týsdagur 12. juli 1932síða 2

H Fi EVE SKO pr je SE HE Sy så br fx á pi krisen kvæler enhver Mulighed Bedring gen Finansiering af for at skaffe en nem en øget Erhvervslivet, Kapitalen søger hellere Statspapirer end Industri og Handel. I Sehweiz har Kri- sen ført til en Skærpelse af Af- spæri ingspoliliken, i Grækenland har man Valutaen til Halvdelen af dens tidligere skaaret ned Værdi, Alle Balkanstaterne, der í Yorarlande, er mere eller m i Valutavanskeligheder, i ikke ringe Grad som Følge af Prisfaldet pan Landbrugspro- dukter og den standsede inlet P 1 nationale Vareudveksling, og en øennem længere Tid fortsat Til tand som den nuværende vil næsten tvinge disse Stater ud af den europæiske Kulturkreds. De skandinaviske Lande er af Krise ( Højpr« fektionisme ude i Ver- len lvungei til at følge Trit, nnem Afspærring af Varetil førsler og »Nedskæring« af Va lutaen, og selv om disse Lande il re økonomiske Styrke nd de fleste krigsramte Lande, r Krisen dog ogsaa her nu en yderst alvorlig Ka- for Sverige kommer saa lerliger« Kreuger-Svindelen, hvis Likvidalion forøvrigt andre Lande ogsaa maa tage Del i. Í Sydamerika er Argentina det eneste Land, der endnu er i Stand til at klare sine Forplig telser over for Udlandet, i Bra- ien har Forholdet bedret sig noget þaa Grund af sligende Priser paa visse Raastoffer, hvor- imod den økonomiske Situation ( kat rofal í Chile og Peru. A mbvder et lige saa Syn baade hvad Er- rysliv og offentlige Finanser ir. Hertil kan saa føjes Til ne i Asien, hvor Verdens- 1 høj Grad har været Over- Ki le Krigsaarsag. Ki o en Krisepolitik, der nal formaael al bringe I 1,14 | ár 1 I lene i Lave, snare natur- li ford ) international Krise Vej. skulde kunn. kke ka I s ad national Norarlan fter bedre Kon imdbruget for lerigt t rydde Krisen ud Glæd m Profeliern« om (øl velren Misvækst, hvorved rives saa meget it Situationen reddes Metereo Hæder mumnes Í je om Immoern ind len der kan forud ly Ílvedehost I je nyder nå opælsl An Í ] Forraad, I er ll tt {rvk hk Mia realiserede, 11 d. ! dlerlid reøn« arealer, Í en betvdeli Indskrænk lore og hele vil mal netop I iss Devi herpaa | ønt Hvedehøslen í Amerika I jada lene for det kommende Aar, et vderst væsentlig Hve- deprisern« hvilket i Grad man tilskrives Krisen i Europa, Det Dage, yderst slet trykkende, ene hænger sammen med det andet, og for at naa ud af Ufø- ret, man — Gældsspørgsmaalet løses, snavel som Beskæftigelses- sporgsmaalet. Det er Gælds- sporgsmaalet som sammen med Omlægningen og Udvidelsen af Produktionsapparatet — indenfor Landenes Industri har tvunget Staterne ind i en Isoleringspoli- tik, der har ødelagt Forholdene for Produklionen og dermed skabt den Arbejdsløshed, som nu er ved at ødelægge de en- kelte — Stater økonomisk og politisk. | Vejen frem til bedre Forhold | ud af Krisen gennem en international Politik, der bry- gaar | der de Skranker ned, der øde- lægger den internationale Ar- bejdsdeling, ikke blot den, der hele industrielle i kraft af den og tekniske Udvikling mualle falde, men ogsaa den, der ikke bestan uden at være til Skade for Folk. Men Vejen gaar først og frem- Løsning af alle | | | | kan | ubodelig mest gennem en internationale Gælds- Ordning hele det spørgsmaal. En paa bredere Basis af Valutasporgs- maalet, saaledes som det nu tænkes ordnet ved en Sterling- Valuta-Blokpolitik flere Slater, vil ikke Stabilitet eller anden mellem have over sig, saalænge Spørgsmaalet om den nogen internalionale Gæld