týsdagur 22. desember 1931síða 1

FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR VEIT SD LD LOF OBAMA ENS MAR ERA OD | Lysingaprisur fyri petitregiu 30 ovr. å forsiduni mr . . | Kostar kr. 1,50 fjórðingsúrið Porto. Blaðið p . . | tur T | ) krivstovuni elf. 143 wsláttur | prisinum SVD SANDEDE ON | D; Ebba lærte hvad Gang. hun efter en Ferie fløj der vendt 'agttog hende. Hun skred for »Åu, Í | 1) jeg d B : Jeg har to Gange bedt Dig ab . ? over igen. Allerede for to Aar siden bi uden at se ham, gik op i Skrænten stennede hun paan) Fortvivlelse, om á min, naar jeg nu x1ja óhed er. havde han tænkt paa at søge Arbejde idt længere borte. Et Øjeblik efter mens hend B'ik fortabt stirrede mod Gal reder Da om det, maa Du ikke på H 1gel rt | 'fter e ar ilde ace » a ; ; 5. | Á ; Efter et Par milde Dage meldte hos et af de største Firmaer i Hoved- | slog en fortabt Hulken hen imod ham, | den lyse Vej, hun havde troet ude sige Nej! Í — Skærtorsdag sig med en næsten som- | staden; han var vis paa, han nok og som var der intet Minut at spilde, | føre hende lige ind i Herligheden, Som | in ikke tro sine Øren, to Tor - sk P : co ; ; . L P . | ly Í . + merlig Varme; skønt man kun lig skulde vinde frem; Han havde faaet hv har de naa at redde Veninden | men som nu ver endt ved den ræddó- Uu UKOVØU Á Us Hurt ; L 4 > %s 1 } mr” ør. MICS Í u- : y t P ravid " var nauet ind i April, grønn i ju en grundig Uddannelse paa Teknisk ud af hendes Ulykke, sprang Bent op ligste Aførum f hi e ransag t id stærkt Bi ap rede frem 4 ; 1 ' 1 > t skene stærkt, Biomster myklrede fr Skole og vundet megen Anerkendelse og lede hen til hende Ben tog begge hendes Hænder, 1 jjne, men så it 1 Ilse og Sommerfug'ene tumlede sig forvii for sin Dekoration af Hotellets store Den fortviviede unge K aa | drog skulder lidt fra hende og saa Hovedet, som fø | ; or af Í , 780 f 561 1 > 1 7 | Á r! I pr r I det í den lyse Luft. Sal og Hallen i Raadhuset, Naar han paa Siden og jamrede sig nde paa hende, idet han lyb Kal værdig n im Bent Fagerlund havde arbejdet í ikke var rejsi hjemmefra skyldtes »Ebbu!« sagde Bent med | N IB an 59 5 Middag paa Faderens Malerværksted; dei at Faderen ønskede han skulde me, der svulmede af Med! ( | 3 saa kunde han ikke mere; han maatte overtae Forreiningen efter ham, Men Forvildet lo'« hun op: Ben | ud! Faderen og deres gamle Svend, | ;) jængere Bent overvejede dette, jo Bent! Aa, Bentl< = , t Ankersen, greb Penslerne igen, saa ringer» Lyst følte han dertil. Heri hur I ! i | snart Middagen var spist, men Bent denne Lilleputkøbstad uden Filvæks lænderni p mod ham í | gik op paa sti Gavlværel og, fløj havde Faderen bare lige kunnet hol- ned hos hend greb b les | tende om Kap med Stæren der uden- | do dem i Live trods sit evindelige Hænder med sin højre ; | for, gjurde han grundigt Toilette, tog Slid: og dog var Bent eneste Barn. Arm om hende og d: . | derpaa Stav í Haand og vandrede ned Han havde engang hørt Moderen sige Ebba n V. tal til sin Yndiingssti langs Fjorden. til Nabokonen Jeg vilde saamænd Endnu flere S P Í l Her mødte han Minna, Havnefog- gerne have haft et halvt Dusin Børn, revæl prænste MM V del. dens Datter, der havde endt Sin en- hvis vi havde haft Raad til det; men tavels, , „ Minutt: ur somme Tur og, trods den herlige Dag, det er lige alt