týsdagur 19. apríl 1932síða 3

Vallarakvæði. Hitt svenska vallarakvæði, »Gånglat« eftir O. Thunman, verður nógv nýlt av ungdómi í norðurløndum. Hella vallara- kvæði verður nú líðum sungið eisini av foroyskum men tíverri verða fleiri av teim svensku orðunum júkaði á donskum — og hetta spillur so vallarakvæðið. Vil bidnir um at prenta hetta vallarakvæði á sínum upprunalign máli, og hava sett tað á forsíðuna. ungdómi, eru Ódnarveðrið. Tað hevur verið reiðiliga hart veður herfyri. Nógv skip, ið vóru á veg aftur á Suðurlandið, vendu inn aftur við meira og minni skaða. = Gamlir sjómenn siga seg ikki al minnast slíkt óveður, bæði við vindi og ring um sjógvi. Úr Íslandi frættist frå »Suduroy« ið fór heimun undir óveðrið al beint upp hon er komin inn til Reykja- vikar við manningini av einum fronskum trolara. Við „Lyru“ komu H. C. Andreasen og frú og Edw. Mitens aftur til Føroyar. Saltdampari er komin til Jens av Reyni, Torshavn. „Magnus““, sjónleikur eftir K. C. Effersøe, var fordur fram í Sjónleikar- húsinum í Havn sunnukvoldið. Hetta er væl ein hin meælasti eiga á foroyskum 4 sjónleikur, vil el; máli, og láið aftrat kemur, al leikpallurin var hegnisliga út- þúgvin, væl hóskandi til leikin, hesin er ind eyðsæð, al sjón leikur er mentur at:draga fólk í hús, um hann hevur verið førdur fram fleiri ferðir fyrr. Spælið var litagolt, lad skulu tey spælandi eiga. Grind. Grind var fgjår funnin úlfyri Kjallnestanga. Hon vildi ikki væl ganga norður eftir, táið leir fyrstu bålarnir komu til hanga. Men láið báluflokkurin óklist, vendi hon. Hon varð dripin norði í Sundum, 500 hvalir. Vegna óveðrið hava >Lítla Emma« og >Alex- andra« verið inni á Reykjavík. Hin fyrra hevði 16.000 og hin einra 15.000, Landsnevndin. Í tey seinasti try árini hevur landsneyndin fingið um hendi 6000 kr. at nyla til studning fyri føroysk jarðabrúk. Ein veltinga- maður hevur í einum brævi til blaðið gramt seg um, al tað ikki í ár er lýst um henda studning, so al ikki oll hava fingið at vita harumframl skrivað til av hesum, sigur hann, at fleiri Landsnevndina um sludning og enn ikki fingið svar. Eftir hesum er tað nakað sum haltar. hava Á Norðhavinum skulu 500 Kennarin í siglingarfrødi, kapt. merkjast torskar. J. Christiansen í Havn, skal hava við merkingina at gera, og nýtur til hetta arbeiði motor- bålin »Louisu«. Utreiðslurnar verða bornar av Loglinginum. Fiskemarkedet. „Foroya Fiskantflullnings felag« meddeler: 12. Barcelona: Ingen — Tilførsel. Priser uforandret. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 2100 Tons. 14. —1—32. Oporto: Ingen Tilforsel af færøsk Klipfisk, af islandsk 515 Tons, af newfoundlandsk 38, af fransk Lavée 27. Priser (Esc. pr. 60 kg) for færøsk og islandsk Kliplisk 207, for norsk 198, for 208, Luvée 215. newfoundlandsk for tysk 170, holdninger af Klipfisk 150 Tons, af alle Klip- fiskesorler 2766. Markedet roligt. Isi. (Esv. pr. Í Pd.) for fransk Be- newfoundlandsk Kurs for 110,00. Bilbao: Tilførsel af Klipfisk 162 Tons. Beholdninger islandsk af færøsk Klipfisk 75 Tons, af 1350 Priser (Pe- setas pr. 20 kg) for færøsk Klip- islandsk Tons. 95. fisk 97 Sterling 50. 99, for islandsk 92 I. 0. G. T. »Sverri hevur Kólkaháskúla 1,0, kongur« Sam- komu á Foroya komandi hóskvold kl. Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast fríggjadag kl. 10 f. p. Europas yngste Republik. Af Jorgen Rakos. Verden har í de sidste Maa- neder været tynget af saa store Sorger, at den ikke har haft ret megen Tid til at tænke paa den nye spanske Republik og de Begivenheder, der knytter sig hertil, siden hin Dag i den skønne Maaned Maj, da Kong Alfons og hans Familie maatte forlade Landet som Flygtninge, blev udraabt, Draabe og Republiken uden at del Blod. Dette, at Republiken Prokla stille kostede en mering gik og roligt for sig er dog ikke ensbetydende med, at der under Republikens lydt Blod. Generalstrejker, iværksat af Spa Opbygning ikke er nien syndikalistiske Fugforenin ger, specielt i Barcelona og del med saa megen Romantik om- slyngede Sevilla, har næsten hørt til Dagens Orden, og seh nu, da den unge Republiks de- mokratiske Forfatning er bragt i Havn, vil erfares meget blodigt fra Spanien, og al Fare for Re publiken er endnu ikke over stanet. Republiken hai nemlig en Fjende í den reaklionære og megel stærke katolske Kirke, som man endnu i nogle Aar gør klogt i ut regne med. At Kirken selv i hemmeligt Samarbejde, med Syndikalisterne, skulde være i Stand til at styrte Repu- bliken, skal man vistnok ikke anse for særlig sikkert, men Spetakler og øjeblikkelige Farer er det bedst at regne med. Efter mange lange Kampe i Nationalforsamlingen lykkedes det endelig den 9. December at faa Forfatningen vedtaget, ()U g Dagen derpaa valgte Republiken første Præsident. sin Disse to Dage var Festdag for Republi- kens Befolkning. Da Præsident- en for Cortes Consliluventes (Den Nalio- forsamling), vor Partifælle, Pro- forfatningsgivende fessor Julian Besteiro, den 10. December med den nyvalgte Alcali Zamo- Castillo i Vognen kørte Stalspræsident ray gennem Madrids Gader paa Vej til det tidligere kongelige Slot, hilste hele Befolkningen dem med Jubel, Hær, Marine og Politi hylde- de den nyvalgte Præsident og dermed den Mand, der modigt forladt Universitetet í Professorstol Madrid og havde sin ved ofret hele sin Formue i Kam- pen imod Diktatur og Monarki, Der var den 10. December Fest over hele Spanien. De Fattige blev bespist og indbudt til Fest- Statens Teatre samtidig med, at der blev forestillinger í ud- stedt en meget omfattende Am- nesti. Zamora var en Gang Mi Monarkiet, med Socialdemokratiet nister i men gik sammen Kamp Han hjalp med sin mægtige Anseelse og Fagforeningerne í imod det samme Dynasti, den revolutionære Folkemasse til Sejr over Kongedømme og Diktatur og til, at Spanien blev Land baade et demokratisk med lige Ret alle, Rige. Ordet »Arbejdernes« Republik Modstand, I Skabelsen af Republiken alle deltaget, hævdede man fra bor- for Fattige Oo Ð vakte havde Klasser gerlig Side. Den over hele Ku- ropa kendte Filosof og nu ivrige Poliliker var Jose Ord- protesterende. republikanske Orlega y Gassel fører for disse Han mente, at Republiken ikke skulde udgive sig for andet, end Den Forfat- Araquistajn, den bekendte ter var. Luis del ogsaa er Medlem af den spanske Nationalforsamling, hævdede, al Ordet fortolkes paa sovjetrussisk Manér, »Arbejder« ikke skulde men kun betød, at Spanien var en Republik for den arbejdende Del af Befolkningen i alle Klas- Dette det vanskelige Punkt. En anden ser. gav Løsningen paa Paragraf, der vedtoges imod So- cialdemokraternes Stemmer, er, at Statens og Kommunernes Ar- bejdere ingen Strejkeret har. Man Paragraf regne med de maa for at forstaa