týsdagur 28. juni 1932síða 2

er ER MP ER AR MTA | SRS á A - TA AAN BR TOT TITILL 070 = SEN 3 SD 02 2 fa Pe —— 3 Tr SANNA og Tort tan GÓ fæ | IR: A ———— % UG: A BAÐ AAA TEST ÞAÐ 3“ sk Til Behandling af Begæring om Betalingshenstand for Fiskere tiltrædes Amtsudvalget af et af Dansk Fiskeriforening — valgle Medlem. Til Behandling af Begæringer om Betalingshenstand for Haand værkere, Handlende og Lønar- bejdere, tiltrædes Amtsudvalget af et Medlem valgt henholdsvis af Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri, Provinshandelskammeret og De samv. Fagforbund. S 6. Den en Skyldner i H. L S8 2 og 3 jfr. $ 5 indrømmer Beta- lingshenstand omfalier ogsan evt. Kautionister for den paagældende Fordring. » Naar en Skyldner i Overens med 5 5 jfr. 5 3 stemmelse ønsker Betalingshenstand, retter han derom Ilenvendelse tl Amtsudvalgets Formand, vendelsen skal være ledsaget af: Hen- Í. Opgørelse over samllige Skyldneres Ejendele med Angi- Værdi Angivelse af velse af deres samt spe- cificeret hans Gældsforpligtelser, herunder Kautions- og Vekselforpligtelser. Ære og Samvittighed angiven Erklæ 2. En af Skyldneren paa ring om, at han redeligt hat opgivet alt, hvad han ejer og skylder. Paa den under 1. omhandlede Opgørelse vil faste Ejendomme være at opføre til Ejendoms- skyldværdien efter den sidst foretagne Vurdering til Ejen- domsskyld og Besætning, Mu- skiner og Inventar efter de Regler, der gælder ved Ansæl- telse af Formueskat til Staten. Fiskefartøjer vil, for saa vidi Fartøjerne er forsikrede, være at opføre med Fartojsforsikrin sidste Taksutionsværdi, í andre Tilfælde lil en af to af Amtsudvalget udmeldte, uvildige gens sagkyndige Personer fastsalle Værdi. Anitsudvalvel skal fremme Sagen ved Henvendelse til Fordringshaveren, evt. Kau Pant Forhandling lionister og efterstanende havere, samt efter og Skvldneren skønne over sidstnævntes Forhold, Ved dette Skøn vil der med disse Udøvelsen af ikke blot være at tage Hensyn til den af Skvldneren tilveje- bragte Opgørelse, men ogsaa til Udvalgets eget Kendskab il Kjendoms- og Besætningspriser. Saafremt Skvyldnerens Ilen- vendelse ikke er ledsaget af de ovenfor nævnle Oplysninger, og disse ikke paa Udvalgets Begæ- ring fremskaffes, kan Udvalget afvise Sacen. Imtsudvalget kan nægte Hen- stand, naar dennes Indrømmelse ville ufor kønnes at medført holdsvis Skade for Fordrings- haveren & , træf ligeledes Be Saafremt Henstand give fer Amtsudvalget stemmelse om, i hvor mange halvaarlige ferminer fra (Il. Juni Termin 1931 at regne, dog højest 10 Terminer frá 11. Juni Termin 1934 at regne, de skyl dive Ydelser vil være at afvikle. Ydelser, med hvis Erlæggelse Ílenstand er givet, forrentes med den i Skylddokumentet fastsatte Ydelse Fordringshaveren Rente, og for snadannd bevarer Pan- teretten uanset Bestemmelsen i S 40, 4. Sik., i Lov om Ting lysning, S 4 I Tilfælde, hvor det ikke skønnes fornødent at give Skyld- neren Henstand med Betalingen af Renter og Afdrag af samllige Kaldt tilbage til Livet. Paa Hospitalet fik en Læge efter flere Timers Arbejde Liv i den hængte Mand. "na Storehedinge Sygehus har »Ekstrabladet« præsteret al man — skriver i disse Dage bringe Liv i en Mand, der var opgivet som død. En ung Forretningsmand, der havde hængt sig i sit Sovevæ- tilfældigt fundet af imidlertid blev relse, blev en Nabo, saa