Sosialurinarkiv
Sosialurin 1938-02-26, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 26. februar 1938síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Føroyskur TAKSTEINUR. JORDE STEVENS EL. sorgarleikur. Góður, bíligur, snotiligur og í fleiri liíum fæst hjá o Få 8 Brynjálvur og Eyålvur á Heygum, Fiskimenn, Vestmanna. Ár K.A. Bjárspaard Om. arbeidarar Alt, sum ljósmammurnar Bryggeriet Stjernen NN MXR Bryggeri, Malteri og Mineralvandsfabrik o 0 0 60 haldið og lesið „Feroya Social-Demokrat', ið er tykkara blað? skrivuðu í strfdnum fyri betri korum teirra, er huglukandi og málli festa røtur í hugsandi valdmonnum. Mangt av lí er galdandi enn í dag — ikki bert í teirra, men í oðrum forum við. & NERNNNISOP K NHH Her skal takast eitt sálarligt motiv teirra frá 1919: »I 1878 kunde Jordemodrene i 0000 ; | holde sig hele og rene — om oo 0 Y Kun med rustfrit Staal kan epnaas en e fuldstændig hygiejnisk Løsning. ikke standsmæssigt; det var Hetta um alt Danmark gitna virki eiga arbeiðararnir í Danmark. på; Allir arbeiðsmenn eiga at styðja hvøun annan. De s rv Hetta er ein løg, sum hver upplýsíur og ment- | tarvelige í Tøjel. Senere har det | aður arbeiðari ikki á nakran hátt vil bróta. X vist sig vanskeligere at skaffe Tú, upplýsti feroyski arbeiðismaður og slitmaður, Lonnen den Gang ikke tilstræk- Til det moderne Køkken hører: Køkkenborde med indbygget eller løst Vask, - endvidøre Dørgreb og Knager, alt i rustfrit Staal. — — -+ -= — kelig. Efter 1900 maatte man for at efterkomme Uddannelsesordrer- ne knibe af Mandens Fortjeneste for at kunne være rene om end det nødvendigste til Livsophold m. m. Og under de nuværende Forhold kan de fleste Jorde- — Skinnende selyhlankt, — skal aldrig pusses! — mødre med deres bedste Vilje | eigur ti hverja ferð tú skalt hava eina øl, af ; ikke holde sig saa rene og ube- | krevja at fåa arbeidara ølina: | Nærmere Oulystiager ved Vhels:handjerer eo more | | : , Edw. Smith, Thorshavn. — Telf. 233. ørte af forskellige Ting í eller | 4 4 rørte a bi elli: il | er | Stjernen. udenfor Hjemmet, som Jorde moderen burde være fri for; | Sy ýr SX XX Ýr ýr ÝR der gives for Tiden ikke noget | FØROYA VANLUKKUTRYGGING 3 Arbejde, som de fleste Jorde- Og nu vore Hjem! | ikke komme til Skade saa alvor- ligt, at nogen anden maa kon- | Skal nakar vanlukkutryggja seg sjálvan ella onnur, boða frå vanlukkutilburdi ella fán skil uppá annað vanlukkulrygging við mødre paa Færøerne ikke er tvungne til at udføre, uanset Enhver Husmoder ved, at jo 3 ter pp ; eller mere hun er hjemmefra, des | stitueres, eller en ny uddannes; | „eri i ; á : , Fe mo | GE om det er mindre eller mer Í | : | víkjandi og situr ov 6høgliga fyri til at kunna venda sær beinleiðis HR farligt for de fødende Kvinder, | Værre el det for Hjemmet. Enten | det vilde betyde forøgede og | til Iryggingina, vil hann hjå einumhvørjum av umbodsmonnunum FED a fosde san <bant | , det nu skal passes af Børn eller | uberegnede — Udgifter, hvilket fúa lagt sær lag á og eisini fáa goldid limagjald sítt. É Í ] da Jordemoderen, skønt