leygardagur 6. november 1937síða 2

Ra? = sg 4 6 „Dimmalættings Mandighed. Man skal som sagt høre meget før man laver med Ørene. Men dette var lige ved at ske sidste Lørdag, (da »Dimmalætting« havde svunget sig op til at tale om Mandighed og ganske flot og overlegent tog det færøske Socialdemokrati i Ørene for dets »Mangel paa Mandighedc. Og forglemmende sine aandelige Laksko og skinnende moralske Politur gaar Bladet til at begyn- de med i den Grad op isin nye Rolle, at det med at krydre sin Straffepræken med Bladet mildest talt Sprog- blomster, som vi er bange for Bladet Læsere. al ikke undser sig nogle for mindre flatterende har redt saadan op for iblandt dets »fine« det kommer til at underkaste sig en længere Pønitense — og Forsagelseskur, saafremt det on- sker igen at gaa í Folk med uplettede Laksko og sin gamle skinnende moralske Politur. Men í disse Forhold blander vi os ikke — selvfølgelig, Bladet hvilken Paa- maa selv om, i klædning det ønsker at spille Komedien som den udvalgte. Vi er ganske klar over Ind- holdet, over hvad Lakskoene og den skinnende moralske Politur dækker over — og vi ved at efterhaanden er Sandheden i saa Henseende ogsaa ved at gaa op for de fleste Færinger. Saa for den Sag Skyld kan den >ær- rærdige< for os ligesaagodt op- træde í Træsko som í Laksko. Det er bare morsomt at notere, hver konstatere Hestehovedet, Gang det stikker frem. Og det gør det forresten altid! Undskyld at vi tillader os at sige det men det er jo Sandheden. Og hvorfor dølge den? Selv nu, da Bladet gør sig de yderste Anstrengelser for at spille Rollen som den mandige og tillader sig at lege Blindebuk med Sandheden for at fremstille det færøske Socialdemokrati i den Rolle, som Fru Fortune synes at have tildelt Sambandet og det selv, har det ikke kunnet undgaas, at Hestehovedet kom til at danige stikke frem. Den under- Bugten sig frem for Magtens Fødder er iøjnefaldende. Det er maaske Skæbnens Ironi, Gang at denne repræsenteres Magten af Arvefjenden. Men Karakteristikken af Sambandels og »Dimmalætting«s Rolle i den færøske Politik er bare derved desto tydeligere og mindre utve- tydig for den iagttagende Til- skuer og god at faa Forstand af. For at indsmigre sig for Mag- ten skyndte »Dimmalætting«s Redaktør sædvanlig, selvfølgelig som man har jo ikke Grund til at vente andet, Jyssky forinden at udbede sig en Ud talelse fra rette vedkommende, i dette Tilfælde Socialdemokratiels Lagtingsgrup- Formanden for pe — sig med at give en for- vrænget Fremstilling af Social- imod at demokratiets Protest være sat uden for af Undervis- ningsminisleren i en saa viglig Sag som Undervisningssproget. Det var denne Undervisnings- ministerens = uparlamentariske Behandling af det færøske Social- demokrati, som der blev demon- streret imod. Hvorvidt den skyl- des en Formfejl eller en bevidst Handling, ved vi ikke. Det bli- ver Ministerens Sag at bringe Klarhed heri, Men vi tror ikke, af to af at denne Ignorering Lagtingets 4 Partier referer sig Hvi verður religiónin til et ministerielt Standpunkt. Men skulde det være Tilfælde, Mini- steriet, selvfølgelig! »Dimmalæl- gælder Demonstrationen ling« vil maaske have godt af at vide, at det færøske Socialde- krati aldrig vil finde sig i, at dets demokratiske og parlamentariske Rettigheder trædes under Fod. Det gælder uden Hensyn til fra hvilken Side der maatte blive igiort Forsøg derpaa. mr útruddað i Ruslandi? Hvat stríðast teir um i Spaniu? Harra O. J. Olsen, adventista- missionerur í Reykjavík, er her í Foroyum nú og heldur gudi- ligar fundir. Undirrilaði kom á tal við hann og kom eftir ti, at hann er ein høgt mentaður maður og hevur | Hann er ætt- ferðast víða um. aður úr Noregi og býr nú í teykjavik; men hevur í mong ár búð í U.S. A. í vesturheimi. og aðrastaðni Eg loyvdi mær lessvegna al framsela ymiskar spurningar fyri hann verið so hann, og hevur beinasamur at svara á nakrar av teim, sum t. d. um viður- skiflini í Ruslandi og í Spania, seinri at svara stríðið í Palestina, viðurskiftini í Kina og og hevur