mánadagur 19. februar 1945síða 2

Nr. 7 FØROYA SOCIAL-DEMOKRAT Til limir Føroya Arbeidarafelags og adrar, ið ætla at søkja sær arbeiði í Íslandi. Eg varð av stjórn Føroya arbeið- arafelags valdur at umboða felagið á sendimannaferðini til Íslands, og skal eg siga nakað frá, hvussu arbeiðslíkindini fyri Føroyingum tykjast at vera har. Eg haldi meg eina best kunna gera tað við at senda niðanfyri prentaða skriv til bleðini: „Til den islandske Afdeling af det færøsk-islandske For handlingsudvalg. Paa Møde i Thorshavn den 13 Januar 1945 blev det af Landsnæv Amtmanden tilraadt, at »Færøernes Rederiforeninge«, net og »Føroya Fiskimannafelag«, >Ferova Skipara- og Navigatørfelag« og >Feroya Arbeiðarafelage hver skulde udpege en Mand til som en samlet Delegation at forhandle i Island: Om Spergsmaalet om 1) Udleje af færøske Fartøjer til Island, om 2) Køb ar fisk fra Island og andre dermed i Forbindelse staaende Spørgsmaal. herunder om 3) Beskæftigelse af færøsk Arbejdskraft i Island. Vedrørende det første Spørgsmaal om at udleje færøske Fartøjer til Is- land er nu en særlig Kontrakt op- rettet. Ifølge deune Kontrakt skal 30 færøske Fiskefartøjer udlejes til 15. Oktober 1945. Ifølge telegrafisk Meddelelse fra Færø Amt og Lands- nævnet ønskes Tallet gerne forøget til 50. Dette er i Overensstemmelse med Ønsker fremsat fra vor Side under Ferhandlingerne om Lejekon- kontrakten, men det blev fra islandsk Side fremhævet, at man ikke kunde forpligte sig til at leje mere end 30 Fartøjer, fordi der ikke var Brug for flere til Fisketransporten efter I Juni. Under Hensyn hertil gik vi fra vor Side ned til Tallet 30, idet det paa Forespørgsel blev bekræftet, at saafremt det maatte vise sig, at der var Brug for flere Skibe, kunde Tal jet forøges, og at man ikke fra is: lands Side vilde søge at skaffe Ton- nage fra anden Side til denne Trans: port i Tiden efter 1. Juni Idet vi altsaa fremsætter det fra Færøerne modtagne Ønske om For- øgelse af Tallet til 50, gaar vi i hvert Fald ud fra, at Tallet vil blive forøget, saafremt det maatte vise sig nødvendigt for at transportere den islandske Fisk í det paagældende Tidsrum, P Med Hensyn til det andet Spørgs- maal om Køb af Fisk fra Island be- kræfter vi, at det under Forhandlin- gerne blev fastslaaet, af de færøske Fartøjer, der ikke kommer ind under Kontrakten, har Ret til for egen Regning at købe Fisk paa lslaud til Transpert til Storbritannien paa samme Vilkaar, som er gældende for privat dreyne |} Í islandske Fartøjer, der køber Fisk til Salg i Storbritannien, og af Kontrakten ikke er til Hinder for, at færøske Fartøjer paa samme Maade som i 1944 deltager i Silde- fiskeriet ved Island. Vi bekræfter, at det fra vor Side under Forhandlingerne blev fremsat Ønsket om, at færøske Fartøjer skal kunne levere Sild til de islandske Statsfabrikker, men at det islandske Forhandlingsudvalg ikki mente under Forhandlingerne at se sig i Stand til at imødekomme dette Ønske. Vi gør dog opmærksom paa, at dette stadig er et Ønske, man fra færøsk Side vil lægge Vægt paa at se imødekommet. Med Hensyn til Beskæftigelse af færøsk Arbejdskraft i Island bemærkes: Da Spergsmaalet om Udleje af færøske Skibe til Island blev aktuelt, var der saavel blandt færøske Myndig- heder som færøske Erhvervsorganisa- tioner en betydelig