leygardagur 22. juni 1946síða 2

22. juní 1946 Samráðingarnar FØROYA SOSTAL-DEMOKBATUR um stjórnarskipanarmálið Flokkanna stødur Av P.M, Dam Orsakad av mini Bretlandsferð | kundu vit fyrst hin 10. 3. -46 seta fram hesar viðmerkingar til ríkis- stjornarnevndaruppskotid: BEMÆRKNINGER til det af den danske Delegation i de dansk — færøske Forhandlinger om Fær: øernes fremtidige — Stillings fremsatte Forstag af den 25. 2. 1946, Til 1: Det færøske Socialdemokrati har Rigsfællesskab med Danmark paa sit Program. Partiet kan derfor tiltræde Punktet. Dog tages det Forbehold, at der i Grundloven indføjes de for Fær- vernes Hjemmestyre med Lovgivnings- magt for særlige færøske Anliggender nødvendige Bestemmelser, Til 2: Kan tiltrædes som naturligt og de mokratisk. Til 3: Kan tiltrædes som et Kompromis- forslag. Det bemærkes, at Flagfrihed altid demokratis været det færøske Social- Standpunkt. principale Forslag til en har Naar vort Parti i sit Selvstyreordning paa Færøerne har holdt færøske Skibe skal bruge færøsk Flag, er Grunden den, paa, at de at man havde den Forstaaelse af Ski- bes Flagføringsregler, at et Skib ikke hvilket Flag, det ønsker at gøre Brug af. Er det Flagregler, at det kuude vælge frit vedrørende med sædvanlige skal spektive færøske Skibe frit, foreneligt staa de re- hvilket Flag, dansk eller færøsk, de fører, har vi ingen principielle Vanskelig- heder med at gaa med dertil. Til 4: Henstiller, at man giver en nær- mere Omtale af de antydede Recræns- ninger for det færøske Sprog. Vi kan Th. Petersens Udtalelse om Ønskeligheden iøvrigt slutte os til af, at alle de til Brug paa Færøerne nødvendige Blanketter forfattes paa færøsk Sprog. Vi har deg intet at indvende imod, at en Dansker, f. Eks. en Embedsmand Færøerne i sin Tale velser gør Brug af sit Modersmaal, paa og personlig Affattelse af Skri Dansk, som forstaes af alle Færinger, idet han, í hvert Fald til at begynde med, er bedst í Stand til at præci sere sit Standpunkt og sine Meninger paa Dansk. Vi kan dog ikke undlade at forudskikke den Bemærkning, at en Dansker, der tænker paa at bo en kortere eller en længere Tid paa Færøerne, af Hensyn til Opnaaelsen af den intimeste Kontankt med det brede Lag af Befolkningen vil gøre meget muligt ikke blot at færøsk Sprog i klogt i hurtigst lære sig at forstaa Skrift, Følket, som Tale og men ogsaa at det Sprog, som han er sat til at tjene og leve iblandt, gør Brug af i dets daglige Liv. Til 5: Et af det færøske Socialdemokratis Hovedprogrampunkter har været og er Lagting alle det fremdeles, at Færøernes skal specifike færøske Omraader, hvor den danske Stat ikke har økonomiske Ud gifter, og have Lovgivningsmaet pan færøsk Side fulde økono miske og administrative Ansvar. hvor man fra ønsker at overtage det Forslaget om, at Færøernes Lag ting skal kunne udstede Retsrevler kan ikke opfylde dette Krav, med mindre de af Lagtinget givne Rers- regler over for Domstolene har samme Kraft Love, og de ikke bindende som saafremt de er forenlige med Grund loven og ikke griber ind i Dansker nes statsborgerlige Interesser i det egentlige Danmark, kan omstødes eller aftiges af den danske Rigsdag og den medmindre de om- danske Konge, og fatter alle paa Færøerne værende Omraader, baade hvor der findes alle rede gældende Regler, Forskrifter og ikke lkraftsæt- Love, og hvor saadanne findes, Man telse af Retsregler kunne supplere den maa saaledes med sociale Forsorgsordning saa vel som bestemme sig til helt at overtage det økonomiske administrative Ansvar fol den, saafremt man maatte finde det for formaalstjenligt, ændre Reglerne og Lovene for det færøske Landbrug (selvfalgelie uden Udgift for Staten) og indføre de fo Landbrugets Fremme nødvendige Re former af saa vel økonomisk som retslig Karakter, herunder Udskiftning, eventuel Ekspropriation i Forbindelse med en Opdyrkningsplan m. m., ændre gældende Bestemmelser ved rørende Fiskeriet omkring Færøerne, indføre, om nødvendigt, nye Bestem melser vedrørende baade selve Fiske- riet, de paa Færøerne hjemmehørende Skibes Virksomhed inden for som uden for Søterritoriet, indføre supplerende Bestemmelser og Nyskabelser paa Skolevæsenets Om- raade, træffe bindende Bestemmelser ved rørende Elektricifisering af vore Øer, bestemme vedrørende Nationaliserine af Bankvæsenet, større Grene indenfor Handels- og Erhvervslivet, vedrørende en bestemme planøko nomisk Industrialisering af Færøerne i saa stor Udstrækning, som det kan lade sig