týsdagur 22. mars 1932síða 1

S FRÆLSI -FØROYA- JAVNADUR CIAL. DEMOKRAT OYr. á á. og 4. Nr. 12. | % Lysingaprisur fyri petitregiu: 30 } síðu. avsiåitur oyr, å forsiduni, Við størri lysingum fæst i prisinum, Tirsdag hin 22. mars 1932. Javnadarstevnan 0g religionskenslan i skúlunum. Í »Tingakrossi« nr. 7 stóð ein grein við yvirskrift >Javnaðar- slevnan«, har álop vóru gjørd á Har áskoðan á føroyskar javnaðarmenn. varð framselt tann toroyskar javnaðarmenn, at leir ikki kunna roknast at vera so- cialistar; tí teir ikki hava ta in- ternationalu stevnuskråina óbroytta. Harnæst meinti »Kros- surin«, at í Foroyum lorvaslt eingin javnaðarflokkur; lí her er alt, sum lad eigur at vera. Eg loyvdi mær tí í »F. S. D,« nr. 7 at vísa å, at føroyskir javnaðarmenn arbeiða fram móli socialistiskar leiðir, sjålvt um tann stevnuskráin, flokkurin skal nýtir, er broytt, so at hon hóska til foroysk viðurskifti. Eisini nevndi eg ymisk mål sum javnaðarmenn eiga at fremja her á landi, so tað er eygsjónligt, at okkum tørvar ein javnaðarflokk. Í «Tingakrossi» nr. 12 roynir ein innsendari, ið nevnir seg »Veljari« at mótmæla grein mini í »F. S. Da. Tessvegna vil eg rættleiða lygum harra »Veljari«; lí lygum eru her komin skeivt at koyra. Tygum skinkla til báðar síðjur, eg Oltist so eg fyri at tygum della í eina grøv; men lad ringasla er tað, at tygum ikki della i sjálvslýrisgrovina. Tí lygum munna ivaleyst vita, at sjálv- stýrismenn halda veingirnar yvir religiónskensluni í skúlunum; men skilji eg tygum rætt, so meina tygum, at slíkt er til skaða. Sum dømi um, at religi- ónskenslan er til skaða fyri framburðsflokkarnar, siga tyg- um: »hetta eina skriftstaðið: »Al Øvrighed er af Gud indstif- tet, og hvo som sæller sig op- sig imod Øvrigheden, modsætter sig Guds Anordning« 0. s. fr. Munnu hesi trúnarorðini ikki hava verið ein góður stuðul hjá teim ráð- indi til at mannin niðri í undirbrottligheit, halda hin meinuga her eins og aðrastaðni?< Tygum meina óivað, al sjålvstyrisflokk- urin er ein framburðsflokkur:; men hví hevur hesin flokkurin ikki sett uppskot fram um al koyra religiónina úr skúlunum? Tygum skriva víðari: >Ég skilji íkki, at nakar mentaður millum og javnaðarmaður teirra er avgjørt harra Danbjørg kann fara so lættliga yvir hella hovuðsmál í javnaðar stevnuskråini, ullan so lad er av bangilsi fyri eini fåkunnugari veljarafjøld. Men tað lrúgvi eg ikki til harri Danbjørg.« Hartil kann eg svara, al eg skilji ikki, hví sjålvstyrismenn halda veingirnar yvir religions konsluni í skúlunum, uttan at tað er SO fyri at >spekulerac í eini fåkunnugari Men lað um sjálvslýrismenn. veljarafjøld. vildi eg neyvan lrúð Víðari halda lygum fram: >Al hann (1. v. s. undirskrivaði) sum skúlalærari = »saboterar« hesa skúlagrein (t. v. s. religiónina), fái eg meg enn minni al trúgva. Men less meir målti lað verið umráðandi hjá honum og ollum samviiskufullum andliga sjálv- bjargnum lærarum at hildið júsl hetta mál í javnaðarsteynuskrá ini fram. Tygum meina, al eg skal halda fram; ti eg eri ment- hella mål aður, samvitskufullur og andliga 5 sjálvbjargin. Eg takki sjålvanda fyri hesi vokru »Komplimenl«, Um ley koma frá hjarta lygara lað kann gera Ð ella ikki, somu nyltu; lí eg lati meg ikki lokka við fogrum orðum og »Kompli- Annans haldi eg lað menluma. ikki vera neyðugl fyri tygum at eg al halda fáa la skaðiligu grein, sum eggja m mm kravid fram um al eftir lygara hugsan eitur religion, út úr skúlunum. Tygum hava partamenn, bæði lærarar og aðrar, sum eru ment- aðir, samvilskufullir og andliga sjålvbjargnir. Hvi koyra lygum ikki undir leir og biðja leit halda hetta kravið fram? Eg skal