týsdagur 10. mai 1932síða 1

FRÆLSI -FØROYA- JAVNAÐUR CIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR maaprisur ovr. ú á. og 4, Nr. 19. | % fyri petitregiu: síðu. avslúttur 30 oyr. á forsíðuni, | Við stórri Iysingum fæst Í prismmum, | Tirsdag hin 10. mai 1932. | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt í | g skrivstovuni Telf posthåsinum, brævsaynar Blaðið tødum | Porto 6. árg. 143 Atsókn móti Fraklands presidenti. Radio-lurtarar hvukku við fríggj- dagin við at hoyra, at president- urin í Fraklandi, Poul Doumer, hevði verið úti fyri einari ræðu- ligari atsókn av einum keisara- russara, ið skeyt 4 revolvaraskot | eftir honum í heilt stuttum máli. Presidenturin small og var vit- leysur við tað sama, og var koyrdur á sjúkrahús. Tað stendur um livið hjá honum, men hann skal kortini hava haft sítt skil einstakar løtur. Atsóknarmaðurin, ein Russur, sum tað eydnaðist at handtaka, hevur í mong ár verið gestur í Fraklandi. Hann sigur seg at hava ætla hevnd yvir presidentin, tí Frakland ikki royndi at seta hitt reyða stýrið frá ræðinum í Russ- landi. Sum so mangir aðrir, bæði av „Zar“-slagnum og oðrum, ið hoyra til tað ræðuliga harkaliðið, ið fyrr ráddi í Russlandi, hevur atsóknar- maðurin haft sítt heimili í Frak- landi. Og her er takkarlonin. Hann vildi myrða Fraklands president. Stauning om Situationen. Ved nen i Fælledparken holdt Stauning Majdemonstratio Staisminister følgende Tale Det er en mork ond Tid 934 vi oplever. Siden Krigen udbrod i 1914 Verden nm sydende Kedel. har værel som Vaabnenes Krig, der var Kapitalismens Værk, efterfulgtes af den øko- nomiske Krig, hvori økonomiske Maglgrupper bekriger hinanden paa Folkenes Bekostning. Og Í have kul Aarslid, Filstanden synes at mineret i del sidsle hvor det har været som om alle onde Kræfter er sluppet løs lige til de sidste Dage, da Lap- pomænd í Danmark har frem tvunget en ødelæggende Konflikt, som kan forvolde uhvre Tab lanet ud i Fremtiden, Det er haarde Prøvelser Lan det skal igennem, og det er i høj Grad Arbejderklassen, det er paa Prøve. Det gælder nu | mere end nogensinde om Tro skab, om Sammenhold. Del er | | nu mere end nogensinde Arbej dernes Troskab mod Organisa lion og Parli, som er del første Í rnødne, hvis vi ikke skal pris ive Arbejderklassen til Nedskæ Filbageskridt, saaledes alle ng og om det er reuklionære Bevægelsers Maal. gennemført Ude kommer lil » Efterretninger om Vildskab | fra Verden og Bevægelse i Strid med den Ide Folkets Selvstyre, som har været Maalet demokratiske om for vor Fremrykning igennem to Menneskealdre. Vi mødes af Efterretninger om Diktatur, om Fascisme, om Voldregimenle Drab og Mord, hvorledes disse Bevægelser rej med og vi ser ser Hovedet ogsaa her baaret frem af Gældsbyrden paa Land Ar- bejdsloshed og dermed folgende Nod. Men Maalet nes Sammenslutning tatet af bruger Vold og ” bruget og den forfærdende 5 for Landbruger- ov Nesul- andre Bevægelser, som Undertrykkelse til Propaganda, er Ødelæggelse af den sunde Arbejderbevægelse, af den Kultur, der er groet frem Virk somhed, Ødelæggelse af det, der ved vore Organisalioners er vundet af økonomiske og Fremskridt igennem lo Arbejde, sociale Menneskealdres gen- nemført ved store Ofre af den arbejdende Befolkning. Delte er der Grund til al huske i Øjeblikket, hvor Lederne af Landets Flæskeproduktion har kaslet Slagterierne ud i en Konflikt, komme kan afsted- som kun Ødelæggelse for den Eksport til de udenlandske Mar- keder, som ellers er af slor, ja af ganske afgørende Betydning. Men denne Konflikt er kun Udløber af som for Øjeblikket foregaar. Een enkelt