gøre, bestemme vedrørende Arbejds- og Lønforhold paa Færøerne, bestemme vedrørende vor Under grund og Udnyttelse af dens Mulig heder, kort sagt gennemføre et alle Lagtinget Hjemme selvstyre Vegne paa Færøerne, hvor maatte bestemme sig til at overtage det fulde økonomiske, administrative og moralske Ansvar, O.8.V. 0.8.V. Den danske Rigsdags Delegering af sin Myndighed til Lagtinget til at skrive Retsregler maa med andre Ord betyde det som i Realiteten samme Lovgivningsmyndighed til Lagtinget paa foran antydede Omraader. Særlig er den ubeskaarne Bestemmel- til at skaffe det Offentlige, Lagtinget og Kommunerne, vigtig sestet med Hensyn de nødvendige Indtægter. Her drejer ikke blot om Omfanget af og Beskatning det sig Formen for den direkte til Færøernes Lagting og de færøske Kommuner, men ogsaa om at kunne Krug af andre Indtægtsveje som røre Indførelsen af Told, Stempelskat, Op- Lotteri rettelse af et særliet færøsk 0. 2., saafremt Lagtinget maatte finde det paakrævet til Løsning af de for: skellige økonomiske saa vel som kul: turelle Opgaver, der trænger sig paa. Til 6 Henstiller, at det nærmere rede- gøres for, hvorfor >Grundloven, Fi skal falde nansloven og andre Love«, der gælde for Færøerne, ikke kan ind under Reglen om Forelæggelse træder i Vedkom- det forekommer os for Ænd- man accepteres for Lagtinget, forinden de Kraft ogsaa for Færøernes mende, idet aldeles nødvendigt, at f. Eks. ringer i Grundloven af Færøernes Lagting paa det færøske Vegne, forinden de kan Folks LVTes rældende for Hvilke Grundloven og Færverne Love tænkes der paa for uden Finansloven ? Til 7: Jfr. sidste Stykke i Bemærkninger ne til Stk. 5. Til 5: ACCepteres. Til 9: Saafremt det teknisk kan lade sig gøre, foreslaas, at Nationaliteten de fineres som >Feroyingur“ med » Dansk Statsborger< i Parantes. Til 10: Forekommer os at være mere op portunt og indebærende mindre Fare for Misforstaaelser og Komplikationer, at man lader de særlige færøske Om raader admivistreres af et særligt færøsk Organ (Landsstjornini), medens alle Fællesanliggenderne passende kun de administreros af et Fællesraad, hvis færøske Medlemmer helst bør være valgt iblandt Landsstyrelsens Med lemmer for derved at kunne opnaa en vis Kontinuitet og Overensstem- melse mellem de to administrerende Organer. Vi finder det ellers for mere de mokratisk, at et saadant Raad som det af den danske Delevation fore slaget selv vælger sin Formand ud af sin Midte, end at den bliver udnævnt af Nongen. Til 11: Færøernes Socialdemokrati har det paa sit Program at have Politi: og Retsordning fælles med Danmark. Med Hensyn til Politimesterens og Dom merens Ansættelse vilde vi finde det for naturligt, at der gaves et færøsk Organ en Indstillingsret. Nr. 24 Med Hensyn til Postvæsenet, Fyr- væsenet og Folkekirkens Præster be mærkes, at det er vort Partis prin- cipielle Stilling, at Lagtinget ogsaa paa disse Omraader skal have Ret til at overtage det fulde økonomiske, administrative og moralske Ansvar, Men saalænge der ikke foreligger en forbliver Lagtingsvedtagelse deroin, det ved den nuværende Ordning. Til 19: Tiltrædes. Til 13: Tiltrædes under Forudsætning, har en meget rum- Eks. ans&ættes en Færing i Uden at >Medvirkning melig Fortolknirg f 1) Der rigsministeriet som Raadgiver i svrlige færøske Anliggender. 2) Mulighed for Ansættelse af Attac- héer, som er særlig godt kend- med færøske Forhold, ved danske Konsulater. fær 3) Ret til at ansætte særlige øske sentanter i Handels- og Erhvervsrepræ- de Lande, hvor Fær- verne har store Handels: og Er ivervsinteresser. særlige For- 4) Ret til at udsende 1andlingsdelegationer til Lande, 1vor man paa Færøerne har store Handels og Erhvervsinteresser, for aa Færøernes Vegne at oprette særlige Kvota-, Handels- og Er- hvervsoverenskomster, dog saaledes skal danske Ministerium at Qverenskomsterne god- kendes af det (Udenrigsministeriet). Det er i Overensstemmelse med vort Program, at Færøerne iøvrigt med Hensyn til de udenrigske Forhold repræsenteres af Danmark. København, den 10. 3. 1946. P. M. J. Fr. Øregaard. (Framhald). Dam. Stevnuskrå yri Jóansekustevnuna Í Vági 1946 Jéansøkuaftan: Gudstænasta Fotboltur 3 5 Hondbåéltnr 7 Kappróður KÍ. 11 Kl. KI. Kl. Joansøkudag: Kl. 12 Kapprenning KL. 1 Kappsvimjing KI. 3 Fétboltur KI. 4” Hondbóltur KI. 6 Félkafundur Luttakarar í kappsvimjing, kapp- kappróðri tekne seg renning og hjá maltráð nr. 47 áðrenn 21. juni, Vágur, 1. juni 1946. Fóansekunevndin, Lýsið