Sosialurinarkiv
Sosialurin 1932-05-31, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 31. mai 1932síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

= -FØROYA- CIAL. DEMOKRAT FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR I) ingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíðuni, . . Kostar kr. 1.50 fjórðingsárið Porto. Blaðið , Nr. 22. | #0) ovr. á 3. eg hug TD søvn Iysingum læst Tirsdag hin 31. mal 1932. verður bilag posthsimum, brævsuvnir todum | 6. art. Kooperation er Planmæssighed. Diktatur Hagekorsfolkene. Livsfornødenhederne brændes, mens Befolk- ningen sulter, Det kapitalistiske Systems Vanvid í nøgtern Belysning. Fra Nor- disk Andelsforbunds Aarsberetning. Kooperationen er Middel mod Planløsheden. Nordisk Andelsforbund, der som bekendt er den nordiske Fællestorening for Fællesfore- ninger, har udsendt sin Beret- |} ning for 1931 Ved al Beretning faar man et godt Ind- gennemlæse denne blik i den herskende Verdens- depression med dens faldende Priser og de Forsøg, der fra Producenternes Side gøres for sennem haardhændet Produk tionsindskrænkning at hæve Priserne, Ved Cc ning el n umiddelbar Betragt- det ofl den store Overflod paa Livsfor nodenheder Varer al være den direkte Aarsag til De- Men dette er forkert nogel absurd heri. Som san paupeget synes og andre dog af Thi til den vældige presslonen Fun en Opstilling Problemet. Overflod svarer en uhyre Man- sel hos Befolkningen paa Grund af dennes svigtende Købeevne, der igen skyldes Depressionen. Del, nuværende Samfundsordning, er der er í Vejen med den at der mangler el rationelt For- delingssystem. Deraf følger hele Planlosheden. De mange Bestræbelser, det gøres Íra Producenterne af kaffe, Sukker, Korn, Frugter Osv., gaar vel nok í forste Hække ud paa at skabe bedre Producenlerne; men al stræbelser gøres efter Princippet Priser for det er betegnende, disse Be at afpasse Produktionen efter Forbruget. Dette er det socia listiske Princip, og ved inter- | national Anvendelse af dette | Princip og med samfundsmiæs- sig Kontrol over Produktionen vil el nyt økonomisk System | kunne opbygges, hvorefter der sikres retfærdig Løn for Produ centerne, Arbejderne, samtidigt med al Befolkningen faar Livs fornødenhederne til den billigst mulige Pris. Naar Livsfornødenhederne brændes. Nordisk Andels- on, man i Naat forbunds Beretning læser hvorledes de i Brasilien tilintet- gør vældige Lagre af Kaffe i 1931 tilintetgjordes over 3 Mil- lioner Sække ryster man paa Hevedet over dette Vanvid. Og værre bliver del, naar man læser følgende Linjer: »Med mindre derfor Brasilien kan gennemføre sin gigantiske Plan om aarligt at tilintetgøre 12 Mill. Sække Kaffe eller der pan anden Maade, f. Eks. ved Frost, skulde ske en kraftig af Produktionen, vynes det at have lange Udsig- til Forringelse ler for en Tilbagevenden normale Forhold,« Men i dette Vanvid er der een al Pro- duktion og Forbrug sat i pas- sund Tanke, den søge sende Forhold til hinanden. Men Forbruget skal vel mærke og være det virkelige Forbrug, nemlig det der er til Stede, naar der er normal Købeevne i Be- folkningen. Den verdensom- spændende kooperative Bevæ gelse, hvoraf Nordisk Andels- forbund er et vigtigt Led, er en af de belydningsfuldeste Fak | torer, der arbejder hen imod | det planmæssigt opbyggede oko- nomiske Verdenssamfund. Alene bag Nordisk Andelsfor bund slaar Tusinde mange Brugsforeninger, og gennem dem organiseres det Forbrug, paa | hvilket den planmæssige Pro- | duklion bygges op | En Omsætning paa 28 Mill. Kr. Nordisk Medlemmer, Andelsforbund Fællesfor NOrgc Fællesfor nemlig Sverige, to eningerne í og samt de | | har 5 | | | | Danmark | | eninger í Finland. Omsælningen androg i 1931 | Par Hundrede Kroner mere end hvilket el i 1930. Naar Omsætningen trods det kraftige Prisfald i Aarets Løb er sleget, skyldes del, al den svenske Fællesførening, | Kooperativa Forbundet, har for- øget sit Indkøb ret betydeligt. | Derimod er de øvrige Fælles- | foreningers Køb maall i Penge Vareindkobet er Saaledes ganet tilbage. imidlertid steget stærkt. er der gennem N. Á. í 1931 solgt 235,704 