nun el | ? » | FORE DI + 1 | | á. og bliver en Klods om Benet | der, som ikke er hell paal ({Q- | vilde vær« kedeligt. Men det | Umboðsmenn eru: I . ; 1 i | . x 1 gg | , ri .; ri: thu ; paa sin Mand eller en anden, live, saa vil alle økonomiske | arme Menneske, som kom til | B. Mortensen, sóknarfúli, suduri í Vági. | HIF P der maa holde hende oven | Husmødre forstaa, at mens hun | Skude, vilde, saavidt Jordemø- | K. Djurhuus, sýslumaður, á. Í voroyri, > HE || . I H. Edw. Hjall, brævasavnari, á Sandi, OB Vande, dog forsøger, san godt | tjener en 10 Kr., taber hun ved | drene kender Samfundet, blive | Chr. Larsen, sýslumaður, í Sørvågi, i fr Á hun kan, at holde sammen paa | SIR Fraværelse flere Tikroner i | skubbet til Side for at falde sin | H. pm kassameistari, í Vestmanna, pe S. P. úr Konov, lærari, við Golugjógv, og ie t ved al of Hjemmet. Og svært er del ogsaa | Familie til Byrde for Resten af | På SD a0tog“: OR : hjemmet ved at arbejde, oftc 5 . | | A. Ellingsguard, brævsavnari, á Eiði. tk: over Evne, da Tjeneslepigehjælp | fol Jordemoderen at komme fra | sit Liv. | | RER ikke kan faas, eftersom Pige- | et velordnet Hjem ofte træt | Pette har hidtil været defær- | Ólryggjaður maður gloymir skyldu sina móti sær sjálvum h Le i si das, Eerson £ i rig Lø ; Á Á | ; i me: ; | øske Jord Ires Lod. Og de | konu og børnum ella ødrum, hann hevur ábyrgdina av, og ei r lønnen maa variere fra 300—360 forvaaget til sil eget for øske Jordemødres Lod. Ug dt harfyri ikki fullgóður si felngsli .H rer Í rvaging. áðrenn 1408 a varie! | harfyri ikki fullgóður samfelagslimur. Hugsið tí um trygging, áðrenn R þv Kr. om Aaret foruden Kost og | sømte Hjem; da blivet Træthe- | ordemødre, som ikke tør staa | ov seint er; og Vask; det har ingen Jordemoder | den mere overvældende. | ved sine engang givne Løfler í | — — i | p i ; Baad til Og hvor mange Gange bliver | Jordemødrenes og de fødende | Ág + Her bliver Faren: Barselfebei vi ikke kaldt ud, naar Vejret | Kvinders Interesser, vil nu blive | #85 ÆD MIÐ MD. MM MEE» + Í + for den Fødende, Stivkrampt raser saa frygteligt, at vi ikk« | foraglede Ma de af færøske og | "8 til Barnet venter at komme med hele Lem- | danske Jordemødre og senere < P E J L E 4 i go 14 1 . »lp } lp 1 of i | + 8 í Nu spørger vi Jordemødre mer, ja, maaske ikke med Livet | af hele Landets Befolkning. of | Har Færøerne Rand til at | til Bestemmelsesstedet, og de | Det er derfor den største | i forskellige Udførelser og Størrelser. ; | it i ] i tl i » | ! 1, ste sine fødende Kvinder? | smaa Børn bønfalder Moderen | Tjeneste, vi Jordemødre kan ruste SOS SVIÐI BVOSE | Rammer Rammelister | | e de fæ ka Kvi | c í á . | i 5 Har Manden Raad til at miste | om ikke at gaa. Moderen man | gøre de færøske Kvinder, som V | 1 I skal føde, at opsige vore Pladser; 4 sin Hustru eller Børnene deres | dog ufsled, fulgt af Børnenes | SK4 s At OPSIE i ' | Bill d ví d BR i el, maa der ske en Fo | 92 4 illeder indrammes. =- =- + Moder. naar del kan undgaas? | Graud, ofte ud i den bælgmørke | for san maa der ske en Vol í ; + , Á ' r | 1 . så Er der ikke nok som dør, hvor | Nat, hvor Stormen nægler os andring til det bedre. Og hvis | Í ; fyldes, | Telf. 308 A. EIRIKSTOFT i po Redi In! el Ú 18 aen Í enesit CI tændt ] vøle Jordemødrenes Krav opfyldes, | Felt. 309. 