týsdagur 31. mai 1932síða 3

þlómudagin | — Stalhing om den politiske Krise. = =P= 3 juni at viga tykkum á oo . ———" vektini í YDUN. Tað Verðum á vakt kostar bert 10 oyrur. móti tuberklasjúkuni! Picard igen. Til Stratosfæren í Juni | Maaned. | Ur Foroyum. — | Torshavn. Fråhaldsfundur var hildin heima á Sandi | unnudagin. Fráhaldsblaðið >l. G. T.0 hexði fyrireikað ollum inum viðvíkjundi. Við avhestinum“ fóru Havnalólk heim á Sand og hóusl veðrið kki var í bestu lagi um morg- | nuum, so royndist dagurin sera | góður og fólk úr Havn fingu | eina frálíka úlferð: Fundurin | var hildin heima á Sandi og nógv var fólki komið til steðar úr ollum Sandovar bygdum. | Ritstjóri >}. Q G. T.«s harra N. A. Eidesgaard legði fyri beyð Hven ER fundarfólkinum vælkomid. So Ministeriet Stauning — Munch. | talndu rødarnir, harra A. Joen- | Professor Picard. sen og harra M. S. Viðslein. Statsminister Stauning udtalte | nú kan diktere os Betingelser, ! de ikke vundet noget Spil | Sangir vóru sungnir á fundinum nylig ved et Møde følgende om | fordi de føler sig sikre pan, al | og de vil heller ikke vinde del Bruexelle ið var væl fagnaður av fólk- Situationen: | vi ikke er ansvarsløse nok (til | Vi føler os sikre paa it Fol- | Efter hvad Professor Picard inum. | | , | U Man er igen ude for Kravet | at lade Kaos indtræde. Men de | kets Flertal ønsker Orden í | har udtalt til et Blad, vil han | | om de frie Kræflers Raadighed, | forregner sig | Landets Forhold. Vi skal ikke igen forsoge en Stratostæreflyn Á fólkafundi | og man hører uden Ilensyn til | — Vort Flertal er nu lige saa sik- | paanv have Pengevæsenet øde ning. Starten vil sansynlig | Nólso gud SK Slebsagers Lønteorier stadig Mad kert som for 3 Aar siden, og vi | lagt til Skade for Produktion og finde Sted i Juni Maaned i Zú pe oe år! síð heel sen-Mygdal forlange Nedskæring. | lader os ikke kujonere af dem, | Handel, men vi skal bidragt ek og ikke | Augsburg: då den Fólk var eisini aðrastaðni frå | Vi har hidtil bekæmpet den | der kun har Landstingsflertallet | hvad der er muligt, til Bekæm derværende Ballonfabrik FI komið Nolsovar henda dag, m. a. Politik med Held. Men nu søger | at stole paa. Kan vi ikke faa | pelse af Arbejdsløsheden, til tandset vóru o. u. 50 fólk úr + man at sætte os Kniven paa | Tilslutning til den forsvarlige | Lindring af Vilkaarene for den komin til oynna. Struben ved at nægte forsvarlig | Pengepolitik, som er nødvendig | arbejdende Landbostand og til 77 Ordning af Kontrollen med | for Varetagelse af vort Lands | Sikring af Plads í Samfundet | sig med rivende H De ia Skipini Udenrigshandel og udenlandske | Handels-Interesser i England, | for den opvoksende Ungdom Í panske Aktier ; Obli ioner eru nú flest oll komin heim | Betalingsmidler. | saa bliver det ikke os, der faar | Summenhold í Arbejderklas VIGCI id j av Suðurlandinum og hevur | - | | . LL | 1 Á ; . Venstre og Konservalive skal | Ansvaret for Ødelæggelsen sen er viøtiøl, nu da Overnu Det nye Statslaan pan hal fiskiskapurin yvirhovur verið |. re , , hu a mo ia farsace af onla or af góður. Nú verður gjørt til at | Igen være naaet til en broderlig Venstre og Konservative spil igen synes al er Kurs i], j i ti F fara til Grønlands og á Eystur- | Alliance og bilder sig ind, at de Í ler højt Spil, men endnu har | Oppositionspartierne td ; Á de p up ; 1 på Á landið. —Gm— — - ————————— — — — Millioner Yen er udbudt til i en Kul if 87 Procen medens Blomudagurin Side. Det var ikke netop Hen- | Sepans tidligere Laan har været hjá »Førova felag íuberkla | Er Skudet | Í Tokio Signalef - sfuldhed. der hindrede Ja udstedt til Kurs pan 98 og 99 sjúku< verður fríggjadagin 3. nernes Operatoner og endda er det hø Í p ikkert, juni. Øl eiga at stydja málið lvis Krigen var foreganet om HERE AR Lí det hen er við at keypa blómur. til Japans ammenbrud? ie Steder, havde det maaske | Køn laane Pengene Først fol været muligt at skjule, at en søgte man at udbyde Laanet í | japansk Hær ikke var í Stand NXmerika; men Ingen amerikan Skipafelagid > | til at slaa en »Kineserbande« ske Banker havde Lyst til at hevur, sum frætt er frå aðal- I Anledning af Mordet | byrdede — Kendsgerninger Og | paa Flugt før efter seks Ugers | {€$Ne sig som Parthavere i el ndi. nú ein tiltaksfrunn 21.000 pas an MENER | selv de forenede Stater, der al | Bombardemen! Í saa tvivlsomt Foretagende som r. slóran em nkrlenes edarbe] | tid har værel Japans faste Mod- | Men denne Krig er foreganet N.S. Kejserdømmet Japan. Og der Hans Heibere om det | stander í asialisk Politik, er kun | for nabent