týsdagur 8. mars 1932síða 1

5 FRÆLSI FØROYA: JAVNADUR 20 ONr. á 3. og 4. Nr. 10. | Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsiduni, 3 síðu. Vi avsláttur í Við størri Íysingum fæst þrísinum. Tirsdag hin 8. mars 1932. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið BRÓÐURSKAPUR Porto, Blaðið Få savnarstoðum 6. ar. verður bilagt á posthusinum, bræv Telt og SKriVStovuni 143. Ingvard Joensen og Mikkel Henriksens: „Ísvirki og Ísvirkishaadene“. Visse Naturer har det med al Til hører d'Herrer Ingvard Joensen Mikkel fanet optaget et Angreb paa Is- flygte fra Ansvaret, disse Henriksen, som har og virkisledelsen, der dog særlig er helliget undertegnede. For at kaste et troværdigt Skær over deres Fremstilling eller retiere Forsvar imod den gængse for dem mindre smig- rende Opfattelse af deres Due- lighed, har deres Pennefører i Indledningen tilladt sig at gøre Brug af Tillægsordene »sand og rigtig« om deres »Redegørelse anganende »lsvirkis« Dispo- silioner«. Jeg vil holde mig fra at komme ind paa en nærmere Karakteristik af de pnagældende to Herrer som Sømænd og Men- nesker — de er slagne Folk, og jeg holder ikke af at sparke til slagne Mænd. Jeg vil dog ikke undlade at gøre nogle Bemærk- ninger lil d'Herrers >Redego- relse«, idet denne er af den | Beskaffenhed, at Ordene »sand rigtig« burde ombylles med og Ord af modsat Betydning. D'Herrers eg i Bladartikler har lagt Skylden aasland om, al j for Ísvirkis og Isvirkisbaadenes Drift af nævnte Baade, Hjemmel. Det vil falde d'Herrer al fat eneste Artikel, som jeg lil uheldige paa Kjerne savner enhver faa paa en Dato vanskeligt har skrevet, hvori jeg giver dem eller nogle enkelte Skylden for Sammenbrudet. Dette bemærkes som et Kuriosium, der kende- tegner d'Herrers Brostholdighed, som i den Grad har vildledel deres Fantasi, at de i Syner ser det, som de i Virkeligheden har ventet og været forberedt paa at høre og se vedrørende dem. Jeg har, skønt udsat for fana- ølige An- 5''5 tisk hadefulde og løjna greb, afholdt mig fra at komme ind paa en Debat om Skyld og ikke Skyld vedrørende Ísvirkis Dette gjort af Hensyn til de Bestræ- har jeg Sammenbrud. belser, der var í Gang for al redde det, der kunde reddes ud af Sammenbrudet. Nu, da Slaget tabt, del maaske paa sin Plads at komme synes uhjælpelig er frem med en Redegørelse, hvil- ket jeg antagelig ved Lejlighed vil gøre. Med Hensyn til min Veltalen- hed og gyldne Løfter, er Sand- heden den, at jeg lige fra først af ærligt og redeligt har tilstillel som jeg havde fanget og fik ved- rørende Fiskemarkedet, for al man kunde handle i fælles Tro Forhaabninger og under fæl- les Ansvar, Angaaende mine personlige Forventninger henviser jeg d'Hrr. til deres egen Ansøgning, som jeg skrev for dem, og hvori jeg kalkulerer med en Torskepris paa 24 á 25 Øre pr. kg. og hvor der kun tales om et Fisk- eri af Helleflynder om Som- meren. Medens det er Fakta, at Fiske priserne til at begynde med ikke laa langt fra de i Ansøgningerne kalkulerede, udeblev de store Mængder Vinterlorsk og Helle- flynderfangsten om Sommeren, som d'Herrer havde anslanet, utvivlsomt vilde være i Stand at fiske. I Fangst, og saa godt som alene de til den fejlslagne i den, beror Baadenes skæbne- svangre Driftsresultat. Baadene sidste Ga- og Redskaberne, hvilke var anskaffet paa Ísvirkis ranti, en Garanti, som desværre Delen var første Klasses, eller i hvert Ønske. for største blev effektiv, anskaffet efter Fiskernes vil ikke udtale mig del eller mindre Duelighed fra Fø- Jeg g om, hvorvidt var Fiskeøde rernes Side, der var Skyld i de Men til- lægge mig eller Isvirkisledelsen Fald derimod daarlige Fangsler. at Skylden, er i hvert ube- Man bebrejde grundet, kan maaske Isvirkisledel sen, al den er ganget saa vidt med Kredilgivningen til Baa- dene, som sket er. Til Forsvar herfor kan siges, al