leygardagur 29. juni 1946síða 4

KUNNGERÐ 1946 er (ad ásett, at fólka atkveða skal fara fram í Ferovum viðvíkjandi oyggjanna framtíðar ríkis Við kunngerð nr. 10 av 13. juni rættarstødu. Sambært nevndu kunngerð skal landsnevndin lýsa, at dagurin er åsettur til leygardagin tann 14. september 1946, og at teir spurningar, ið verða at leggja fyri veljararnar, eru hesir: Ønsker De den danske Regerings Forslag sat i Kraft? I. Ynskja sett í gildi? A ÉT. [ff Ønsker de Færøerne løsrevet fra | tygum danska stjórnaruppskotið 11. Danmark? Ynskja tygum loysing Danmarkar og Før- oya millum? Stjórnaruppskotið er soljóðandi: »De mellem en Regeringsdelegation og en Delegation fra Fæ! øernes Lagting førte Forhandlinger sluttede med, at der fra tegerin gens Side blev fremsat Tilbud om den nedenfor angivne Ordning med Hensyn til Færøernes statsretlige Stilling og Styrelsen af Færøerne. Man har herved søgt at naa til en Samhersordning =) der med Opret holdelse af Færøerne som en Del af Danmarks Rige, men under fuld Anerkendelse af det færøske Folks nationale og sproglige Egenart, kan fastlægge og sikre Øernes Styre ved egne Organer inden for de Ram mer, som følger af Færøernes Stilling som en Del af Rivet. Og ligesom man fra Ministeriets Delegation har givet Udtryk for, at man, hvis Færøerne maatte ønske den fulde Selvstændighed og Ophør af det historiske Samhørsforhold med Danmark, fuldt ud vilde respektere dette Ønske, gaar man ud fra, at Danmark under Forhandlinger vil stille sig paa samme Maade, hvis det færøske Folk paa et senere Tids- punkt klart maatte nære et saadant Ønske, i. Færøerne udgør som hidtil en Del af Danmarks Rige med samme statsretlige Stilling som før 1940. Under Hensyn til det færøske Folks nationale og sproglige Egenart gennemføres for Færøernes Styre de Særregler, som angives i de efterfølgende Punkter. 2. Denne Ordning fastlægges ved en efter Forhandling med Lagtinget gennemført Lov indenfor Grundlovens Rammer. 3. Færøerne repræsenteres i Rigsdagen ved mindst to Medlemmer, Saalænge Rigsdagen er delt i de nuværende to Ting har Færøerne 2 Repræsentanter i Folketinget og 1 Repræsentant i Landstinget 4. Det færøske Flag anerkendes som særligt Flag for Færøerne. Me dens Statens Tjenestemænd, Institutioner og Fartøjer paa Færøerne udelukkende anvender Rigsflaget, har Lagtinget, kommunale og private Institutioner samt private Personer paa Færøerne Ret til at anvende enten Rigsflaget eller det færøske Flag; samme Ret har Fartøjer hjemmehørende paa Færøerne. Det færøske Sprog anerkendes sammen med Dansk til Anvendelse I i Skole og Kirke, i Administrationen og som Lov- og Retssprog med de Begrænsninger, som følger af praktiske Hensyn og Hen synet til Rigets Enhed. 6. Alle paa Færøerne hidtil gældende Love, Anordninger, Bekendt- gørelser, Kundgørelser o.s.v. forbliver i Kraft, indtil de ændres eller ophæves af den dertil efter Nyordningen kompetente Myndig hed. 7. Direkte Skatter paa Færøerne udskrives som Skat til Landskassen (Lagtingsskat) eller Skat til Kommunen. De nærmere Bestemmelser o med herom, herunder om hvem der er skattepligtige, hvorledes og hvilke Beløb Skatterne skal paalignes og opkræves, gives af Lag tinget, dog at Beskatningsreglerne ikke paa noget væsentligt Punkt maa stride mod Principperne i den almindelige, danske Skattelov givning. Indirekte Skatter og Afgifter fastsættes af Lagtinget og tilfaldet Landskassen. Lagtinget har Beføjelsen til at raade over disse Indtægter 8. Der tillægges Lagtinget Myndighed