leygardagur 12. februar 1938síða 2

AKTIESELSKABET FØROYA BANKI sømmes delte, ødelægges Kedlen, og man har Tilfælde, hvor dette er sket i Løbet Sæson. Afsætning af Kedelsten kan ikke undgaas, men man kan af een enesle hjælpe paa det ved lejlighedsvis at udkoge Kedlen uden Damp- tryk med Soda, idet man saa kun til sidst lukker for Damp- afgangen for at faa en Smule Tryk til at udblæse Sodavandet og Slam. Derefter skylles Kedlen godt med Vand, Dersom man ikke tager Hen- det løsnede renl syn til disse Aflejringer inde i Kedlen, vil for del forste Brænd- stlofforbruget slige voldsomt, til det dobbelte af det normale eller endnu mere. Dernæst foraarsager Sallet en meget stærk Rustdan- nelse og Tæring i Kedlens Jern, og endelig ligger der en alvorlig Hedeflader, hvor Afsætningen gaar for sig, Fare i, at Kedlens derved isoleres ogikke kan kom- me af med Varmen til Vandet. Plader og Rør kan blive gløden- de ligesom ved Vandmangel og bule ud for Trykket, og Spræng- ning kan indtræffe. Hvilke Følger dette kan faa afhænger af mange Ting, men en Dynamitpatron er ret frede- selv er lig i Forhold. Kedlen nemlig oftest ikke bedie for- ankrel, end den vil slynges af Sted som et Projektil, og da er det ikke godt at Naar Vandmasse staa i Vejen. saa tilmed en kogende paa et Hundrede Liter eller mere samtidig sprøjtes tisikoen for Om- ud, maa jo givelserne være betydelig. bør ogsaa bemærkes, at Stor- relsen af Trykket i Kedlen har sin Indflydelse, og samtidig, al Varmeindholdet pr. kg Damp er meget lidt foranderligt. Forskel- len i Varmeevne mellem 1 kg Damp af 4 og Í kg af 2 Atmosfærers Tryk Almosfærers ei mindre end Í Procent. Allsaa: Ked 1) Skaf Sikkerhed for, at lens Styrke er rigligt bereg- net, at dens Indretning ei godkendt. 2) Skaf Bevis Arbejdet er vel udført, idet Kedlen har for, at Attest for Trykprøve og Kfte: syn. Hold svækkes Kedlen ren, saa di 1 1 1 mindst muligt ve Tæring eller Vandet Smeltning og Par U Mellemrum med Soda. Sørg for, at der altid Drift er rigelig Vand i Rust, Overhed- ning, idet udblæses helt efter hver udkoges med el under Ked len, at Vandstandsglus og Sik- kerhedsventil holdes i Orden. 5) Brug ikke højere Damptryk end nødvendigt. Kun ved at tage disse Hensyn i Agt kan man sikre sig en for- svarlig og økonomisk Drift. Naar Kedlen bliver ældre, mua den med passende Mellemrum have ny Trykprøve og Eftersyn, idet Rust og Tæring selv ved bedst mulig Pasning aldrig helt kan undgaus. Niels P. Fjerbæk-Pedersen Mauskinmesler. Her | Hovedkontor: Stiftet THORSHAVN Afdeling: TRANGISVAAG 1906. AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Lørdag 11—2. TAKSTEINUR. Góður, biligur, snotiligur og í fleiri litum fæst hjá Brynjálvur og Eyálvur á Heygum, „Dagblaðið“ og Vestmanna. „reroyatíðindi“, den „sorte-gule“ Drages Haandlangere. I by af Demokratiets Presse- og Talefrihed arbejder den „sorte-gule“ frihed og al Aandsfrihed. Dikta- Mundkurv Erfaringerne viser, al turerne betyde paa for den enkelle Borger, Ophæ velse af den personlige Tale- og Skrivefrihed, Tilintetgørelse af Aandsfriheden, Berovelse af Retten til at leve í Forslaaelse vort egel Ð personlige og individuelle Jeg. pøj og Harmoni med Diktatur betyder kort og godi Udslettelse af det, der er dyre- barest for os: Aandens og Haan- | dens Frihed. Diklatur, Defor betragter vi være sig nazistisk, fascistisk eller stalinsk, som vor Dødsfjende. Kampen imod Dik- taturet er for fol Dette Derfor har de OS Kampen nl 1 Livel ved Diktalurerne. sine sværesle Derfol alle Kanoner rettet imod os er deres