leygardagur 4. august 1934síða 6

RP: ep: á at sleppa sær á hestin, id ríður tey offentligu ørindini. Ollum kunnugt ganga menn um landið og leila sær eftir stemmum, halda glødandi valgprædiku og esa fólk upp at velja seg; velj- arar fara ikki í ollum forum at halda, at tað er tí at menn leita sær eflir einum <martýr- ium>. Tað må vera loyvt al halda, at ofla munnu tað vera persónligar interessur í verkinum, ein leitan upp á tindinum mill- um manna, verða ein odda- maður, skapa sær eina «posilion», tað ið liggur til teir flestu menn. Og tá id á stendur, må sjålv- andi kallast á teir menn, sum á fundunum við so vokrum orðum buðu sær fram og lovaðu góð lyftir. Og so í eðrum lagi kunnu hesir, ið rekja samfelagið, ikki so nógv eymka seg ella verða eymkaðir um leir fáa alfinn- ingar, tí leir og teirra fyrisprák- arar ganga undan við atfinning- um og álopum. Hevur ein flokkur haft fleirtal eina líð, eru limir á einum máli um — og tá teir, ið allarmest grenja — at kasta honum fyri, at hann hevur sitid illa um búgvið. Bera tað út millum manna, at hann er érøkjutur, oyðir sam- felagsins ognir og forkemur og fer óklókt fram í sínum gerð- um. Ennlé, at lað so aftur aðrastaðni verður framhildid, at allir flokkar mugu bera ábyrgdina fyri tað, ið tingið tekur sær fyri. So skikkað, er einki at undr- ast um og al finnast af, al privatmenn stiga fram og åtalu so sum menn hava lokið síni ørindi í samfelagsins tænastu. Tað má tykjast at verða eilt gleðiligt tíðarlekin, at menn nú offentliga taka til orða fyri al fån skil á okkara vinnulívi. Ovleingi hevur hella, at fiski- skapurin slendur í einum spori, ið ikki er at vika úr stad, verið tagt burtur og dúgað hevur verið uppá avgamlar royndir, ið ikki kunnu nýlast í einum modern- aðum samfelagi; og nú er at okkurt fæst Tí sum hildið fram ynskja eftir at burtur úr. er, er lað einki skil í, at nervan í okkara vinnulívi, fiskiskapurin, ikki skal vera komin við í ein- um «finansplani.» Svein. Framsyningin Føroya Fólkaháskúla Olavsøkuaftan varð viljað av nógvum fólki. Har vórðu sýndir fram teir lutir, ið næmingarnir høvdu gjørt á summarskeiðinum. Tó ut næmingarnir vóru fáir, lag: vakrir var nógv fingið í ljósadúkar, sofakoddar og annað buldyrud. vóru kjólur, sum næmingarnir høvdu seymað. Eisini Kurvar vóru bundnar og sópi- kustar, klædnabustir. Alt var sera væl úr hondum greitt, og vóru lí oll fegin um hesa framsýning. Tað er hugna- ligt at síggja, hvat náast kann av hugagóðum næmingum við góðari kenslukvinnu í so stultari líð sum triggjar mánaðir, „Perpetum.“ Nú fólk eru aslovsúgvara>, 10 ofta er reið- farin at nýla iliga dýrur, er tað vert at síga frá einum slíkum, ið ikki kostur meir enn 10 kr. — og sum hevur tann fyrimun fram fyri hinar, at: hann ikki kostar eitt einasta oyra f bråki og ikki larmar tað allarminsta, Iesin estovsúgvari> er ikki størri enn ein vanlig klædnabust og hann líkist nakað eini tílíkari. Vil skulu nú lala prenta: Brugsanvisning. Brugen af Støvsugerbørste Maade som ved en almindelig Klæde- «Perpelum» foregaar paa samme børste. Ved Rensning af Stoffer, Klæder, Tæpper, Duge, Pu- der, Madrasser, polstrede Mob- ler, Antomobilsæder, Billiard- klæde 6. s. v., fores Bøirsten frem og tilbage paa tværs, «Perpelum» er sammensil af et specielt Stof som oplader elektromagnetisk Strøm under Gnidningen, og hur med denne Energi en meget stor Suge- Det opsamlede Støv i Rifler, Hjælp af den i Skaftet ind- eyne., Borslens fjernes ved tældte Rengørinsbørste. <Per- petum» kan ogsaa vaskes i Sæbevand, hvis den