leygardagur 18. juli 1936síða 1

| | SOCIAL DE FRÆLSI 20 oyr. á 3. og 4. i síðu. avsláttur í prísinum. Við sterri lýsingum fæst JAVNADUR Leygardagin 18. juli 1836. BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðimgsárið og SKMVSLOVUNI. + verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf, Porto. Blaðið | | 10. árg. 143. Hver ber sigurin heim ? Nazisma - fascisma við oyðing av øllum kulturi -— ella soci… alisma við frili og fullum menniskjarætti fyri alli? Imillum einaræði, diktatur, og fólkaræði, demokrali, hevur igjøgnum øldir staðið hitt harð- asta stríð. Einaræði við einavaldskongum ella diktatorum hevur í stórum máti gjøgnum allar oldur verið roynt — tað er einki nýtt í søguni. Fólkaræði hevur har- afturímóti sjáldan fyri ikki at fulla rúmd. Onkur kann væl siga, at siga ongalíð vunnið sær hetta ikki er rætt, ti áðrenn verðaldarkríggið og aftanå vóru flestu lond í Europa stýrd eftir demokratisins princippi. Hetta er á pappírinum rætt. Men hann, ið hevur gáað eftir tilgonguni, hevur verið varigur við, at helta fólkaræði hevur av sønnum einans staðið á pappír- inum, tf í lí verunliga lívinum hava einstaklingar, peningama- tadorarnir, privatkapitalistarnir, trustarnir, handils-, og rustnings- frustarnir verið teir, ið hava sagt, hvar ið skápið skuldi standa, teirra vilji hevur aldri - og verið fólksins vilji. Teirra leið hevur aldri verið til fólksins sanna frama og gagn. Men hóast demoøkratiid so statt aldri hevur vunnið sær hina fullu virkisrúmd, men verið skert og kriplað av teim stóru, veldugu peningakreflunum, so hugsa vil, at einhver ólitaður søguskrivari kann viðganga og tað víst seg at roynst væl betri enn ásanna, al korlini hevur sjålvt hitt besta einaræði, annað- hvort tað hevur verið umboðað av einum einavaldskonga ella diktatori. Eyðkenni fyri flestu eina valds- harrarnar hevur verið og verður ein sjúklig stremban eflir at gera seg sjálvan og land sítt viðgitin við kriggsins og stríðsins so- kallaðu »sigursglæmu«. Fyri hesa sjúkligu stremban hevur fólkið, arbeiðarin, sleipi- maðurin, hin meinigi maðurin, blott, og aflur svøllad — og aftur upplivað egna og landsins húsagang við svelti og svårastu armóð. Demokratiid og einavaldsræðið berjast í hesum dogum harðari enn á nøkrum sinni áður. Mussolini og Hitler eru odda- menninir fyri einavaldsræðinum. Teir berjast snúnir og samvilsku- leyst. Einki vápn, einki demagogi víkja teir av vegnum fyri. Hóast enn nakar einavalds- teir meir harri eru bundnir av peninga- mønnunum, hjúkla teir fyri — ja, Hiller hevur ikki við at líkið socialismu. følkinum aftrad seg sær navnið av Teirra demagogiski og upp- øsandi kríggsgalskapur hevur sigrað til fullnar í teirra londum, og við teirra sigri er nú kyndur hin fyri einavaldsræði eyðkenda etið seg so langt inn um allan heimin, kríggsorska, ið nú hevur at eingin veit seg vissan og tryggan fyri, at ikki ein verri helvitiseldur flammar yvir jorð- ina enn tann, sum í 1914 varð kyndur av slórjunkarunum og rustningstrustunum. Ímóti Hitler og Mussolini berjist demokratiið, fólkaræðis- hugsjónin, umboðað av socialist- høvudsmål er unum, hvors bannan av ollum kríggi. Hvor ið fer at bera sigurin heim: Nazisman—fascisman við kriggi og oyðing av allari