den blev givet i det stadige Haab, at del tilsidst vilde lykkes at opnaa de forventede Fangster., D'Herrers ventede Bemærkning om, ukontrollerede de nøgterne blive at de nærer, viser den Fantasi, der kendetegner mindre ihærdige og Individer, der haaber at Rigdom og Velstand skal gro omkring dem, skønt de har ondt ved al fan Hænderne op af Bukse lommerne. D'Herrer har fuldstændig Ret, naar de siger, al de var san uheldige at blive Ejere af om talte Baad. Jeg vilde í hvert Fald ønske, at jeg ikke i saa høj Grad, som sket er, havde stillet mig til deres Disposilion, da de evig og altid rendte mig al al være dem behjælpelige med pan Dørene for fan mig lil at fan Baaden, hvilket ikke var nogen let Sag, da de ikke en Gang var i Stand til at betale Billetterne til Danmark, naar Baaden skulde afhentes. Det Arbejde, der er udført for al give dem en Chance, var en Fiskerne alle de Oplysninger, | bedre Sag værdigt. Vedrørende Afhentningen af den islandske Kuller kan be- mærkes, at der blev arrangeret grundet paa, at det viste sig at være haablost at fange den for Daadens Rentabilitet nødvendige Mængde Fisk med Langlinerne. | Kuller-Afhentningen fra Island | er ogsan del eneste, der har | indbragt M/K Osser Havgrims | son en nogenlunde pæn For | tjeneste. Men desværre var del | alt andet end lutter prima Kul | ler Joensen og Henriksen bragte | hjem fra Island og animerede ikke | til Fortsættelse af Arrangementet. | Det skal her slaas fast, at Jo | ensen og Henriksen respektive | Baud og Mandskab har erholdt | til sidste Øre, hvad Kullerkon- | trakten hjemledede dem. Det | er posilivt urigtigt, naar d'Iler rer taler om, at Kontraklen | hjemlede Baaden fri Olie, Del | staar ikke et Ord i Kontrakten | om gratis Olie. | Det er rigligt al jeg har ud- talt, at Fryseriet ikke satte Pris paa Islandsk Torsk, der i fersk ke kan sidestilles med Vi et med Islands Torsk. Tilstand ik den færøske Torsk. havde aldrig re Det orn > var d'Herrer ogsaa ajour ! K ti med det kunde aldrig lønne sig for al fiske til al sejle Island Frysning. lids- Laane- Torsk sorlskedne Hvorfor paa saa rent punkt beklage sig over betingelserne fra A/S »Externa«, D'Herrer over Betingelserne i Obligation til | A/S var selvfølgelig klar j Føj »Exlerna» naar de forinden Bygningen af Baaden under- skrev den: Afdragsfrihed i 2 Aar billig Ísvirki og 9 Rente, Samarbejde med ingen Sikkerhed, idet Staten og Baadebyggerne havde 1. og 2. Prioritet i Banden. Kan det forlanges bedre? Jeg synesl ikke A/S vExternax fortjenei Utak, | | Xi Ísvirki í et givet Tilfælde grundet paa fyldte Lagerrum | ikke har kunnet købe Fisken | fra »Øsser IHavgrimsson« kan | ikke have været Katastrofalt | for Baaden, idet den med sin i Løbet af el Par Dage at sejle til England, saa fremt den havde et (tilstrækkeligt stort Kvanlum at sælge. Men en Klat Fisk kan ingen Baade sejle til England med. En Klat Fisk Isvirki gav heller ikke store til Penge, selv om Prisen var 24a 2 Øre kø, ) Lad os endelig ikke gøre os til andet end vi er! Med til Anskaffelse Snurrevaadsredskaberne til Hensyn af 3aadene. stiller de faktiske For hold sig saaledes, at Joensen og Henriksen var lige saa lidt í Stand til at Redskaber som Langlinerne. anskaffe sig disse Jeg kan huske, at d'Herrer | kraftige Maskine var i Stand til | talte noget om, at de muligvis kunde forskaffe Redskaberne fra England, Jeg mente, at det ikke g var heldigt at binde sig til en engelsk Fiskekøber, men de havde ellers frie Hænder. Men faa Redskaberne fra var ellers noget Snak, det med Grimsby da jeg positivt ved, at del ende lige Svar fra Grimsbymanden udeblev, hvilket bekræftes bedst at d'Hrr. til de og af den Kendsgerning, Henriksen kom al Joensen til ønskede af at de, Stædighed OG > bage Ísvirki for faa Snurrevaadsgrejer, di havde forspildt kæfererel Mu nal ved ligheden