Ængstelse for at gaa med til Lejemaal, fordi man men- te, at det vilde være mere gavnligt for det færøske Erhvervsliv, om Ski- bene blev nødsaget til at fiske selv i Ntedet for at være afhængig af Fisk købt i Island. Særlig blev det fra alle Sider paa- Transport af peget, at et færøsk Fiskefartøj, der fiskede selv, vilde give Beskæftigelse til mindst tre Gange saa mange Fiskere som et Fartøj, der alene Medens der beskæftiget mere transporterede — Fisk. før Krigen var end 3000 Fiskere ombord paa den færøske Fiskerflaade, vil Beskæftigel- sen, naar Flaaden kun anvendes til Transport af HIsfisk, ikke andrage mere end ca. 800 Mand. Der har i de forløbne Aar været Arbejdsløshed blandt færøske Fiskere, hvilken Ar- bejdsløshed i høj Grad vilde blive modarbejdet, saafremt Fiskefartøjerne paany begyndte at fiske selv. Saafremt den største Del af Fiske- flaaden derfor skulde udlejes til Island, mente man, at der samtidig burde gøres alt, hvad der kunde gøres, for at fremme Beskæftigelsen for de fær- øske Fiskere og Arbejdere, og her- under særlig at forhandle om Beskæt- tigelse af saavel færøske Fiskere som Arbejdere i Island, hvor der jo, i de senere Aar har været en ret stor Efterspørgsel efter Arbejdskraft. Man anerkender fra færøsk Side fuldt ud den Velvilje, der fra islandske Myndigheder er udvist, naar Spergs- maalet om færøsk Arbejdskraft i Ís land har foreligget, men der har ikke været nogen nærmere Organisation fra færøsk Side, ligesom der paa Island i adskillige Tilfælde har været Vanske- ligheder for Færinger ved at erholde Arbejde. Man er fra færøsk Nide interesseret i at faa bragt til Ophør det Forhold, at færøske Arbejdere tager Arbejde paa Island uden at være Medlem af de islandske Organisationer, hvorved Færingerne maaske kan komme til at arbejde under daarligere Forhold end normalt, og iøvrigt virke løntrykkende. Man er fra færesk Side særlig interesseret i: a) At det fastslaas, at det ikke fra islandsk Side er noget til Hinder for, at Færinger, være sig Arbejdere, Haandværkere, Sømænd, Fiskere eller andre, søger Arbejde í Ísland paa lige Fod med Islændere. b) At enhver Færing ved Ankom sten. til Island kan blive optaget i vedkommende islandske Arbejder- eller Fagorganisation, i hvert Fald naar han dokumenterer, at han har været Medlem af den tilsvarende fær- øske Organisation. c) At islandske Fagorganisationer, særlig Alþýðusamband Islandse og >Búnaðarfélag Islands«, hjælper med til at anvise Arbejde og undersøge Arbejdsmuligheder for Færinger, saa- ledes at eventuelle Henvendelser fra Færøerne kan stilles til disse Orga- nisationer med Forventning om vel- villig Behandling. Man er fra vor Side klar over, at de under b) og e) nævnte Forhold maa afgøres af vedkommende islandske Organisationer, men man har alligevel ønsket at nævne de paagældende For- hold, idet man gaar ud fra den is- landske Regerings Velvilje og Anbe- faling. Med Hansyn til andre Sporysmaal, som den færøske Delegation gerne vil fremdrage, bemærkes: Man udtaler sin Tak for det af Borgmesteren for Vestmannø-Købstad give Tilsagn om, at færøske Skibe faar Tilladelse til at omlade i Havn, og at saa mange Skibe som muligt samtidig faar Tilladelse til at opholde sig i Inderhavnen — forudsat at Lodsen ikke mener, at dette vil ge: nere andre Skibe med Hensyn