første og ornemste Maal Vi Udslettelse af Socialismen, Tilintetgørelse af dens Forkæm pere: kort Proses — en Pistol for Panden eller et Reb om Halsen Haarde Kaar! Men |; Hismen lager Soci dem hellere end at bøj« for Træl- dommen. Demokratiets, Socialismens og totale Udslet Maal fo Diktaturstaternes Fælleskamp. Kommunismens telse er det store TT. D ; 1: A Berlin—Roma— Tokio Aksen | er ikke stærk nok endnu til med Sverdet i Haand at kunne til ) de demokratiske Ret í intetgøre parlamentarisk Men undlade ligheder i de styrede Lande. den sorte og gule Reaktion pan 1 nøen Maade al trække sin« ringre ud efter lemokratiet í disse Lande. Og den den kyniske og paa Maude, al Brug af just 1 den gøl de demokratiske afrettet Rettigheder, som den har indenfor sine egne Grænser. Den benytter Skrive- og Tale- til at sjofle, nedrakke friheden og forhaane de demokratiske Rettigheder, samlidig som den selvfølgelig tiljubler og ideuliserei Førerprincippet, Absolulismen, Og den »sorte—gule« Drage er energisk, det mua man lade den. Den skyr ingen Midler, og ingen Ofre er den for dyre for at naa rage for Afskaffelse af Presse-, Tale- og Handle- Paa saa godt som hver Maalet. eneste Afkrog har den sine Følere, sine Skadedyr ude. Ogsaa her paa vore smaa fredelige Øer har den »sorle- Drage plantet sit ødelæg- Ukrudt, del gule« gende der anstrenger sig paa allerkrafligsle for at (8) > í odelægse den demokratiske Fri- heds og maulerielle Rettigheder. Denne Kendsgerning er vi RH | ikke blinde for. Hovedorganerne for den >sorle Drage, sluge Haar nordenfjords, gule« der vil Demokratiet med Hud og er >Dagblaðið: og »Førovalfdindi«, søndenfjords. | L af Pressefrihed udspyr disse Blade den demokraliske den ene uhyrlige Krønike efter den anden om Socialismen og Demokratiet. Det er Synd at paaslaa, al det er nogle dygtige Herolder og Stridsmænd, den »sorte—gule« Drage har plantet her oppe. Men Lov til at Alle demokraliske og frihedselskende de skal dog ikke faa 1 Færinger skal vide, hvor de af Demokratiet forhudte Drages Repræsentanter er at finde. Del er vor Pligt at berøve det læsen- de Publikum al Tvivl om i hvis Tjeneste f. Eks. »Dagbla0did« og »Førovatidindi« slaar. være Titel Hver eneste Læser bør klar over, at den rigtige til disse Blade er: „Den gule“ Haandlangere.“ „sorte Drages Det er formentlig endnu nok til al de Forslaaelse af »Das bibringe Læserne den ful bluðið<s 1 og »Førovatidindi ndsskade- e Virksomlied VIKAN idi«, ilaliotrol- »Enrico Gismoi arin, sum Í hini vikuni kom á Havnina eftir fólki og salti, liggur her enn. Tad vísti seg al vera neyðugt at valu um ymist Í maskinuni, og væntast hella ikki at verða liðugt fyrr enn í kvold í fyrsta lagi. Við »Dr. Alexandrine« fór hósdagin til Keypmannahavnar harra P. Hansen fyri trolara- felagið »Kimbil«. Vágbingar ar- beiða eisini fyri at fáa ein trol. ara til Vágs. Frá Tvøroyri frættist, at A. T. er farið undir atroyna at fáa ein trolara aftrat, Feroyskur sorgarleikur. Av N. A. Ejdesgaard. (Framhald.) Millum fólk hvussu gott ljósmammur høvdu var ofla hildið, tað, og sjálvt í almennum blød- um kom tað sama fram, og al sumra teira lonir lógu um 6000 kr. árliga. So lítið kendu fólk tå til virki og lønir teirra. Bert ein einasti maður á For- oya løgtingi tá í tíðini sýndi í orði og starvi sínum, at:hann » hevdi hugsa mikid um slarv ljósmammurnar og kor teirra og taladi gløgt og djarvt mål teirra á lingi — men eingin tók undir við honum — (vørlur ímóti; hann var háðaður fyri lað — eisini í bloðum. Hesin heiðurs maður var hin so kallaði