forskrækket, at han løb sin Vej, og der gik yderligere nogle Minutter, behjertet Mand kom til og fik den hængte Man ham tilkaldte dog en som inden en skaaret ned. ansaa men Da denne indfandt for død, Ambulance. sig, nægtede den at lage sig af Manden og kørte hjem igen. Derefter rekvirerede man Am- bulancen fra Storehedinge, hvor- il der var to Mil, og saa lykke- des det Selv- mordskandidaten ført til Syge- omsider at faa uset. Med Pullmotor arbejdede ægerne her med Manden en hel Eftermiddag, og endelig kunde man nyde den Triumf at se ham vende tilbage til Livet. Men Faren var langtfra over- slaael. Det viste sig nemlig, al han ogsaa havde paudraget sig en alvorlig Hjernerystelse, anta- gelig ved Nedskæringen. Først flere Dage efter er han udenfor Fare de i $ 2 angivne Pantefordrin- ger, bør Pligten til at yde Hen- fortrinsvis stand puulægges de nn sekundere Panthavere. S 10, Bestemmelse í Skylddokumen- tet om, at Gælden paa Grund af Udeblivelse med Renter og Af- drag forfalder til Betaling, kan ikke gøres gældende, naar Hen- *) stand gives í Medfør af SS 2 og ð, (fr. S 0. S 11, Alle til Henstanden knyttede Virkninger bortfalder straks, og Fordringshaveren stilles som om Henstand ikke havde været ind rømmet, saafremt Í. Ejendommen lid, varer, sælges eller gøres til Gen- (Fiskerfar tøjet) i den Henstanden stand for Relsforfølgning af Fordringshavere, med II, t. hvis Henstand Fordringel ikke er meddelt, 2. Skyldneren i dette Tilfælde afønar ved Døden S 12 Fra denne Lovs Ikrafttræden 1933 indledes og indtil I. kan Relsforfølgning August ikke fortsælles for nogen Fordring, der omfalles af Loven. Fra det Tidspunkt, da Hen- vendelse til Amlsudvalget om Henstand er skel, og indtil Ud valgets Afgørelse er truffet, kan hetsforfølgning ikke indledes ring, fol fortsættes for nogen Ford hvilken Henstand er begå rel S 13. Under Ledelse af Danmarks IHvypolekbank opret Kongeriget les der af Nalionalbanken en Likviditetsfond paa indtil 5 Mill. Kroner. Í det Omfang, en privat Prio- ritetshaver overfor Hypotekban- ken godtgør, at en i H. til denne Lov ydet Henstand med Renter og Afdrag pau betydende Maade griber ind i hans økonomiske Dispositioner elle Forhold, kan han erholde Laan af Likviditels- fonden i Overensstemmelse med de af dennes Ledelse fastsatte Regler. Laanene forrentes med den til enhver Tid gældende Nutio- nalbankrente. Tilbagebetaling til Likviditels- fonden sker í de i H. 1. $$ 20 S fastsatte Terminer. (0) » 8 14, Denne Lovs Bestemmelser omfatter ikke Ejendomme, der ved Lovens Ikrafttræden er laget til brugeligt Pant. S 15. Indenrigsministeren bemyndi- ges til i det Omfang, det skøn- nødvendigt af Hensyn til Bestemmelser, at nes denne Lovs tilstuaa Kredil- og Hypolekfore- Lempelser i ninger saadanne Statutternes Bestemmelser, at den enkelte Serier (Afdelinger) kan optage midler- Sikkerhed i den (Afdc- lings) samtlige Aktiver fremfor Forenings tidige Laun med laantagende Series al anden Gæld, Endelig bestemmes, al Om- kostningerne ved Lovens Gen- nemførelse afholdes af Stals kassen, samt at Loven træder i Kraft straks og ophører bortset fra Bestemmelserne i SS Í. 2 og 8 at gælde med U dgangen af Auret 1932. Brudt sammen af Qveranstrengelse. En Dame í London, forresten af det fornemsle Selskab, er for- nylig brudt sammen af Overan- strengelse. Der