enda vid al síga, al vil foroyskir javnaðarmenn enn ikki hava hagreitt málið um religiónsleysar skúlar á aðal- fundum okkara. So statt kann eg ikki flokksins vegna skifta orð við lygum, harra »Veljari«, um helta mál. Nakað annað er, at eg sum lærari kundi haft hug at sell mína hugsan fram; men við eo ikki í orðaskifti >» lað geri huldumann. Vilja undir tygara skyrnarnavni skifta tygum, harra »Veljari«, orð við meg um religion sum skúlunum, so kenslugrein Í skulu tygum fáa greitt svar frå J. H. Danbjørg. mær. Europa mod Kaos — eller Socialisme? Naar man tænker paa Aarene 1930—31, maa man give den maaske for klog Filosof Ret, som paastod, at denne Jord kun er ment af Vorherre som et Galehus for den øvrige Del af Universet. Vi brænder Bom- uld, ødelægger Hvede, kaster Kaffe i Havet eller prøver paa at bruge det som Brændsel i sydamerikanske Lokomotiver og sidst har en Landbrugskom- mission i U. S. A. foreslaaet al slagte en Tiendedel af Landets Malkekøer, Overproduktion af forhindre Mælk « det i et Ar »for al (Manch, Guard.), og Land, hvor 5—6 Millioner bejdsløse ikke kender andel so- cial Forsorg end >Barmlhjertig- hed«, Foruden Korn, Kaffe og Bom uld skal nu ogsaa Køer brænde mærkes til Udslettelse, mens Tu atter Tusinder maa OU sinder og tigge det daglige Brød í Slor 55 BYE byerne, Det var Kapitalismens Metode Jo mindre man siger om 1931, des bedre. 1931 betyder Kriser, Uroligheder og Banke roter, og hvis der exislerer no- get Sted paa Jorden, som ikke har været hjemsøgt af økono miske Vanskeligheder og det gør der vel — saa maa del være en eller anden Oase í Sa- de Indfodle endnu Dadler bekymre sig hara, hvor kan plukke direkte af Træerne uden at om Kursen paa Dadler í New York. Maaske der endnu í en eller anden skjult afrikansk Jungle findes Vilde som iklædte det obligate Figenblad har nok at spise og drikke, uden derfor Del af gaar ubeskæftede omkring sam- en deres Medmennesker tidig med, at der hobet sig Mængder af Føde og klæder op, Ssom ingen maa spise eller bære. Er del nyder Nomaderne og de Vilde virkel Filfældel, saa (8) Ig Privilegier, som er nægtet civi- liserede Mennesker, som ude af Stand til at raade over, hvad de producer, i stedse stigende overladt til den af Overflod«, Grad bliver Grund 1931's »Sult paa Kendemærke. 1932? som var i Vil del Svaret man gives af fortsætte i Europas har Mu- bedre Vil ind- Magthavere, De alene skabe Men det rømmes, at deres Indsals i 1931 for at 1932. lighed kaar í mad og deres seneste Præstationer i Politik megen Tillid til, at de i 1932 vil europæisk skaber ikke evne at løse de store Problemer som Europas kapitalistisk sty rede Stater nu stilles overfor, Vi- denskabsmændene stille Diagno- Engang i Fremtiden vil BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto, Blaðið 4 verðu gt å pos s , brævsavnarstødum 6 (] erður bilagt posthåsinum, bre sem l are. sen for vor Tids økonomiske og | sinde stejlt paa Kravet: Tysk politiske Sygdomme, og de vil | land skal betale til sidste Pfen i Forundring over, at man nig, om saa Hiller-Kup, Kom- selv under kapitalistisk Demo- | munistrevolution eller Bankerot krali saa længe fandt sig i, | bliver Resultatet, at saa megen og saa skadelig Centraleuropas Økonomi kan Inkompelence stod ved Roret | bryde sammen, hvad Dag det paa Europas Skude. De vil for- | skal være, og England har valgt bløffes over vor Mangel paa Í en konservati Regering og er Evne til at fordele de Goder, vi | godt paa Vej til en lige saa i saa rigt Maal producerer, og | desperat Toldpolitik som den, vil betragle det som en sjælden | Tyskland er slaaet ind paa over- Form for Barbari, at