týsdagur 20. oktober 1931síða 3

Ég skrivaði grein um hettar mál í hesum blað fyri 19. og 26. novbr. 1929 Samvirki, og endaði við hesum undir navninum orðum, ið fyri mær lå sum tann vegurin, Føroya fiskimenn áttu at ganga: »Å hvorjari bygd tóku fiskimenn- eitt felag, ið seldi tað, ið fiskimenninir inir seg saman um forbrúks- nýttu, og keyptu tað, teir seldu, virkaði teirra fisk turkihús ella ísvirkir vóru ikki av vegnum; men í samband við forbrúkssamvirki. Forbrúkssamvirkini tóku seg saman um eitt landsfelag Foroya felags- samvirki hvørs endamål var at selt alt tað, fiskimenninir vildu flutt út av landinum, og innflutt tað for- brúksfelogini torvaðu. Landsfelagið kundi so gjørt felag í „International cooperativ aliance“, fyri harvið at kanna eftir marknaðarlíkindunum, framleiðslu- Stutt og greitt: gjørt handilin við útheimin komið í felag við feløg") í ødrum londum. og so lagaligan sum møguligt.« Hettar var min åskodan og havi eg heldur ikki broytt 2 tá, hana nakað. Hin 31. 1930 ískimannafelagið í Nólsoy á decbr. heitir stórn Foroya Fiskimannafelags við einum uppskoli, sum í roynd lað omanfyri standandi; men meira og veri er eins suma og í felagsskap við Foroya Fiski- mannafelag, hval Í og fyri seg hevur minni al sign, lá talan er um systemid. Men tað vísur, at ólsoyingar hava tikið um tann rætta endan, so ímillum mína áskoðan og áskoðan Nólsoyinga verður bert tað, um Føroya Fiskimannafelag skal umskipast, nd skal ikki viðfarast her, tað al fleiri, ella vit skulu uttanum F. málið kemur avgerandi er, fram frå vísir á somu solu og miðar móli sama máli. Nú, 6. fram við einum parti av sama oktbr., kemur J. H. D. máli; men her er talan um eina landsfyritoku. Fleiri vegir kunnu ikki vísast enn teir tríggir, ið vístir eru: fiskimannafyritøku, fiskimannafelagsfyritøku og landsfyritøku, hvat ið er best av hesum trimum, stendur til avgerðar fyri fyrst. Í »Dimmalælting« fyri 26, septbr. í ár kemur »En Fisker« fram við tí ringa skilinum við- víkjandi okkara fiskasølu, og í „Foroya Social-Demokrat« fyri 29. seplbr. s. á kemur vÉn anden Fisker« fram, ið ikki hevur so lítið av lí, fólk kalla fyri yvirlrúgv, tad ger, at greinin er eitt sindur ålyvir tær almind- tuð, verður við brúksfelog í ødrum londum, uligu, nevniliga at nert sum vil skulu og mega ganga; men álitið má vera á okkum sjálvum. er vegurin Fyri at fáa gjørt nakað í bræði, so mega vit nýta tey evnir, ið nýlast kunnu, nýta t. d. reklamuna, sum eg haldi vera ovlitid nýtt. Um vitt d. koma inn í ein sporvogn, ella lað alt reklama: bedsl«, »Brug kun Vacum Mobil Oil« hvar nú er, so er ber »Adamas er ella »— og saa en Carlsberg »gammel« eller »Hoff««, men um at ela føroyskan fisk tær eingin eyguni á. Fólk fáa at vila, hvorji klæðir eru best, *) Cooperativ, Landbrugskursus. Der vil atter i Vinter kunne afholdes nogle korte Kursus med Foredrag om Landbrug med Fjerkræavl og Havebrug m. m. De bygder, der ønsker Foredragskursus, bedes om snarest al henvende sig til undertegnede Formand for Centraludvalget for Foredragskursus. Det forudsættes, at der stilles Lokale til Raadighed til soa- danne Kursus