leygardagur 23. desember 1944síða 3

23. desember 1944 FØROYA SOCTAL-DEMOKRAT A ——{JGV—ø—83077— — Ritttjørm FØROYAR I DAG = EN SAMFUNDSROMAN RICH. B. THOMSEN: BLÅMANNAVIK Roman fra Færøerne, eget Forlag, Tvøroyri 1944. Av ti at henda skaldsøgan er krivað á donskum máli verdur hon her ummæld á donskum Den. der í Rich. B. Thomsens store bog havde ventet sig noget i retuing af »en købmands erin dringer« vil blíve uverrasket. Bogen er ingen selvbiografi, hand ler i det hele taget ikke om privat« ting, men er en bredt anlagt samfundsskildring en slags tværsnit gennem det soctale liv í et færøsk bygdelag fra slutninge! Ihandelstiden | og op fl af monopo aarene før den anden verdenskrig Forfatteren har nedlagt et kæmpe- arbejde í denne bog, der er paa halvfemte hundrede tættrykte sider Det er ikke blot den tykkeste b: 7, det nogensinde er gaaet 1 trykken herhjemme, men ogsaa paa mange maader den størst anlagte. Hand lingen gaar frem pia en meget bred front up omfatter et utal af Få > personer. Det sker mange begiven heder, nogle af dem meget spæn- dende, andre paa randen af det folkekomedieag gt Men der et god plan 1 bogt } 4 Rí: ) B Th: ti) en forvilder sig kun sjældent ud i lyriske og melodramatiske, han har sat sie en stor, konkret op rave for og hele tiden holdt sig ave lor øje Dette et ikke mindst naar mar tager i betragtning, at det er for latterets lørste bog Nogen agtpaagivenhed koster det læseren at holde de mange figu rer ude fra hverandre, for der er ikke lagt megen vægt paa at indi vidualisere de enkelte skikkelser, De er alle opfattet mere som typer end som enkeltvæsener Her er bonden købmanden op fiskeren, ynglinge og den unge pige, helten over alle helte og slapsvansen } } over alle slapsvanse, Hovedper- nen er samfundet Først natur ligvis det lille samfund, der samle sig om de to bygder Blåmannavik gr Djiåpafjørdur men dernæst hele det færøske samfund; ja, ro manen giver i det smaa et billede af moderne samfundsudvikling i det hele taget De, der i denne bog havde ventet sig en nøgle roman, hvori man genkendte for skellige >modellere, vil blive skuffet, har de romanfortatters og det godt af, for det er ikke en opgave at give snapshots fra privatlivet Det er ikke noget just sødladent Rich. B. Thomsen giver os Det hele Lil billede, af det færøske samfund er beretningen om menneskers magtbegær. Dette magtbegær sær- prægede for det første det gamle hondesamfund Her raader stor bonden med haard haand over fa | milie og tjenstefolk om han alle udnytter til det yderste, ja under. tiden i en saadan grad, at di daarligt naar at fra tid til at spise dere maaltider i fred Selv er bonden haardt abejdende, en | utrættelig slider Men her udøvet har han saa heller ingen anden interesse end at kriges og kævle med andre bønder. Der hersket en slags dødsfjendskab mellem bønderie, slægtsstoltheden an og lager ofte former, som for en m. lerne betragtning virker ufattelige Vi ei enhver 1 ner forrvkte meget lag ro borte fra } mantisk overvurdering af bonde livei, og endskønt det synspunkt forfatteren anlægger, føles noget vel ensidigt, maa man lade ham, at han siger sin mening med renc ord Med monopolhandelens opna velse opstaar saa en nv herskende 1 klasse, nemlig storkøbmændenes var bonden, men tilfold værre ert købmanden Han dominerer lig som bonden in familie og sine underordnede, men sidenhen ogsaa bønder og fiskere, ja, alt, hvad der kan paa og krybe, maa dans til hans pisk Og ligesom bonden hensynsløs slider, eller andre er denne købmand en kortsvne der Er pugc t PT. hverken under Sig sel ro til at beskæftige sig med andet end hvad der angaar hans bedrift Og ligesom bonden har købman g ug den ud over dette forfærdende piskeri kun een interesse, nemlig at modarbejde og undergrave andre kebmænd En vis blomstring staar der jo omkring disse smaa handelshuse; men oftest er det et usund og grím blomstring, ei brændenældeagtig Aora, hvis mest bemærkelsesværdige prydelser et drik og udskældninger Købman den Sune er vel nok den bedst tegnede figur i Bogen; men fat terende er billedet af ham ikke Hans hovedinteresse er at skælde ud, snyde sine medmennesker og drikke fransk brændevin paa sit »comptoir«, Hans største glæde et at nyde sin egen magt over sin medmennesker ikke blot sine arbejdert g medarbejdere, men oøsaa sit eget afkom Og dette 5 4 g afkom bliver derefter! Kebmands sønnen Christian afgive y den vik værdige typ: paa en forkuet stakkel, der af den tvranniske fader nødes til at gifte sig imod | sin vilje og siden søger at holde sig oppe ved hjælp af en slags familtebrutalitet der dog paa bunden er hans væsen imod. Og saa í skildringen af købmandsstan Rich. B ensidig. Thomsen natur Men paa en vis maade heri netop styrke: den er skildringen ligvis har sin Forfatteren viser