civilisa- ella við friði og lívsrætti fyri oll menniskju sjón socialisman uttan mun til rasur og folkasløg, er dult í dag. Men hjá hverjum arbeidara, hverjum fiskimanni, hverjum friðarvini er eittans eitt at gera, tað er av ellum alvi, av ollum huga at taka lut i stríðnum fyri, at socialisman má sigra, so hitt einasta sanna fólkaræði kann koma í hásætið. Danzig. Maade, Greiser Efter Senalspræsident den hvorpaa forlod Mødesalen i Geneve, er der ikke ret meget, der kan forundres, naar det gælder Danzig-Nazister. Men denne Begrundelse, hvor- med den nazistiske Politipræsi- dent i Danzig har forbudt del konservative Blad >Danziger Zeilung«, er dog af Art, al Nalionale en saadan den virker forbløffende. Politipræsidenten anfører som Begrundelse for Forbudet mod det Bladet, al hevidst og for: sællig har forsøgt at skade Tysklands og dets ledende Mænds Anseelse, og at det har rettet fortsatle Angreb paa del "arti, der stølter Danzig-Re- geringen. Nu er det altsan kommet saa vidt i Danzig, at officielt angi- ves Kritik mod Nazister i Tysk- land og det nazistiske Parti i Danzig som Grund for et For- bud mod et Blad. Dermed er Pressefriheden, som er garanteret í Danzigs Forfatning, gjort endnu mere illusorisk, end Tilfældet har væ- ret. Og det var dog galt nok. Det kan ikke være andet, end at Spørgsmaalet rejser sig, om der efter dette er ret meget mere tilbage af Friheden i Dan- zig. Diktaturmetoderne indføres i el stadig 4 hurligere Tempo, og efterhaanden fastslaas det ogsaa 1 aabenlyst, at í Danzig er del kun Nazist-Partiet, der har Ret til at eksistere. For de kommende fem Maa- neder er bande det ovennævn te Blad, det socialdemokratiske »Danziger Volksstimme« og an- dre Oppositionsorganer forbudt. Dette er faktisk Diktlatur. Og ved den ugenerte Begrundelse, der nu gives fra nasislisk Side, maa disse Diktaturmetoder yder- som Sprængslof i ligere virke Forholdet mellem Danzig og Folkeforbundets Højkommissær. Færingerne - Hr. Stauning og Hr. Patursson. Undertegnede læste forleden i »Fyns Stifttidende«, eller gamle Tante, delte Blad i al Almindelighed kaldes som konservalive mellem Arbejdere hernede, at Patursson i »Tingakrossur« havde skrevet er Artikkel, der gik ud paa, at Færingerne skulde give hinanden Haandslag paa at for- klare Stauning, at Færingerne Lg — Patursson? ønskede af rande paa Færøerne. Undskyld, men det var vel saadan Herren selv mente det? Men det er jo ganske unødvendigt at forklare Stauning dette. Thi den Grammo- fonplade har Stauning lært uden- ad for flere Aar siden. Men min Hr. ville og et andet at kunne styre gode Patursson, et er at Føroyauland til hele det færøske Samfunds bedste. Erfaringerne, jeg har fra mil Ophold i Deres skønne Føde- land, har ikke givet mig For- De tjener Færøerne bedst, og stanelsen af, at ved, hvad der ud fra de givne Eksempler er De og Deres Parti ikke kompe- tent til al overlage Selvstyre. Jeg mener rent ud sagt, at en Mand som den, der fornægtede sin Næste med Hensyn til Jord- reformen, der jo gik ud paa al kultivere Jorden, d. v. s. al Fattigmanden skulde have samme Ret til at dyrke den som De og Deres Ligemænd, ikke kan tale Folkets Sag, Hvem Møde i nævnte, at var del, der paa et Tveraa i 1934 blandt andet