týsdagur 23. februar 1932síða 3

eruppe, der laante Rusland de nødvendige Penge til Rustnin- serne imod Tyskland! Overfor dette Tryk maatte Ja- pan slippe sit Krav. Til Gengæld fik det Formosa, men denne Af- vørelse fremkaldte hurligt en ny Konflikt. Koren nemlig værdifulde Jern- og Kullejer, og baade russiske og japanske Ka- pitalister vilde hava fat í dem. har Resultatet blev en forstærket Spænding mellem Rusland og Japan, og tilsidst udbrød den russisk-japanske Krig. Medens dette foregik, var der Stater sket en Bevægelse af vidl- i de Forenede økonomisk rækkende Betydning, idet Sta- ternes økonomiske Tyngdepunkt var paa Vandring fra Øst til Vest, Íra Allanterhavskysten til Stille- havskysten, hvor profit- hungrede amerikanske Kapilalis- mes Repræsentanter havde Ad- den sang til det folkerige Asien Verdensdelen med de enorme Muligheder for de Forenede Sta- ters industrielle Eksport og for udbytterige Kapitalanbringelser. til dette Fremstød imod Forberedelserne amerikanske Asien har strakt sig over mange Aar. Banelinjer forbinder den Atlanterhavskyst med Stillehavs- kysten, Panamakanalen er blevet alle Stillehavels Kystomraader har ameri- Fortræffelige nu amerikanske sraval; langs den kanske Kapital søgt at sætte sig fast, forresten ikke mindst paa | engelske Finansinteressers Be- kostning, og endelig har de For- enede Staler Fremstødet mod Asien ved Undertrykkelse eller Køb af Øer og Stater, der sikret er beliggende langs Søvejen fra Staters Atlanter- havskyst til Asien bl. a. Pu- nama, Cuba, Haiti, San Domin- de Forenede go, Nicaragua, Venezuela Ha- waii og Philipinerne. Nogle af disse Erhvervelser anvendes nu som Støttepunkter for den Flaade; der er for Eksempel Pearl Har- amerikanske bour paa Hawaii, der er Dutch Aleuterne er Tuluila. Og hertil kommer saa, som et af de sidste Led i de Forenede Staters Forberedel- ser, den Handel, der afsluttedes Harbour paa og der med Danmark i 1916 om dé vestindiske Øer. De Forenede Stater vil have Herredømet over Stillehavet. Og den amerikanske Kapilalismes Interesser tillader ikke Gennem- førsel af den japanske Imperia- lismes Kongstanke: et Østasien under japansk Kontrol. England det heller Men russiske Imperialisme har Gang gør ikke, den pan Gang truet Englands Inter- esser i Indien, i Kina og i Per- sien. England forholdt sig neu- tral under den russisk-japanske Holdning tvang samtidig Frankrig til Neutrali- tet, De Forenede Stater fulgle Eksemplet. Men da Rusland var slaget og Krig, og dels japan beredte sig et stort Bytte, rejste den imperialisme sig til Kamp mod pan amerikanske Japan. Den kom i Fredsmæglers Skikkelse og fik Konferencen i Portsmouth, hvor Stater fandt hin- anden i fælles Modstand mod Ja- sammenkaldt de Forenede pans Ønsker. Alligevel lykkedes Linotung og Ruslands Rettigheder i det al blev japansk Interesse- Japan al opnaa Korea, sydlige Manshuri, d. v. s., Landet omraade. imod Nord var delte mægtige næsten ubeboet, det kun tyndt Landet er egnet lil Landomraade imod Syd befolket. Dyrkning af Ris, Majs, Hvede og Bomuld, det har betydelige var Lejer med Kul, Olje og Jern. For san vidt er Sydmanshuriel altsan udmærket Udvandrere, og den japanske Regering lod da ogsan í 1916 udarbejde er stort Koloniserings- program, men der er den Ilage det ikke er blevet for japanske ved det, al gennemført, Formentlig boede der 5 Milli- oner Mennesker i Sydmanshu- riet, da Japan overtog Ruslands Rettigheder i Landet, Nu er der en Befolkning paa 30 Millioner Mennesker og deraf er kun ca. 200,000 = Japanere. Langt den overvejende Part af Befolknin- gen er Kinesere, i udstrakt Grad indvandrede, efter at Revolutio- nen har fjernet Skranker, der hidtil hindrede Tilflytning til Manshuriet, og denne kolos- fra alene i Tidsrum- 29 ankom 4'/, Milli- til Manshuriet — har fuldstændig tilintetgjort Pla- nerne om at forvandle Manshu- riet til en Landsdel, der befolk- ningsmæssigt er japansk. de sale Folkevandring Kina imod Nord met 1923- on Kinesere Tilbage er der Spørgsmaalet om Japans