er blevet tilsmudset. Et Forfatter-Julilæuu, Om Valborg Dahl, der nu i 25 Aar har skrevet for de unge Piger. Det er almindeligt at affær- dige Ungpigebøger med et Skul- dertræk, og sandt er det: Der er slemme Ting imellem! Det var vel ogsaa Valborg Dahls Mening, da hun for femogtyve Aar siden tog fat med Pen i Haand og ud- sendte „Skolepiger“ — en Bog, som var noget anderledes end Ungpigebøger dengang, hvilket blandt andet viste sig derved, at Pigebørnene syntes om den. Jeg kan huske, at skønt jeg selv var en ret stor og storsnudet Dreng dengang, luskede jeg mig til al læse Valborg Dahl, og selv om jeg i maskulint Hovmod rakkede hende ned overfor mine Søstre, var det ingenlunde mit Hjertes Mening. Rent ud sagt forelskede jeg mig stille, sværmerisk og in- derligt i de gæve Pigebørn, hun fortalte om — og troede paa dem. Og nu, da jeg selv har en Datter, som ogsaa forlanger Val- borg Dahl, hænder det, at jeg — naar Trangen til noget mildt og venligt og dog ærligt kommer over mig — forgriber mig paa Barnets Samling og kikker lidt i Lekturen. Det giver mig altid en halv Times Ferie fra de Voks- nes mere brutale Hverdag, og det giver mig stadig Følelsen af at være i et ærligt Menneskes Selskab. Uugdomsbillede af Valborg Dahl. Valborg Dahl er nu en ældre Dame, í Begyndelsen af Tresser- ne, og hun udgiver til sit Jubi- læum en Bog om sine egne, per- sonlige Barndomsminder, „Da Mormor gik i Skole", — men hun skriver stadig for Pigebørn, og hun kan stadig. Hvori be. staar da hendes Kunst? Jeg tror deri, at hun simpelthen aner- kender sine unge Læsere som Mennesker. Hun moraliserer ikke som en vrippen Almuesko- lelærerinde, hun lefler ikke for de tøsede Instinkter, og hun gaar ikke uden om Livets man- gehaande Problemer. Hun skri. ver ganske ligetil og naturligt om alt det, som kommer inden for en ung Piges Horisont fra det Øjeblik, da hun begynder at kikke paa Omverdenen og til den Dag, da hun er moden til selv at stifte Hjem. Mange Ung- pigebøger er en Slags Svindel — Surrogater for rigtig Litteratur, noget, man stikker Barnet ud for at holde hende fra den ægte Vare. Valborg Dahls Bøger der- imod er i sig selv ægte nok. De er ganske usentimentale. De er hjertevarme. Der er en oprigtig Underklang, som klart tegner Forfatterens egen Karakter: Hun kan elske, og hun kan harmes, og hun vil saa sandelig ikke læg- ge Skjul paa det! Meningen er der, og den kommer frem. Derfor læses Valborg Dahl med Tillid. Hun gør sig ikke overle- gen, hun er selv i sit Hjertes Lønkammer et purungt, levende Pigebarn, naar hun skriver. Ja, det lyder lidt forvorpent at tale saadan om en Bedstemor, der jubilerer som Forfatterinde. Men ærlig talt — der maa være no- get i Valborg Dahls Sind, som aldrig kom ud over Ungpigeal- deren, Stemninger, Følelser og Drømme, som lHverdag ikke kun- de komme om ved, — grønne og solbeskinnede Græsgange i Sindet, hvor Æbletræerne staar blomstrende, mens Bierne sum- mer og Sommerfuglene flagrer. Det er en Lykke at bevare dette Grønne højt op i Alderen. Det er en Gave at kunne give andre Del deri. En Skare af unge Piger møder os i Valborg Dahls Bøger, lyse og mørke, pjankede og alvorlige, smaa, tapre Piger, som san lage fat, og forkælede Tøse, som træn- ger til Smæk og ogsaa faar Smæk. Er Gitte, detie Folkets Barn, som slider og slæber og dog bevarer Torsten efter el ri- gere Livsindhold — er hun ikke et spillevende Menneske? Eller Bente (i „Valget“) som lager fat paa Stumperne af et ødelagt Hjem og faar noget ud af Stum- perne? De smaa, tapre