leygardagur 16. februar 1935síða 1

| i SOCIAL DEMOKRAT FRÆLSI 20 ovr, á Í. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Á í síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst Er Gablavaldið í váða? ella hví verjir „Dimmalætting“ vinnuflokkin? Tann eini ravnurin heggur ikki eyguni út á ødrum; ti teir eru svartir báðir. siden Aar, begyndte at »Det er Færinger mange drive Gronland, del Aar, begyndte al Storfiskeri ved og nærmeste Fi- sende det er vel paa lige saa mange siden skekøbere Storfartojer derop for al købe Fisk vísdómsorð fra Færokullerne<. Hesi skrivar >Dimmac nú um dagirnar og leggur so aftrat: >Megen Fortjeneste kun- de der som Regel ikke være for Fiskerne eller Rederne ved al sælge Sallfisk fra Last paa gron- landsk Territorium<. »Dimma« er lí ógviliga fegin yvir, at nú er vón um al ein broyting kemur í lag soleiðis, al í hvussu reiðararnir fáa so er, kunna meira fyri teirra part. Hvussu mikið fiskimenninir fáa, tað heldur „Dimma“ íkki við. „Man nødes desværre til at tilpasse sig efter de Vilkaar, hvorunder man er henvist at arbejde" — maðurin 600 krónur um árið, ja „Hon sígur: fær fiski- so má hann binda sær og kon- og bandið uni børnunum hungurs- um kroppin. Kemur årsvinnan longur nidur, ja, so må hungursbandid rubbast enn og fastari og fastari, so hvert inntøkan minkar »man sum til at tilpasse Hon skuldi lagt aftrat: »Rura, rura barnid« ! tí tað er nødes desværre søo s fr... tann songurin, sum best hóskar at syngja fyri eill blað, sum hevur til uppgávu at Hevdi blað- stjóri »Dimmalættingar« livað í rura fólki í svøvn. teim korum, sum mangur ar- beidsmadur og fiskimadur livir n undir, so hevði hann neyvan desværre siga, lå ein » sagt, at nodes 5 »man til at tilpasse siga. gaman í at situr mettur og væl settur saman við ríkmonnum, sum halda einum uppi — og enntá geva einum fríar reisur runt um í Europa og aðrastaðni afturfyri al syngja fyri arbeiðs- og fiskimonnum : »Rura, rura barnið!!! >Man nødes desværre til at tilpasse sig . . . naar man baade mang- ler uhæmmede Bevægelsestor- hold og til Dels Fiskefartøjer, som er egnede til ut gøre saa- vel Redere som Fiskere uaf- gerst | mændd. Lat okkum rura fólki í svovn heldur hetta stórmanna- blað og skøva út yvir Ind stóra lingið | misslak leglingsins, at ikki saman við F. F. og ødrum felogum og tildeils privatum monnum hevur roynt at fáa eitt móðurskip, sum kann gera okkum >uafhængige af Chancer for Tredjemænd“. Tað skal lítið bata at gera | skarvslop og loypa á javnaðar- menn t. v. s. harra P. M. Dam og undirritaða og aðrar fyri, at vit hava ávíst brekini við tí pri- vatkapitalistiska felagnum, sum nú skal keypa eitt stórt skip, sum skal vera einsamalt um fluttningin til og frá Grenlandi. At vit hava »tillagt det endnu startede dets ikke Selskab og Fremtidsvirksomhed alle lum- ske Hensigter« er alls ikki rætt; men vit vita, hvussu vorðið ið er allastaðni, har eitt felag ræður einsamalt, væl at merkja, tå ið eitt At hella nýstovnaða fel- tað er privatkapitalistiskt felag. agið er stovnað av turrum og berum kærleika til fiskimenn- inar, tað fær »Dimmalætting« ikki meg at trúgva. Hvonn man hon fáa at trúgva slíkum? „Dimmalætting fólki á, javnaðarmenn roynir al peiku hvussu óreinir, | ið loypa á helta nýggja felagið, tí eru, tå