lovað » á aðrar sum 1. då. Japan ásamt í Etiopia (Abessinia) 0. s. fr. Vit hava soleiðis gott í væntan og takka harra Olsen fyri hans- ara stóra beinasemi. Vil byrja so við spurninginum um viðurskiftini í Ruslandi og halda so fram í fylgjandi bloðum. J. H. Danbjørg. Um Kommunismuna sigur harra Olsen: Selve godt, men der skal mere enn egoistiske programmel er mennesker til for å gjennemføre det. Kommunisme gjennemført med vold vil likesålitt som vold på andre områder (f. eks. å på- tvinge menneskene krislendom- verden. Hvis vi men) redde mennesker av indre drift kunde lære det store bud: »Du skal elske din neste som dig selv«, så har vi ikke bruk for alle de verden rustninger som vi ser i i dag. Hvis den slat, som har større landomraade enn den behøver, flere kolonier enn den behøver, kunde si til den som »Kom la oss dele på til allt var vi fri for ingen har: tingene, vi trenger ikke har«. Så disse nesten lallerlige fredskon- det vi ferenser, som vi i dag er vidne til. Hvis millionæren kunde si: »Kom hit min ven, du som ingenting har,så skal du få jord av mig og penge til at drive den for,« så var vi fri for streiker og lookoul, og begge parter vilde være lykkeligere, for sann lykke bestaar i å gjøre andre glade. Bibelen roper ve over dem, som legger hus til hus og mark til mark, Es. 5, 8, og del gjeller slater så vel som individer. Bibelen taler også hårde ord til forholder arbeideren slike som sin løn. Jak. 3. Kap. Hvorfor blev religionen utryddet i Russland? Kommunismen i Russland blir lovprist av noen mennesker og fordømt av andre. I mine øine Russland feil, gjorde så har kommunisterne i begålt en skjebnesvanger og feilen var at de bestående Når et kirkesamfund er fallet så dypt liten forskjell på de kirkesamfund i landet. ned i slyggedommen, at en sid- skjeggel, uvasket prest kan stå med et gammelt krusifix eller statue av St. Peter og la snese- vis for ikke á si hundredevis av mennesker gå i prosesjon forbi dem, enten sig og la hver av de er brystsyke, befengt med annen smitsom sykdom, eller de er friske, kysse statuen på samme sted, saa mener jeg det er på tide for sunnhetskommisjonen å gripe inn og sette en stopper for uvesenet, hvilket også blev mig gjort i Russland, sá vill bekjent. Sunnhetkommisjonen burde gripi inn i alle tilfelle og forby ulførelse av kirkelige ritu- aler, som kan påføre andre mennesker sykdom og dens følge- svende. Vel vet jeg at kirken vil rope: »Forfølgelsel«; men slikt er ikke forfølgelse, tvert- imod. Men individens forhold til sin skaper, når samme forhold ikke på noen måte skader hans med- mennesker, det er noe, som staten bør holde sig fra. Hvis kirken sier: »Du skal tro som jeg befaler«, så går den utenfor sit virkefellt. Hvis stalen sier: »Du fár ikke lov til á tro dette eller det annet«, så går den sannelig også uten for sit vir- kefelll. Hadde holdt sig mere fra det enn de kommunislene kommet Det er ikke mulig á ta bort eller latter- har gjort, så var de lenger i dag enn de er. liggjøre det dypeste í el menne- ske, nemlig det å tilbe ulen å Hadde munistene sagt: »Individens for- hold Gud er en privat sak, vi skade sumfundel. kom- til sin eller Gudstro inrømmer til å til- slatssak; la at menneskel er skabt be, det er ikke en den private mann tilbe sin Gud eller la det være, kun må han ikke uløve slike ling som kan være til ødeleggelse for sunnhet og velvære«, så hadde kristen- dommen og > kommunismen hver på sitt fellt kunnet utøve sin innflylelse til gjensidig gavn for hverandre, og den kristne ha tatl med verden vilde imot en slik bevegelse glede. — Kommunismen eller en hvilken stalsform be- som helst annen går selvmord, så vitt jeg kan se, når den vil innskrenke menne- skenes frie vilje på det religiøse område. Dog — de som kjenner litt til volusjonen 1917, kjenner til den Ruslands historie før re- russiske kirkes måle á »evan- gelisere« menneskene på, kjen- ner litt til kirkens Sibiriaforvis- ninger, undertegnet av statens overhode, Zaren, han vil ikke forundre sig over bakslaget i 1917, da