finansielle og indu- strielle Interesser i Manshuriel. Fra den Dag, engelsk og amerikunsk, fransk, tysk og ja- pansk Kapitalisme trængte ind í Kina, fremkaldte Kaos i Rigets Erhvervsliv og tilrev sig det økonomiske Herredomme, del- vis maskeret som Moralens og Kulturens Vogter, som finansiel Velgører og som Organisator, er der handlet efter den æld- gamle Parole:; del og hersk. Selve det kinesiske Samfunds Struktur og Befolkningens Ind- stilling byder en Centralisering og Fremmedherredømmets Repræ- senlanter har efter Evne Gang mange. Vanskeligheder, paa Gang forstærket dem, først og fremmest ved at spekulere i Splittelsestendenserne. Rene Rø- at over verkaptajner, som ønskede sig g til Landsdele, er opkaste Herskere kinesiske fra ja- amerikansk Am- anden Maade pansk, engelsk Side munition og blevet forsynet med og paa ydet Støtte, saaledes at de kunde føre deres blodige Borgerkrige. Men i skabt Aarenes Løb er der ogsan en kinesisk Over- klasse, som ikke alene er penge- ogsaa er nalio- idet økonomiske Interesser og dens stærk, men som nalistisk indstillet, dens Selyfolelse ganske naturligt ikke er forenelige med Fremmedher- redømmeis Interesser Metoder. Under klasses Førerskab er der derfor Aar ført nakket økonomisk Kamp mod Sær- deleshed mod de japanske In- og denne Over- de senere en haard- Fremmedherredømet og í teresser i Manshuriet Medens Planen om en stor- stilet japansk Indvandring til Manshuriet ikke har kunnet gennemføres, er det nemlig lyk- kedes Japans Overklasse at or- ganisere en meget betydelig In- dustri. Hertil kommer Japans vigtigste Aktiv í Manshuriet, nemlig: Sydbanen. Og dette Punkt, hvor Japan saarbar, fordi Herre- denne Bane er netop mod er mest dommel over ensbetydende med Herredømmet over Manshuriet, er det, at den kinesiske Nationalisme har ret- tet sit Hovedangreb. Kineserne vil, kort og godt, efter at de be- folkningsmæssigt har fanget et overvældende Herredømme i Manshuriel, nu ogsaa berøve Ja- pan dets Jernbanemonopol. I Følge en Traktat af 22. De- cember 1905 har Kina forpligtet til hverken at bygge en Hovedbane Sidebane nær den sydmanshuriske Bane, de kan Alligevel byggede den kinesiske Regering indtil 1925 en Række sig eller saa ved den. al genere D.F. D.S. 3) Opmærksomheden henle- des paa, at S/S. , Sleipner" af… gaar direkte til København, forventelig Fredag den 26. ds. Eventuelt Leithgods medta- ges om ønskes via København for Oplosning i Leith paa Op- turen, der finder Sted plan- 8. Marts d. A. Sidebaner til den sydmanshu men í Forstaaelse med Japan og for rentefri og afdragsfri japanske Laan. Japan kunde nemlig ikke faa Konces- riske Bane, maalte Til Gengæld for denne Indrommelse sion paa nye Baner, de formelt være kinesiske. opnaaede Japanerne Forbindelse med nye Koloniseringsomraader Fordel, at den Havn samt den man- shuriske Banes blev den japanske Dairen. Efter 1925 fortsattes Banebyg- geriet i et meget hurtigt Tempo, det Karakter; nu det ikke længere formelt kinesiske men havde en anden var reelt til Jane; nu var det baade formelt men japanske Hjælpeba- ner den sydmanshuriske reelt kinesiske Daner, dels det at Japan dets Transportmono- og med Formaal berøve Sydmanshuriel og Cen- det Manshuriet pol í tralmanshuriet, Formaal al i intim trafikal Forbindelse med Det net omringer den sydmanshuri- dels med bringe Kina. nye kinesiske Bane- ske Bane, krydser den og af- skærer den fra Adgang til nye Koloniseringsomraa- der. Og del er naturligvis et haardt Imperialisme. Endnu mere ra- Japanerne over den det nesiske Banenet i stor Udstræk- Slag for den japanske sende er Omstændighed, at nye ki- ning er bygget for Overskudet fra de for dragsfri japanske Laan før 1925 Fødebaner til den sydmanshuri- rentefri og af- konstruerede kinesiske ske Bane. Endvidere er del saaledes, at det nye stems Havn er Huluato, hvorved Havn WIa- diwostok og den japanske Dai- kinesiske Jernbanesy- baade den russiske ren faar en meget alvorlig Konkurrent. Kinesernes Plan er altsaa den at standse den japanske Imperi- alisme