ikke er løst. Er først dette ude af Verden, vil dermed ogsaa den første og sikkert største Hindring | | | | ogsaa | være ryddet bort for det poli- | ; | Í | | | | | | tiske og økonomiske Samarbejde, der skal til for at føre Verden gennem Krisen. Naar Krigsgæl- den ikke figurerer mere, vil det være ulige lettere ogsaa at naa til en Ordning af den Gæld, der tynger Produktionen, og som | ligeledes har sin Oprindelse fra | folgende Krigsaarene, og den | Tids Overkapitalisering. (Sluttes). | Vil Norge atter okkupere. En Udtalelse af Dr. Smedal. Oslo. >Dagbladele har haft en Sam- tale med Dr. Smedal, der er Formand i Ishavsraadet samt den norske Grøn- | Medlem af | landsdelegation, om den nye Si- | tuation, som er opstanet paa Svdostgronland. Hr. Smedal den fremhævede, al danske Regering var nag vnuet Lil et saa opsigtsvækkende Skridt | som al midt under Processen, give en altomfattende Politiimyndighed til de danske I „kspedilioner, er Hensigten uden Tvivl den at gøre de Dele af Østgrønland, som endnu er »Ingenmandsland« til dansk Haag ful- Danmark, Land, før Dommen i der. Derved hindrer at Saøen om Erik den Rødes Land bliver en saakaldt Prøvesag og kommer til at indbære en Vøørelse af, hvem af de to Lan de, Østgrønland skal tilfalde. Ser vi saa dette i Uvirksomhed, udtalte Dr. Smedal, betyder det, al I live for Næsen af os. idet bliver taget bort Kommer Sydøstgrønland ind under dansk Suverænilet, vil | dette medføre, at Landet bliver lukket, før Østgrønlandsoverens- | komsten udløber i 194. I Syd- | østgrønland er der værdifulde Havne, som kunde blive udmær- kede Støttepunkter for Fiskeriet. Det er i Norges og andre fiske- riinleresserede Nationers Inle- resse, at: saadanne Havne beva- res aabne, Til Slut spurgte »Dagbladet« Dr. Smedal, om en Okkupation fra norsk Side nu er nødvendig og om den bør ske straks, Dertil svarede Dr. Smedal: Ja, Den sidste Fase! »Føroyatidindi« bragte forleden følgende læse- værdige Artikel: »Førovatidindi« har gentagne Gange behandlet den forretnings- mæssigt fortvivlede Situation, vi for Tiden befinder os i, og efter- haanden synes hele den færøske Presse al være indforstanet med de fremforle Argumenlers Rig- tighed og at Stillingen, som den nu er, er uholdbar, Et enkelt af Bladene har dog paatalt, at man ikke kan tillade sig kun at kritisere og fremdrage for Of- fentligheden, hvad der er forkert og usandt, uden samtidig al prøve paa al vise en Vej ud af Uføret. Det vil opsumere, være inleressant al hvilke Fejl der er konstaleret og som formentlig har været medvirkende til den nuværende alvorlige Krise. For det første har færøske Kuttere solgt deres Fangst til Island til Priser, som ligger langt under hvad der har været betalt her- Selv om dette maa siges at være forkert, skal det vore Konkurrenter paa hjemme. dog indrømmes, at det næppe har haft nogen overvejende Ind- flydelse paa den nuværende Tin- genes Tilstand, idet Islænderne selvfølgelig selv er lige saa inte- resserede i høje Klipfiskepriser som vi, selv om de har købt billig Saltfisk. Langt værre bliver det dog, naar færøske Fiskere sælger deres Fangst til udenlandske Agenter, som lader den tilberede her paa Færøerne og derefter indfører den paa det spanske Marked til Netto-Prisen. Derved Konkurrenter ud, men samtidig lykkes det at slaa berøver de den færøske Køb- mand og Reder Muligheden for den almindelige og Avance, gennem flere Aar har ganel og al opnaa rimelige som de nu ventet haabet paa, for al