det, vi har kunnet føre a i hú na nd r . tynget og trist listede hjemad. Bent denne ene frem, saa han ikk kulde de paa hans Skulder nd vendte om og slog Følge med et Styk- gan som en ren Lazarus mellem sine selig søgte Trøsteord fren ke tilbage, tog hende under Armen, Kammerater I de fire Aar Bent Stakki ei Du at hendes Ben ikke skulde hvile for havde været Svend, var der il Mm saa 1 ig? tungt paa den kunstige Fod, snakke- | rer stort mere Arbejde til Va te — Á le livigt op om, hvad han kunde de! og hvor skulde det mm Har nogen D |- dt dog til af rigtig hjerte. tid for hans Virketrang og Evner vil til 01 fø ende op paa Havnevejen lan va li det, at deres gamle Svend, mev erre Bent! O mr vilde vaa en rigtig lang Tur hen ad Arnkersen, som havde være tem nvet I af den I } ir Fjordengen i tyve Aar, gik og haabede p la over h« rennemrs | L Ja stakkels Minna! Hvor gjorde det færkstedet eft: Mester | tet { tat } for i 111 Værk tet I | V et if n fortabt Hulken viðr Nej lille Bent, det kan jeg il ke tage imod, hviskede hur : ham forfærdelig ondt for hende: den ikke ere Synd at berøve ham iette hvilke Q Ure tnreka 1 - v VÍIRK TI 14115 » 1OURL 1 3 ene For knuser ved en beruset Bilists Hah Lad os altid go Eg tom tag mod »Du vil gif Dig med mig — straks vilde Kørsej, amputeret og rstattet Skei bent var Mod | lige Inc synd | — aa Gud — aa Gud,« hviskede hun : med en kunstig! Hvad Bod var de Or Bent syntes, han I ulle det til min | | | | ) for s selv Derefter saa , Í Í e FOl ll Í 10 I stakke tolv Tusinde Krone? jun herimod hvis han ikke. lor sen ht midt í Gi 1 ha , ro ' Í hun længe op paa ham som for rig- i i ti tI 1 ig u havde faaet i Erstatning? Hele hen- overtu: rød, 1 1 | Í ha Arm f - tiv t vis paa, at det ikke var va Ii fo Få l de. Fremtid røvet hende, att. m let som va! Dua hvad r mad ; f d Í Í Du I irot skønne Liv havde lokket med og lo- Nej, at ere ende Harme mod Slyt le ha a gi tion } M Bar Barnet — kan Du vet! Kunde det betales med Penge? at faa V 1 q- i hans B | m f D B H | Í komm: ] at I s af det, Bent hvi Og saa at Købmand Bamberg Søn nu naatte Har Du forlovet D 9 nu aa Du d kede hun efter Uivkken havde hævet Forlovel- ud og ha 1 og SPI 13 ÆNSOM m H | >Af dit Ba s Ebba? Det behø- sen mea hende st brutalt Slag i han skulde nok arbejde sig frem! En H--ja! | i | ' ; ve: Du da il spørge om! er ; sende Saar! > 1 Á Ti 1 > 1 . P heades bløden »aari By som København ejede a Mulig- sØfp nt mn ikk ; med op gennem ba Oo } | Bent, jeg har ikke været letsindig, Den unge Mand sagtnede uvilkaar- heder og dér var han Ebba nær! Dig?« | hende, og nu var det varn | de; mas Du ikke tro! Han var saa rig, lig: sine Skridt: Ebba stod for hans — Aa, Ebba! »Jeg hel ik | | Taar | | | vin | te flere Tu le Kroner hver Maa ] ty y ! h i€ t r , Í 1 | indre Syn! Om hun havde givet ham Bent satte sig op i en | Krog, ogsaa hal Barn m p, | | i g mig med ud til al Ting og * rærat y ir t ' . Í il | ; | det Ja nan havde begærel, og en han havde mellem noget Egepur Í — Aa nu forsster Du mig ; Ben! Bent Du | po ste mig med de dyreste (Gaver, lvl vere no ; ; 4 1 i me j $ $ | : | slig Ulykke var overgaaet hende, kun- Fjordbrinken; de bar endnu alle de Hun skottede op efter han ; | dog hold } , af mig n fter ( r troede saa fast paa ham. Og de han da have sagt hende et hjerte- visne Blade og havde mangt rang Udtryk | al | "08 eg havde drukket saa Meger løst Farvel? Nej! Dobbelt viide hans givet ham et lunt lille Skju Der Í | 'M v å | y | Aften det skete — —« ; >Nej le Ebba Du v 4 ! | ; ; > rlighe } í ligtet i verfi i ' } ' | Nan I 4 h re 1! 