med økonomiske Vaa- ben. Japanerne søger nu en Af- gørelse med militære Vaaben, men ikke villet Kampen til Manshuriet. Det er at Skudene í Shanghai har skræmt Verden. retlet Befolkning, saa piber de fare- tæl engelsk og fransk Imperialismes har begrænse derfor ikke uden (Grund, hele For selv om de er mod den kinesiske truende forbi amerikansk, [Interesser — og í Tsitsihar og er Ruslands Interesser gauet temmelig nær, Charbin Rasmus Hansen. FÆR mæssigt fra København den Expeditionen i Thorshavn. | Erklæring. Lagtinget androg i Samlingen 1931 om et Laan paa indtil Í Million Kr. med det Formaal at yde Slølte for at faa Fisker- skibene ud. Ca. 1. Decbr. tog Ministeriet den Stilling, at man afslog Andragendet og i Stedet for tilbød at yde Garanti for Udrustningslaan paa 350.000 Kr., der skulde administreres af Amtmanden paa Statskassens tidligere Vegne i med Aar. Saavel Kriseudvalget som Lag- » Lighed tinget har derefter forsøgt at faa Beløbet forhøjet i hvert Fald til 600—700,000 Kr.; men dette er mislykkedes, og heller ikke de 390.000 Kr. er blevet stillet til Kriseudvalgels Disposition, hvor- været nødt til at alle Kriseudvalget for man har oversende Andragenderne til Amietl. herefter intet af har med Fordelingen de nævnte Udrustningslaan at gøre; højst vil dettes Erklæ- ring blive indhentet i de enkelte Tilfælde. Udvalget herefter maa paa egne og paa Tingels Vegne fra- lægge sig elhvert Ansvar for Fordelingen af de nævnte 350.000 Kr. Laglinget har gennem Krise- udvalget indkøbt Salt, og dette vil blive fordelt mellem de for- skellige Skibe, dog saaledes, at det forbliver indtil er ordnede. Lagtingets Kjen- dom, Kontraktforholdene 15. Febr. 1932. Kriseudvalget, Torshavn, den Torshavn En Henstilling til Fiskerne. Overvrageren anmoder Mand skabet om Bord paa de færøske Fiskerskibe om at iagttage føl- gende Regler ved Fiskens Be- handling: 1) Blodet bør straks tages af Fisken, saa snart den kom- Dækket. bor mer paa 2) Fisken længe pan Dækket, særlig í ikke ligge for de varme Sommermaaneder bør Rensning af Fangsten finde Sted to (ange om Dagen, saaledes at Fisken hurtigt kan komme í Salt. Fisken bør flekkes og lægges omhyggelig samt helst ligge mindst 48 Timer i det Salt, maa den ved Omlægningen saltes renses saltes godt, den bør første derefter paany med nyt Salt i rige- lig Mængde. Overvrageren. Årliga talvturneringin Í byrjaði sunnudagin. borðhald, ymsum. »Havnar talvfelage Har hildnar var og ftalur 5 Av Komandi sunnudag verður hon almenn. Nordahl Jacobsen auktion, eins og Dimmalætting keypti »Garp,« men „Galathea“ hevir verið nakrar dagar til snurruváðsfiskari = undiri Før- oyum, men er ti verri aftur komin við ongari veiðu Skiparanæmingar hava tikid prógv nú: 52 »Set teskippere«, tveir eru sjúkir, men ælla at taka prógvið nú í vikuni; 9 »den udvidede Fiske- skipperprøve« og 4 stýrimenn. Eingin fall. Pastor Rasmussen er innslilladur sum nr. I til kallið í Klakksvík. Har fúa tey ein góðan prest Leikirnir í kapplelvingini (sí vindeyga í Hans Danielsens kjatbúð) verða fluttir hvonn mánadag og hósdag. Hægsta skatt í Havnini hava harrarnir Poul Hansen og Helge Simons. Skatt- urin er 8 „Silver Spray" fer til torskafiskari i år. Fleiri næmingar år Havnini eru i vetur å Før- oya Fólkaháskúla, sum endar velraskeiðið 15. mars. Hópur unglinga í Havnini læra fremmand mál í vetur, flest hjá katólska prest- lærir Skarði. inum King, sum sjálvur foroyskt hjá Símuni av Rasmus Hansen skrivar eina góða, upplýsandi grein um japansk forhold í blaðinum í dag Greinin »Den japanske Imperialisme« vísir lesarum orsøkina til kríggið, sum nå rasar millum Japan og Kina. Vigd i hjånaband vóru friggjadagin frúgvin Em- dóttir rentsen keypmans, Edvard Smith my Bærentsen, Karl Bæ- harri og limburmeislari. Feroyingar eru nú í Danmark eftir trim- um nýggjum skipum: 1 til Klakksvík, 1 til Vestmanna og I til Sandavágs. Fyrsta spesiella træ-dreyaríið er nú komið í Foroyum. Meistarin er Peter (abbasonur Kalbaks Petur, hin tiltikni góði træardyrkari), Jacobsen