Kvinder, som ikke er bange for nogel og er frygtløse med Humør — dem holder Valborg Dahl af, og det skal hun have Tak for! Man glemmer heller ikke Inger og Agnes i „Arvelanterne“ — to mo- derne unge Piger, Typer, som vi alle kender, og dog særtegnede med sikker Haand. Valborg Dahls Evne til med faa Midler at give et Milieu, karakterisere en af de Bifigurer, som giver Milieuet og behændigt lade Handlingens Forløb trække de rigtige Linier i Karakterudviklin- gen op, er ogsaa blandt de Egen- skaber, som giver hende en Sær- stilling blandt de Forfattere, der skriver for Ungdommen. Saale- des er hele Baggrunden i „Ar- vingen” — Dagliglivet paa Her- regaarden Sparresgave — et Stykke god Romankunst. LEller læg Mærke til „Eneste Barn“, Det er hverken Digt eller Ro- man. Det er Virkelighed, indtil sidste Blad er vendt! Man siger ofte, at det bedste Legetøj er det, som Børnene al- drig faar Lov al lege med — for- di Far morer sig med det, saa de ikke kan komme til. De bed. ste Bøger for Ungdommen turde ogsaa være de Bøger, som For- ældrene læser med i. Man kan naturligvis kun svare for sig selv, men naar jeg helst ser Ungen med en af Valborg Dahls Bøger saa er det fordi her ved jeg, hvad det er. Det er med Bø- ger som med Mennesker — man er lidt forbeholden, hvor det gæl- der at invitere hjem. Men Val- borg Dahls Bøger er velkomne, De er ærlige, og de taler om Li- vet, som det er. De tror paa Livet og viser Livels lyse Sider uden at bilde nogen ind, at Ver- den er lulter Solskin. Der er et Menneske bag det — et erfarent Menneske, som kender baade det beske og del søde, men dog i sit Sind — helt op i Tredserne, ja, lige ind i el højtidsfuldt Jubi- 53 >æ PR Valborg Dahl fra de senere Aar. læum! — har bevaret Ungpige- dagenes friske, grønne Græsgan- ge uberørte. Saa selv en gammel forhærdet Synder som Underteg- nede maa bøje sig og sige Tak!! Jesper Ewald, Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig. AS Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik, H Om Blomster paa Bordet. Havens Flora har nu antaget den Farve „som man kan kalde Hestkoio- rit. Asters staar med deres fyllte eller enkelte Blomster i de mest fest- lige Farver, Gladiolus staar nu i de- res prangende Skrud. »Store Glim- merblomster uden Duft«, Remontantroserne kan endnu i no- gen Tid, hvis de plejes lidt, levere Afskæringsmateriale. Løvemund, den- ne haardføre sunde Blomst, der fin- des i næsten alle Haver, har man i snart sagt alle Farver, Men jeg skulde i denne Artikel ik- ke opremse alle vore smukke Have- blomster, Det, der giver Anledningen til dette, der her skulde begaas, var en lille, privat Fest, jeg har været til, Nu vil man maaske sige: Hvad i Al- verden rager det andre Mennesker, at Hjemmegartneren har været til Gilde! Aa nej, ikke direkte, men in- direkte, thi selv en Hjemmegartner man til Tider have et Motiv, Sagen var at det smukke, veldæk- kede Bord med sit straalende Service var saa fuldstændig overlæsset med 3lomster í store ,høje Vaser og Glas, lave Blomster í Krukker og Skaal2, Kuvertbuketter osv, i det uendelige, Man kunde ikke se, hvad der var paa Bordet, ikke se Servicet, Gæster- ne kunde ikke se hinanden, hvad for- resten foranledigede, at en af Gæster- ne maatte gaa tidligt hjem — — han havde skjult af en mægtig Krukke, hvor hverken Vært eller Værtinde kunde se ham, tømt en stor Karaffel ganske solo! Alle berømmede denne mægtige Borddekoration — undtagen jeg, der ønskede den Pokker i Vold, Man vil altsaa se ,at dette at arran- gere Blomster paa