fleir lað er eilt foroyskt felag. Hygga siggj! >Dimmalættinga kann hava kærleika tl føroysklt, tá tað passar henni og tað vil siga, lá tað eru foroyskir kapi- | talistar ella rættari sagt: útlendskir kapitalistar við føroyskum leigusveinum ella håskøllum, Gablum. hevur væl frætt, al eitt felag eitur Shell? Vil »Dimmalætting« billa fólki inn, »Dimmalætting« at Shell er ein foroysk fyritøka ? Shell tað »Dimmalætting«, hon veit eis- vil selja olju, veit ini, at ætlanin er, at tann stóri damparin skal fora olju til oll tey foroysku skipini. Eru Foroyingar so góðvarnir av sær, at teir ikki duga á al | skyna, hvat id foroyskt er, ella hængige af Chancer for Tredje- | JAVNAÐUR hval id er ållendskt ? Trýr »Dim,« (ad? Ég veit væl, at tey menn- iskju, sum einki blað lesa uttan »Dimmalætting«, kunna trúgva mongum og hvorjum; men ley fækkast í hverjum — tíbelur. Tað er allastaðni í verøldini siður kapitalistanna, at nýta nationalar fjaðrar at pynta seg við fyri at lokka hin minna mannin til sín fyri so at krekja fangarmarnar og bitiklørnar í teir. »Dimmalætting« hevur ikki pyntað seg við slíkum fjaðrum lað, funnið fyrr; men nú lykisi sum at hin gamla hevur einar tvær fjaðrar at seta í velið — lá id hon eingi onnur ráð veit sær — »mangl er í neyðini nýlte sigur orðalakið, og nú eru kapitalistarnir Í vanda. Nú eru teir allir kroystir saman í ein flokk Sambandsmenn fóru í úti- deyðaveðri upp um fjøll við adressuni hjá Jóannesi og Niclasi, „Dimmalætting“ skrivar oddagrein fyri at verja vinnuflokkin. Hvi? Jú, lí, lad er sum hon sjálv sigur: „Det ny Grenlands- selskabs forste Baad skal være at betragte som det forste Slag- skib í Vinnuflokksins, d. v. s. Kapitalisternes Tjeneste”). »Har vi saa flere Vidnesbyrd behov« ? Nytast vit so at skriva Gabel? Gablavaldið syngir nú sítt síðsta erindi. Nú meira um hevur hin minni maðurin fingið Øll klokkan er, tå ið eyguni upp. vila, hvat id »Dimmalæt- ikki veit onnur ting« sær enn at sláa á »nationalar« streingir. J. H. Danbjørg. Nólsoyarpáll. Ein Føroyingur Joensen — hevur nýliga flult rødu i radio um Nólsoyarpáll. »Dimmalætting«, >Foroyatíð- indi« og »Krossur« eru farin al renna dyst um hesa rødu og hin gamla slóðbrótarin. >Socialdemokraten< í Keyp- mannahavn skrivar um harra Joensens roðu: „Færeo-Helten. Tre betydelige Udsendelser bragte denne Lørdag. Sent vil man glemme Joensens Skildring af Poul Nolsø, Færingernes præg- tige = Nationalhelt (født 1766), kendt og elsket af hvert Færo- Barn. Denne mærkelige Natur, *) Ávist her. ráð | | Leygardag hin 16. februar 1935. BRODURSKAPUR kr. 1,50 fjóðringsarið | Kostar verður bilagt á posthúsinunm, brævsavnarstoðum Telf, 1 | | og SKYIVSLOYUNI 0. årg. Porto. Blaðið | Fiskaribankin lænir fiskimonnum pening til fulla útgerð og leigu av 4 500 tons skonnartum Fiskimannafelagið tekur eitt megnartak við at vera administrator og geva fiski- monnum forskot uppá veiðina. Tað kooperativa framtakið, ið | hjálpa fiskimonnunum við for- >Dimmac bitur tenn ímóti, er | skoti til familjurnar heima. vist, at tað er eydnast fiski- monnum í Vágoynni, oynni og Suðuroy at fáa fiskarf- bankan hin danska, al læna tann pening, ið leiga og útgerð a fýra 500 tons skonnartum kosta 10—15 hvorjari skonnartini. menn skulu vera við Foroya Fiskamannafelag er Í | at