os trods lor tydeligt og klart, at ti de store ulæmper, der klæbede ved baade bonde og kebmandsaut. kratiet repræsenterende de ám fundsdannelser med et víst tem í efterhaanden om fiske Met 1 1 |; i 1 t (1 edert heder handelen r reder tt tneadet vokser, opstaar der ny. amtund lag ømændene, fiskerne, arb: dern Disse nve samfundsbor gere bliver de talmæssigt domid rende, og deres uvilje imod at vært ie rent mariopetter paá købmændenes private skueplas er jo ikke svær at begribe. Saa slutter de sig sammen for at værne om deres interesset Det værdifuldeste ved samfund skildringen 1 Blámannavíl et dette at forfatteren klart og u sødet viser os, at saadan gaar det der er ingen Vej udenom Hver ken bondesamfundet eller køb mandssamfundet kunde vare evigt Hver djævel har sin tid Og lige II Í Fomanen et | |} gsdada |! virkeligheden naact til det spændende punkt, da købmandstide er í færd med at sprænge ip V, fordi amfundet er vokset saa stærkt, at en tilbagevenden til de sfP aa patriarkalske handelshust tid er umulig Med energi og konse kvens fører Thomsen sin sam fundsskildring á jou lige op I «I Ð p 1 1 19 Í til det punkt hvor vi taar 1 dag nemlig paa vergangen mellem den autokratiske købmandstid og den tid. der skulde være de store fællesopgavers Det er klart, at det »private initiative egnede sig bedst for de smaa bygdesamfund. saadant samfund vil faltfald for en tid kunne finde sig í at være prisgivet en lille hersker. klasses forgodtbefindende fa, til dels befinde eg vel herunder Men et helt lille folk, der som det færøske i vore dage har int demokratiske institutioner, vil ikke i længden finde sig í at pris gives et mindretal af handelsspeku lanter Der gaar hul paa syste met, og det hjælper ikke meget at ville lappe paa det med tale maader og fraser Paa den anden side let. der skulde redde os som demokratis! samfund, nemlig viljen til samling m fælle pgaver, er endnu kun svagt udviklet herhjemmu Vi kan ikke enes Vi ligger alle sammen í haarene paa hverandre baade politisk og økonomisk Rich, B. Thomsen stikker ikke under stolen, at saaledes ligger landet Og lige som han i det foregaaende har víst s baade storbonden og købmanden fra deres mest utiltalende side, saale des befatter han heller ikke og forgvide tisker- Var kortsvned: med at forgude og arbejderstanden køb brutal i sIn manden egoisme, saa er den moderne Í | | I | } | Nr. 50. Heðin Brú fisker og arbejder slap og veg Ikke netop som arbejdsmand, og navnlig ikke om sømand Thom sen røber gang paa gang den tørste ympati for ømands- tanden! Men saa meget mert hvad klasse-sammenhold . angaa! | tedet for at holde ammen iggert ere! g arbejderen alfor fte paa maven for den første det bedste spekulantsnude, hvis eneste valiftkatton er den, at han har tilegne! g en vis øvelse i di kendte tarvelige kneb, der skal til for at mele n kage paa andre bekostning Vor tids arbejdende færing har en vis fornemmelse af at det er samarbejde og fælles op gaver, det gælder Men han kan ikke samle sig i den enhed med me assefæller, der í et dem kratisl Samfund vilde mve dem mag ten. Dette mboliserer forfatteren gennem den smaatossede sagfører han gør til fiskernes talsmand Denne sagfører er ikke brutal og taiperagtig som købmanden; ha! er simpelthen en stakkels idiot, der svinger hid og did og aldrig virkelig bryder en lanse for dei befolkningsklasses sag, han skulde føre % Og han bliver da ogsaa lige m købmanden dyppet í sit eget fedt og likvideret Og tilbage Á áár dd um fundet, det stakkels umættelige og ynglede, uoplyste, uuda ikled« g vildførte samfund Hvad skal vi stille op med det? Bonde-autokra tiets tid er for altid forbi, køb mandsautokratiet har ikke længere fast grund under fødderne, og det arbejdende folk, de 80 pri en ;kaD, ti bej kt Dog er er me VÆ keste i b ringen af har me En Ver Blámat re nv ungdom ( cent, er Inu modnet til det fællas- IKKE der skulde gere samfundet den sunde me, der ar rgat! 5 der for í lket e IKKkt DAA be- stning af Í > B. Thom anlagt, skønt Rich sen meget skeptisk saa er dor ikke kut rfíseer Der maa tegne stadig en faktor, vi Der altid d: ungdommen vil dø det smuk da ogsaa sktid ren ert denne der ikke ungdom sine med sat sin friskhed g overstyr der instinkter nneskelig« ere h ufærdig vinde er kærlighedsskildringerne i forfatteren der dáVIÍIK€ ; samfundsbetragter er en haard som neg bliver ejdommeligt em í mælet, naar han fortæller om ung dommen Lad gaa, at de unge mænd fte er lidt mere helte mæssige end det er strengt tro værdigt lad gaa, at de unge piger allesammen er noget vel »buttede«; lad gaa, at det kærlig hedsliv der udfolder sig i bogen er uskyldigt og ædelt næsten som i Bjørnsons ungdomsnoveller, Det er dog et positivt træk hos det ellers saa strenge Rich. B. Thom- sen, at han tror paa ungdommen