til at give Retsforskrifter og andre Bestemmelser af lovgivningsmæssig ellet anordningsmæssig Karakter for særlige færøske Anliggender, hvis Ordning ikke med- fører Udgifter for Statskassen og ikke berører Riget. Ved den i Punkt 2 omtalte Lov angives det nærmere, hvilke Omraader Lao > FØROYA SOSIAL-DEMOKBATUR 29. juní 1946 tinget straks overtager, og der aabnes Mulighed for, at Lagtinget under de givne Betingelser senere kan overtage yderligere i Loven nærmere angivne Omraader, 9. De af Rigsmyndighederne udfærdigede Love m.v. skal først kunne gøres gældende paa Færøerne, efter at Lagtinget har haft Lejlighed til at udtale sig derom, eventuelt med de af Forholdets Natur flydende dog gøres for Grundloven, Finanslove, Love om Statslaan og andre Endringer. Undtagelse fra denne almindelige Regel maa Love, der efter deres egen Karakter ikke kan være udergivet en saadan Begrænsning, eller hvis Ikraftsættelse at Ministeren skønnes ikke at kunne afvente Lagtingets Udtalelse. 10. Efter Rigeis Bevillingsmyndigheders Bestemmelse gives der som hidtil paa Finanslove Bevillinger til sociale og kulturelle Formaal, til Erhvervenes Ophjælpring, Havne: og Vejbygning o. lign. (1. Ved Udfærdigelse af dansk Pas og Nationalitetsbevis for Færinger „kan indføjes »Færing« efter >Danske og »Føroyar« efter >Dan- mark«, 12. Forvaltningen er underlagt et Raad (Landsstyret), bestaaende af Rigsombudsmanden som Formand og Lagtingets Landsnævn paa 4 Medlemmer. Landsnævnets Formand, der vælges af Lagtinget, er Landsstyrets Næstformand. Efter Sagernes Behandling i Landsstyret træffes Afgørelsen efter følgende Regler: I Sager, der alene angaar de Omrazder, som i Henhold til den i Punkt 2 omtalte Lov er henlagt til Lagtinget, træffes Afgørelsen af Medlemmerne af Landsnævnet, hvis Formands Stemme gør Udslaget i Tilfælde af Stemmelighed. I Sager, der lene angaar den statslige Forvaltning, træffes Afgørelsen af Rigs- ombudsmanddn. Alle andre Sager afgøres af det samlede Lands styre. 13. Rigsombudsmanden, Dommeren og Politimesteren og deres Med- hjælpere er ansat af Staten. Postvæsen, Fyrvæsen og Fiskerikon trol forbliver Statsfunktioner. Med Hensyn til Folkekirkens Præster og Folkeskolens Lærere har det sit Forblivende ved den nuværende Ordning. løvrigt undersøges det nærmere, hvorvidt Ansættelse af hidtidige Statstjenestemænd kan henlægges til Landsstyret. 14. Der Kreditinstitution til Erstatning af Kreditforeninger og til Forvalt- søges ved Stats- og færøsk Finansiering oprettet en færøsk ning af den offentlige Udlaansvirksomhed paa Færøerne. 15. Der åabnes Mulighed for direkte Medvirken fra færøsk Side ved Afslutning gennem Ucenrigstjenesten af Handelsaftaler, der særligt er af Interesse for de færøske Erhverv, navnlig Fiskeriete. Kungerðin ásetir í 84 fylgjandi reglu fyri atkvødugreidsluni: Atkvødugreidslan fer fram á tann hátt, at hann, id atkveður fyri einum punkti, setir kross við hetta. Atkvødusedilin er ógyldugur, tá id ikki við vissu kann verða avgjørt, hvat punkt veljarin hevur viljað givið sina atkvødu, ella tá ið er skrivað annað á atkveðuseðilin enn ein krossure. Landsnevnd Føroya Løgtiggs, 19. juni 1946. Th. Petersen, formaður. 1 Vit útvega av fínasta slag kjøt, pylsur, flesk og konserves S. HOULBERG AS Feituvøru-, pylsu-, livurpostei- og konservesvriki Kødbyen — København Statskontrol 352 Umbodsmadur: OTTO JACOBSEN Vestmanna Tlf, 21, 41 og 40 me — —— ——"it€ðøritøø tønn Færøsk Margarine VITA Ne Vitaminiseret Færøsk Produkt Fint Produkt. | | | i