Sække Kaffe, hvil ket er ca. 50,000 Sække flere end i 1930, eller en Stigning paa 27 ptt. N. Á. er Storindkober for sine Medlemmer, navnlig i Kaffe, Korn, Sukker, Frugter, Krydde rier m. m. beløber sig ca. 261,000 Nettoover Netloforljenesten til 311733 Kr. 1930. skudet er der indtjent det Beløb mod kr. í Foruden paa 113,000 Kr., der er anvendt | til Forrentning af Medlemmer- | nes Andelskapital og Reserve fonds. Andelskapitalen udgør 1,2 Mill. Kr. og Reservefonden 1,7 Mill. | Kroner | Formanden for Nordisk An delsforbund er Direktør L. Bro | berg, F. D. B., medens Direk- | lionen bestaar af Direktør Fre- | derik Nielsen, F. D. B. og A. W. Bruun. Irlands Troskabsed til England. Den irske Rigsdag har vedtaget Lovforslaget om Troskabsedens Afskaffelse. Dublin. Eireann havde el Ændringsforslag, Efter Dail forkastet endnu stillet vedloges Lovforslaget om Afskaffelse al af Oppositi onen Iro skabsedens med 77 Stemmer mod 69. Lovforslaget gaar nu til Senatet, i U. S. A.? Hoover i Spidsen for et Kapitalist- kabinet som Diktator. U. 8. A. foran Belejringstilstanden. Den alvorlige Situation í Ame rika er i de senere Dage tilspid indtil det katastrofale, sel ÓU Bevægelsen blandt de ti Millio ner totult Arbejdsløse, der ikke fnar nogen som helst Slavs Un derslotlelse, men er henvist ti en privat Godgørenhed, er efler haanden som denne naar sine blevet saa voldsom, a Spidsen Grænser, lloover i for e Række af Landels besluttet at Plan, hvis Indhold Diktatur. n Finansmæn« realisere har en kort og god el Hoovers Forslag er maskeret som en Art Forretnings-Diklatur med en øverste Ledelse, bestaa- ende af ham selv, Demokrater nes tidligere Præsidentkandidat Vi Smith, Young-PI D. anens Ska Young, Morgan ber, Owen Milliardæren I. OG => „Wall Streets tolv Apostie“. videre Men endnu. Planerne gaar Man at lade den Finanskomité agter af under Kapila store lister, Qvenavnel > Wall Owen sonm Streets tolv D. der allerede har bestaaet i nogen Apostle« med Young som Leder, lid, faa Stillingen som en reel Over-Regering, som í Krisetiden skulde styre de Forenede Stater. Bøjer man sig for Nøden? amerikanske Kongres' Mr. Den 'ræsident, Garnet hal vidtil, trods den stadig voksende Nod blandt de Arbejdsloses Mil- ioner, der nu er næslen en liendedel af hele det ameri kanske Folk, værel en svoren Modstander af en hvilken som telst Form for Understøltelse; men del menes, at han under den ændrede Situation vil for- andre Synspunkt. Del hævdes, at han vil være villig lil al gaa Arbeidslos- Hoover med til Bevilling af tedsunderstottelse, hvis Stalsstyrel sin al Ar- ejdsløshedsforsorgen paa sam- vil lage under & personlige Kontrol lede Kri de han under til me Maade, som forestod Hjælpen mm gen krigshærgede Lande. Foran Belejringstilstand? Re- Der er Sandsynlighed for, af Senal præsentanternes Hus vil under el el Amerika Koalition OG en støtte Planen om Finansdik- latur. Hvor nær Diktaturs Indførelse staar i ses bl. a. af, at Krigsdepartementet er beredt til Na tionalgarden og Enkeltstaternes sammen med Politi at sætle Amerika í Belej ringstilstand i Løbet af end 24 Timer. Den Militærstyrke kan da fra Wash inglon dirigeres mod de Arbejds- mindre samlede løse, hvis de frygtede Revolter og Opstande skulde bryde ud. | | | | | | | | | | | | | | | Den nye Præsidentkandidat om Kupfaren. Norman Thomas, som er Socialdemokratiet advarer. | | til det amerikanske Socialdemokratis det paa nominerel Kandidat ved Præsidentvalg Milwau kee, advarer indlrængende mod forestaaende Partikongressen i Slorfinansens Diktaturplaner og erklærer, at Hensiglen blot er | at dræbe den Rest af Frihed, | som De forenede Stater har til- | | bage. Et Kup vil kun have det Formaal at bevare Finanskapi- Magt Ar bejdsløse i deres talens og hindre de Krav fremsætte Mad 1 beretligede om OU » Understøttelse Guvernør Roosevelt om Diktaturet. Samme Dag, som Norman Tho- Gu Tale, hele mas blev nomineret, holdt Roosevelt en at vernør hvori han erklærede, Amerikas Økonomi maa lægges af í de lægter. Det gaar ikke mere ligelig Ind- | længere om í Retning n Fordeling al nalionale erklærer Guvernør