leygardagur 22. mai 1937síða 1

FRÆLSI | Lýsingaprísur 20 oyr. á 3. og 4. Nr. 21. Okkum stendst til bóta bert vit. . .. Í fjor varð oyðdripið fyri sluppunum á Suðurlandinum ikki stórt beiskur og í år er mafari. 3 Hvussu kennst ikki hesin dapri verunleiki sann- leiki! Ein tað, ið á hesum standi ! illa at kjalarvatninum orkar hugsa um fylgir í | Kinki at keypa fyri. Einki at rinda rentur og avdrålt. Tóm- hentur kemur fadirin, bróðurin, | sonurin heim frá slrevi og baksi. Tómhentur, uttan at vita ráð. Ein syndarlig mynd, ein synd- sær livandi urlig mynd! Ein syndarligur standur! Men bóla, ið honum er til bjargast vil. So er eisíni hjá | Førovingum. Men lreytirnar eru harðar lær krevja ein stál Eitt óbrótiligt sam- síggja settan vilja. anhald. Eini evni al burtur frá persónligum smálig- heilum. Evni at síggja uppá heildina, móti málinum og í felagsskapi stremba móli Lí. Men saknast hesin vilji. Sakn- ast hetta samanhald. Saknast evnini at síggja seg sjálvan sum eitt lið í heildini í stríðnum móti frigerdingini av allari fjøld- Nívur | | ini. } | í staðin sundurlyndis hesin saknur, ræður smásinnis, klandursins, og ovundarandin; tå stendst okkum ikki til bóta. Tí tá bera vit Kajins træla merki. Få er forbannilsi yvir okkum Katolsk Folkeoplysning. man siger til en Mand: gaar dit Barn i Skole Katolikkerne Hvis »Hvorfor i Thorshavn; skal din saa vil han Regel sige: »Nej, jeg er Katolik, og det skal heller ikke være; hos er du Katolik eller Datter være det?< som ikke Datter Skolen er billig.« lavist er Katolikkerne dyglige og er de meget billige. Í Middelalderen var min men god og enestaaende ofte Lærere, undertiden Kloster- skolerne de enesle Undervis- ningsanstalter for Børn, og efter Reformationen og Jesuiterorde- nens Oprettelse var det Jesuiter ne, som førte un indenfor Sko- levæsenet paa katolsk Grund, og det gør de vel reelt endnu. Intet Under at en Jesuit var en lygtig Lærer; for han maatte fyri petitreglu: síðu avsláttur i prísinumi. | 30 øyr. á forsiduni, | Við størri lýsingum fæst | gennemgaa en Uddannelse, som varede i 12—14 Aar. De Opgave katolske Skolers vigtigste altid Gejstlige ; har væ su ud- danne me. den al- mindelige Folkeoplysning har den katolske Kirke derimod været en Modstander af, og det er den den Dag i Dag. At dette er Tilfældet, overbevise sig kan en- ved al Man at Folkeoplys hver om læse lidt i en Geografi. vil Mærke til, ningen er paafaldende lægge daarlig i Belgien, Frankrig, Polen, Italien og det hvor Skolevæsenet lige til 1909 nu ulykkelige Spanien, under Dette med stod den katolske Gejst- kan til Overflod Tal. I Pa- Italien, kunde lighed. belyses nogle vens Hovedkvarter, 1901 de 50 pCt. af Befolkningen og skyl- eller skrive, lidt des det, at Skolevæsenet formelt hverken læse naar det nu er bedre, er løst fra den katolske Kirke. end- Aaret Undervisningen Í Spanien er Forholdene mere forfærdende. (1910) at gik den katolske Kirke af Hæn- 60 af Be- folkningen hverken læse nu efter de, kunde pCi eller skrive. Katolicismens Bestræbelser for at have en vel uddannet Pæste- og og om at holde Masserne Lærerstand dens Ønske nede i Uvidenhed kan ikke misforstaas, og dog ser vi det Særsyn, at Katolikkerne kommer til Fær- øerne, hvor hvert eneste Men- neske kan læse og skrive og mere til, og