var ingen, der vidste, at hun nogen Sinde i sit Liv havde bestill ødelagt var hun i Nerverne, og flere noget, mer Kræfter havde hun ikke tilbage af. Det var meget mærkeligt, for hun plejede ikke al stan op før KL. 10 sin Te spiste hun et Stykke ris skal da om Formiddagen, og til tet Brød, og det være sundt. Iun gjorde Morgengymnastik. En hel Om- Hænderne kunde hun saa Ogsaa gang paa rundt i Værelset. Hun saa val ogsaa godt ud. Hendes vind- Frisure var smukt lake- Negle var blæste lyse- røde og Hun gik lange Ture, nemlig fra del Sted, hvor par- keret, og saa en hel lang butiks- fyldt Gade igennem. Mødte hun eller to hendes ret, og velmannicureret, hendes Bil var drak de en Det er midl bekendte, Cocktails. san morsomil saadan paa Dagen før Lunch. Men hun spiste rigtignok riglig Mad. Lidl og andet ved Halvtotiden. Efter- middagen kunde være fryglelig også Kaviar anstrengende. Tennis var endda ikke det værste, nej, med Brid- gespillet, som nu engang skulde til en Side og saa Indøvelsen af Danselrin, del Og del har jo nok været det, der har nye de sidste kunde være trætlende. overanstrengt hende, mente hun sel Ting, en tør Kage til Eftermid- Hun nød ingen fedende daøsteen, det var nok, og saa el mn > Asperinpulver. Det klarer Iljer- nen! Og ved Fem-—Sekstiden kom hendes Sekretær og fik Dagens Post (il Side med hende, Dagen var til Ende, men kun for at den egentlige Tilværelse skulde begynde: Selskabelighe- den. Lad os ikke komme ind paa den her. Men del er ikke mærkeligt, at hun kunde blive overanstrenget, saadan en Dame, der kun har sig selv at tænke paa, Et Produkt af Systemet. Ved Albertis Død stiger et om- glemt Afsnit af Danmarks poli- tiske Historie op af Graven. Nu- tidens Ungdom kender maaske Navnet af Omtale, men dels Fremkomst i Pressen vækker Minder til Live hos Ungdommen som hos den Slægt, der oplevede Aarene 1901—1908. For denne Slægt blev Alberti ikke de Symbolet paa kapitalistisk Raad- denskab og Svindel í sin hæs- ligste Skikkelse. Allerede ved at fælde det borgerlige Demokralis smukkeste Skikkelse, Alberti sig i Politik. Det var jo Hørup, placerede i Valghampen mod hum Hørup havde brugt de kendte Ord: Al- tid skal min Haand være vendt Politik, Politik, guar ud pan at sælte Foden paa mod den der er den usleste af al den, der Nakken af dem, der har mindst at stan imod med! Og det var > Alberti, de var møntet paa. Alberti, Sønen af den gamle Bondeven, vilde som det næste Slægtleds Repræsentant ikke være Bonde men Kapitalist. Han blev Højesteretsagfører, Sparekassedireklor, = enevældig Leder af en stor Smoreksport- forening, ja han manglede end ikke Storkapilalislens skønneste Drøm, han vilde være Bladejer og blev det, Udgiver af »Danne- dermed menle han brog«, og ogsan al kunne beherske den offentlige Mening. Folketings- Da han saa Íra medlemmets mere beskedne Siol bænken, vandrede op paa Minister- kunde han begynde paa sit Livsværk: al slaa Bom for Socialismen! Saa stort salle han sit Maal. Da Borbjerg baade i Social- Demokraten og i Rigsdagen ind- ledede sine Angreb mod Alberti Var det muligt at bevise en Sigtelse var mange lidt ængstelige. for Korruption mod selve Ju- slilsens Øverste? Men eftrhaan- den som »Sociul-Demokraten« dyngede Eksempel paa Eksem- pel, efterhaanden som Borgbjerg i Rigsdagen blev skarpere og þa) Ð skarpere, og