Óla Degn. Sum tann ordans maður hann var, var síður hansara oftast at ganga í tuflum og reinum, penum roðskógvum; tinggólvið 2079'/ 187 2439 162 25051, 1909 1910 1911 80 80 185 SO vildi hann íkki dálka. Eisini fyri hella fóru fólk við hånis- ligum orðum um hann, hvat so annars orsøkin hevir verið, um ikki kanska hin innsta: virki hansara fyri at lætta um hini nívandi kor ljósmammurnar; ti lað, al oyskar lutir, skuldi ikki orsaka fólk al kunnu Foroyingur nýtur før- håna hann fyri, tí so vil viðganga at vera Men um møguligt verri; spell er, at ókulliveraði. »naggid« er lalur løgtingsmanna ikki eru steinograferaðar; nú er ógjorligt Men al eftir mangum ordadråtti seinasta at granska tær. døma år á lingi er tað ikki legið, um fólk kunna lesa tað, sum har er sagt; lingmenn eru ímóti, al tí valla vildu tingmenn sjálvir tå lisið dóm almennings um roður teirra. Men hvat er at siga til hetta? Granskið mannin á pallinum! for- Næst ljósmammuni á Tvoroyri hevdi frú Hansen mest løn. laka Her loyvi eg mær al 3 ára dømi úr protokol hennara: 567 338.70 323.70 317.80 228.30 218.30 247,20 542 565 Eftir hesum hevir frå Hansen | jordemoder i 1919, endskønt der ikki fingið 10 oyru um líman jesi verri vóru árini | árini, og Undir verdaldarkrignum kom lønin niður á 2 oyru um Hetta So liggur nær við alspyrja: límuan. var altso í Havn- ini oðrum Hvussu var so vorðið í distriktum? Tad kemur møguligt seinri. Men kvinnurnar kendu óivað betur ljósmóðurkorini heldur en ling og ríksdagur; lí >Dimma- lættinga 1919: »Hvor der efter Loven af 1878 Distriktsjorde- 1880 være 3 Folketallet i Distrikls- skulde mødre, og 1474, er val nu enn H. A. Djurhuus Sjónleikarhúsið í donskum blað. Hitt í Foroyum fyri sínar blaðgreinir kenda og ymist umlókta skaldið Olaf Linck social- skrivar f danska demokratiska bladnum eina grein har ogsua el Tenter« Í greinini »Hjemmels Søndag« »Færingerne eru myndir m. a. av skald- H. A. Djurhuus og Sjónleikarhúsinum. Vil prenta her uppaflur megin- inum parlin av greinini: Jeg havde lagt Mærke til ham, allerede da »Tjaldur« lagde til ved Havnemolen, ved hvilken Lejlighed en stor Menneske- mængde møder op for at byde tæller men Færingerne mange Mænd, denne Skikkelse ragede endda Velkommen. velvoksne godt op over de fleste, og den 2931 Arbejdet bliver i 1916 i dette Distrikt var [Indbyggere uoverkommelig! Hvis Jor- demødrene fik en Løn, der stod i Forhold til deres Arbejde, vilde der ogsaa melde sig flere Elever til Uddannelse, sauledes at Di- strikterne vilde kunne besælles efter Lovens Bestemmelser. Men som Forholdene er nu, gaar ingen ind til Gerningen, der er klar over, hvad det gælder; Ar- bejdet bliver uoverkommeligt andre end dem, som har et Helbred, at taale alle Strabadser,« (Framhald). fol de kan san godt bredskyggede Hat paa de hvide Haar gav yderligere et Stempel, der uvilkaarligt fik Manden store mig til at Det Digter, spørge, hvem var. var Færingernes Hans Andreas Djurhuus, der er Lærer ved Realskolen í Thors- havn. Fjorten Dage senere modle jeg Nat »Dronning Alexandrine« ham en Gaden. paa havde paa sin Rejse til Island anløbet Aftenen. sent om Thorshavn Ved Byen svært ved at komme i Seng, disse Skibslejligheder har fordi Postvæsnet holder aubent en Naltetime for Udlevering af og Aviser — og Kl. I mødtes Djurhuus og jeg uden- for Posthuset. I den herlige lyse Sommernat fulgtes vi ad til hans Hjem i Byens Udkanl, og den hans Breve Samtale, vi siden fik ved Skrivebord, varede til om Mor- genen. Jeg bad H. A. Djurhuus for- tælle danske Læsere om det Kul-