leygardagur 21. mars 1936síða 1

|- Á FRÆLSI fyri pøtitreglu: 30 eyr. á forsiduni, | a Í Lýsingaprísur á Nr 12 | 20 oyr. Í 3. og 4. síðu. . , | : avslåttur i prisimum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Við størri lýsingum fæst | Hitt stóra málið um stablisering og financiering av figgjarvidurskiftunum felt av vinniflokkinum, ið við so stórt ordabrask bar fað á ting. Vinnufloksformaðurin Chr. Holm -Jacobsen ikki bert ikki greidi atkvødu fyri uppskot- inum, ið vildi gjørt hetta stóra mál til eina virkuligheit, men í evstu stund leyp hann frá tí sindrinum, hann hevði sett uppskot um viðvíkjandi inntekustuðlum at reisa 2-milliónarlánið uppá. Sum kunnugt legði harra log- tingsmaður Chr. Holm-Jacobsen fram á tingborð eitt tílíkt risa- mál sum finansiering og stabli- serin av okkara figgjarvidurskift- Allir al viðvíkjandi okkara vinnulívi og um. flokkar vóru samdir um, sum viðurskiftini eru peningastandi, er hin stórsti tervur á, at hilt almenna tekur eitt ódnartak. Javnaðarmenn hava frá fyrsta teir at hitt løgling gekk radikalar inntøku- sinni, komu á ting, talað fyri, almenna, Feroya ieiðir fyri at stimbra seg til at hjálpa lí neyðstadda vinnulívi- num. Men tað hevur verið talað fyri deyvum oyrum. Og tå id tað flokkar vóru við at opna oyruni, nú kendist sum, at allir fór javnaðarflokkurin tí so mikið meir eldhugaður til arbeiðis fyri at skapa nakað munagott burtur úr harra Chr. Holm-Jacobsens máli — í ti skili, sum tað var lagt á tingborð, dugdi tað ikki. Men less verri vísti lað seg alt ov skjótt, at viljin og handalagið til at fáa eitt gott og nýtiligt úrslit burtur úr málinum trutu hjá oddamanninum og upphavs- manninum til sjálvt málið. Hann aftradi seg meir og meir og kom at enda til atstanda eina við eini negativari stødu, meðan javnaðar- menn og sjålvstyrismenn komu á samt um inntekulógir, ið eftir ætl vildu givið um 230.000 kr. til tingið um árið. Sambands- menninir hildu málið vera ov stórt al viðgera nú og skutu til at seta tað út til næstu lingsetu. báðir menninir greiddu atkvoðu fyri Um teir vinnufloks- ti fullfíggjaða uppskolinum, id javnaðarmenn ogsjålvstyrismenn settu fram, vildi tað haft meiri- lutan á tingi fyri sær — av if, al javnaðarmaðurin Jacob Niel- sen var noyddur at fara til Is- lands, og Jóannes bóndi Paturs- son var farin Ul Keypmanna- havnar, vóru javnaðarmenn og sjálystýrismenn ov fáir til at viðlaka málið. Við atkvoðugreiðsluna hendi tað, sum eingin hevdi vænlad, hóast flestir vóru greiðir yvir, at Chr. Holm-Jacobsen og vinnu- flokkurin linkaðust í tókkanum og huganum fyri sínum egna máli so hvert, sum royndar- stundin nærkaðist, tá ið tankin skuldi gerast til virkuligheit: Chr. Holm-Jacobsen og parta- maður hansara greiddu ikki bert ikki atkveðu fyri tí stóra upp- skotinum, men teir stemmaðu heldur ikki fyri ti sindrinum, | ið hann sjálvur hevði sett fram sum nevndarlimur. Nidanfyri prenta vit ålitid og | uppskotid hjå javnadarmonnum í hesum stóra máli: Undertegnede Mindretal (I. P. Davidsen og P. M. Dam) skal bemærke følgende: Det er desværre en Kends- gerning, at vort Erhvervsliv og Struktur staar paa faldefærdige Fødder. hele vor økonomiske Hovedaarsagen til denne Kala- mitet referer sig til de ændrede Handels- og Markedsforhold i Forbindelse med en til de nye Forhold ikke svarende Financi- eringsmulighed. Hertil kommer saa det Faktum, der ikke alene gør sig gældende paa Færøerne, men er Tilfælde de fleste Steder indenfor det privalkapitalistiske Samfund, at de fleste Virksom- heder slæber paa en Prioritets- gæld og Forpligtelser en masse Leygardagin 