leygardagur 26. november 1938síða 2

allar hugsanir, ið vinnulívsins | Poul Niclasen menn sjálvir ganga við til reformering og uppbyggjan av vinnulívinum. Tað er beinleiðis ert at klikkja Stauning fyri hesa vinahond. A. Samuelsenn gav Dam viðhald í tí, hann segði um >Erhvervskommis- sionen<. Tað kom ann uppá, hvat »Erhvervskommissionen« avrikaði, um vit skuldu koma at takka ella lasta. at Jóannesi Paturssyni, at hann Hann fanst vildi nú leggja seg undir kong. Fyrr, fyri 32 árum síðani hevdi Patursson bara viljað haft við ministeriid at gera. talaði um, hvussu ring láni- líkindini helt, at tað mátti borið til at bygt ein vóru. Hann »trimpul« á sparikassan, tað vil næste Fiskerisæson siga, fingid sparikassan at longt um upp 30—40 ár. Hann helt tað vera blóðskeivt at sionen, lå hon var sett fyri at lánini til eini grýta á »Erhvervskommis- nakað skuldi gerast fyri okkara vinnulív. (Málið fór í nevnd aflaná ein ordadrått um »Erhvervskom- landsnevnd, løgtings- fr.) mission«, ræði o. s. Vetrafriðing. —— Hart stríð um Gráubók? Légum »Jordbrugets Fremme« — jardaumskipanina — er aftur í ár til Bondurnir viðgerðar á logtingi. hava sum verið hjá kongi eins og alla aðra staðni fyri at fáa lógina avtina. >Dálin reyk úr hverjum lumma,“ sum lad sigst í kvæð- num, og so fór Jóannes Paturs- son til kongs. Béndaferdina til Klakksvíkar minnasi øll. Hon endadi vid, at bøndurnir bóðu justitsministarin um fyri- geving. Aftaná tað eru teir komnir til løgtingid, sum teir hava roynt at ganga uttanum, og biðja nú løgtingid broyta lógina til frama fyri bøndurnar. Samstundis kreyja traðarmenn at lógin verður broytt soleiðis, at hon gongur teimum meira á | meti, sum hetta brævið prógvar, ið beint nú er komið til løgtingid: >Til Lagtinget. Vi undertegnede Trømænd tillader os ved nærværende Skrivelse at anmode Lagtinget om velvilligst at tage under Overvejelse at ændre Bestem- melserne i Lov om Haugers Styrelse og Drift m. m. af 18. Maj 1937 og Haugens Græs- Ð ningsret for Faar paa Ind- marken derhen, at det mod Godtgørelse, fastsat af det gøres muligt Betin- Offentlige, kan for Trømanden uden gelser at kunne udkøbe Vin- tergræsningsrelten paa sin Tre. Støtte tillader Som for dette An- dragende vi os al anføre blandt andet: 1) at det rende Forhold er umuligt at under de nuvæ- holde en intensiv Drift paa en Jordlod, som Ejeren kun har fuld Brugsret til i ca. * af Aaret, 2) at Færøerne som Helhed 12 lider Tab ved den nuværende extensive Indmarksdrift, idet det er nødvendigt hvert Aar, væsenllig foraarsaget af Vin- tergræsningsretten, at indføre ikke alene Kartofler og Grønt- sager, men tillige Hø og andre Landbrugsvarer, og 3) at en væsentlig Aarsag | kunnugt | | | | til den sociale Spænding, som for Tiden er paa Færøerne, sin Rod deri, at har mange af de arbejdsdygtige af Befolk- ningen finder sig nødsaget til at Landboforholdene forlade sin Bygd, hvor er ganske Middelalderlige for at søge at skaffe sig det daglige Udkomme ved tilfældigt Arbejde i mere købstadslignende Pladser. Da Spørgsmualet anser Løsningen af Markfred Færøerne for at være af vi om paa stor Betydning og ret indgri- og bende i Befolkningens Ve Vel, vil vi gøre, hvad vi kan, for ad lovlig Vej at faa det bragt til en heldig Løsning. Alle har lagt Mærke til den Flugt, der er fra de mindre 3ygder til større Pladser, og