til Løsning og Lastning. Man vilde selvfølgelig sætte Pris paa, om et lignende Tilsagn ogsaa kunde gives for andre Havne i Island, men vi forstaar, at dette hører under de enkelte Hevnebestyrelsers Omraade. Man gaar dog ud fra, at der, saa- fremt Spørgsmaal af lignende, Art eventuelt opstaar, fra Regeringens Side overfor vedkommende Havnebestyrelse vil blive givet Anbefaling af lignende Tilsagn som fra Vestmannøerne. Man gaar ud fra, at saafremt Om- ladninger skal finde Sted fra et fær- øsk Fiskefartøj til et andet af Fisk fanget ved Island, vil der ikke blive paalagt saadan Fisk Statsafgifter af nogen Art. Reykjavik, den 7. Februar 1945, I den færøske Afdeling af det færøsk- islandske Fohandlingsudvalg, (Sign.) Johan Dahl Dánial Klein Magnus Tórsheim Fr, le Sage de Fontenay.e o På UmMmMmisROoOgvar í øllum støddum, Sera vakrir og vælgjørdir. Bygdaordrar verða avgreiddir. Ringid ella skrivid til KARL K. MOURITSEN tlf. 497 Tórshavn. 19. februar 1945. Hetta er síðsta skrivið frå teirri feroysku sendimannanevndini til teir av Íslendingum valdu umboðs menninar; og er hetta at meta við eitt stutt samandrag av teim sami ráðingum, ið fram eru farnar, Ég skal loyva mær at skoyta uppí, at hóast íslendska stjórnin sjálvandi íkki kundi úttala nakað um, hvussu mikið arbeiðsfólk talan kann verða um.at fáa úr Føroyum í summar, varð eingin ivi i, at brúk verður fyri nógvari arbeiðs- kraft har uppi, og at Førovingar eiga sama rætt til arbeiðis har ífvlgju sambandssáttmálanum við Danmark sum íslendskir borgarar. Ifylgju samrådingarnar, eg sam an vid D. Klein og umboðsmanni Føroya í Íslandi, H. Dalsgarð, hevði við >Alþýðusamband Is lands«, krevja íslendsku arbeiðs- mannafeløgini, at Førovingar eru organiseraðir í Feroyum, og tá teir koma til Íslands venda sær til til tey íslendsku ørbeidarafeløgivi ella búnaðarfelegini. Arbeiði á landi verður sjálvsagt einki av týdningi, fyrr enn veturin er av (april—mai), og hættisligt man vera at fara uppá óvist. Hans Dalsgarð hevur lovað at verið millumlid millum islendskar arbeiðsgevarar og arbeidarafeløg og Feroyingar. Fontenay hevur eis- ini lovað at verið til hjálpar. Í Føroyum verður á ein ella annan hátt, sum íkki enn er reiðiliga fastlagt, sett eitt fólk, meguliga undir landsnevndarinnar umsjón, ið menn, sum ætla at sekja sær vinnu í Islandi, kunnu venda sær til. Hetta galdandi fyri sjóvinnuna. verður helst eisini Tórshavn, 17 febr. 1945. Magnus Tórsheim. LANDSNEYNDARVIÐGERÐ Endurnýggjan av skipaflotanum. Motorar úr Sveríki. A. T. og Kjølbro søktn i fjer um valuta til at keypa motorar úr Svøriki. Legtingið viðmælti — bad um I million, Nú spyrst frá bretskari síðu, hverji sleg, ið verða ynskt. Aftaná ummæli frá umsekjarunum og vinnufelagunum varð svarað: Skandia, Bolinder, Mukten, Atlas Polardeisel. Byggjan av skipum í Danmark. Eftir uppskoti javnaðarmanna varð í seinastu tingsetu biðið um 50 bátar uppá 20—25 tons Fram- anundan var boðað frá, at í ætlan var at byggja 6 80 tons og 4 150 tons skip. Nú verður spurt um longdina og styrkina á teim smæstu ferunum, motorstyrkina á teim sterstu, og um Feroyingar kanska ynskja 80 tons skip ístaðin fyri 150 tons skipini við 200/225 h.k. ella um teir halda fast við tey stóru skip- ini við 400 h. k., sum tá magu verða gjørd sterkari og harvið verða væl dýrari. + 0