Nøden | for Danmark. og Arbejdsløsheden er størst í | Og dog er netop Intensiteten i de rigeste og mest civiliserede | i den nuværende Krise dens Lande i Verden. mest haabefulde Træk. Situatio- Som vi undrer os over Mid | nen er saa alarmerende og dels delalderens Mirakelkure og Hek- | dødelige Konsekvenser saa setro, saaledes vil man engang | aabenbare, at selv kapitalistiske staa manbende overfor den | Statsmænd kan tvinges til at meningsløse Frygt for hinanden ændre Synspunktet For hvert og de nationalistiske Fordomme, | Skridt Europa nærmer sig Ka- som uden at tjene noget berel- | tastrofen, kommer det ogsaa tiget Formaal og uden at skabe | Socialismen et Skridt nærmere. nogel som helst af Værdi for Ikke saadan at forstaa, at Kata de enkelte Nationer har redet | strofen er den nødvendige Fort Europa som en Mare og gjort | udsætning for Socialismen, men Krigens Efterspil ligesaa frygte- | Frygten for Kaos og den Mistil- lig som Krigen selv. Det er de snæversynede 1ati0- nale Kapitalistgrupper, der har Ansvaret for disse Tilstande. Det er sagt saa ofte før, saa det virker trivielt, men aldrig hal det i Landenes internationale Politik været saa aabenbart som nu. Det bliver mindre og mindre de formalistisk indstillede Di- OG Ð plomater i stedse højere Grad de forskellige Landes »Finans- eksperter«, som bestemmer Nu tidens og Fremtidens Udenrigs- politik. Vi har udviklet en komplice- ret Form for Civilisalion, som for baade sin politiske og øko- Velfærd er arbejde, men samtidig har hvert nomiske afhængig af international Sam- Land udviklet en stedse slær kere Mistillid til andre Nalio ner, saaledes som det finder Udtryk i uhyrlige Kustninger og lige saa ødelæggende Toldmure International Civilisalion o en agressiv national Kapitalisme er uforenelig i det lange Løb Derfor er vi nu kørt fast. Der er kun een Ting at haabe i 1932: at den nationale Kapita- lismes Aand, der spredtes som en Epidemi i de sidste Par Aar, dvbt og vil blive erstattet af el oprigtigt Begær efter Samarbejde med det ene Maal for Øje, al gøre denne Verden mere værd at leve I Hvilke Muligheder er der for, at det Sandhed ikke store skal lykkes? De er i Hoover staar ikke stærkt nok til af drag til at lindre Europas Van- kunne give Amerikas Bi- skeligheder: Kftergivelse af Krigsgælden, og af samme Grund staar Frankrig mere end nogen- lid, som lang Tids Krise hal indpodet selv mange Kapitalister til, at det gamle System kan redde os ud af det nuværend« Ragnarok, vil hæmme Modstan den mod den Omlægning af den økonomiske Produktion, som et maalbevidst Socialdemokrati maa føre igennem, om det ud af Kaos skal lykkes at skabe en socialistisk Fremlidsstat Pan. Det tyske Præsidentvalg. Spaamænd, som paa Forhaand har villet tildele Hitler Sejren ved det tysk Præsidenlvals har været daarligt underrettede. Paa den Bagørund led denne vel nok Verdens største Humbugs magel el forsmædeligt Nederlag. Der vil vistnok ikke hos So ) cialdemokrater være nogen Be 1 Hindenburgs Fler- sejslring over tal. Det skal dog siges, at han som Præsident altid var den forfalningstro og Republikens trofaste Embedsmand. Men na turligvis er den gamle General konservativ, og hans Flertal, hvori Socialdemokratiet er det største Parli, er først og frem mest kun en Ting [Imod Hitler Det var en mere end ejen- dommelig Situation, at de Par tier, der sidste Gang fanatisk bekæmpede Hindenburg, denne Gang tog ham som Fælleskan- didal, det Eksperiment, og kunde blive el højst farligt hvis ikke Vælgerne kunde se Menin- gen i det Det at de tvske Vælgere af Demo- hele. man siges, kratiet har udvist en mønster- ra er y i