for at fan Redskuberne fra Isvirki, blev liggende uden Grejer. Hvad angaar Prisen paa Snur- revaadsudrustningen er at sig at det selvfølgelig er stor For- skel paa 4 5000 og 7000 Kr. Men naar denne Difference be- ror paa Antallet af Snurrevaad, Tovruller m. m., er der ikke noget at sige dertil. Joensen og Henriksen havd« ogsaa Chancen til at faa Snut revaadsudrustningen. Men de Í Í Anelse skulde der ikke havde mindste om Snurrevaadsfiskeri, Læremestr« el selvfølgelig have ombord. Delle val rimeligt fornuftigt Krav, men som 00 Ð d'Herrer ikke vilde bøje sig for. senere visle sig al de der var Talen om, være mindre heldige, er en Sag for sig Med Hensyn til Isvirkis Bog Ð holderi tror jeg ikke, at d'Hrr. at beklage Bogholderi k de Konto n har noget over. Et 1 undlade SI riøtiot an ikke at notere faktiske 1 om der Udgifter, selv at udvise el ved komme! ubehageligt Ísvirki Underskud. heller ikke bogføre MK. Aktiver de Í kunde selvfølgelig »Øssul Pas iklisk d Herre Joensens og Henriksens Insinua- Boshol- Hav- kriminel, undlade al 0 Havgrimsson«s SIYGI', saaledes som síg. Hvorvidí forholdt lion angaaende Isvirkis M/K. Reder Cl til »Øssul deri som grims oOn«s vil vi nu overlade n Sag fører at bedømme. Torshavn, 5. mars 1932. M. P, Dam. Den russiske Femaarsplan. (Sluttet). Hvad der er opnaaet. Nu er der gaaet 3'/, Aar af denne Femaarsplan, og nu kan man begynde at spørge, hvilket praktisk Resultat den har givet. Spørgsmaalet er først, hvorle- des man skal faa det at vide, og kun de at holde sig til, og de er her har man rusiske Kilder sikkert paavirket af Ønsket om, at Resultatet skal blive godt. [ de store hele maa man 00 Ð ud fra, al ru- dog den g maa gan Statistik tilnærmelsesvis el Den kunde Aar, men Aar efter Vanskelighed er 1 siske maaske for det Aar dt Í, af rigtigt. et enkelt : ! sig ikke En man í lader gøre de al Fjol pludselig lag Regnskabsaaret om, saaledes det følger Kalenderaaret, maaske Dilledet. skulde pr. Aar, dømme for at tilsløre vokse med del Cl Industrien Procent at om jeg vil tage et vist Forbehold for 1931. Den Produklionsmidler, 20 efter alt Og 5 nanet, selv Industri, som fremstiller skulde Í særlig Grad udvikles, og det el ogsan sket, Oljeindustrien er de 3t/, Aar blevet alt der skulde Val Fraktorindustrien er bleven fot forøget med hvad DANS i 5 øget med det dobbelte af, hvad havde med, men man regnel der er andre Omraader, hvort Psanen har sviglet, saaledes med Hensyn til Kul og Raajern, ikke har Produktionen. man kunnet holde Heller dustrien Tempo, der var beregnet. hvor engang Forbrugsvarein- holde det ik ke har kunnet Man Helheds altsaa, af ser produktionen Værdi er blevet øget med del, den skulde, men at der er en meget stor Uens- artethed, og det kan ikke næg- tes, at det er en farlig Ting, al Jern- og Kulproduktionen ikke kan holde Trit, thi hvordan skal det san gaa med Jernindu- strien ? Ser VI saa paa Arbejdernes Forhold. saa finder vi, at Arbejdstiden er blevet reduceret til ca. 7 Ti mer i Gennemsnit, dog er Tem- poet imtid sal op, og Mode! i Arbejdstiden afskaffel Varernes Kvalitet ei ikke blevet bedre, hvilkel maaske ikke er underligt ved et nýt Foretagende. Værre er det, at Omkostningerne ikke er blevet reduceret san meget, som man ønskede. For 1932 venter man dog alt faa dem reduceret med 17 Pro cent. men om det naas kan ikke SISES, Med Hensyn til Arbejdsløn- nen regsnede man med 67 Rub ler i Gennemsnitsløn pr. Maa ned ved Planens Begyndelse, og den skulde være 94 Rubler ved dens Slutning. Dog alt afhæn- ver af, hvad man køber for Pengene. Naar lige undtages Brød koster de fleste andre Vare meget mere end herhjemme. Aligevel har Statsforretningerne tilfredsstille For- bruget, hvorfor er en fri Handel, hvor Smør f. Eks. koster 18 Rubler for et kg, Støv- ler 64 Rubler, Oksekød 6 Rub- ikke kunnet der aabnet