leygardagur 18. november 1939síða 2

til eitt heilt annað úrslit enn tað verunliga. Tó letur hon vera vid at burtur- forklára, at tað vóru javnaðar- menn,sum reistu og útarbeiddu árnir skulu koma hitt fyrsta uppskotið viðvíkjandi minstulen til fiskimenn. Tað er altíð nakað av eini balnan. Í móti okkara uppástandi, at fiskimaðurin fær peningin úr kontantbelalingar grunninum sum ein rætt í kraft av lima- gjaldinum og ikki sum eina náðigávu, citerar hon úr um- taluni í erhvervskommissiónar álitinum, hví peningurin ikki nakrantíð av fiskimanninum, tå hann ikki skal = afturkrevyjast hevur nakað. Har sigst at tjent nevniliga, at tað ikki nyttar krevja peningin goldnan aftur, tá ið fiskimaðurin einki tjenar og harav einki hevur at betala við. Í hesa erhvervskommissiónar ásannan av fiskimannsins smáu betalingarevnum roynir ,Dimma- lætting' al leggja, at fiskimaðurin ikki fær peningin sum ein rætt men sum eina náðigávu. So fullkomuliga rong henda út- leggjan er! Tuð er júst ásann- at fiskimadurin ikki kann afturrinda peningin, lá ið anin av, hann ikki ljenar nakað, sum gjørdi, at erhvervskommissiónin skjevt uppá ut orðna kontanl- belalingargrunnin uppá eill tryggingargrundarlag. Við at 25 kr. um mánaðin, rinda meðan hann burturi, hevur er fiskimaðurin tryggjað sær al fáa 80 líð. mánaðin hesa ið tryggingarpremiu, fær kr. um hevur rindud og hvor, g peningin — í sjúkdómstilfelli skadagjuld — goldnan sum ein rætt. Hetta skilja oll Tað er til lítlan »Dimmalætting« at menniskjur. heiður fyri hon roynir at royngja her og skaða málið, sjálvt um tað er fyri at forða fyri, at javnaðarmenn skulu vinna sómdir og samkenslu millum fólk fyri tuð, ið teir í hesum máli hava gjørt fyri fiskimannin. Tá id ein lesur, hvat ið sjálvur um loglingsformaðurin sigur kontantbetalingar grunnin, må ein undrast á, at »Dimma- lælling« kann vera so rangverg. at hon orkar púra ut avsanna, at hjålpargrunnurin kann koma at hjálpa sjúkum fiskimonnum og leirra familjum, meðan leir eru burturi. Á tingi helt logtingsformaðurin Poulsen í reðu síni um hjálpar grunnin, at við kontantbetalingar- grunninum høvdu fiskimenn fingið eina munandi hjálp í sjúkratilfelli umborð. Kom so hjálpargrunnurin, ið tingid við- tók, vildu vit kunna hjálpt ringin runt, so bæði sjúkir treingjandi langfarafiskimenn og fiskimenn heima komu at hava alstoður at fáa hjálp og stuðul. Harrn fólkatingsmaður sam- bandsmaðurin J. Poulsen er so statt av aðrari åskodan kontant- betalingargrunninum viðvíkjandi enn Hvussu ber hetta til? Er tað tí, at harra »Dimmalætting«. Poulsen í linginum í ordadrått- inum um eitt sakligt mál bert hugsaði og talaði sakligt, meðan kennir »Dimmalætting« seg kallaða til at hylja og káma burtur eilt fyri fiskimannin gleðiligt úrslit avjavnaðarmannu politikkinum ? Fólkatingsmaðurin er allso vorðin varur við, at kontant- betalingargrunnurin eisini kann koma at verða ein økonomiskur fiskimannin undir stuðul fyri hansara forljenastuloysi umborð vegna sjúku ella annað óhapp. Henda fólkatingsmannsins falun av málinum er bein. >Dimma- tað ranga Í sæð g lætting« mátti at nokta hetta, lá ið hon tó må viðganga, at kontantbelalingar grunnurin, skipaður soleiðis sum