ingen kan undgaa at lægge 5 5 85 Mærke til det uhyggeligt lille 3ornetal, der er i de mindre Bygder og Smaabygderne, medens de større Pladser hvert Aar er nødsagede til al udvide deres Skolevæsen, lige- som de fuldstændig nedlagle og affolkede Bygder med for- taler deres Vi Punkl, om trinlig Indmark alvorlige nærmel det det være en faatallig Befolkning Sprog. OS skal med et primitivt Faarebrug, der skal benytte den frugtbare færøske Jord, eller om der skal gives Plads for Menne- sker til at ernære sig ved redeligt Markarbejde og Fi skeri. Vi er fuldtud indforstuael med det dygtige og Samfunds- gavnlige Arbejde, som Lagling tigsdag har og Regering og gjort for færøsk Landbrug ved de nylig i Kraft traadte Landbolove, samtidig takker det hidtil opnaaede, maa vi beklage, at men som vi for der ikke í de nye Love, som paa saa mange Punkter er til største Gavn for Smaabrugeren og den jordløse, ikke er med- taget nogen Bestemmelse om Markfred for Trømanden. Som Rest findes endnu den Bestemmelse, en fra Huskarletiden at Fæsterens og Odelsmandens Bekendtgørelse. Det bekendtgøres herved, at alle Fiskere, som kommer til at fiske med Fiske- fartøjer fra Suderø, skal mønstre under Kontrakt fra Suduroya Fiskimannafelag, samt indbetale Kontingent til Suðuroya Fiskimannafelag. Suðuroya Fiskimannafelays Love, Suðuroya Hjælpekasses Vedtægter vil efter Ønske kunne faas ved Henvendelse til Formanden eller Sogneformændene. Vaag, den 2. November 1938. Suðuroya Fiskimannafelag. Tip-Top harraklædningar og frakkar eru vakrastir, halda longst og eru bíligastir eftir máti. J. O. Reinert, Torshavn. - Telf. 328. Havnarbasarurin hevur nógvar góðar, vakrar og biligar vørur, vælhøskandi til jóla- gávur og lílíkt. oyr. — Meturvorur, medium og ternugt stoff 65—140, silki frá 95—330 oyr. pr. stout frá 40—95. Umframt hava vit vørur til húsbrúks fyri 45—95 Blomstrugt og m. Tygum fáa besta úrslit við at keypa í Havnarbasarinum. NB.! I jolamånadinum gevst avslåttur vid keyp yvir 10 kr. Vitjid i toystovu okkara. Har finna tygum tað, tygum ynskja tygum til jóla til serliga lágar prísir. Nýkomið stórt 3 úrval av vøkrum og $ vr 6dum damufrakkum frå 32 kr. og uppeftir, revapelsum frå 26 kr. og uppeftir, harrafrakkar frá 62 kr. og uppeftir, regnfrakkar fyri kvinnur og menn, troyggjur og jumpers í øllum støddum og ymisk sløg av vøkrum góðum og undirklæðum, støddum umframt onnur toyir. Ordrar frá bygdum sendast. Arbeiðaranna trolaradrift, telf. 5. Faar skal have fri Raadighed over Nydyrkerens Indmark de '/,, af Aaret. Foros Nydyrkere er det af fundamental Betyd- ning at kunne have Markfred, og til at købe den Ret, som Faarelejere vi vil have Lo ud- og Faareejere formenes al have til den af os erhvervede vil bort fra den Vi gamle Synsmaade, al det er Jordlod. af Nande og Barmhjertighed, at vi i det hele taget faar Lov til at dyrke et Stykke af Fær øernes Jord, vi vil bort fra Tvang, men have Frimunds- kaar vor Jord. Den paa skelsættende Bestem- Markfred blev ikke taget med i den gamle Trølov, Mænd ar- bejdede for Tanken, og mang melse om uagtet udmærkede ler ogsan i de nye LOVE, uagtet to saa ypperlige Færin- ger som Digteren Landbrugs- konsulent R. Effersoe og Amt- Landbo- kommissionsbetænkningen af 1911 har udtalt sig stærkt for mand Bærentsen i Tvøroyri. Tanken. beklage, Skibs ved a at mange