Alberli blev sva- gere og svagere, forslod de Alberti kelig kompromitteret. klartscende, al var vir- Det var Venstres ulilgivelige Fejl, al Mænd eller kunde se dette. ledende arliet som IHelhed I Stedet for at Øjnene grinede Venstre hverken dels nabne den berømle det hver Gang under Ledelse af »Albertis Forgriner« dum- meste Grin, Borg- bjerg, Dr. Birck eller en anden af Angriberne havde Ordel. blev Øg Kurruplionen dog mere og mere naabenbar. Justits- minisleriel blev en Kræmmer- butik. hvor Indehaveren lige- frem solgte Stillinger og Fordele og hensynsløst afskedigede de Mænd, der ikke vilde bøje Nak- ken for hans Diktatur. Det vilde være altfor billigt paany al triumfere, og selv det Blad, som gik i Spidsen for Angrebene paa den Albertiske Demoralisation, skal nu ved hans Dod Spot. Men alle følte det som en Skændsel, at denne Storbedra- undlade Triumf og ger havde fanet Lov til at sidde i Rettens øverste Sæde. Og ud over Europa vakte Affæren ikke just smigrende Opmærksomhed det lille Med Rette kunde »Klods Hans« som Motto for et Vittighedsbladel om Danmark. Ekstranumer af sætte Ordene fra den gamle Vise om Knud Lavard: O, Danmark, paa Ræn- ker Du aldrig Dig forstod, det har Du tit betalt med dit dy- reste Blod! Alberti-Katastrofen var den Gang en fuldkommen overrask- blottede her- ende Begivenhed og egentlig for første Gang alle morkeste Kapitalistsamfun- Sider. naturligvis særlig beskæmmende, hjemme dels Det var at det var en af Landels øverste offentlige Mænd, en Minister, der saaledes havde sveget Tilli- den. Dette særlige Forhold har vel nok haft den Indflydelse, at man siden har undganet den Sammenblanding af offentlig og privat Virksomhed, uden hvil Alberti ført sine Bedragerier saa vidt. ken ikke kunde have Men selv uden dette Moment var Affæren jo stor nok. Be- draget for 15 Mill. Er! Kl næsten ufatteligt Beløb for den jævne Mand. Siden da har jo Danmark og Verden set anderledes Pragl blomster paa Storsvindelens fro dige Mark. Glúckstadt og Plum, Stinnes og Kreuger er jo ander- ledes føre Karle, hvad Tal an- gaar. Men Alberti blev for Da- tiden Typen paa den moderne kapitalistiske Storsvindler, hele det Samfundssystem, som uundgaa- paa privatkapitalistiske eligt fostrer saadanne Personer, Vi ser í de gamle Aargange, ul »Social-Demokraten« benyttede Henrik Ibsens bekendte Vers til Karakteristik af dette Samfund: Men er det i Raaddenskabs Sumpc, vi gaar, jeg raaber ej Ak og Ve over hver en brammende Giftblomst, som staar i Fylde paa Tidens Træ, Lad hule, før Skallen er tom, Ormen kun før brister ej Væg og Tag, og lad kun Systemet faa krængt sig om, holdet Dom des før kommer Hævnen og paa Tidsløgnens yderste Dag. Nu er Manden død. Et Pro- dukt af Systemet. Der har været mange andre og endnu værre Produkter siden. Men netop nu ved hans Død staar det kapita- listiske System over hele Verden foran sin Opløsning. I hans eget Land staar det Parti, der angreb Landets ham stærkest, nu som største og som legeringsparti, og Borgbjerg, hans store Mod- stander, sidder i Regeringen. Og over hele Verden spirer og gror vilde den Socialisme, som han slaa Bom for. Uden Kærlighed, men tvunget af den haardeste Nødvendighed — maa Staterne gribe til de socialistiske Metoder for at afbøde Virkningerne af rundt i Europa Idéer og Kapitalismens Misgreb, Spekula-