ætlanin er, vil koma at rinda 80 minus 2,5 kr. um mánaðin til allar fullliknar fiski- menn (trolara- og fastlontir fiskimenn eru undantiknir), og al hesin peningur vil verða goldin ullan mun til, um fiski- maðurin av sjúku ella aðrari orsek ikki kann taku lut Í fiskiskapinum og tjena nakað. Vil kontantbetalingar til hava ongalíð sagt, al grunnurin røkkur sjúkar fiskimenn heima. Men gongur tað av juvnaðar- monnum reisla og útarbeidda stóra hjálpargrunnsmál ígjognum niðri, so kunnu vit eisini hjálpa leim sjúku treingjandi fiski- monnunum heima. Rentupen- ingurin av hesum grunni var » røknadur at geva til býtingar millum treingjandi fiskmenn stívar 25.000 kr. Danskur drápsmaður fongslaður fyri livstid. Øll eiga enn at minnast hina óhugnaligu hending, sum fór fram í Keypmannahavn í summar: Ein 7 ára gomul genta, Gurli, var horvin. Í fleiri dagar leitaðu í hundraðvís av politistum eftir Fólk hugan av, at her var hent nakað henni. høvdu var- meir enn ein ólukka. Og so var, hon var funnin sum lík: Vald líkin og myrd. Hetta ræðuliga brotsverk øsli alt landið langt út um landamarkini. um sinnini og upp Brolsmaðurin, ein 36 ára gamal sjómaður, varð beinavegin fastseltur og viðgekk illgerð sína. Hann gjørdi ringasta brotsverk, ið Og dagarnar hevur hann fingið sín 8 g hugsast kann nú um lógarinnur strangastu líð, dóm: revsing fongsul alla ta 5 Ía) honum er lív lagað. Fra Fredag Morgen den 1. Læg Mærke til Priserne for PHILIPS Radio i denne Maaned: December er de: 180 L, ROMANCE Univ. Kr. 240 285 680 L, SERENADE - 315 360 | 735 L, LARGO — - 895 435 895 X, FANFARE Veks. - 600 660 | samme til Jævnstønm - 635 700 722 X, FANFARE GRANDE, me | Radio-Grammofon, Veks. - 1250 1375 | samme lil Jævnstrøm 1285 1415 756 B, Batterimodtager med Hellesens og Akku., 6/77 Rør - 340 124 | 292 V, Vibratormodtager 360 HO 6 V. Bil-Akku hertil 14 {4 NOVEMBER 18 Lørdag Idag og denne Maaned ud saalænge Lageret ræk- sparer De Tolden og Køb idag, ker Prisforhøjelsen. 9. november skrivar »Social-Demokraten« : Et gammelt færøsk Ordsprog er dette: »Seyda ull er Føroya gull« — Faareuld er Færøguld, og det er blevet højaktuelt for | Tiden, fordi Fiskeriet kalastro- falt og Brfolkningen mere og 9 har svigtet pan Færøerne, mere er henvist til at skaffe sig Livels Ophold gennem Forarbejdning af den færøske Uld. Den gamle Strikke- varer har forlængst gjort Færin- Sans Hjemmeindustri med gernes kunstneriske þaa de Omraader berømt viden om, og man regner saa megel med en stadig stigende Indlægtskilde | herfra, at baade Handelsmini { . Statsministeriet har steriet og støttet Propaganda herfor. Der er heller ingen Tvivl om, | al den stigende Produktion af færøske Uldvarer nelop nu, hvor Importforholdene gør Tilførslen af Uld Udlandet vil af fra vanskelig De tydning for det danske Publikum. være megel stor En national Skat af smukke Mønstre. Den færøske Strikkekunsl er | rr af ældgammel Kultur; | Strikkemønstre FRITHIOF WELLEJUS Torshavn. RA ' oOo tk ir LLPOS:9648 TEA. rse45% #0 Frá framsýningini hjá Magasin du Nord. siden blev der Aar udgivet en Bog om de færøske for nogle med lllustra- tioner af de mest ejendommelige. Den holdes vældig i Hævd, hvor den | Í