her vil de drive en Skole, som skal overgan vor Folkeskole, som er langt bedre end Folkeskolen i noget katolsk Land, og en af de bedste i hele Verden. Den katolske Skoles Opgave i Thorshavn er heller ikke til at tage Fejl af. Den er et Agita- tionscentrum, hvor man vil op- drage Børnene til Katolicisme. Pascal. Hvordan er det med Hvalkødsalget ? Undertegnede tillader mig her- ved at forespørge hos rette ved- kommende, om Ordningen ved- rørende Køb af Hvaikød er æn- dret derhen, at for det første er Kødet begrænset til 50 kg pro Persona for hele Aaret og at det dernæst er gjort umuligt Hvalkød til Salg i Hjemmebygden eller paa at erholde videre andre Pladser. Denne Forespørgsel er foran- Tildragelse : KI. om Morgenen for at købe Hval lediget af følgende Jeg kom til Loprar 9 FØROYA SOCIAL. DEMOKRAT JAVNADUR Leygardagin 22. mai 1997 Det var lige forinden Pinse- jeg onskede kød. højtiden, vidste, at der var flere, Hvalkød til del 1'/, Ton, og som at købe Højtiden, hvorfor var min Hensigt at købe ca. som jeg regnede med saa nogenlunde vilde tilfredsstille Pladsen Da jeg kom til Loprar, havde Behovel paa her. man ingen Hval þau Stationen men Hvalbaadene har jo traad los Telefon ombord, og jeg vidste, at man i Land havde Forbindelse med dem Kl. 8! , hvorfor jeg Kl, 8!/, 121), og 4' og 12!/, forhørte mig paa Stationen om der var kommen nogen Besked om, at Hval var men begge Gange fik jeg et benægtende Svar Spørgsmaalet var nu, om jeg skulde lage tilbage til Tveraa eller vente til næste Dag. Jeg besluttede mig til det sidste. det uforstaaelige : Baad Den var Men saa skele Kl. ind !/, kommer den ene med Finhval. Kl. 6!/, kunde man havde sagt, at Hvalbaadene en skudt om Morgenen. Hvordan del være, ul ingen Hval havde fanget ? Havde man bevidst forkert Besked ? at vedkommende Hvalbaad havde givet eller kan det lænkes, undladt at give Besked om Fangsten ? Da Hvalen var trukket paa Land og »flenset«, gav ki: mig til at skære Hvalkød. . Direk- tør G. Mortensen kom da til mig og spurgte, hvor meget jeg havde tiltænkt mig at skære af Hvalkød. Mest muligt, svarede jeg, men jeg vilde selvfølgelig ikke staa i Vejen for, at andre ogsaa skulde faa Hvalkød. Hr. Direktøren sagde saa, at han nok skulde sige til, naar jeg havde faaet skaaret det, jeg skulde have. Da jeg havde skaaret ca. 330 kg, kommer Direktøren igen til mig for at »sige til« og udtalte, at han solgte ikke Hvalkød lil Folk, der vilde sælge det videre til Beboerne paa Tveraa. Han skulde selv have Fortjenesten. Der blev ikke solgt mere end 50 kg pro Persona for hele Aaret 50 kg er ikke forbruger i fersk mere, end man Tilstand í kan af Sommeren. Jeg ikke kød til videre Salg til den øvrige Løbet saaledes købe noget Hval Befolkning ? Jeg ved, at der er flere end undertegnede, der ønsker dette besvaret snarest muligt. Tveraa, den 18. Maj 1937. Martin Olsen. fanget, | BRODURSKAPUK | Kostar kr. og KTIVSLØVUNI. »Sm | | | | 1,50 fjórðingsárið - + verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf, 1 Porto. Bli 1010 1. á. 143. 