den Kamp, Vi oplever en økonomisk Krise af forfærdende Omfang, Detalingsvanskeligheder for Guld-Opsamling | Mangel Guld í lignende Forhold i Tyskland, Frankrig, paa England og andre Lande her medført en Krise af et Omfang, som vi ikke En Arbejdsløsheden før har oplevet. Følge af Krisen er 20 Millioner i Europa og Ame Yrbejdsløshed, ln som Nedgang í og derfor Indskrænkning í Pro- rika. bringer Købeevnen duktionen, med ny Forøgelse af Arbejdsløsheden Men i blot Arbejdsløshed. Vi har ogsua Danmark har vi ikke Landbrugskrise og det sande er der i Klagerne over Krisens Virkninger, at vi oplever lave Priser paa Landbrugsproduk terne Smør og Flæsk sua lave, al vi skal tilbage til min Barndom for al finde Ligheds punkter. Over for Landbrugs- krisen har vort Parti indlaget en anden Og mere passende Stilling end den Venstre indtog, da en Rækki Industrier for nogle Aar siden var i Færd med alt gaa til Grunde. Vi har ogsaa 8 en storstilet Krise Lovgivning, der stillede Midlet til Raadighed baade for Land- bruget og for de Arbejdsløse, 16 Millioner Kr. er Kriseunderstøttelse for Arbejds Millioner Kr. Venstre ganet til løse og 33 som Hjælp til Landbruget. har indtaget den ejendommelige Stilling, at Parliet ikke vilde forhandle om disse for Land og Befolkning vigtigste Sager. Venstre blot om Skuttefrihed og Nedskæring. har stillet Krax 33 pCli. Nedskæring var Land- mændenes Fordring, som Mad sen-Mygdal siden har ført frem, vovel al ikke ikke har Tal 0 delte í (8) selv om han nævne hal evnet al forklare, hvorledes Nedskæringen skulde praktiseres. Vi kender imidlertid Frem gangsmanden, og vi kender der- , . e « ) … +” for ogsaa, hvad Programmet er, hvis den nuværende Regering gav Plads for Venstre. Frem- gangsmaaden i Nedskæring af Lon og sociale Udgifter, medens ingen vover al røre ved Husleje | det og andre Ydelser til Kapitalmag ten. Det er Arbejderne, dei skulde betale el saadant Gilde, | hvilket i de sidste Dage er be- lyst ved Slebsagers Bestræbelse for at faa et Tillægs-Emhbede til 56,000 Kr. aarlig. Vi har modsat os denne Frem har gangsmaade, Vi søgt at hjælpe over for de Trængende Arbejde til Arbejdslosheden, Regeringens For- > og al skaffe For- mindskelse af og vi ved, al bliven er Betingelsen for at af- værge Under- den Plyndring af klassen, der er Madsen-Mygdals eneste Anvisning. Vi maa ønske, at Krisen imø- for al degaas ved Bestræbelser formindske Arbejdsløsheden og til Mildnelse af de haarde Vil- | kaar, hvorunder Landbobefolk- | ningen virker Vi har anvist Vejen lil en Nedskrivning af Gælden pan | Landbruget som den Vej, der | virkelig kan bevirke en For- | bedring, og vi har anvist en ef- fektiv Indskrænkning af Arbejds- tiden, ned til 40 Timers Uge eller til 6 Timers Arbejdsdag, det Middel, formindske den som der effeklivt kan Arbejdsløs- hed, som er Tidens store Ulykke. En Ulykke, der i alle Henseen der virker ødelæggende i vort Samfund. Det er Majdagens Lø sen Kamp for Arbejdels For deling Gl alle, arbejde, og Hjælp til alle, der der vil og kan er ramt af Krisen í By Land. Store Vanskelighedet som paa har op (narnet sig, og det var naturligt, om hele Folket samlede sig om den Løsning og Opgaverne, som er mulig. Vi har savnet den Samfundsfølelse, som fælles Skib- har Kran har brud og vi Modsæt- Arbejde, der er þan, navnlig sel Venstre i ning til det | | | | nødvendigt for at føre Land og Folk igennem Tidens Brænding. Vort Pengevæsen og vor Uden saa slor rigshandel, der er af Betydning, har vi maattet under- kaste en virksom Kontrol og Regulering. Det strider vistnok mod gamle kapitalistisk-liberal- Feorier, det