2. mars 1936. JAVNADUR Konjunkturer og de fra Hojkon- | junkturernes Tid helt ændrede Forretningsforhold, | Denne Stramning af Finans- og Forretningslivet har udartet sig í den Grad, at vort Forret- | nings- og Erhvervsliver kommet pan det Stade, at man med fuld det Deføjelse kan sige, at er kørt fast, hvorved Livsmulig- hederne for vort lille Samfund reduceres Dag for Dag, og Tids- punktet er nanet, da man med usvigelig Sikkerhed kan forud- sige et generelt Sammenbrud, saafremt der ikke gøres noget effektivt for at sanere, omlægge og financiere vort Erhvervsliv. I Erkendelse af Siluationens Alvor er vi indstillet paa og til enhver Tid rede til al lage et- hvert Forslag, der tager Sigle paa al højst paakrævede Stimulance og tilføre vort Erhvervsliv den Hjælp, til velvillig Overvejelse. Og vi undser os ikke ved at til- sige ethvert saadant Forslag vor Slølte, selvfølgelig forudsat, at vi del Formaalet uden al komme andre finder egnel til Fremme af livsvigtige Interesser paa iværs. Foreliggende Forslag fra Direk- Jacobsen til Stablise- tør Holm ring af Financieringsholdene paa Men vi maa straks sige, at vi anser det i en uændret Form at løse den tilsigtede Opgave. Den lader knapt tilmaalte Tid til- os ikke i saa høj Grad | som ønskeligt at gaa i Detailler i Behandling af Forslugel, sær- lig ikke hvad angaar dels Rela- tion til forskellige andre Sager og der ikke Opgaver, indenfor dets hammer, men særlig med Hensyn til de øko | . ” 1 miske Krav, tangerer selve Grund laget — Indtægtsobjekterne for Forslaget. Vi vil gøre Forslaget til Gen 6 K stand for en foreløbig summarisk Betragtning. I forskellige Forslag fra Social demokratiet igennem de to sidst | Laglingsperioder er der betonet Nødvendigheden af, at der ved en rationel Ordning af Penge væsenet maa blive tilført det fær Kapital, hvis øske Samfund Arbejdsform maatte lægges san ledes, at den, samtidig som den Erhvervslivet, arbejdede ude i konsoliderede sin Ydeevne, jvnf. Forslaget om Socialisering af Pengevæsenet. Ved Gennemlæsningen af nær- vedrørende Millioner tilsigler en værende Forslag af 2 Mande, det Tremskatfelsen og den fra de høje Konjunkturers Tid, | Konsolidering, rejser der sig som det er umuligt at forrente straks en Række Spergsmaal, og ufdrage under de nuværende | som man ikke — í hvert Fald | | | | | | | Færøerne maa siges í sin Hoved- | ide at gaa i den rigtige Retning. | for urealisabelt og ikke egnet til | | | Í | | Í Í falder | | | | | | Í | | | | | BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið ikke med tilstrækkelig Klarhed finder besvaret. Financieringsforslaget - Rederier, Forretnings- og andre eksisterende Foretagender. Del fremgaar af Forslaget, at Hensiglen bl. a. er at financiere de forskellige Rederiselskaber og | Forretninger. I Forbindelse her- med maa man fremsætte Spørgs- malet om, hvorledes man har lænkt sig, at denne Financiering skal foregaa. Dette Spørgsmaal begrunder sig i, at man har en begrundet Formodning om, al fæl 5 nævnle Selskabers Ejendomme og diverse Luuneobjekler er be- g laant for manges Vedkommende overprioriterel. Da der paa et Sted í Forslaget tales om, at der kun skal ydes Laan imod betryggende Sikker- hed, og paa et andet Sted betones, at Laanefonden — de 2 Millioner — skal ydes Selskaber, der i Kriselider er kommet í Kredit- vanskeligheder, Støtte til at gen- nemgaa Krisen, og der i For- bindelse hermed ventileres for- ventede Tab, føler man sig noget desorienteret. Det er paakrævet, al man erholder en nærmere Udredning af dette Forhold. Laanebetingelserne og Risiko momentet maa nærmere