læppe, som paa el nu skal Pen s] 1 : voksende Kaos i Japan | kommet med svavt Protestel Feauter Di andiv Slorma lej landsk Í Bankkredse i Shang Vedurlagid. | paa Grund af den mislyk uden en eneste Gang at blandt har haft deres Udsendin , Á) Í hai reoner man med. ræppt Ni hevur vedrid teir seinastn kede Krig i Kina | sig i Japans Interesse Mililæratiaehéer sid bende pan fo Procei Laanet kan | dagarnar artað seg soleiðis at | Shanghaikrigen har gjort Stil | Tage og í Vandtaarne, hvor di es paa den Maade. Og hvor bæði fólk og fæ hava fingið | lingen vanskelig for Europæerne | Et Grundskud for Japans har kunnet tolse Slagets Gan Regeringen skal Resten au áminning um at tað er summar. og Amerikanere. Men for Japa | Stormagtsstilling. | paa faa Hundred M here i. Pengene fra. í kke let at sig nerne har den gjort Stillingen | Men Japans Krigsoperationel | stand. Aldrig nogensinde har en Den kan tvinge Bankerne til al Fiskemrakedet. katastrofal i Shanghai har for altid spoleret | Krig været ført saa tæt ind pag | '08N€ SIÐ Tor stor Beløb. Men „Foroya Fiskaútfluttnings- Japan har í dc sidste 20 Aal Landets Anseelse som Stormagt | el stort internationalt Publikum | det DU) ; san Tilpeld „SY0sk; felag« meddeler: været anset for en Stormagt í | af første Klasse | som en vældig og meget blodi nominelt, for at give det Udse- 0. —5,—32 Stillehavet. Landet har de fjerde Det tog Japan seks Ugers | Feltmanovri ende af, al ] anet er fuldt tes Oporto: Tilførsel af færøsk største Forsvarsudgifter i Verden. | ihærdig og blodig Kamp alt drive Og Resultatet af Krigen er, at | "| In is Ne gem gen forsøger Klipfisk 0 Tons, af islandsk 2?1 LL Det har en Flaade paa Størrelst Wedive Fusind sølle, slet hove b | Japan har mistet hele sit Rc at gøre AR nad hente Pen af norsk 261, af newfoundlandsk med Frankrig, det tredige største | nede Kinesersoldater paa Flugt. | nomé som Krigsmag De i 3 ne hos B mkern vi den ene 15. af tysk 39. Priser for færøsk Luftforsvar i Verden, og et Aars | lapanerne havd mer end | Øverstkommanderende, der all Bank efter di ; nden vå Ik Á og islandsk Klipfisk 183 (Ese. tvungen Værnepligt. Japan pra | dobbelt saa mange Soldater, ott: | er blevet kasseret i hurtig Ræk | gå id De staar sva ol 3 pr. 60 kg) for norsk 185, for ler selv med, al det pan korte te | Gange saa mange Kanon r, oll: | kefølge, har kun aftvunget ringe || ud en LI ewioundlandsk 236, for Ivsk Varsel kan Sille seks Millionet Gange saa mange Maskin gå | Respekt. Den stanende Vending | Samtidig fortsættes Kapital 165. Beholdninger af newiound Mand paa Benene, udrustet med rel foruden lyve Tanks. et halvt | er »Japan has lost ils fac | uten Hver Dag st net di andsk Klipfisk 36 Tons, af alle de mest moderne Krigsred Hundrede Bombeflyvere, og et | Ja stal | anske Kapitalejere nve Peng: VK MIST og ; skaber, stort Amal Panserbilet | pan foran et indre Sammenbrud | ud af Landet. Og det mest be Klipfiskesorter 2679. Markedet (a cfler Verdenskrigen ha 0 nikøl | D Lat | tude xfulde | Kapilalflugten vagt. Kurs for Kst. 110,00, 8 REIS í g ovenikø et før ipan | et er imidlertid ikke blot | VAnINgstulde ved Kaplialugien Japan benyttet sig af sin Slot denne Krigs med en saa eneslan | udadtil, at det japanske Kejser- | er, at efter temmelig sikkert 21. —).—32, maglstilling Gl at tillvinge sig | ende Brutalitetl overfor den | rige har faaet et alvorligt Knæk: | Forlydende er de ledende Fi Lissabon: 1.—15. Maj. Tilfor- mange Fordele. Mens del før | civile Befolkning, at det rystede | Langt mere alvorligt er det, at | nansfolk, der staar bag Írans- el af islandsk Klipfisk 396 Tons, optraadte som Englands Protege | selv gamle Veteraner frá Vel | Landet efter alt at dømme stam | aktionerne, ikke som sædvanlig at norsk 30 Tons. Beholdninger | í Østen, og aldrig tog afgørende denskrigen. Den enorme Odc overfør et afgørende indre | i slige Tilfælde Spekulanter og 3 islandsk Klipfisk 276 Tons, politiske Skridt uden al spørge | læggelse í Chapei taler for sig | Sammenbrud forholdsvis »private« Folk. af norsk 246 Tons. Priser (Ese. | England og helst ogsaa Fran | selv. Og til Shanghais sanitære | leg skrev i en lidligere Arti pr. 60 kg) for norsk Klipfisk | krig om Raad, har det í de | Styrelse er der indberettet et | kel, at Krigen havde medført en Kapitalflugten. ke sk Klipfisk 200, ude 12 Jar stille! de andre ganske forfærdende Antal Lyst- | alvorlig økonomisk Krise í Ja- En af Japans ledende Finans- SVagl. stormagler overfor frække, fuld- | mord fra japanske Soldaters | pan. Denne Krise har udviklet | mænd daron Dan — blev TE