5 . på K Telf. 309. SÅ h, } £ I hn H J , VE : Á | 1 Vi lordemadr:( mn: r. i | kunde vise os | kan Landets fødende Kvinderl|. mee …—… 0 - ar Landet har ikke Rund lil saa De Mødre, som har slanel ved | Yære sikre paa, at en hel Stab á i VW i; ! Í. I uopretteli e 1ub. et af deres Børns Dødsleje, vil | af legemligt og moralsk sunde | TTT Une I Tr í så ! 1 el | alt Kvinder vil søge og blive ud 5; i fe: En gennemgribende Reform | Hnde det haardit, al Barnet skal | MVInder + ” 5 re , Ó WE Á i Jav ;armenn 6 er her ubsolut nødvendig. gaa bort oO ønsker helsi, at | GINnest til Jordemødre. a n a a eiga at styðja felagsskapin við at melda seg inn í javnaðarmarnafelogini. | | I Í Í þ 4 Og vore Mænd eller dem, som | i Í ; har holdt os oppe til Fordel 1 *g t i dør Barnet ofte, og Moderen ei P flestes Honorarer været lidl | z Barnet skal leve. Men desværre | ; £ á ; | Efter Midten af 1918 har de | nedbøjet af Sorg herover. Men HÁ i" for mt 1 har ikke sparet | led | j | Pligten | større end før, og nu i 1919 har | Teir, ið ynskja at gerast limir í FH IR sig selv. Men det er ogsaa gauel | ordemoderen maa, naal gien Í enkelte Honorarer været san | N 7 t J Ø Í | U 13 ud over vore Born, som ifolge | kalder hende, forlade sit Bann | store, at ingen færøsk Jordemo- W sen RA hive ar É í ja deres Intelligens var berettiget | med blødende Hjerte, med Bal | der har drømt om noget ligner: biðjast venda sær til kassameistaran i Så > til en Uddannelse, som betryg- | nels bedende og paa samme Tid | „ Men hvorfor skal den almín- J. P. Henriksen, Torshavn. TH u gede deres Fremlid. | forundrede Blik over, at Mode- delige Befolkning først faa Øjne- ; Á Nu kan Børnene altid, naar | ren tager af Sted. Og hændt er | ne op for Jordemødrenes Til- o r 6 4 #1 de vil, bebrejde deres Modre, | det, at hun kom tilbage til Bar- | sidesættelse? Ke io fra teimum i: : naar disse er udslidle og falder | Nels afsjælede Legeme | Kan vi Jordemødre ikke med 9 ÆÐ ; 3ornene til Byrde, at det Sam Det er ikke mindst haardt. | Billighed kræve, at Landets Til- , 14 ATI RV. fund, paa hvis Alter Børnene | Men hvad bryder Sumfundet | lidsmænd, Laglingsmændene, sum lýsa Í FØROVA S0C1AL-DEMOKR 6 er ofret, maa forpligtes til at | sig om sligt, naar det kun an- | forst skal forstaa, at Jorde- | = ErIN NS K sørge for Mødrene | gaar en færøsk Jordemoder, | mødrene — skønt Kvinder Utgevarar: Javnaðarmannalelog 4 Bebrejdelsen er berettigel, men | hendes Mand, Børn eller Hjem! | ogsaa maa bruge flere Penge Blaðstjórar: P. M. Dam, Tvøroyri, Ábyrgdarmaður. Ø det er derfor ikke mindre haardt | Det er virkelig af underordnet | til Livsophold m. m. end i P. K. Mouritsen, Tórshavn. for Jordemødrene. | Betydning. Kun maa hun helst | 70erne?< (Framhald.) Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn.