leygardagur 26. juni 1937síða 1

L ýsingaprísur 20 oyr. á 3. og 4. fyri petitreglu: síðu. avsláttur kki fyri tubbakk og klæði! 30 oyr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Í prísinum. | Men hvat so vid fødi og klæði til konu og børn? Við undirskoti omaná undirskot steðgar slupp- og sneristiskiskapurin! Men hvat so við framhaldi av sjóvinnu okkara? Hverjar driftir skulu vit driva? Hverji skip skulu vit hava - fåa tey? og hvussu skulu vit Stendur all broytan og allur framburður so i hotni, Hvat hava lygum fortjeni? spurdu vit ein fiskimann, ið heyði verið á Suðurlandinum. 30 kr.! Ikki fyri tubbakk og klæði. Hval so við bornunum og konuni heima ? spyrja vil. Mað- urin var giflur og ognarleysur við skuld uppá húsini. Tey hava fingid uppá Ein standur, ið vil aviofta rereyar. x klæði Í Her men Í oll nmanna må nakað gerast hvat? um bloðum, á fundum og millum er lað hildið fram, at sluppfiskiskapurin er avoldaður, kann ikki bera seg, F #31 hesum eýru tíðu Fr ÞE at Førovingar ikki kunna liva í Feroynm? Men, ] hann til, kredilturin verður cu sjálvdundi stongdur ein »sjonnan« dag, so illa sum reið- arin nú sigist at slanda í lí. Og eg veit, at hann er longu læstur fyri mongum av mínum slarvs- feløgum har hevur eisini verið lann rami svøltur í heim inum. Ein syrgiligur stondur. DÅ = fi utten pening fyri fø er éujørligt at liva. or VA koyrir reiðara sum fiskimenn á húsagang. Anksjónirnar og lev mongu forrættningstrotabågv yvirbevisa hvorjum manni um sannleikan av hesum. Vit megu so hava onnur før og aðra drift, ifall lívið skal er haldast fram hjå Viðvíkjandi hesari hill pass. uppgávu privata initialivið Svoltur og avtoftan av Foroyum stedgast lí. Allir menn megn tí vera samdir hevur meldað og neyð ikki av um at lata vera at líta á, at hilt privata orkar at fora okkara úr Oførinum og samlast kann um hvussu spurningin: wnaðarmenn hava í umbúna lyrileggja tinginum ein úl Í r úlarbeiddan plan um eina ka skipan, lí spurningurin um oll broytan og allur framburður Í Í fjøldini á hesum klettum. hilt almenna av følkinum sjålvum taka tey tøk, id megu takast, og samgonga tí tað er væl eingin, id er so vónbrotin, at hann hevur givið frá sær alla vón um bjarging. Eru vil Foroyingar samdir so langt, eru vit beinleiðis í upp- gåvuni at loysa spurningin um secialisering av produksjónarmeðalunum og skipanini av einum planøkonomii, ið tekur alt tað økonomiska lívið i Føroyum á landi og á sjónum vid. at tað ikki livandi í Foroyum, kann hava sell so í botn, verður verða svaraður sjálvandi ikki við einum lroyslaleysum ja. Hava vit stálsettan vilja, hava vit samfelags- kenslu, vilja vit boyggja okkum fyri útviklingsins og lívsins kappingartreytum, so er havn fyri stavn, 0 verður livandi i Føroyum. Redegørelse. Dlade Johannesen Artikel om I Samtlige Tórshavns Hr. Kritik relter Jens Chr. en mod den færøsk Fiskeri, som er frem kommet i »Danish Foreign Office | Journal«s Maj-Nr. Hr. Johannes sens Indlæg, der for det mesle drejer sig om rene Detuiller, | bliver derimod Slulningen ond- | arlet, idet han her paa perfid BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Telf, | verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og SKrIVSIOVUNI, som han nu efterlyser í min Artikel. Hans Adfærd i denne Sag virker ikke som nogen Reklame for hans Behændighed. Foørshavn, den 21. Juni 1937. Jørgen-Frantz Jacobsen. Katolsk Folkeonlys- ning og Ágitation. Maade insinuerer, at Artiklens | , Forfatter skulde være besjælet | - Í Anledning af, MP, v. d. af Skadefryd over den færøske | Stok vil ulydeliggøre de Kends Trawlerdrifts ringe Fremgang. | RE må Synspunkler 25 »Der gives mange Former for | har fremført, vil jeg gerne gøre Faktløshed,« skriver han. »Her nogle Bemærkninger. er et Eksempel paa den mest 1) De historiske Kendsgernin- rendyrkede Art. Kfter denne ger, som jeg fremførte i min bedre, Jeg JVYS beskeden Bemærkning forstaar at Forf. al har været saa ikke signere sin Artikel«, Jeg kan tænke Del g mig, al danske L: Bemærkning der CI omtalte Arti ikel, bande færøske og eserc | 1 ucnne spørge, hvem skrevet den al melde jeg skynder mig