med Lys og om nødvendigt Varme. M. Winther-Litzen, Thorshavn. bestur; at hvat drikkur er men hvør fiskur er bestur ela, sæst einki um. Reklama hevur ló ein ringan brek: hon ger vorurnar dýrari; men vid at ganga samvirkivegin ollum leim últ- kemst undan logum, reklaman førur við sær. Tað tað tungu byrðu, fiskimenninir kann eisini lætlast um bera nú, við at fáa meira fólk burtur frá fiskaveiðuni og yvir til onnur virkir. Tað eru all ov nógvir menn um at veiða fiskin enn oðrum. hjá okkum, hjá Harav hava vit meira umkostnað sitt til, at vinningurin hjå okkum verdur pr. lons, sum ger so lítil. Eisini kundu vil fingið meira fólk til at tykist við jarða- dyrking, um dløgtingid hevði duga at skipað fyri hesum. Jarðabrúkið í Foroyum liggur stilt. aðrastaðni, Vit keypa t. d. jørdeplir sum vit makuliga kundu velt sjálvir — og so við mjólk og eggum. Nakað hvussuleiðis ålitandi yvirlit yvir, handilin keyp og sola g javnvidar, kann væl ikki fåast lað skuldi kunna vilast, men tað tykist sum vil kundu gjørt mangt, ið vit nú lata pengar út av landinum fyri lata virka lað. og fremmandar hendur Hví baka okkara bakarfir ikki tad keks, vit nýta? Hví spinna vit ikki sjálvir okkara tógverk? — Vit nyla nógv av hesum millum år og dag, somikið at eitt for- oyskt lógspunavirki ívaleyst kundi borið seg. Okkara marga- rinvirki hevur prógvað, at ein fyritoka á heimligari grund kann bera seg, um hon verður væl stjórnað — og vit ikki for- koma henni sjålvir, Få Tað må Lí vera ein høvudsuppgåva í fram- tíðini al sela hjólini á gongd í Føroyum, bæði á land og sjógv, so vit kunnu heyja okkum millum tær maskinteknisku tjóðirnar. Hvar er bjarging Foroya? — Fiskimenn = mega byrja í smáðum at ganga samvirkis- vegin. Byrja við at leggja spír- andi stirdu sákorn í okkara keypslu- og søluvidurskiflir, ið til ið fruklar til ágóða fiskimanna. Menn til jord, og vit mega nýta vil vaksa upp ein vøkstur, , mega fáa lætta atgongd og útvíða tað teknisku hjålpuna — men, frælsi fiskimannsins má — um lað skal eydnast og vera til gagns — egna yrki. vera fiskimannsins Streymur. BÆ | Úr Foroyum. | Grind doyði í gjár norði í Sundum. Tórshavn. Strandferðaskipið. Hin nýggi »Smirilin«, ið loysa skal hin gamla av, fór á sjógvin | í Frederikshavn seinasta friggja- dag. Til fráhaldsarbeiðið jáltaði Løgtingid um dagirnar 500 kr. at til valget for færøske »Fællesud- Afholds rinda de organisalioner«, „Tilboðið“ frá rikisstjørnini er nú liðugt Tað samtyktirnar, frå Løgtinginum. nog brovtt, ið gjørdar eru, hava verið í upp- er og skoti frá ymsum av flokkunum: sambands-, sjálvslýris- og javn- adarmonnum. Tað vil alt verða prenta í næsta blaði, ið samtykt er í hesum máli. Veðrasteypið, ið »Havnar telvingarfelag« let- ur til »Bergens Skakklub«, verð- ur úlstillað hjá Hans Danielsen, Hans D. Arge hevur evnad steypið til. keypmanni, hósdagin. Tingsetan endaði í gjárskvoldið. 1. O. G. T. Sverri kongur« hevur sam- Fólkaháskúla sunnudagin 25. oktobir kl. 4. komu á Forovu Fiskemarkedet. 8.—10,—-31. Oporto: Tilforsel af dansk- islandsk Klipfisk 298 Tons, af norsk 17, af new-foundlandsk 389, af tysk 101. Priser ufor- andret, 14 —10.