denne faglige Forhold i Spanien, hvor Syndi- Magt til alle Tider proklamerer saakaldte kalisterne endnu har stor indenfor Fagforeningerne og » Hvis disse til at og Kommunearbej- »Gencralstrejker«. Strejker ogsan kom om- futle Stals | dere, vilde det praktisk talt be- tyde, at selve Republiken kom Dette sige mørke Punkt i den spanske i Fare. om vi saa maa Í Republiks Forfatning vil forhaa hentlig ikke faa lang Levelid. Forholdet Arbejdere og Arbejdsgivere er ordnet i mellem ikke mindre end 94 Paragrafer. Disse Paragrafer er underskre- vel af selve Ministerpræsident Arzana og Ministeren for Ar- bejde og social Forsorg, Largo Caballero, der indtil Revolu tionen var Generalsekretær for de spanske Fagforeninger. Ca- ballero havde det Mod ved Forelæggelsen at kalde disse aragrafer for et Værk af en Socialist, men dog ikke socia- listiske. Disse Paragrafer sikrer de spanske Arbejdere Rettighe- der, saaledes at de fuldstændig naar op paa Højde med Arbej- dernes Stilling i andre civilise- rede Lunde. De giver Arbejdere og Arbejdsgivere lige Ret og Forpligtelser. En Række Love om social Forsorg vil følge, der- iblandt til Grundlovsbestemmelsen om, at en Lov, svarende alle Landets Indbyggere er sik- ret et I det hele spiller Omsorgen for Ar- Eksistensminimum. Industri og Landbrug en tolle i den nye republikanske Forfal- bejderne baade i meget stor og man vil forslaa, at ning, og delte betyder en Revolution, idet Monarkiets fuldkommen Arbejderne Styre under var fuldkommen retsløse. Om det, al en samfundsmæssig Opgave, er Ejendomsretten hedder den, naar den opfylder hellig og ukrænkelig, og al Eks- propriation skal erstattes. Forfatnin- Dette for- naar man husker, at Det næstvigtigste í gen er Skolevæsenet. staar man, Halvdelen af den spanske Be- 1} folkning hverken kan læse eller skrive. Slaten skal ikke alene sørge for den almindeli J dervisning, men ogsaa for, at den højere Undervisning bliver gratis tilgængelig for Sønner og Døtre af den ubemidlede Be- Statskirken er afskaf- har Ret til, Befolknin- folkning. fel, hvor men Lærerne det gen, at give Børnene Undervis- ning I Den Kirke, der hidtil har været helt ønskes af Religion katolske eneraadende her, stilles paa lige Fod fund, Dette Forhold mellem Religio- Forfatningens det hed religiøse Konfessioner med andre Religionssam- nerne ordnes i Paragraf 24, i hvilken der, at de stilles lige med Foreninger. Sta- Kommuner yder ingen ten og Understottelser til de religiøse Samfund. Den katolske Kirke har nu en megel stor Understøttelse fra Staten, men den falder bort om 2 Aar, og all, hvad disse religi øse Ordener nu ejer, og som staar under Kontrol af selve Paven, tilfalder Staten, naar disse to Aar er forløbet. (Fortsættes). MIRAKLET AF ANDERS THUBORG (Sluttet). »Det er ærligt talt ikke gaaet saa godt med Underholdningen i dan senere Tid,« sagde han, »jeg kunde godt tænke mig, at et Numer paa Programmet som det. De der for ikke vilde være kedeligt! De tænkt slaar mig Hvai »»Foraarssonaten« af har paa at spills?« Beethoven 4 De siger. at anden »Storartet! . Og Da ikke ning i Violinspil end lidt som Dreng, har faaet Undervs og at De senere næsten ikke har gi- Dem af med Musik?