týsdagur 19. apríl 1932síða 1

| €; Fé. KK ; 4 5} Á ; + gm #3 % 5 FRÆLSI *"FOROYA : JAVNAÐUR CIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR | Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíðuni, ; . Kostar kr. 1.50 fjórðingsárið Porto. Blaðið , Nr. 16. | ne 4 A Gr ES, Engen læs | Tirsdag hin 19. apríl 1932. | verður Me A Á TO 110. HOU | 6. arg. En 8 8 skabe nationale Organer som - . . | Grundlag for Opbygningen af socialistisk a n g a . | Helheden; í mange Retninger Ve rd ens=- | vil disse ligne Forbrugsforenin Økonomi- Plan. Af F. M. Wibaut, Medlem af den hollandske Rigsdags 2. Kammer. vor frem- Partifælle »Redningen« har hollandske kaldt trædende F. M. Wibaul chure, han har udsendt gennem det en Bro- hollandske Socialdemokrati. Tanken om I denne udkastes en Verdens-Økonomi-Plan som en Opgave, der maa tages op til og » Wibauls Forslag lyder i sine væsentligste Udformning af den politiske (0) 18 faglige Internationale. Punkler saaledes: I. Kapitalismens Uhold- Menneskehedens altid barhed for Flertal socialistisk Overbevisning. været en Men ram store hal den stadigt større Kredse mende Eksistens-Usikkerhed har nu ogsaa oplyst andre, der tid- li del ringeste for de socialistiske An- gere ikke interesserede sig skuelser, om Rigtigheden i Dom- men over Kapitalismen. 9 Findes der en Red- ning? Svaret herpaa er meget ligetil: den eneste Redning er Socialismen, der vil lade alt menneskeligt Arbejde tjene til Filfredsstillelse af hele Menne- skehedens Behov, og som vil lade den vidunderlige Forøgelse moderne Teknik har muliggjort, alle. af Produktivitet, den blive til en Velsignelse fol kan dette Maal Tid? Det ei sige: Nej! Løbet al Redningen naas I af kort trist maatte Elendighed fra Kapitalismens ar som Forudsætning Jordens og Produktionsmidlernes Over agelse af Samfundet og der indes intet Land í Vest-Europa, ivor Arbejderklassens Kræfter evner at opfylde denne Forud sætning, hvad enten det san maalte ske ad lovlig Vej eller til Fremskyndelse af For andringerne gennem en Revolution. Ganske vist, denne Forandring i Ejendomsforholdene er tilveje bragt i Sovjet-Rusland. Men det i vestlige Lande lykkedes at gen selv om Kuropas nemføre en hastig Nationalise ring af Jord og Produktions midler, vilde da ad den af Rusland vandrede Vej den socialistiske Ordning af Verdens økonomien være rykket nær- Nej. Nalionaliseringen Ikke engang, selv 5"l5 mere? On ogsaa ennemfortes i Nordamerikas forenede Stater, í Syd-Amerika, i Kina og Japan osv. 5 3. Anvendelsen af Sovjet- | Vi gå øver daggstønkta bårg, bårg, bårg, som lånt av smaragden sin fårg, fårg, fårg. Sørger ha vi inga, våra glada visor klinga, når vi gå øver daggstånkta børg, búrg, bårg, De gamla, de kloka må le, le, le, vi åro ej førstándiga som de, de, de, ty vilka skulle sjunga våren den om unga, om vi vore kloka som de, de, de! O, mønniskor, førglømmen er grát, grát, gråt, och kommen och føljen oss át, át, át! Si fjårran vi gánga att solskenet fánga, så kommen och føljen oss åt, át, åt! Så gladeligt hand uti hand, hand, hand, nu gå vi till fågel Fenix' land, land, land. till det sagoland som skiner av kristaller och rubiner, nu gå vi till fågel Fenix' land, land, land. Av O. Thunman. De våldiga skogarnas sus, sus, sus, gå måktiga som orgeltoners brus, brus, brus, Och livets vardagstráta så látt år att førgáta Den den vågen som leder till min vid de våldiga skogarnas sus, Sus, sus. Vin, vin, vin, ir både stenig och ojimn, jåmn, jámn. Och diirfør vill jag laga att stenarna borttaga ! som på viigen leder om livet syns mørkt någon gång, till min vin, vån, vån. Om viigen tbland synes láng, lång, lång, gång, gång. Ja, då børja vi unga så gladeligt att sjunga, ty 5 Min visa den vigen blir kort under Smá flickor (gossar), små flickor (gossar) åt er, sdng, sang, sang. €r, er, min fattiga visa jag ger, ger, ger. ir ringa, men glatt skall den klinga, Små flickor (gossar), smá flickor (gossar), for er er, er. regimet kan ikke bringe Redning udenføl Rus lands Grænser. Kun i Rus land, som i Størrelse næsten er ) »C en Verdensdel, og som er i | Hjæl pekilder og har meget forskel siddelse af uudtømmelige lige klimatiske Forhold, er et nalionall Økonomifællesskab í del mindste tilnærmelsesvis op naaeligt. Men det er ikke Til fældet í noget andel Land. Og selv om det var, saa vilde en socialistisk Produklionsmaade dog aldrig kunne fremstaa af en Sum af aularke (i sig selv hvi lende) Økonomienheder. Styrken i vor Ågitalion for socialistisk Økonomi har altid været vor Maalbevidsthed, vor Erkendelse af Nødvendigheden af, at hvert Land i første Række fremstillede saadanne Goder til Verdensforbrugel, som der i del paagældende Land var de natur lige Hjælpekilder til eller andre gunstige