Hvis og kunne stabilisere sig. — den nævnte Trafik foregaar for fremmed Regning, burde man i Lighed med Island forbyde det ved Lov. Ligesaalidt som tillod Trawlere man Italienere at staliøo- nere med Basis paa Færøerne, burde man tillade al Spaniolere lader Fisk tilvirke her for egen Regning. Man før vel nok sige, at disse Forhold har en betydelig Med- virken 1, at Klipfiskepriserne er som de er, saa lJatterligt lave men hvad der slaar Rekorden er dog, at Fiskeeksportørerne lader sine Forretninger financi- ere af deres egne Kunder. — Som rigtigt fremhævet i »Tinga- krossur« diklerer Opkøberne Prisen, idet Købmænd, der Opkø- selv har faaet Forskud fra berne eller udenlandske Agen- ter pr. Veksel og ikke kan faa Forfaldsdag, denne fornyet pr. er pisket lil at sælge lil den | Pris, der bliver dem paatvunget | 8 og som, efler hvad der er op- lyst, synes al give Laangivere en — uforholdsmæssig Avance, medens Eksportøren fortsætter med al prøve paa at »hulle sig igennem«. Aarsagen til denne Misere ligger lige for: de færøske Bank- forhold er for slette til at kunne Driften burde og skulde være ret. For det er jo en Selvfølge, at de færøske Købmænd ikke financiere som (den financie- | gaar til deres Kunder for al faa en korlfristet Vekselkredit uden af den pure Nød. De ved lige san godt som alle andre, at det man og skal give et haardt Bag- slag, før eller senere, og saa- fremt de kunde fan den nød- vendige Kapital et hvilket som helst andet Sted, vilde de holde sig i fjern Afstand fra Fisk- opkoberne. I disse Forhold ligger Tyngde- punktet for den nuværende komplet uholdbare Situation og Vejen ud heraf er haard og ubehagelig, den gaar nemlig intet andet end Ud- rensning, Sanerit gennem 19. De Exportorer, hvis okono- Forhold maaske er saa slette, at de í Virkeligheden allerede er dødsdømte, maa ind- Driften, medens de retninger, der har en Basis for at kunne fortsætte og bliver sundt bor financieres forsvarligt op. Mange af de oko- miske stille For- ledede nomisk daarligst stillede har i Virkeligheden saa ringe en Eks- port og Omsætning, at de lidet eller intet betyder for Landet, medens de skader ved at baand- lægge Kapital som burde være anvendt til de andre og ved Salg til lave Priser ødelægger disses Muligheder for en ren- tabel Drift, I Stedet for at kun halv — Unge — gøre Tingen hverken Æg eller burde Pengeinstitut- Tilfælde, hvor de financiere, gøre det til ellers slet ikke. Som det er nu, hvor de likvide Mid- ler er fordelt over det hele, be- tyder det kun, at alle faar noget, men absolul ingen faar nok. lerne, i de vilde Gauvns Gedebukken blev ikke til en Yngling. Middelalder paa Bloksbjerg i 1932. Natten mellem Lørdag og Søn- dag præcis paa Slaget 2 skulde paa Bloksbjerg en Gedebuk for- vandles til en Yngling. Det var ikke de gamle Hekse paa Koste- skaftet, der var Færde, men de to engelske Videnskabsmænd Mr. Harry Londons Price og Dr. Joud fra Universitet, der nu vilde gentage Forsøget, der ikke blev til noget sidste Aar. Disse to Videnskabsmænd vilde nu vise Verden, at de gamle Sagn om homunculus, der skal opstaa, naar man salver en Gedebuk under en ung Jomfrus Besvær- gelser efter det gamle Sagn Ri- tual fra Aar 1300, ikke er Løgn »Den Messe«, som det fra gammel Tid og forbundet Digt. sorte kaldtes, skal foregaa paa den sidste Fuldmaanedsdag før Sol hverv, og dette var i Aar Natten mellem den 18. og 19. Juni. Det mondæne Hotel paa Bjer- gets Top havde i Anledning af den mærkelige Begivenhed stort Rykind. I Følge en gammel Tryl- leformel tøjrede en Jomfru, Frk. Urta Bohn fra Breslau, en Gede- buk ved en hvid Silkesnor, som efter forskellige Trylleformler af hende blev salvet med en særlig Salve af Blod fra Flagermus, der er fanget for Midnat, Sød, Bi- honning og Støv af Kirkeklokker. Hun overstænkede den derefter med Rødvin og kastede til sidst el stort, hvidt Klæde over den. Efter den gamle Heksebog skulde der saa fremkomme et Lysskær i Retning at Byen Kassel, me- dens Gedebukken forvanledes til en smuk Yngling. Men der skele intet; da det hvide Klæde blev fjernet, var Gedebukken der sta- dig og brægede jammerligt, hvor- med der altsaa er ført Bevis for, at der ikke findes overnaturliv Trolddom, i hvert Fald ikke paa Bloksbjerg. Fascistisk Figur, Tre kendte Mænd, igennem mange Aar Arbejdsforere og Indehavere af offentlige Tillids- hverv, afgiver hver for sig en skriftlig Erklæring om, at Lan- dets nuværende Forsvarsmini- ster faa Aar i Forvejen har henvendt sig til dem med Til- bud om henholdsvis Organise- ring af »røde Garder« og For- syning af Nyheder fra Landets Generalstab. Dette er Stillingen i Norges nuværende svarsminister, den i de senere Aar stærkt Major Quisling. Virkeligt intet Under, at selv del fascistvenlige Højre- blad en Renselsesproces foretaget af den til Minister ophøjede Major. Men tro paa Muligheden af en sau- dan Norge med For- fascistiske »Tidens Tegn« forlanger skønt Bladet antyder at Renselse, er der dog vist ingen, der venter, at den vil ske. — Major Quisling, hvis Optræden efter Overfaldet i Forsvarsministeriet var saa my- slisk, og som sogle at høde her- paa ved fantastiske Udtalelser, da Sagen kom frem i Rigsdagen, maa vist antages nu at have løbet Linen ud. Med hans Fra- træden vil et heldigvis kort Ka- pilel i norsk Regeringsliv være afsluttet. Som gode Nuboer bør vi være villige til at glemme Episoden. Derimod vil Fascisten Quis- ling stadig have Interesse, Hvor- ledes man end vil forklare hans Optræden, saa vil dog alle være enige om, at den med et mildt Udtryk noget anløben Personage. vidner om en Han er ikke enestaaende í den fascistiske Lejr. Disse skrydende Bevægelser, der taler store Ord om »Parlamenternes Korrup- tion«, afsløres Gang paa Gang som netop beherskede af saa- danne anløbne Herrer. Kosola i Finland med alle hans Penge- og andre Transal saadan Figur. Í Afsløringerne om tioner er en Tyskland er Iascistlederne legio, helt op til den seksueltsygelige Stabschef hos Hitler, hvis Afsløring netop gav Anledning til nogle af de værste Skandaler i Rigsdagen. Italien, Polen, Ungarn osv. | alle Lande er Fascismens Ræk ker fyldt med blakkede Even- tyrere, der haaber gennem Dik- tatur at vinde Guld og For- glemmelse for Pletterne paa deres Livsbane. Selv i Danmark ses Per- soner spille en Rolle hos Lappo, skønt de fremfor alt í egen In- teresse burde lie stille. Saaledes den — højtgalende Lappomand Kylling, som paa den halve Snes Aar, der er ganel, siden Danmark belemredes med delte uværdige Samfundsmedlem, har hentet 70,000 Kr. fra of- fentlige Kasser og Institulioner. for- smaa Gennem »Jyske Tidende« manede han at fremkalde Skan- dalescenerne ved Stenderup, og han halser fra Krostue til Kro- stue for at besudle det Land, han burde takke paa sine Knæ, fordi det har givet ham en Hjælp, som ingen Arbejdsløs drømmer om al fordre, og som er større end de fleste Atbejdere kan tjene. Han gør sig villerlig værdig til at være med i den