leygardagur 21. september 1935síða 2

i $ i + GRÓÐI SÁL ar ÞG ET ON => bakar. Oivad er smilta longu komin í hendan óhugnaliga rennustrong og hansara íður, ið mæla afturundir aftur! Tá id nógv avfall er, plagar springvatn at slanda upp úr Losjugarðinum frá hesum slrongi, lí har er so illa gjørt undirniðan, at rokið stendur beint upp í loft. Um nú smillan av hesum óskili spreidir seg, vil ivaleysl verða gjørt andsvar galdandi yvirfyri býráð ella sunnheits- stýrinum; lí helta kundi fyri mongum árum síðani verið gjørt á líkligan hátt. M. A. Samuelsen. Legtingið 1935. Kirkjudagur á tingi. Joh. Poulsen varframsegumaðurí málunum: »kirkja í Arnafirdi«, >Eiðis kirkja« | „nýggj kirkja í Miðvági, >kirkja í Hovi,« »Hvalbiar kirkja«. Um tey try seinastu målini kom at standa ein orðadrállur, meðan 2 fyrstnevndu fóru í neynd uttan orðadrátt. Nýggj kirkja í Miðvagi. Johan Poulsen greiddi frá, at málið var gamall 1836 var kirkjan bygd á fyrsta sinni, umafturbygd 1895. H er í ringum standi. Konur maður úr Havn heldur, kirkjan kann umvalast, meðan Miðvingar halda og Talarin fanst at, ikki krevja nýggja kirkju. at kirkjan ikki var hildin rein. N. Niclasen helt at framsogumaðurin ikki lovaði nógv, greiddi frá síni kirkjuligu støðu. Loglingið skuldi bara givið meinigheitunum kirl urnar og so verið frítt fyri at Í S við kirkjulig mål. Men tå id aðrir kravdu og fingu kirkjur, vildi hann halda, at lad var rimiligt, at Midvåg eisini fekk sína kirkju, stóra og prýðiliga. Kom hann uppá teir kirkjuna í Vági, so inn har id uppå hava bygt kirkju rós, tí N. Nolsø sigur, al hin gamla kirkjan er góð. Men hon var ikki nóg fín. rímiligt P. M. Dam helt, at konir at Tad val Midving: ir Mundu vera nóg meta góðskuna á kirkjuni. til al ein! ørund seta teir aflurum sakkun leikan aðraslaðni þeir krevia nvggja kirkju, fí halda, hin ggja gamla ikki kann umvølast, so hon gerst nýtilig. Hann hevði talað við ein mann úr Miðvági, slóran dent uppá kirkju. Mið ið he ði lagt at fáa eina nvggja vågur hevur igjøgnum ftíðirnar latið hin stórsta partin í kirkju grunnin lað var lí rímiligt, at tingid royndi al koma um i soknarmonnunum í Miðvági á mølio. Nolsøe helt, at men kirkjan lítil honum dámdi gamall, vorðin on Annars var hon góð. Niclasen við Nolsøe, at at teir hell lað kundi ikki passa, bygdu la Í stóru kirkjuna, tí at hin gamla Um so var, kundu lítlan var ov lítil. Vágbingar skoylt uppí. Kirkja í Hovi. Johan Poulsen fyri pening greiddi frá málinum og talaði fyri at bíða eftir teirri gomlu kirkjuni í Vági. P. M. Dam harmaðist yvir, at tað sá úl til, at Hovbingar heldur ikki ár vinna nakra sómd i kirkju- málinum. Hann minli aftur á tað, ið Hovbingar eins og hann seinastu tingselunum sjálvur Í høvdu borið fram fyri at fáa eina nýggja kirkju. Hin gamla kirkjan vildi verða líka dýr sum ein nýggj kirkja, kanska dýrari — men so var korlini bert talan um eina gamla kirkju. Talarin heiðraðu ling- aftur (il Hovi teim at taka vildi mæla monnum til viðgerðar at byggja eina nýggja kirkju. Hvalbiar kirkja. Joh. Poulsen: ællad at kosta varð Men so vildi kirkjustýrið Nú ostar kirkjan 42.000 kr. Tingid latið 25.000. helt tað vera farið óforsvarliga fram Kirkjan var 21.000, um hon bygd av træ. hava hana av >belonc. hevur Talarin við at hava bygt yvir kostnaðar- ellanina. Kirkjan var enn ikki brúks, tí arbeiðararnir forðað hovdu fingið arbeiðislonina. tikin til høvdu hesum, ti teir Nú 6000 kr. og hevði maður lænt kirkjuni søkir um tingsins trvggjan fyri afturrindan í 10 ár. A. Samuelsen gleddi seg yvir, at ein maður vildi lána 6000 kr. til kirkjuna. Men har aftur ímóti harmaðist hann yvir sum eitt ósomiligl og ljótt forhold, at arbeidararnir hava kravt, kirkjan ikki skal nytast, fyrr enn