mennesker tok forfulgte og forviste makten i sine hender og på menneskelig vis gjengjeldte ondt med ondt. Re- volusjonen i Russland var med menneskelige øjne sett like så berettiget í 1917 som Reaksjonen i Frankrig 1789. (Framhald). Hvor længe skal Færøerne vente paa Danmarks Retfærdighed ? Hill føroyska Student- afelagið í Keypmanna- havn sendir okkum eins og hinum føroysku blød- unum hesa grein: Tilskyndet af Undervisnings- ministerens hensynsløse For- kastelse af Lagtingets Indstilling anganende Undervisningssproget paa Færøerne føler Hitt føroyska (Den Studenterforening) sig Studentafelagið færøske foranle- diget til at fremsætte følgende: Ni Gange har en overvej- Folk benytte ende Del af del færøske Ret lil al som krævet sin Modersmaalet Undervis- ningssprog respekteret. Ni Gange krævet Prg. 7 i køl. Anordning 1912 har Lagtinget af 16. Januar sleltet eller dog ændret. Med hvilken danske Regering tet tilføjer den Lagtinget en saadan Forhaanelse og det fær- øske Folk en saadan Krænkelse ? af dets mest elementære Rel- lighed? Danmark burde dog ikke være det sidste Land til at er- kende den færøske Nalions FE. ksistens: at denne Nation har eet Sprog og kun eet, Færøsk, at der fra gammel Tid paa dette Sprog foreligger en Lit- teratur af nordisk Betydning, at der i Nuliden har udviklet sig en Litteratur paa dette Sprog som danner Grundlag for det færøske Aandsliv af i Dag. Paa Trods af disse Kendsger- Ord- ning, hvorefter Lærerne tvinges ninger at opretholde en til at benytte et Børnene frem- med Undervisningssprog paa Bekostning af deres Modersmual Forhold til ne skadeligt, er i Færøer- fra et pædagogisk Synspunkt, idet det hæmmer Børnenes Op- dragelse og Dannelse, fra et moralsk Synspunkt, idet Lærerne stillet overfor et uløseligt Dilemma enten man bryde med Børnenes Tarv og holde Loven, eller bryde Loven og tjene Børnenes Tarv, fra et nationalt Synspunkt, idet færøsk Sprog derved ind- Plads øvrige lager en mindreværdig sammeulignet med de nordiske, — i Forhold til Danmark skammeligt, fordi det fornægter de her i Landet forlængst anerkendte demokratiske Principper, fordi Danmark, skønt Foi kæmper for den nordiske Ide, herved stiller sig hindrende i Vejen for, at den færøske Na- tion paa lige Fod med de øvrige nordiske kan bidrage sit til Ud- byggelsen af den fælles nordiske Kultur. Vi appellerer til det danske Folk: Indrøm os den Rel, som Í med saa stor Kraft har hævde! for jeres Landsmænd unde: tysk Herredømmet! Lad den fær- øske Nation omsider vederfares den Ret som selv de nationale Mindretal Europa forlængst har opnaaet rundt omkring i indenfor Staternes Rammer. Lad ikke dansk Lovgivning fortsat hindre Færingerne i at benytte deres Modersmaal i Skolerne. Hitt føroyska Studentafelagið. „Dimmalætting“ar vingluta steða. Ein partamaður okkara sendir bladnum linjur: hesar Maktsjúka og hevngirnd teirra, Cabellero's og Franco's, kallar »Dimma.« broðrastríðið suðuri í Spaniu og skoytir uppí: Harrin geri Gud trúgvi eg? kann hon ikki mun á teimum. Nei, so gera mun á teimum nú, hon, sum so lrúliga hevur hildið sína hond yvir Franco såpublødr- uni miklu — sum skuldi verða Spanialands harri um tveir dagar, meðan Caballero varð gjørdur til syndabukk og bannlýstur. — Men hvat síggja vit nú? »Dimma.«, sum fyrr visti alt hetta, veit nú púrasta einki. »Harrin geri mun á teimum,“ suffar hon so tungliga, sum vildi hon biðið Caballero um fyri- geving; hon hevði ongatid viljað Men skuldi hon gera, innistødulomb- honum nakað ilt. hval ini hjá henni vildu hava okkurt ikki stødu í spaniasltríðnum og geva at jólra, og hví so taka teimum lað at lyggja uppá; tí sambandsmenn eru ikki kræsnir. Teir eru jú vanir at fáa steinar fyri breyð frá >Dimmu.c Hvat ið maktsjúku viðvíkir í hon tíverri Spaniu, so trytur ikki. Men hvor er tad nú, sum er so maktsjúkur har suðuri? Svarið eina: Franco og stórmannaliðið! kann einans verða hill Franco og stórmenninir loldu ikki, at fólkið tók ríkisróðrið Í hond; lí leir vistu, at nú fór nógv al verða broytt. T.d. skuldi