Forudsætninger fot ls Redningen findes í den planmæssige, paa so cialistisk Grumdlag hví lende Ordning af Verdens Helhed. Forbere økonomien som Overstiger virkelig delsen af en Plan til Verdens økonomiens Organisering men neskelige Kræfter? Det skulde vi dog ikke anlage. Opgaven kan sammenlignes med Central ledelsen af vore største inter nationale Truster og Karteller, Ogsaa deres Opbygning er Men neskeværk, selv der, hvor det slet ikke er de berømte Direk- I | | | | | torer, der er de virkelige Orga nisatorer. Verdens planmæssigt et Opbygning vil blot omfatte endnu større Omraade. Ð. Ein listisk Opgave for Socia Arbejdet [nlerna Interna : 1 | tionale og tional faglig Central! Fyvivler man virkelig om, al de to Internationaler rande over aandelige Kræfter, der et nødvendige lil at udarbejde el Udkast til en Verdens-Økonomi Plan? blot Deres Opgave vilde jo begrænse sig til Udarbej delsen af Forslaget som saadant, thi Gennemfor klar andre Grupper, der var inleres saa saare dels lighed var blevet vild: serel í Økonomiens Ombygning, underslotte Arbejderklassen og forstærke dens Tryk paa de re speklive Regeringer, san disse ogsaa maatte erklære sig villige til Medarbejde ved den inter nationale Gennemførelse 6. Socialisering i all: Lande. »Socialiseringen kand, udtaler det hollandske Partis Beretning 1920, »kun gennemføres lidt efter lidt«. Denne These er sta dig rigtig. Dybe Indgreb i Ejen domsforholdene er uundgaae lige, og deres Uafvendelighed er siden 1920 blevet stadigt klarere. Men til nu er der os intet Land bekendt, hverken i Vest Europa eller Amerika, hvor Ikspropriationen«, som vi for- mulig paa plud- Maade, Almenhedens staar den, ei og radikal selig og Desuden maa i { | | Í | Interesse fremfor alt undgaas en omfaltende Stands pludselig Og ning af det økonomiske I Først maa de Organer, der skal overtage de økonomiske Funk tioner, være parate; netop den russiske Revolution har dog lært os, hvor skæhnesvangrt Følgerne er af pludselige, radi kale Indgreb í den givne okt nomiske Ordning Vor Socialiseringsberetning ud taler om Omfanget af Sam fundets Overtagelse af Virksom hederne »] a) de kapitalistiske Monopolet første Række kommer og Erhvervsgrene, der allerede er stærkt koncentrerede, b) Bjergværksdrift, Samkvems midler, Elektricitetsværker, c) de Erhverysgren som fremstiller livsvigtige Fornøden heder (Na ringsmidl r, Beklæd ning, Boligbygning, Byggemale rialer) Ogsaa Socialiseringen af Land wmelig, men dens bruget er uundg Metoder er ikke de samme som for Industrien. 7. Samfundsherredømme over Bankvæsen og Peno« omløb Aarene siden 1920 har lært os, at Socialisering af Produk tion og Fordeling kun er mulig, naar Samfundet besidder Dispo silionsret over Bankerne og i forste Linje over Seddelban kerne 8. For Fordelingen og Smaahandelen vil det vise sig nødvendigt i hvert Land al É 5 gerne, men naturligvis uden aft have Plads for Begrebet »Med lemsskab«, 9 Et Økonomiraad i hvert Land maa som for Socialiserinøsberetnin muleret i sen danne Grundlaget for Forbindelsen mellem de socia- liserede Erhvervsgrene. Det skal bistaa ved Udligning af Arbejds forhold OG fremmi teknisk« Fremskridt samt forberede vi dere Socialisering og aflaste Par lamentet, hvor det drejer sit om delvis Socialisering. Hermed el forbundet den ] ike, il ogsaa for de enkeltt SO list rede Bedrifter vil egne Orøanel Sammensæl skal nødvendige. ()1 ningen af samftlige oanel udvise, at Forbrugerinteressernt har Fc Over Trangen disse Enkelt-Slats-Orga- del skal som Lede il nel planmæssig Verdenshushold ning staa et øverste Økono miraad. 10. Et internationalt Du reatu fol Yrbeidsforhol den: Her ligger den Tanke nær til dette Formaul al forelage en Omdannelse af det inlernatio nale Arbejdsbureau li. Tiden er moden. Kapitalismens Blomstringstid hvor Privatinleressernes Ud foldelse, Konkurrencen Pro fitbevgæret faktisk tOl Í en for Menneskeheden nog antagelig Fyldestøørelse af Be- hovene er forbi Den nuværende Krises Betv« ning ei at den forlængst er vokset fra en Krise i Kapita lismen Hil ei Kapilalis mens Kris Millioner Mei stillet SPØ maniel I Hvor led n Forbedi f For holdent mul Derfor é Vid: noden fol del so il Í kt SVA det kan kun blive bed nnem en Verdens-Planøkonomi, der ska ber Ligevægt mellem Verdens produktion og Verdensbehov sikrer god: Yrbeidsforhold oc en højere almindelig Livsstan dard Og som giver Haabet om, il man senere kun i Historie bøgerne vil kunne læse om den daarlige gamle Tid, da man havde Arbejdsløshed Alle længes efter en saadan Ordning, alle undtagen en fot holdsvis lille Gruppe, der er direkte interesseret í Kapitalis mens Opri tholdelse. Men Initialivet herlil maa År- bejderklassen tage, som den Klasse, der som Helhed lider