arbeidslønin er betall P. M. Dam mælti ímóli, at lað var eill ósomiligt og ljótt forhold, at arbeiðarar, sum einki hava at liva av ullan arbeiði, kravdu løn sína goldna, áðrenn tað verk, varð líkið til Tað er ein undarligur og lað er rimiligt at leverandørarnir sit lað verður merkt sum ósomiligt og teir høvdu gjørt, brúks. ljótur hugsunnarhåttur, at soldið, meðan ljóll, at arheiðararnir kreyja teirra løn, ógvuliga biligu løn, goldna. Talarin roknaði við, at tingið sum eina sjålvfylgju gekk við til at »garanlera« afturbe- talingina av teim 6000 kr., sum ein vælsignaður maður hevdi lænt. „Blithsome“ sokkin. síðsla sunnudag fekk línu- þar in hjá Garðamonnum Blilhsome« „ið staddur var WO tjórðingarsunnanfyri Kappan, ein sum skræddi leyst alt SjÓGV, omandeks, breyt róðrið og skipið n leka. Teir flaggaðu fekk slóra eftir »Coraliu«, ið fylgdist vid teim. Orkanur var, og >Coraliac kundi ikki seta bát út; leir royndu al slætta sjógvin við olju, meðan teir stjóraðu teir 16 menn- inarumborð.Bjargingin eydnaðist væl. ina vW ið manningini. Í gjár kom »Coralia« á Havn- | | | | AKTIESELSKABET FØROVA BANKI HOVEDKONTOR: THORSHAYN STIFTET 1906 AFDELING: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000 RENTE Disconto af Indskud paa Bankbog af Indlaan (3 Maaneders Opsigelse) i. af Kreditter og Udlaan Indskud paa Bankbog og Indlaan modtages tillige paa følgende Pladser: Fuglefjord hos Klaksvig Midvaag Sand Sorvaag Vaag Vestmanh. Fru Alma Rustin . jur. P. Petersen Brevsamler Søren Danielsen Breysamler Edw. Hjalt Assurandør Daniel Niclasen Postekspeditør A. Djurhuus Brevsamler Fru Kristine Poulsen Brevsamler Eg geri fólki kunnugt, at eg havi búsett meg i Tórshavn sum sakferari. Eg havi kantør saman við bankastjóra, cand. jur. Thorstein Petersen, Tórshavn. Telefonir 147 — 347. MARIUS HANSEN Sakførari — Cand. jur. Kursus til Motorpasserprøven, Sælleskipperproven Udv. Oktober. Elever og kan indmelde sig FViskeskipperprøve skriftligt eller pr. begynder I. Telefontelegram g samt ved personlig Henvendelse paa Skolen. Elever til Motorpasserprøven medbringer Daabsatlest, medens Elever til de nauliske Prøver desuden medbringer Søfartsbog. Elever til Styrmandseksamen modtages hele Aaret. Den 12. September 1935. Thorshavn Navigationsskole. Frukt- og Grøntforrættningin, Åarvegur. selur góð føroysk og donsk eplir fyri 10 oyr. '/;kg. Trond Hanse Et Svar til de ærede Herrer Lagtingsmænd. jeg, af den af mig skrevne Artikkel af Hr. Aml- Erklæring. Telf. 146. Telf. 146. Í »Dimmalætling« ser Ministeriet er forelagt mand Ringberg til Hr. Ringberg har derefter til- sendt Færøernes Lagting den til Behandling. Í »Dimmalætting« ser jeg, al kun en Laglingsmand er Mand- folk Øjnene nok til at se Sandheden i uden al blinke. Jeg vil gerne gøre Offenllig- heden opmærksom paa, at Hen- og Artik- kel maatte henlede Regeringens og Folks Op- mærksomliæd paa, at den færøske sigten var er, at min hele del danske Fisker- og Arbejderbefolkning Nød, Ændring af Samfundsforholdene lidet og al en øjeblikkelig er nødvendig, saafremt der ikke skal ogsan vil gaa ud over den næste ske en Kalastrofe, der jo fortvivlede Kamp Selv følt det som sin Pligt Generalions for Tilværelsen. Lægerne har nu at gøre Lagtinget opmærksoml pau de daarlige Levevilknar, som medfører Underernæring og den dermed stigende uhyggelige Tu- berkulose, der i høj Grad breder sig pan Deraf Færøerne, vil man se, al det er urigtigt, hvad Palursson oplyste i Lagtinget, al der paa Færøerne Indkomster. Ind- mangelfulde, nu ikke manglede Nej, jeg ved godt, at hans komster ikke er men til Gengæld er det jo bevis- ligt, mere end at hans Næstekærlighed er mangelfuld, især hvis det drejer sig om billigt Kød og Margarine til