Roose- veit, at den lille Mænd, hvis Syn Ploblemer an, Gruppe af 1 . gan de sociale DS PR af rep ø« N præges af deres egne | Milliarder, vedbli dikter« Millioner og vende faar Lov at Jan dets Økonomi. Kravet maa vær« | mindre Profit og mere Hensyn til de De vækket arbejdende Masser. to { dtalelseri S. Á Politikeres stol overalt i Í Opsigt. Den socialdemokra- tiske Valgseir i Østrig. Den nye Fjende: Hagekors- Facismen. Wieu. røde det Resultatet er Valgkampen om Wi blevet, at Wien blev endnu mer en er forbi, og rod end for. Reaktionens Storm mod det rode Wien er strandet paa Sociuldemokratiets Granil blok. Det socialdemokratiske Parti formaaede at vinde el nv Mandat. Partiet vil have erobret Majoritel, hvis det havde op naael endnu el Mandat. At dette ikke lykkedes, skyldes kun Kommunisterne, der, skønt di Forhaand vidste, at de ikke paa kunde opnaa noget Mandat, alli samlede gevel opstillede og 20,000 Stemmer uden at fan nogen valgt. Denne fornuflstri dige Fremgangsmaade bar imid- lertid koslet Socialdemokratiel det Mandal, der kunde bringe Majorilet. Og ved en nøi Gennemgang af Afstemningen viser det sig, at dette Mandal et tilfaldet Hagekorsfolkene. Socialdemokratiel har opnanet 682,323 Stemmer, hvor latterlig ringe er derfor ikke Kommunis ternes faa Tusinde Stemmer? | Valget har saaledes vist, at Wi- | Arbejdere | staar í Socialdemokratiels samlet Hvem kunde ogsaa tvivle derom ens enigt G og naar man Enighed ) og det Sammenhold, der findes? kendte den Mod denne socialdemokratiske Jernblok er ogsaa Hagekorsfol- kenes Storm gaaet itu. Men til Nationalisterne vundet Sejr i Wien, udelukkende paa visse har en overraskende men det er Bekostning af de borgerlige Par- tier, da disse næsten er gaaet til Grunde. Dette gælder særlig det højtyske Parti, ved Nationalraadsvalg i Høsten 1930 under Førerskab af daværende Forbundskansler Schober, i Wi der sidste en opnaaede 124,129 Stemmer, medens Partiet nu kun opnaae- de 8838 Stemme: og sauledes praktisk talt er forsvundet. Den saakaldte »Scoberblok« var imid- lerlid i 1930 Samlingssted for antiklerikale af Farver; alle borgerlige, Vælver« .N ælgere skelligariede meger for det er forstaaeligt, at denne der- for meget tilfældigt sammenbragte Blok er er faldet fra hinanden. De Kristeligt-Sociale Sammen- brud. Hagekorsfolkene har imidler- tid ogsaa gjort et betydeligt Ind- hug i de Kristeliul-Sociales Front del stærkeste og mest inflvdel- sesrige borgerlige Parti som i 12 Aar har haft Ledelse í Repu blikens Forbundsregering, 00 » som tillige í det røde Wien hat Desiddelse if lig Mindretalsstillinø. livt Parti omtrent í været i en betyde Des kriste der hidtil har Fredjedel af ir nu ikke en Gang sociale besat n Pladserne, h: en Femltedel san langt er det Parti, der Wien næsten uindskrænket, Med deres 19 Mandaler ganelt tilbage for del før Krigen herskede i (tidligere 100) er Partiet blevet til en indflydelses- løs Gruppe. Arven har Hage korsfolkene overtaget Dette Parti har i Wien opnanet 201,365 Mandaler lige 19 omtrent det nestvre som de Kristeliøt Om Udfaldet folkene er 3 Kr. Slemmer og Og træder altsan saa stærke ind í nye kommu Sociale, for Hagerkors leningerne i de bor delte Indstil Partiet stadigt serlige (Ást meget Noule li Hind fascistisk 4 lc Ge med slæder sig over, er traadt i Stedet for emokratiske Kristelist-Sociale Det Flertal, haubet, at del Skin stor som havde bedrage- riske af Socialisme, som Natlionalsocialisterne havde om- al det repræsente med fol af, givet sig give Udseende at de rede den sande Socialism og skulde svække Socialdemokra- tiet, er imidlertid blevet bestvr- Vaaben deres tede over, al el blevet vendt mod dem selv. Hvorlidt Hagekorspartiet har at gøre med Proletariatet í det røde Wien, fremgaar af følgende Tal: Socialdemokrater og Kommu- nister opnanede ved National raudsvalgene í 1930 tilsammen í14,344 alle de borgerlige Partier tilsammen kun fik 178,669 Stemmer í Wien. Ved Valg Valgdel- lagelsen 4 Procent svagere, da el Valg erfarings- mæssigt ikke bringer san mange Benene, som et Denne Gang Stemmer, medens sidsle var kommunalt Vælgere Parlamentsvalg. paa