saadan noget Skidt som billig-dansk Oksekød og g Margarine skulde Færingen føle sig for god til at spise. Var dette ikke en Haan mod Byens fallige, ja mod Samfundet i sin Helhed, idet Befolkning var mere end sulten? den arbejdende Jo, det var en god Selvstyremand! Rørte ikke en Haand for at komme sine nødstedte Lands- mænd til Hjælp! Hvornaar mon han har gjort det? Og sidst, Var det IKKI mindst: men ikke ogsaa Patursson, der stemte imod den Tanke, jeg fostrede, og som Socialde- mokraterne støltede i Laglinget, nemlig at hjælpe fattige færøske Børn til at rejse til Danmark. Disse Eksempler viser, at den jævne Mand og Kvinde med mig vil fordømme den egoistiske Politik, Patursson og hans Parti har ført í mange, ja alt for mange Aar. Det sidste Lagtings- valg var jo en Forsmag derpaa. Nej, Kammerater, Kvin- de som Mand, I kender kun en Vej, der fører mod lysere Tider for den næste Generation. Det sker kun ved en Socialisering af Værdier. eders I ved, at I kun Pligt Fødelandet og eders Klassefæller, Landet kan gøre overfor naar Í kræver eders Ret til de Værdier, som I selv skaber ved eders Hænders Gerning. dog vidst, hvordan Jeg gad » Patursson vilde tænke sig at styre Færøerne uden den Hjælp, mere end haardt tiltrængt — kommer fra Danmark. Nej, fik De som "alursson, jeg ved, al ongar svenskt—danskt lån, og erindi Styref, saa var Slaveaaget Arbej- deren vist. Men det sker aldrig. Thi Kampsang Verden endnu lyder Arbejdernes over, mere nu end nogen Sinde før, tejs jer, fordømte her paa Verden Jorden, engang skal blive vor, den dovne Snylter skal forjages — — 0. s. v. Men Hr. Patursson ved, at denne Tone gavner ikke hans egne Interesser, derfor spiller han nu op til Dans med de nationale Toner som Lokkemad. Men sig mig, Godtfolk, hvad haft ud af deres Naulionalisering af Folket? Intet! Menneskeliv er Re- har Hitler og Mussolini £ Ødelæggelse at Værdier og sultatet! Til delte har Arbejder- masserne været brugt eller ret- tere sagt misbrugt, — for at d'Herrers Forfængelighed og Mag gthegær kunde blive tilfreds- stillet. Hvad er en Nation værd uden Brød og personlig Frihed? — Intet! Nej, det Færøerne træn- Mænd klare Hjerner, der har Viljen og ger mest til, ei med Evnen til at arbejde hen imod det eneste retfærdige her paa Jorden til Gavn for hvert eneste Menneske i Samfundet: Socialicering af Jor- dens Arbejdets Vær- Og dier! Med soc. Hilsen. O. M. Schultz, Næsly, Odense. Tíðindi úr Íslandi. »Ekstrabladet« í Keypmanna- havn hevur skrivað eina illgerðar- grein um tey islendsku fíggjar- vidurskiftini, sum blaðið sigur t at vera so ring, at húsagangur Hetta blað illgrunar um, at Staunings ferð lil skal hava til orindi at forhandla stendur fyri. afturhalds- millum annað ; ; Íslands um eilt stórt svenskt-danskt lån til Ísland fyri at bjarga landinum. Í Íslandi eru menn sinlir um hesa spilligrein. Ríkisstýrið í Íslandi hevur vyvirfyri danska ríkisstýrinum kært seg yvir »Ekstrabladet« og bidid um, at kannað verður eftir upprunanum til ta forsælisráðharrin og fíggjarmála- rongu frásognina. Bæði ráðharrin í Íslandi avnokta í hvossum orðum »Ekstrabladet«s Tað sumráðingar uppástandir. eru soleiðis um nakað Staunings hava einki at gera við Íslands fíggjarviðurskifti. + *