sine fatlige Lands- mænd. Men jeg undskylder Patursson. Han er Fantasiens Mand, der stadig arbejder for det umulige. N. Niclasen protesterer imod, Arbejderne er i Lommen paa Købmændene. Jeg skal dertil kun bemærke, at jeg ligger inde med Beviser for Rigtigheden gug deraf. Ligeledes maalte han paa- tale, at Købmændene blev be- skyldt for at lægge 50 %, udover det tilladelige paa Varer. Hvad er utilladeligt paa Fær- øerne ? Jeg har ikke sel nogen Lov for Varepriser deroppe. Men ikke destomindre har det sin vigtighed. Købmand Thomas Thomsen, Tveraa, har selv — uklogt nok — i »Dimmalætting« gjort Rede for, hvor meget han gav for sydamerikansk Kød, og ud af dette Regnestykke blev der en god 100 %, Forrelning. Og hvis man yderligere studerer en Kontrabog og sammenligner Vareprisen med de danske Pri- ser, san vil man blive forbausel, selv om Fragten løber paa, f. Eks. Paalæg m. m. A. Samuelsen siger selv, som rigtigt er, at personlig ansaa han det for rigtigst at købe sine Varer, hvor man hørte hjemme Men han siger ogsaa, al Folk, der har smaat med Penge, maatte bedst købe, hvor der var og billigst, det vil med andre Ord sige, at det gør man i Buldog og Daels Varehuse. Ja, det var var for- Hr. mine jo ogsan Patursson, der argel over delte o. m. a. A. Samuelsen udtalte, at Anklager mod de daarlige Sam- rene Vand jeg gav Kutterflaaden, fundsforhold var det imod den Belegnelse, Storsledelen af »levende Ligkister«. Jeg ikke som anført, nej, jeg skrev »sammenlappede flydende skrev Ligkister«, At de er forkert sagt. levedygtige vilde være De Herr. Lagtings- mænd har nok allerede glemt, at Færøerne i 1934 mistede 7 Skibe, og saaledes har del jo gaaet Aar for Aar, naar Vejr- guderne rasede over disse gamle Kuttere Hr. Grund Debess mener, at der er til at tvivle om Paalide- Jeg selv har været med Dødssejlerne. ligheden deraf, fordi ikke Nej, jeg skal være oprigtig: Jeg haft pan dem og høre de sagkyndiges har nok, bare ved at se Udtalelser om den Skæbne, Fiskerne frister der om Bord. Men Hr. Debess og flere maa jo mene, al de er første Klasses Kultere, men jeg er ganske sikker paa, at hvis disse Herrer vilde lage et Tørn med en af dem, vilde de sandelig forandre saa Mening — saafremt de da kom hjem igen. Hr. A. Samuelsen hvis jeg virkelig var besjælet af mener, at at hjælpe paa Forholdene, san Brev til Statsministeren være af en bedre Virkning. Det er jo netop hvad jeg gjorde, og vilde et Virkningen udeblev heller ikke; til stor Og jeg nen det var skam ikke Fordel for Forholdene. skal tillade mig at referere lidt af Brevets Indhold fra Stats- ministeren til mig. 30. august 1935. Hr. O. M. Schultz. Jeg har modtaget et Brev fra Dem angaaende Færøerne har ladet det gennemlæse ogsaa af Parlikontorets Folk. Jeg ved meget godt, at det er saare slette Forhold paa Fær- øerne. Det har Hans Nielsen og jeg fremhævet efter vort første Besøg 0. s. v. og Jeg haaber, at Hr. Samuelsen er blevet tilstrækkelig beroliget i saa Henseende. Jeg vil dog gøre ham udtrykkelig opmærk- som paa, al jeg ljener ikke Penge om For- holdene og det er ej heller min Hensigt al mod- paa al skrive Artikler paa Færøerne, tage nogen personlig Fordel i den Retning, ligesaalidt som jeg vilde lade mig true eller betale for al lie med Sandheden. Tilslut vil jeg gerne gøre Hr. og de øvrige Laglings- mænd opmærksom paa, at d'Herr. at de ikke selv Debess skal passe paa, kommer lil at gøre Færøerne en stor Bjørnetjeneste, saafremt de prøver paa overfor Ministeriet al gøre mine Oplysninger usand- færdige. De risikere ingen Hjælp at erholde. Men jeg skal gøre mil lil, at Laglings- faar til at kan saa mændene ikke Lov forvanske Kendsgerningerne. Med Tak for Optagelsen. O. M. Schultz, Odense.