15 Um tað viðrar og nóg nógv tekna seg, ger ,,Smiril" út- ferð heim á Sand komandi sunnudag kl. 10 Í. p. Siglt verður eystanfyri. Steðgað verður fyri Skálavík, um | nekur ferðafólk ynskja at fara í land har. | fyri, Av Sandi verður farið kl. 8 s. p. og siglt verður vestan- síeðgað verður fyri Skopun fyri at taka tey ferðafólk umborð aftur, sum hava ferðast hagar. | verður við á ferðini. | til leygarkveldið kl. 6. Torshavn, Billetprisur fram og aftur 3,00 krónur. Listi til tekningar liggur hjá „Tubbak“ 20. Mai 1937. X.-orkestrið Administrator. Djóraframsýningar. Fær bygdir, ið vilja vera við, Í summar verða djóraframsýningar í Streymovar og Vága sýslu. På 5 p p þa 5 p eiga skrivliga ut venda sær til búnaðarráðgevarans ella Førova Búnaðarfelugs áðrenn 1. juni. » : Føroya Búnaðarfelag. Føroyskt jarðarbrúk må inn i eina fastar skipan. (Framhald.) ållendskum fetli, men lat mann- in fáa sær rossaamboð, lat hann æra sær amboð, ið njóta eg! g j eg frå vatni ella vindi, so til, so verður tað á aka pening burtur, um jerðif* kann bytast frá einki sovorðið í tí vanliga ognar húsinum dag. Tad kann væl vera, at tað hevði einki verið kortini, um brúksstoddin lá føst, men tað er ikki tað, vit skulu hugsa um, tað, vit skulu varnast um, er, at lað eru ikki líkindi fyri at gera seg soleiðis í stand, sum skipanin liggur nú Hill, við at fólk ikki er við og nýtir tey líkindi, sum eru, tað virkar ikki avgerandi í hesum, tað manar okkum bert til al | taka helta upp sum eilt nýtt mál og royna at búgva fólk út. c) Eyri upplæringina skuld. Tað ei ella jørðina í eisini neyðugt fyri, at tann tey, ið skulu hava kunnu til sítt at tey hava eina fasta brúksstedd hendi, búgva | seg út á besta hátt yrki, at uppvenja seg til. Ein maður kann væl vera góður á einari brúksstodd og ein dólgur á einari aðrari brúkssledd. er tað, Og enn verri skal um sami maður | | | fáa neyðugt við til skifti ella á annan háll at lata burtur av sínum brúki í sínum arbeiðs- árum, so hann, rætt sum hann | best er í lag við sítt garðsarbeið, | skal leggja sítt brúk um undir | | | | av Í heilt oðrum korum. Allur skúla- jarðarbrúki, Onnur gangur í oll nýtsla verklig amboðum og g uppvenjing er merkt av brúks- | støddini Í | b) Fyri ambodini. Hvussu skal eitt bråk kunna fåa sær amboð, so tad loysir seg, uttan tað eina langa framtíð er a somu stødd. Tað gongur væl, | so leingi hevuðsamboðini eru haki, kvísl og ein leypur við fáa bæði lánikorini. Nú lán til d) lógir, Fyri vit sum geva tað. kunna umvera faslar garðsstoddir tað og Hvussu skulu vit av hesi orsek, hvussu vera vit nakrantíð at vita, hvat vit lána upp á, um ikki bråksstøddin er | føst ? Nei, ein lánilóg, sum miðar | ímóti at gera almennan pening aftur. Og tí er tad | fruktbaran úli ímillum tað arbeið- andi búnaðarfólkið, má sum fyrsta kor krevja eina fast skip- aða brúksstedd, bæði fyri at hesin peningur kann koma til nytlu, og fyri at tann tryggjan | av virðinum skal vera til steðar, sum má krevjast fyri allan lænt- an pening IN Uttanbygdajørd. lað hevur mangan bæði verið talað og skrivað um, hvussu óhóskandi tað er, at Feroying- urin situr sum uppsitari á síni egnu jørd, kongsjørdini. Men eg havi ikki hoyrt tað sama sagt um ognarjørdina. Kanna vit betri eftir, tvífall situr uppsitari á síni egnu Og nógv verri enn við kongsjørdini, síggja vit, at Feroyingurin jørd, ognarjorðini. tað er tf uppsitaralíkindini eru ótrygg- ari. Eg meini her við mannin, ið hevur uttanbygdsøjørd í hond- um. Og tað eru ógviliga nógvir menn í Føroyum, sum hava tað, on