4 1 kærlighed ha pligtet ham overfor filosoferede han videre om s Frem- holder af Dig red | i ; ) | | l« afbrød han I emt hendes 1 i > | 1 { 4 hende, Dobbe't nidkært vilde han tidsplaner og om Ebba. Hun var fat D d i | m I mt færdiggøre sig I ; B . ; ; | hverda ukle han saa k | | D | ; USE , ve alle Midler hav træbt at afvri- Datter af den ansete Overlærer Car- , na R | | L el ti sd 391 yrbi r vi fi Dag me andre ro r for hi Í | | i , í ) | step I » PE i 4 ' sr F > P 1 ) | æt t v un 1 ste Livet saa megen Lykke for hende stensen. Byens folkevalgte Borgme- fave Tok try le hun | hærlighed nok | f t Ord o ra re et ; a y (í 1 Í | , a | som muligt! ster; men Bent var vis paa jendes ; han kys hendes I Io He | - Ord! Det ska ere g — sj , ; ind mod ham, 7 ; | Ak. já, Ebba! hans Ideal lige fra Nej til ham ikke skyldtes, at han kun 4 ni 1. Mat í uan id Gam | N Dig og mig og g in Sk! A ltid ; Stakkels Ebba! Ingen troet dre { á Skedagene ATI ar det hende På p 3 ; Lørs var t ha ur der Ste Í ) inaf V ende, var en simpel Matersvend; th ven om a Mennesker end hun; men det | 1 han holdt sig nær paa de Unges Cyk- var hun ikke. »Der er noget der kal- er vel n Slags Kvinder. som lettest | hun g tu paa d „in Bent hvor er Du dog ile le. og Sejlture og ved Ballernt Bor- der paa mig ude i den støre Verden,« hiver iraper tænkte han k Fø kyngt tn s hun 1 der i eningen: og han havde ofte | havde hun sagt til ham sidste Gang, »Ån hvad skal jeg dog gøre, Bent som Á DAN, I gi 1aknem med KIYNgeu følt, at hun ogsva gerne vort rai , ; j ! m - NG |ma tant Du I D Í ; ; ; 14 gerne og trygt rak- han friede, sog jeg maa ud og lytte hvad skal jeg dog gøre?« stønnede | med Aa, Bent, PM KA ég [| mm. Aa, jeg skal blive Dig saa te ham sin Haand, Me live hane , | > ! ; Í Er der kel r en Kær | fen blive hans! elter, hvad det erl« hun. »I Aftes, da jeg var kommet Er der virkelig saa sto i Kærlighed god en Hustru, Ben 12 god, som Ak! D» to Gange, han í N R x 4 ; | rn til? ; ; , n havde bedt En Stund efter reves han ud af | hjón ede jeg ned ti Havnen, syn | {?* in lille Biskede. Í kal Ji lenne Stund ønsker det! hende derom, var hendes Svar ; % P ; ; í eo ge r »Ebba min lille Liskede, UVor sk ar det sine Refleksioner, idet hans Blik gled | to | ike var anden Udvej end at ; varede har Endno sad de og te om samme: »Jeg holder meget af Dig he ør Str ; ; ; i ; ; vi fun det godt sammen,« svarede han ; 4 ; > en over Strandengen. — Hvad! — ru mig men teg md ! , ; ; N den Fremtid, der tegnede sig sua 1OK- F i » el j nae + + r 10 På na til " 4 1 Bent, det véd Du godt men ikke D Del FK | blat og knugede hende tll sig. »NU i, Hvor 40 1 Á et gav et Sæt í ham. Joh! Det ske gors mine ældre den | ; : not on | ferd r dem: om, avor de mt Vil- snadan!