glade Arbejde, mel have en Jor« hjemme, og af Nødvendighe« Lyst mei haarde Liv barnatoy i ymiskum telf. 5. Denne Undladen er thi vi ved at fiskere ikke det vilde er t være ved i hellere llod for sig selv disse, som ikke 1 af den bitre I skal friste det kan paa Søen, meget hurtigt komme ud for lægge Skylde ikke altid er Efter vores en væsentlig mindre gode hos os selv, Tiderne ikke vore Landb« al blive Samfundsfjendske og n for deres fejl- slagne Liv, paa Forhold, som de rigtige. Formening ligger Skyld for den sociale Tilstand idet vi gennem har villet ændre forhold og har derved afskaarel den arbejds- Del fra at skaffe villige Tvivl om, al fanet sine La bedrede i den af Befolkningen sig den Indtægl, som kan indvindes ved rutio- nelt Jordbrug. Vi er ikke i havde Færøerne ndboforhold for- Tid, da Dan- mark og Norge fik sine, eller havde vi faaet Markfred ved Trøloven af 1894, saa vilde Landbruget ikke langt tilbage som det gør den Dag i Dag. Det ser ud til, at staa saa det bliver den færøske Trø- mand, som kommer til at ud- føre den væsentligste Del auf Nydyrkningen paa Færøerne, vi anmoder derfor Lag- at Ordning, at Trø- og om hen den man tinget arbejde imod manden kunne komme til at sidde som en fri Mand, af Bestemmelser, paa sin Jordlod, uhindret utidssvarende saa han med Rette kan komme til at føle sig som en fri Mand í et frit Samfund.« At brævskrivararnir — teir føroysku tradarmenninir — hava oll skilafólk á einum máli um. Tí hvat meining rætt í lí, eru er í tí, at traðarmenn bert eiga trønna 9 ? mánaðir av árinum ? — ella at Føroyingar novdast at innføra fleiri tons av grøn- frálíka væl trívist tað fær frið fyri seyði um veturin? — ella vokstri, sum í Foroyum, bert at innføra eplir og ennlá hoyggj?!!! Hetta eill at her má broytast beinan vegin. er so ræðuligt skil, Íslendingar og aðrir meta okkum fyri djórapínarar — djoraplågarar — tí vit lata seyðin liggja úti um veturin í kavaroki — og tað er meiningarleyst. Hvussu mong hundrað ella túsund av seyði, ið liggja deyðir í raki um várini, er onskriligt at hugsa um, og alt tað virðið, ið her fer fyri skeytið! Her má broytast soleiðis, at jarðaeigarar og bøndur — fáa studning, soleiðis at teir kunna gera seyða- traðir við húsi til seyð og hoyggj. Tá fær hver sítt. Traðarmenn fáa frið al dyrka og hinir fáa ferðir seyðinum nógvar meira nyttu av — og djóraplágan minkar ella heldur uppat fyri ein stóran part. Hetta skilafólk, og øll, ið vilja fólki verður at gleða oll og landi væl. Men teir bøndur, sum nú í langa tíð einki annað hava gjørt, enn elvað klandur og øsing millum Føroyingar og víðari — sigst tað — í Tysklandi kanska og í Noregi o. s. fr., teir hava nú fingið meira at rumla Men at Foroyingar megu venjast ganga ganga í verða við. harvið er einki gera. til menn at somu leiðir, sum oðrum londum. liggjandi á Annars vit maður undan knøunum manni — bøndurnir smokka longri niður, og eingin annar fær dyrkað fyri teirra hungurs- slungna seyði, ið eins og svangir úlvar er ein sonn plága fyri traðarmannin. Traðarmenn vilja rinda fyri vetrarfridingina, og kann hesin peningur hóskandi nýtast fyri seyðahús og tílíkt, og eisini má lað almenna — stalur og løg- ting styðja bøndur og óðalsmenn við peningi til hetta endamál, so landið kann grønkast fyri uttan at minka um seydin — tvorturímóti. J. H. Danbjørg.