et Spisebord ikke alene er dette, at man har Blomster- ne, der skal til, men at man ogsaa har Smag. Først dette, at naar man pynter et Bord, maa man have en bestemt [i- nie at følge, som falder sammen med Bordets Opdækning og de forhaan- denværende Blomster og Glas, idet man ved Valget af Blomster maa tage Hensyn til Vasernes Form og Linier Man kan godt have en meget stor Káhler-Krukke fuld af Gæslinger blomstrende Ælbhlegren eller Kirse bærgren, men den skal da staa i e Hjørne af Stuen, ikke paa Bordet Ved Blomsterglas maa man altid iagt tage, at Glassets Linier følger Blom sterne, Et slankt Glas fordrer lang stilkede Blomster, det ser ikke god ud at have langstilkede Nelliker i e lille, buttet Glas, En Krukke, der f. Eks, har rødlig Farve, er smukkest med Tulipaner a- samme Farve, æn Skaal med Violer kan I hele sir Enkelthed virke bedaarende, ligesom de smukke glacerede Fade fra Kiih ler vilde virke smukkest, hvis de var Vor Krone Margarine overgaar al anden Margarine i Kvalitet og Velsmag. A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. RITA SÆBESPAANER til al finere Vask. Keypið frå teimum, sum lýsa Í „feroya Social-Demokrat“ Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- ligste billige af al Toiletsæbe FRA Skogvar verda gjordir best og - bíligast í skósmiðju - Jørgen Mørkøre? Ordrar av bygd verða sendir umgangandi. Rita Stangsæbe kan bruges til alt — bør bruges af alle —. fyldt med Aakander eller gule Smør- blomster. De lave Konvaller hører hjemme i en ikke for stor Skaal, me- dens Storkonvallerne sættes i et slankt Glas, Lathyrus, der kan være enten langstilket eller med kort Stiik, kan ogsaa anvendes baade i bøje og lave Vaser. Saaledes kunde man fort- sætte i en Vendelighed. Lad mig kun nævne, at langstilkede, robuste Asters hører hjemme i høje Glas eller Va- ser, medens lave Dværgasters hører hjemme i en lav Vase, og at det er en Uhyrlighed at skære Stilken af Kæmpegladiolus og anbringe dem i en lav Krukke eller Vase, De kommer kun til deres Ret højt hævet paa deres lange Stilke í et Glas eller en Vase, der svarer saa nogenlunde til Blomsternes Dimensioner. Store Georginer — som mange ikke kan lide, fordi de minder om Efter- aaret, hvad forøvrigt er forkert, da man har mange Sorter, der blomstrer Í Sommerens bedste Tid — virker smukt, hvis de stilles Í en større Ler- krukke af dæmpet Farve og ikke pakkes for tæt. Det smukkeste, jeg har set af en Blomsterdekoration, var en dejlig, kostbar Vase fra den kgl. Porcelænsfabrik malet med en mat- blaa Farve og fyldt med sarte, hvide, blaarandede Iris; her var Helheden fuldendt, Naa, det er ikke enhver Arbejdere Sag at eje en saadan Vase, men der- for har man vej Lov til at glæde sig over dens Udseendet Men Meningen med dette var at paapege, at man skal være varsom med at overlæsse et Bord med Blomster, staledes at disse bliver de dominerende, Er Blom- sterne smukke, skal de nok gøré sig gældende alligevel, Hj. Der har været Storvask í Kennel Klubben, og en Rækek Hundeejere er blevet ekskluderet. Bestyrelsen oll formodentlig selv have de bedste Ben, Den nye Tankelæsermaskine kaldes Psychoteknostethokyrtografomanome« ter .... Tak, ikke af mig, — Ak, jo, Sagde Frk, Moderne, i vore Dage er det umuligt at holde sit Bryllup hemmeligt. Det kommer al- ligevel ud, naar man ska) skilles, Dr. Rand, Utgevarar: Javnudarmannafeløg. Blaðstjórar: P, M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður. P. K. Mouritsen, Torshavn, Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn,