leygardagur 6. apríl 1946síða 6

” paa at skabe en samlet Indstilling. Fløjene í et Kompromis man jo altid resignere. Hvis vi kommer hjem helt enige, vilde hele Forholdet mellem Danmark og Færøerne blive meget bedre, De færøske Bebrejdelser mod Danmark vilde formindskes og forsvinde. Statsministeren: Fra dansk Side har vi ogsan udvist en meget betydelig Resignation, og med Hensyn til Pkt. 13 har vi ment ligesna godt nu at kunne sige, hvordan vi til sin Tid vil se paa det. Folkefloks-Formuleringen af Pkt. 1 giver efter min Mening ikke Udtryk for det samme som vor Formulering. Finansministeren kan ikke se, at Folkeflokken ikke kan bevare sit pricipiellle Standpunkt om, at det er forkert, at Færderne i sin Tid kom ind under Grundloven af 1849, selv om man gennemfører | eve ringens Formulering af Pkt 1. Poul Petersen: Jo, fordi Regeringens Formulering bí tyder, al vi accepterer et Synspunkt, som vi principielt er Modstandere sf. Finansministeren og Dam og Poul Petersen var enige om, al hvis man i Folkeflokkens Formulering indføjede Ordene „før 19107, vild: man tilstrækkelig klart give Udtryk for den Fortolkning af Formulerin- gen, som man fra begge Sider var enige om. V'h. Petersen kunde ikke gaa med hertil, fordi en Det af de Love, der er gennemført siden 1910, bør bekræftes ved den Ovdnin ), som man nu er ved at etablere. Poulsen går opmærksom paa, at den færdske Folkelinssmand 9 tidligere har stemt for Grundloven. Statsministeren vilde mene, at naar der ikke kunde opnass Enig hed om Overenskomstens Bestemmelser, var der ikke Anledning dl al fortsætte Forhandlingen. Dam vilde dog foreslan, at man overvejede Tilføjelsen. Udenrigsministeren foreslaav følgende Formulering af Pkt 1: Færderne udgør som hidtil en Del af Danmarks Rice med samme statsretslige Stilling som før 1940“. Eh. Petersen: Vor Formulering gik ud paa, al vi overhovedet intet ønskede at udtale, og jeg har stadig en lille Tvivl om, at mit Parii vil acceptere den af Udenrigsministeren foreslanede Formulerinv. Statsministeren: Min udtrykkelige Forudsæining ; staar et Samhørsforhold. ellers er der ingen Værdi í Ordningen. Q- nærer stadig Tvivl om, at denne Formulering dækker dette. at mon hører under Grundloven, Udenrigsministeren nævnte, at Grundloven jo ikke blev oph fordi Færingerne ikke accepterede Grundloven. Der blev herefter fremsat en Del korte Bemærkninger om Le rigsministerens Formulering, I denne Diskussion deltog Stalsministerca Udenrigsministeren, Th. Petersen, Dam m. fl. Th. Petersen: Det maa jo blive Lagtinget, der endelig afsør denne Sag, Statsministeren: Vi mener, at en Folkeafstemning er nédvendiv. Hvis der ikke kommer ct Flertal for Ordninsen, maa Følgen væ Færderne bliver selvstændige. Udenrigsministeren vilde dog mene, at en Forkastelse af den Ordning ikke nødvendigvis maatte medføre en Adskillelse. Hvis La tinget enstemmigt vedtager Ordningen. bør der vel ikke være noge Mstemning. Statsministeren: Hvis en Forkastelse af Ordningen ikke skul medføre en Adskillelse, vilde vi jo kunne blive ved åt forhandle, D skal jo dog være et Grundlag, som begge Parter kan acceptere. ov hví det ikke kan fremskaffes, kan vi i Længden ikke fortsætte denne 7] stand. Udenrigsministeren: Ved en Forkastelse af Forslaget mav Kors kvensen vel nærmest være, at man falder tilbage til Ordningen før 191) saaledes at Amisstillingen opretholdes. Djurhuus: Vi mener, at den nuværende Affattelse af Punki Í or den bedste, men det er muligt, at vi kan gan med, naar der indsæt „før 1940". Poulsen: Hvis vi ikke naar til et Resullai, maa vi saa ikke ver ilbage til Stillingen før 1940? Den nuværende Ordning er jo gru ovsstridig, Statsministeren: Jes har ikke tænkt mic den VE Ý H i Mulighed, al Di i ikke kan blive enige om denne Ordning, at:Færðerne saa vil bilve ved Danmark paa et ringere Grundlag. Oregaard onskede Udenrigsministerens Formulering af Pkt fi Væl bedre vil 1-1 11 V VIGÓCYFN