fiskimenn | javnaðarmenn í | sær, | | | | gingið við lil at standa fyri og | | skipa fyritokuni, og vil flað baade Slyrmand, Digter og Re- formator, der salte Livet ind paa at bryde | Handelsmonopolets skændige Udsugning af den fat- tige, udsultede saa fallig, naar Fiskeriet slog Fejl, saa Fiskerne gik til Stran- 5 den og aad Tang og jævnlig fandtes døde af Hunger ved Kysten. Og netop i disse de aller elendigste Aar gav Handels- monopolet sine største Gevinster, og de ryggesløse danske Embeds- mænd vendte hjem til Danmark som Mænd. Priserne, de skamstemplede Fæ- rige De snød paa ringernes Salgsvarer og lod dem derpaa opkøbe til gennem mænd. De hældte Eddikevand i Kornlasterne, saa Kornet svul- mede op og fyldte mer ved Udmaalingen og samtidig od: lagdes til Spisebrug, Mod al denne Svindel, ledet af Land fogden, Lagmanden, Sorenski veren, Kommandanten og Han delsforstanderen rejste Poul Nolsø sin forbitrede Kamp. Han fordreves, vendte hjem som amerikansk Kaptajn til sine fal Landsmænd, han tige opsøgte Kronprinsregenten selv í Kiel hans Ven udrustet prinsens Stølte skulde fuldbyrde Hævnen, fik fem mænd send ham og skudt ham i Sænk. Et stort og bittert har i Sandhed gammelt dansk Styre. Om dan- ske Skolemænd tog Tordenskjold og ble men lige- som han med Kron- de Embeds- en Kaper Regnskab Færinger mod ud af Læsebøgerne, denne tomme Eventyrer Egoist, og salte Poul Nolsø ind i Stedet — var det den smukkeste Oprejs- ning, som det moderne Danmark kunde yde for gammel Skæn- dighed og brøde! og saa imod | | Í | Færøbefolkning | Spolpriser | forbryderiske Mellem- | | Den >Dimmalættingar< hjartaillska | : Sand- | av hesari roynd man stava frå, hava vent sær til hesari roynd. Neyðar hon, ið ikki kann bara men sína sonnu má sýna náltúr sum láturverja fyri... ikki elva henni búk- við at hevur tað nóg lat okkum illsku til tað. hjartaillskuna siga Hon » ilt sum er. Dødens Agenter. amerikanske Senatskomite forbereder nye Afsløringer af Ammunitions-Industrien. Om faa Dage vil det ameri- kanske Senats »Ammunitions- komité« genoplage Undersøgel- serne af Ammunitionsindustriens Arbejdsmetoder, og midt i Pau- sensationelle Af- sløringer kunde det maaske være passende at opsummere Resul- laterne af det sidste halve Aars Beretningen vi- sen under de Undersøgelser ser al >Engelske amerikanske Fimaer »delte« Verdensmarkedet »Ø og for Undervandsbaade og eks- plosi Stoffer, delte Fortjenesten og udvekslede hemmelige Op- findelser og Arbejdsmetoder. Amerikanske Patenter bidrog til, al de tyske Undervandsbaade kunde ramme amerikanske Han- delsfartøjer mere effektivt under Verdenskrigen; en umerikansk Opskrift til Fremstilling af Krudt blev solgt til Japan paa et Tids- punkt, da Forholdet mellem Amerika og Japan var meget spændt som Følge af Japans Indmarch i Manchuriet; ameri- kanske Kugler blev affyret fra Kanoner baade fra Bolivias og fra Side, medens amerikanske Diplomater arbej- dede for at skaffe Fred i Chaco. Í Lighed med deres Konkurren- ter i andre Lande, syntes de ame- rikanske Fabrikanter af Krigs- materiel aabenbart ikke, at der var noget forkert i at stikke Vaaben i Hænderne paa even- tuelle Fjender. De solgte ikke alene deres egne private Opfin- delser til Udlandet; men lokkede Hærens Hemmeligheder ud af Paraguays