—381. Barcelona: Ingen Tilforsel. Priser uforandret. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 1700 Tons. Genua: Markedet uforandret. Fra Island »Virgilin« 897 Tons, fra Norge »Stromboli« 163 Tons. Di . og Priset 15.—10.—31. Lissabon: 1.—30. September: Tilforsel af norsk Klipfisk 1212 Tons, af islandsk 120, af skotsk 37, af tysk 11. af norsk Klipfisk Beholdninger 13 af islandsk 66, af skotsk 21. Priser (sc. pr. 60 kg) for norsk Klip- fisk 225, for islandsk 200, skotsk 195. Markedet roligt. Bilbao: Tilforsel af færøsk Klipfisk 665 Tons, af islandsk 125 Tons. Beholdninger af fær- øsk Klipfisk 600 Tons, af islandsk 550 Tons, af Tons. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk Klipfisk 90, for islandsk Tons, for norsk 25 SS, for norsk 85—90, Sterling 13,12. Oporto: Tilforsel af dansk- islandsk Klipfisk 119 Tons, af 63, af new-foundlandsk 150. Priser uforandret, norsk . Neapel: Ifølge skriftlig Indbe- retning til Udenrigsminisleriet fra Konsulatet i Neapel af 3. Oktober d. A. er der i Ugen fra 28. September til 3. Oktober indtruffet følgende Klipfiske- sendinger í Neapels Havn: 1. Oktober: S/S. »Pollux« (Norge) fra St. Johns. 396 Tons. eng, » Klipfisk 30ve ude af Person Han - Saa eller hun vil snart Mor er kravler den lille Dynen og begynder der hurtigt gaar over »pærnt« Døren op en sagte til at blive saa munter, at den maa ende med Graad, For at faa en Ende paa de Uor- dentligheder faar Purken at vide: »IHvis Du ikke ligger pænt, saa kommer der en sort Mand« — eller »Skal Mor kalde paa den store Hund nede fra Gaden, saa den kan tage Dig?« — Der bliver altid stille et Øjeblik efter at den Trusel er udslynget Naar den Lille nogle Timer efter vaagner skrigende op kan ingen forstaa, hvad der dog er i Vejen. At det er »den store Hund« eller »den sorte Mand«, der arbejder sig frem i Barnets Bevidsthed under Søvnen tænker man ikke paa, At det ogsaa er de to Størrelser, der er paa Færde hver Gang Barnet skri- ger himmelhøjt, naar det er et Øje. blik alene, tænker man heller ikke paa. Og det er afgjort mest sand. synligt — Man bør aldrig benytte den Art »pædagogiske« Midler for at fremkalde Ro og Orden. Det er Synd mod Barnet, fra Leg Hansen, Cyklist. blevet Verdensme- Hansen, som er ster! sagde Sofie i Gaar. — Naa, ham! sagde jeg. — Kender Du ham? — Skulde jeg ikke kende Cyklisten Hansen? spurgte jeg. Ham, der re- præsenterer fremragende Del af det danske Samfund, Tænk, at Han Verdensmester ja, det er Hvor ofte har man ganget pan Vesterbroga- p en sen endelig er blevet ogsaa paa høje Tid orsøg! de og med sælsom Optimisme at trænge gennem en Stime af denne Nationalsports Dyrkere. Saa har man raabt: — De glemmer at ringe, Han- sen! hvorpaa Vesterbro har genlydt af en gennemtrængende Kimen. Th: der er det med Cyklisten Hansen, at ingen skal sige ham noget paa. Med sit tanlmfodige og tankefulde Blik overvaager han nøje, at Cyklelygten bliver tændt Kl. 8, at Armene rækkes store Sving samt at køre Biler- saa ud til venstre ved at han ne ned, Henseende, Hvor man Sporvogne, ét ikke kommer ti da (disse har Forret kom hen, i Butiker og talte Folk kun om Cyk'i- sten, Hansen. I Rom, Barcelona og Tokio man et Øjeblik og sagde, at i København skal der vær en Cyklist, der hedder Hansen. De kender den lille japanske Skolelærer, tager paa Pilgrims- for at se H. C, An- Odense er faktisk stod stille som undertiden færd til Odense dersens Fedehjem. blevet verdensberømt ! Japan gennem denne lille Mands Beskrivelser af Hans Jensenstræde; men naar han til næste Aar kommer, vil han forlange at se Cyklisten, Hansen, og saa vil Coocks Fremmedfører anbringe ham paa Hjørnet af Købmagergade. Han vil her modtage et overvældende Ind- tryk af Hansen uden Lygte, Hansen. med Bærebør, Hansen med en Haand og Fru Hansen med Delle i Kurven, Naar han kommer hjem til Tokio, vil han fortælle, at han havde den store Hansen, den verdens- Glæde at se kendte Cyklist, Hermed er Hansen kommet op paa det Trin, hvor han hører hjemme, og kan ude i Verden Forbin- delse med Thorvaldsen, Finsen og H. C. Andersen, maattet nøjes med at nævnes | Alt for længe har han være Genstand for den lokale Beundring, naar han kørte igennem den indre Bys snævre Gader og fandt Skiltet: Al Indkørsel forbudt! paa hvert Hjørne, Kun en dansk Cyklist, der hedder Hansen, har formaaet, ved Hjælp af indviklet Strategi og specielt Kendskab til Ma- tematik, et udviklet Stedinstinkt, at finde ud af Kvarteret og komme helt hjem til Klerkegade, Burde han ikke være Verdensmester? — Det er en Mand, der hedder Henry Hansen, der er Verdensme- ster! oplyste Sofie, Naa, ja, ham ikke, Men jeg kender de andre! Pipperup. Lige Ret | for Mand har Partier Faa af Internationales saa mange organiserede Kvinder som det danske Socialdemokrati Det er en glædelig Kendsgerning. Men det er desværre saaledes, at alt for faa Kvinder deltager i Partiets indre Liv, i Organisationens Arbejde, i Møder og Beslutninger. Det ikke være saaledes mere. I vore Dage, hvor Lige bear Ret for Mand og Kvinde søges gen- nemført i mange Forhold muligt, bør det ogsaa være Kvinder- ligt at møde op, naar vort Parti saa som nes kalder Paa Søndag Valget til vort Det tage i dette Valg. Rettigheder, det saaledes Hovedbestyrel- Medlemsskab giver gælder Partis se er Kvindernes men Pligterne maa ikke glemmes, Og derfor møder Kvinder- ne frem til Afstemningen paa Søn- dag i stort Tal Afstemningsstederne findes be- kendtgjort andet Steds í Bladet ——— —— TEE) En original Keretur med Vognen. | 48-aarig Søtyrbøder Sofus Niel- sen fra Silkeborg, der er komme; til Skade, saa han ikke mere kan tjene sit Brød som Søfyrbøder, er i disse Dage í Færd med at realisere en ori- gina! Plan. Han har til Hensigt at faa oprettet et Hønseri, og han vil forsøge at tjene den nødvendige Startkapital paa en ejendommelig Maade, idet han i disse Dage har paabegyndt en Køretur København— Helsingør og vi- dere fra Helsingborg til Oslo. Som det ses paa Billedet, ska} han imidlertid selv være Drivkraften for Køretøjet, en Trækvogn. Under Vejs vil han søge at tjene nogle Penge ved at sælge Postkort, og muligvis kører han samme Vej tilbage og derefter gennem Sjælland, Fyn og Jylland hjem til Silkeborg,