ei Nødvendighed, klar miske istiske men en | hvis man vil sig igennem den økono Krig, som nu over raset meste af Verden. Under disse alvorlige Forhold Slagteri- kommer Lockoulen i I i Í erne som et Kølleslag imod | Samfundet. ker til Svækkelse Denne Konflikt vir for Landels Eksporthandel og Ødelæggelse af Forholdet til England, som í lang Tid har beskæftiget baade Regering og Handelsorganisalio- ner. Det er uforslaaeligt, at Le- derne for del store Landbrug vover at gøre el saadant Ekspe- Tid værende, og det vil aldrig kunne ni- riment i en som den tilgives, at Erhvervet uden for- nuftigt Formaal udsætles for den lystelse, som Konflikten medfører. Man maa vente, at denne Op Konflikt snart afsluttes, thi den er den højeste Grad af Galskab, som et Erhverv kan udøve Inleresser, OG imod Landels den er, som alle forstaar, mere el Forsøg paa at føre el politisk Slag end den er af saglig Karak ter. Det er en BSelvfølge, al denne Konflikt følges med Op mærksomhed, og det kan blive nødvendigt for Lovgivningsmauø len at gribe ind, hvis Landels Velfærd trues alvorligt. Land mændene synes ude af Stand til at forvalte de store Lands-Inle resser, og det synes derfor rime list at overveje, om Naulionen bor overtage de for Landet saa vigtige I ksportforhold, som hel er al varetage. Paa Majdagen bør vi samles om Dagens Kran Fred og Arbejde. Vi vil stan sammen i Kampen for Arbejderklassens Interesser, og vi vil holde ud til den store Kamp for Landstingels Erobring for Demokratiets Forerskab í det politiske Liv, for Arbejder- klassens Rejsning imod Dikla tur og Faumandsvælde for Folkesty re og Frihed. mod Varefordyrelse og Husmodermagelighed gennem Køberkultur og Forbrugsorganisation. Den store Avance skyld Indkøbene og de altfor Hvorledes skal man komme es uheldig Fordeling af mange Detailhandlere. Varefordyrelser til Livs? Gennem Forbruger-Organisationer. Interview med Docent Dr. phil. Lando ved Handelshejskolen. [lus- ormands Ved De samvirkend: holdningsforenings F | møde forleden holdt Docent, Da | phil. Lango fra Hundelshøjsko len i København et Foredrag | om el interessant Emne, nemlig | Er Varefordelingen dvrere end | Fremstillingsprisen ? Docenten besvared: redegjorde dernæst nærmere for | Spørgs | | I Í malet med et ubsolul og Aarsagerne. og Varepriset Lvancesporgs folves altid levende Sull mal med Interesse af to Grupper í fundet, nemlig Producenten og Forbrugeren. Maaske er Producenten mest interesseret, fordi han kender sin egen Sulgspris og Salgsprisen paa Varen, naar den ligger í Buliksvinduet. Og han studser | over den voldsomme Stigning. det | hele tagel en nærmere Belysning Spoørgsmanlet fortjener i har derfor henvendt os til Docent Lando, stiller sig til Inteview, der beredvilligt taadighed for et Hvad Slagteren betaler for Kødet, og hvad han sælger det for. Jeg har, siger Docenlen paa vort Spørgsmaal, i en halv Snes Aar ihleressert mig le vende for Avancesporgsmaualet, fordi jeg mener, at her trænger en Viglig Opgave SI: paa (il Løsning. > { ' vi PR 1 } 1 Producenten vil absolut blive forbavset naar han anstiller en Sammenligning mellem den Pris, han faar for sin Vare, og den, Kunderne man betale fot samme Vare hos Detaillislen. For langt de fleste Varers Ved kommende kan man sige, at det er dyrere at sælge dem end producere dem. Jeg skal gerne Dem et Par Københavns nævne Eksempler, kvæglorv be 1932 28 Øre unge Paa taltes der i Janua af I. Køer i levende Vægt. Í yr. kø Kvalitet af | Butik Gennemsnilsprisen for Forkød 117 Øre pr. skært Kød 216 Øre pr. kg og for Filetter betaltes 400 Øre pr, kerne var kg, for