« Og saa havde hun lagt sin ; Ye + BM ine Forældre bliver Du saa hjemme, til vi om en 5 : , var Ebba, som kom gaaende der- ore i | ; fie NA fortsatte de ) København — et Par Værel« Arm om hans Hals og kysset ham F ; : tre, fire Uger kan gilte 08,« Torisati Bi; Have var der ldeat henne! Hun var altsaa kommet hjem Dent havde siddet og tænkt paa sit : ingen Tid at spilde hl 1 Bi Have var deres Idea, san ømt paa Panden — og var gaaet 7 ; ; i, : : han, som var der ingen ad at SPI mm m Ehhag Ke ri af for at holde Paaskeferie. Bents før- Møde med Minna før. og hvad han og Fremtid og om Vielsen, som Ebbas Fader i sin stille bort og havde ladet ham staa ; i j Buyer » VB VIBR | med Ordningen af deres Fremtk | Á mr ; , g ste Indskydelss var at springe hende la hav« følt, at om det ir han lor : R ; ; Erensa bh af Borgmester skulde fors bedrøvet og ene tilbage — --, Hun Max ft Vej 5 em P ant, „Jeg tager til København anden Paa- i Møde: men — snappende efter Vej- havde elsket hende. kund rig | "IM | var blevet Student og læste nu til . ; s BÚÐ Man A | skedag; paa denne Tid af Aaret er ; ; | . ret gled han igen med stirrende have baaret over sit Hjerte at sy | 1. 47 ; „Far lovede mig i Julen et smukt avt 04 í S1i I alt sv . "elle í 9 í none í cand. mag Der ymtedes om, da ; LI 4 ler jo Arbejds at faa alle Vegne, og etur til t : et x ; , Øjne lydløst ned: Ebba ligesom slæb- bende da Ulvkken ramte hen Her í . Udstyr til tre Værelser,« kvidrede Eb« ; p IYKK A an “1 ig . Á . ec ska! de £ hun var hjemme i Julen, at hun var 5 , LD , Du kan tro, jeg skal slide for, at vi a SÍMA sú FO .n te sig af Sted, hun, som ellers altid sad nu den Kvinde. han altid havde P tl ligt Hjem. En Lej mm med sin gamie, lyse Stemni: nen lavet forlovet med en yngre Gross dansede frem: det kække Hoved lude- elsket. og han ønskede af hele att fan; fa må saa gemmer «i Pengene til det ene ; ; ; , Og an I8K ai n sli ahed skal jeg nok faa fat paa; JO rer; men hun havde da ingen Ring | de mod Jorden. og hvert Øjeblik før H í han kund in lighed skal jeg nok faa fæ I me Værelse.e IE, VS Kl IR 1957 jerte, at han kunde frelse hende Ira har )el til Side Í de fire Aar , BÅS 0 an Basrcoprtaranin, , 1ar lagt en Del til Side Í de fire Aar, Å , ; ; , og svingede sig paa Borgerforenin te hun Lommetørklædet op til Øjne- den Skam, der truede her: #0 Á 1 F y Bent nikkede, følte med Glæde, hvor Skál der truede her værir P - . ; . ar + ma: Aha „há . ; . Win . , A jeg ha: været Svend; men vi ma: ; ens Julebal med samme Kækhed søm ne, alt "mellem hun skottede rundt, of hende. må intet Menneske sku fag | 8 hi hurtig: hun havde fulgt hane Paa- {414 , | In Menneske sk Í í alahi AR , ærelser.« Mira mm | g ARA a oreløbig nøjes med to æres . , ; tidligere, saa han vægrede sig ved at nogen saa hende, den at sel Nu, da I var i Nø ye! x z bud om, at det forbigangne skulda tro det , | 9 30) NU, da Dun Vil je 5 Ebba løftede Hovedet og saa ud for t , | Det slog Bent, at han aldrig før | Í art £ | være giemli, Hvorfor var han do ikke omsøå ans Hjerte varmere for hen id sig med Øjne, der atter begyndte at ; | ' i g EK havde set Ebba græde, Hvad var der ; 4. sumlta ha , »Men naar jeg skal blive herhjem« i ; í í nogensinde; hon maatte redde hende, ; Verden, t allerede rejst til København? Det var ligesom tindre mod den Verden, hun ak ; Á Jst í i me en Maaned til, saa vil Mor vel dog gaaet hende imod? — Hans Hjer- | maatte tage ait, som truede, bort fra | havde troet var gaaet under for hen- da hun blev taget helt bort fra ham hver opdage. hvorledes — — det staar til begyndte at banke, mens han ufra- | hende!