selv om Forslaget ikke blev accepteret, for« kunne acceptere denne Formulering Man drøftede derefter Betydningen af og Formerne for Følkeni stemninger. Statsministeren vilde mene, al der maatte ske et | Regeringens Tilbud og fuld Adskillelse, medens valg moli 1 Finansministeren vilde mene, at denne Ordnings Forkastels maatte medføre,al man faldt tilbage paa Ordningen før 1910 Dam var ængstelig for en Folkeafstemning, hvorved Aføgårelsen blev truffet paa en 6jeblikkelig Stemning. Jeg er megel nedtrykt ove al vi er kommet saa langt uden at være blevet enige Ogsaa Poulsen og Djurhuus var kede af delte Pesulta Poulsen: Der er intet Grundlag for en videre Forhandling, hvis Grundloven ikke fra Færøsk Side anses for at gælde for Fart Herover maa det færøske Folk udtale sig. Poul Petersen: Vort Parti har bestemt sig for at medvirke ved en Mellemløsning, og det har vi bestræbt os paa al opnaa. Men man man ikke misforstaa vor Stilling, som vi principielt opretholder. Vi anser , det for onskeligt ved en Grundlovsændring at skabe den nodvendige Forudsætning for et godt Forhold mellem Danmark og Færøerne. Færøsk Margarine VITA Ne Vitaminiseret Færøsk Produkt Fint Produkt. Øl- og Mineralvatnsvirki. Máltráð nr. 4 FØROYA PILSNAR EKTA MALTØL Citrén sodavatn bed Appelsin limonada Hindber limonada Jerðber limonada Vanillie limonada Appolinaris Øl og mineralvatn verður bert sent til teir kundar, ið senda » kassar og fløskur aftur. Sendið tómt góðs aftur! EINAR WAAG Klakksvík. Heimatíðindi ISLANDSFISKISKAPURIN 140 frættist, al snórisskipini eru fi faa fisk á Suðurlandinum. gongur uppi í sjonum „og tå Í til vid snørinum. Heyði so gid batnað, so kundu tesar låturna efliri eru av vårinum Við Mmonnum In tilfan vinning, Menn, sum skuldu fås skip gjørd í Danmark otolnast. Teinum varð i Á lovuð. al kipini skuldu koma í so góðari tíð, af lev kundu fara út al royna lil várs. Menninir vóru svikn- ir. Teir løgdu seg á landi at bíða eftir sínum egnu skipum, søgdu pláss frå sær, eingi skip komu, og so hava - "mar, í N ! ur fæslt ður- og strevm- líkindi LL 0 båtur úr Vági egðist ve fari kan al royna. "moi ið ar úfróðrinum er, át bátarnir eru ovsmåir, Fiskurin stend- ir so langi (il sjós, og veðurlagið er so ringt, al menn sleppa ikki ol at Tað er at siggia, al menn eru farnir t slar al skipa fisk upp við, ella tá ið hann verður fyltir upp i 1 kurvar letta skuldi ikki verið gott. Fiskurin verður gataður fgjognum av ! pilla í hol- indunum, og so kemur ini. Eisini sær Það løvið út al nýta kvíslar til lað, ið etið skal verða. tað er harðliga fyri neyðini at 'nsa eftir vørum, vit flyta åt av Innd- inum. Ein kønvr maður skuldi verið settur sum ráðgevari fyri fiskafryst ing og fiskaviðfaring. Tað er tårv- andi at hava ráðgevarar og eftirans- arar fyri fiskinum meiri enn nøkrum GØrum. „ROIN“ „Kóin“, svenski háturin hjá Á. T., kom inn aftur við brotnari skrúu. Hann hevdi verið so nær Íslandi, at hann var so al sigu komin á fiskileið. VÅRINGIN Í onkrum bygdum sært tú eina kornveltu, men tær munnu vera sjáldnar. Tað er ein eplavelta, og ofta er tað so, at menn ikki hava nóg mikið til sín sjálv: Tað kunn ikki av sonnum sigast, at tað gongur framá við landbúnsðinum í Foroy- un, | FØROYA BRUNATRYGGING Hús - innbúgv - ver- ur - verða tryggjað. Skrivstovan er opin frá kl. 10-1 og 3-5. Leygardag - - - 10-2. Telf. 372. Matverur og aðrar húsarhaldsverur hjá Karl K. Mouritsen. Tlf. 497. Térstavn. Tlf. 497. Hallo, færøsk Ungdom, Hallo! Vil de hytte Frimærker m. m., korre- spondere om Tidens Problemer? Kerre- spondancekursus tilbydes i alles Fag. Maa vi hjælpe Dem til en bedre Ud- dannelse og en bedre Fremtid? Angiv Alder, Interesse, Uddannelse. Vedlæg Svarporto. Ungdomsklubben og Studieinstitutet, Skovgaardsvej 7, Randers, Danmark. Foroya Sjóvátrygging Skip - motorbåtar útróðrarbátar - verur verða tryggjað Telf. 372 Blanka er besta blankingarevni. Lýsið í „Sosialdemokratinum“