derfor | mig som Forfalieren. Jeg har | udarbejdet den i nøje Samar Petersen Sia med Direklør bejde Føroya Fisknexport, og fot listikkens Vedkommende har Hr. i samme Firma, Skarðhamar, der er ansal ydet mig værdi- | Tallene Engelsk Naar Artiklen ikke blev signeret, skyl- fuld Bistand med at lede til for. frem. Oversællelsen har jeg inlet Ansvar des det flere Grunde. Afgørende var det, at jeg saa, at tilsvarende Artikler om dansk Fiskeri i tidligere Numre af »Danish Foreign Office Journal« var usignerede. Men iøvrigt er det | ikke min Vane, at signere alle de Artikler, jeg skriver. Da Direktør Petersen engang | i Foraaret henvendte sig til mig for at bede mig skrive den | omtalte Artikel, var det kun med Betænkelighed, at jeg sagde ja. Jeg var paa det Tidspunkt ret syg; men da jeg forstod, Sagen var magtpaaliggende, paa- | tog jeg mig Arbejdet. Under Forhandlingerne med Ilr. Peter | sen blev det drøftet, om der andre, der kunde løse Det blev ikke var mig ved den al Opgaven. bekendt, en ung havde Lejlighed København Artikel Fiskeri til Bladet, som man imid lertid egnet til Formaalet. Hr. hannessen. Færing i skrevet en om færøsk havde anset for mindre Denne unge Jens Chr. Jo Det en Kendsgerning, at den fortræf- Salgs- haft al mulig Lejlig- Mand var er saaledes felige og Reklamemand selv har hed til at lægge de glimrende | Folkeoplysning, er Artikel om Folkeop- elendige Forfat- katolske Lí: og det Mørke sidste lysningens inde, ning i de fast, ikke blive Væsen slægten. Folke« staar kan 1 Ivs uden , som hører 9) I plysningen er nogt andel og mere omfattende katolsk Munkeskoler. kal katolske af end den Kirkes p At Modstander æste- 00 3) den Kirke er simindelig tydel gt allerede deraf, at den spilder med Unde hvor sine Kræfter rvis- ning paa Færøerne, vi har den bedste Folkeskole i Verden, medens Millioner i de katolske Lande ikke | kender et Bogstav. »Den, der ikke har Omsorg for sine egne, har fornægtet Troen og er værre end en vaniro,« f) At jeg trænger til Oplysning, til men det kan al fremføre skal jeg være den første indrømme; at je kan al g i min Uvi- Ð være, denhed ube- hagelige Oplysninger. Hr. P. v. d. den katolske at Stok siger, Kirke overho- Ygitation. Fejlta- vedet ikke kender Dette gelse man være en mang- til al for en eller ogsaa lende Tilbøjelighed holde sig til Sandheden; Pave Gregorius den Femten- de stiftede 1622 Congregalio fide Regeringsdeparlement, de propaganda el som ogsaa kaldes Propagandaen i Rom, og hvis Opgave det særlig har været og stadig er at bekæmpe de evange- liske Kirker. 5) Endelig hævder Hr. P. v. d. Stok, al hjemmeiikke kristne Kredse; da findes indenfor den katolske Agilalion hører men nu Propagandaen Kirke, og da der ingen For- Skribentegenskaber for Dagen, skel er paa Propaganda og Porto. Blaðið sav 11. árg. Agitalion, saa siger den katolske Præst P. v. d. Stok, at den kalolske Kirke herer hjemmeiikkekristne Kredse. Heri vil jeg nødig give Pa- storen Ret; men jeg hævder Skole i Thorshavn er et Agilations- stadig, at den katolske cenlrum. Pascal. Verjuministari Alsing Andersen verður áiopin við bumbu- spreinging. radio frættist — fall tað í tí fridaliga Danmork sum ein bumba — at ein bumba var brostin = ultanfyri húsið bjá verjuministara Alsing Andersen. Stórt allir men annars hendi eingin skaði. ferð. born hol gjørdist í getuna, og rútir í húsinum sorlaðust Ministarin var á Heima var ló konan og saman Hvussu við nokrum vinum. hesin óvardi spreingiknettur hevur virkað á tey, er einki frætt. Menn hverjir eru ikki heilt greiðir ið Men sporini yvir, leir eru, hava gjort hetta herverk. peika at nazistum. Politiid hevur funnid bumbutilfar hjå trimum At lað eru nazistar, av hesum. rímar eisini væl við teirra hált at tiggja sær uppá. Eisini nazist- anna oði ímóti Alsing Andersens avtoku av loyvinum at hava fríviljað skjólifelog vísir á, at her er lalan um eilt »løkk fyri síðsta frá nazislunum. Politiid arbeiðir við málinum, sum tað eitur. Men er hill danska politiid belri at stóla á enn politiið í Tysklandi, lá ið Hiller tók sær maktina við voldum ? „SMORLÍKA...? „Ja, . .. vitaminir!!!