« det vet men er slet ikke set, "ilfæ'del »Ja det kommer an paa i dette Jog fanget Liv at spille bedre, end nogen døde- sagde Dem jo, at jeg havde Lov til een eneste Gang mit nogensinde har kunnetle Det er Jespersen sad og snoade lig »Jaja storartet l« Dirsktør sit store Overskæg. Han saa gemyt ligt over paa mig og sagde »Skaa'te »Hvem skal akkompagnere Dem ?« spuret- han »Dat skal Fru Jensine Peterson « » Na ja, jeg kender ikke Fru en, men det gør De vel saa det er nok godt Hvad [Honoraet angaar, saa ....« »Honorar?« sja har De ikke tænkt Dom at De ska! have Honorar?« »Nej, egentlig ikke Jeg vide jo kun have Lejlighed til at frsm- lægge min Gave og give den til an- dre « »Javo Men De skal selvfølge. lig have Honorar! Desværre or det ikka store Honorarer, vi kan sive her ved Etablissementet, og jeg er jo ikke sneraadende Jeg kan ikke give Dam mere, end vi ziver de andra udmærkede Kræfter, som p- træder her, Det bliver halvtrøs Kroner ti! Dem og femogtyve ti) Ak- kompagnatricen Er De tilfreds með det?« »Ja,« sagde jeg. Jeg var fotle Øjeblik ikke Forretningsmand Jeg tænkte kun paa den Lykke, ai jeg at fremføre >Foraarssona- ut detta Mira- vilde ske igennem mig, fik Lov til ten« for et Publikum, ke! og at skulde se disse Menneskers Henryk- kels» og Forundring Det var en mild og stille Maj- aften. Inde i Haven foran »De ire Gratier« spillede Musiken, og Folk sad ved Smaaborde og stod udenfor paa Alléen og hørte til. De lyse Nætters Festglans laa over Dan- mark Fru Petersen og jeg gik gennem Haven og ind i den gamle Bygning, hvor saa mange Kunstnere er gaaet før og. Vi læste i Forhallen vore Navne paa Programmet, og vi smilte í vor Nervøsitet til hinanden Tænk, Indbildning det nu alligevel var Løftet! om dette med Men netop nu klang min Skytsaands Indre: lidt Stemme ron og skær i mit lidt du paa Tribunen og spiller den her- ligste skabt af et »Om gælder det, om staar Musik, som er Menneske, og du ska i re end Ysay bedt i K ! Elman, Burmes pg ] } Z noget ide har kunn sp ! ju ska væl Violinkonge )V ile Kon let h go S id V 1 G lerobekonen Tøj XX) 1 rolig ) ad eru p rect De skal 8 ] 3 wil Da 8. vel? De ;o sikk D e Klaverstemn De ska i k tænk paa IT men spille, som om De sad h le iD Stu ) ngen hørte paa Dem! Jeg tog min in Violink in der Armen, og v k ned i Beva ningen nedenunder og fandt d n Vindeltrappe, som fører op til Sv nen Imens vi ventede her bag ved hørte vi, hvordan Kammeratorne gjorde Lykke. En Dame og et Herre sång yg hver Gang de holdt cp, klappede Publikum og raabte noget pp til dem Derefter læste en Herre Digte op. Ogsaa han vandt Stemningen for sig Han maaite give Ekstranumre, og vi kunde høre i } vrigt liskute i n Heræ som he Tiden afbrød ham. D lev klapp ver h Sa'en End 3 va han nd DE ikk -de bor sidsto Gang Saa var det os Vi var meget nervøse begge to, for ingen af os var scenevante. Vi gik lidt kejted frem og bukkede, Og vi saa forskræmte ned over den halvmørke, røgfyldte Sal Der var tæt besat over det hele Folk sad ved smaa Borde, og paa lle Bordene stod Glas og Tallerke- ner og Flasker Der blev leet støjende her og der. saa man Midler Opmærksomhed En livlig Konversation, skulde vad stærke for at Ved de forreste Borde sad et Par Selska- virke paakalde ber, som var kendeligt paavirksde af Spiritus, og som hele Tiden ge- mytligt blandede sig i, hvad der Scenen. hen til foregik paa Vi Fru Klaveret, og og fik gik stiligt Patersen satte sig ned anbragt Noderne. Jeg løftede Violinen op under min Hage, strakte Armen med Buen