er forlængst udsolgt og . | er til Huse. Ulden har alle de prisværdige Egenskaber, man kann kræve af Uld, del er slid- stærkt og skyer Fuglighed, og strikket i de skønneste Mønstre er de færøske Jumpere og Pull- overs noget af det lækreste, man Del er meget sagt, al Øerne í de gamle kan benytte. ikke for Navne som: Hestemule, Faare- sti, Slinger, Havbølgen, osv. har Skal, det vanske bereltiget, at der gøres 5 24 8 en national som el store Anstrengelser for at bringe til at Anstrengelser gøres netop i en kendskab og disse Strikkelid, som vi nu gaar i Møde. Magasin du Nord holder Udstilling. Pi kunstneriske Aar siden havde Leder af Sel skabet til Haandarbejdets Frem For el den me, Fru Gerlie Wandel, anmo det om at undersøge, hvorledes skabe det var muligt al en yderligere Omsælning af den færøske Uldindustri; det var ingen let Opgave at klare, men at den er klaret til et endog meget fint Resultat, viser en Udstilling, Magasin du Nord arrangeret i sit »Taarnvindue« af færøske Uldvarer. Der er indganet et meget intimt Sam- arbejde mellem Magasin du Nord og Haandarbejdets Fremme saaledes at Magasin har overtaget Forhandlin- Uldvarer. nye Industri, Propagandaen for af Herved gen de færøske faar den n) der er sut i Gang for Udnyttel- sen af Uld del rette Sving. Det nye er en Tweed-Industri, en Serie Stoffer i en Kvalilet, der den i Højde med det Det er af ren Uld og næsten uop- bringer aller fineste fra Udlandet. slideligt. Det er lige saa smukt og stærkt som den skotske og fans buade til Damedragter og Herrehabitter, forklager Magasin. Pan Udstillingen i Kunstindu- strimuseet fornylig vistes et Par meget smukke Kostumer af det nye Tveed, svelt af Magasin du Nord; de vakle berettiget Opsigt, og der blev gjort store Indkøb af Stoffer. mende Tid vil ikke mindre end I Løbet af den kom 10 af Magasins Afdelinger føre færøske Varer. Har man rigtig studeret den alsidige Udstilling i Taurnvinduet, faar man Lyst til al se mere og til at erhverve de solide, kønne Ting. Det har al ejendommelige Monstre til Købs. Man dige Strikkevarer. Nu har Maga- ikke tidligere været muligt fan Uldgarner og de har muaallet købe de fær- sin bande Garner og Mønstre til Salg, saa strikkeglade Damer kan straks begynde at tage fat pau Julegaver i Færøstil. Det er kun Hjælp til Selvhjælp. Om Betydningen af en hurtig skabt Interesse for de færøske Varer fortæller Fru Gerlie Wandel følgende: — Det bør være muligt at skabe den Hjælp til som de selv sæller saa slore og Selvhjælp for Færingerne, dygtige Kræfter ind pua at skabe a. 4000 Hus- Gen- Basis for. Der er stande, der skal hjælpes. nemganende har hver Fisker- "a. 500 kr. i aarlig Ind- at Kvinderne kan tjene cu. 150— familie lægt; lægger man hertil, 200 Kr. ved deres Uldindustri, saa har man en Indtægt, som muliggør, at Familierne ikke lider saa haarde Levevilkaar, og de faar selv Adgang til at tjene, hvad de skal bruge frem for at fan Hjælp ad anden Vej. Del er at de skal kunne klare sig selv. Derfor de Rand og Anvisninger, vi har Færingernes Stolthed, har de taget mod alle ydet dem, og rellet sig derefter. Der san kan vist ikke puaregnes stort Salg af Strikkevarer, som der maa til — de milde