præci- seres. Kan der i det hele taget blive Tale om Financiering af et insolvent Foretagende ? I Forbindelse med Financi- eringsspørgsmaalet er det ønske- ligt at faa oplyst, hvorvidt Rede- rier og andre Foretagender, der kan stille bankmæssig Sikkerhed, ikke kan erholde den paakrævede Kredit i nuværende Pengeinsti- tutioner, og í saa Fald dette er Til- fældet, da hvorfor? Er det Penge- mangel eller er det Mangel paa Forstaaelse fra Ledelsens Side, siv gældende ? vidt, al der go1 For san man imod betryggende Sikkerhed i de nu værende Banker og Pengeinstitu- erholde til denne tioner kan Sikkerhed svarende Laun, og det ikke er Meningen at indgua i den Risiko, der er forbundet med insolvente Foretggender, hvordan har man saa lænkl sig at Millioner ? Er angaar diverse Forelagender og gøre Brug af omskrevne Hovedhensiglen — hvad Forretningslivet í det hele laget med denne Millionfond den, at den skal være rede til Finan- af det Meningen, at den ciering nyt Privatinitialiv, eller er skal staa lil det offentliges Disposi tion til Igangsæltelse af forskel- lige Virksomheder,som det offent- lige enten selv driver eller under betryggende Former bortforpag- verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarsteðum og skrivstovuni. Telf, 148. Porto. Blaðið 2 10. árg. ter til dyglige Kræfter? eller har man tænkt sig, at Lagtinget med den oftnævnte Financieringstond skal gennemfere en Sanering af vort Erhvervsliv saaledes, at man lader alle overprioriterede og insolvente Foretagender likvidere for saa at financiere en Fortsæt- telse pan frisk og sund Basis med handledvgtige og forretnings- mæssig sel fuldt ud kvalificerede initiativrige Kræfter i Spidsen ? Lige saa lidt som det er præci- seret, hvordan Financieringsfon- til at forholde sig overfor de nuværende Rederi- den vil komme og Forretningsvirksomheder, lige saa lidt er det med den ønske- lige Tydelighed klarlagt, hvem der skal overtage og disponere over Financieringsfonden. Financieringsfonden - Fiskerne og Arbejderne. Enhver, der kender de faktiske Forhold paa Færøerne, erkender, at det Kredilsystem, der bliver og Arbejderne, er i den Grad at ned- anvendt overfor Fiskerne brydende og udarmende Karak- ter, atikke blot Fiskerne og Arbej- hele det færøske derne, men Samfund rystes i sin Grundvold deraf. Som Forholdene nu stiller sig, hvor Erhvervslivet tager en væ- sentlig Del af sin Kredit i Arbej- Fiskernes For- Tilfælde ikke Pladser, men dernes Len og tjeneste, er det bare paa enkelte at næsten overalt paa Færøerne, Arbejderne og Fiskerne kun er- farer deres Forljeneste paa Pu- piret, i Afregninger, Modregnin- ger, Transporler etc. Dette med- fører en Stagnation og et Afhæn- gighedsforhold, der kun kan sidestilles med, hvad der var Tilfældet med den arheidende Befolkning í Middelaldesen med ro Stavnsbaand og jenskab. For at afhjælpe denne forfær- delige Misére, er det nødvendigt, som i Forslaget antydet, at der gøres muligt for Fiskere og Ar- bejdere at erholde deres For- tjeneste erlagt kontant. Den i Forslaget omtalte Pligt for Erhvervsorganisationerne til al panse, al Fiskernes Andel frade- les,er paakr. mener først realisibel og af reel Betydning, naar Fisker- ne er i Besiddelse af de nød- vendige Fiskepakhuse i de for- skellige Fiskerihavne. Den i Forslaget nævnte Pro- centsats som Grænse for Laan- ydelsen til Fiskerne paa Fisken man anses for al være passende. De af Hr. Direktør Holm Jacobsen foreslaaede Bestemmel- ser angaaende hvem der skal have Ret til at eksportere Fisk, kan ikke siges at være heldige, idet del maa stan enhver frit