týsdagur 25. oktober 1949síða 2

25. oktoberber 1949 FØROYA SOSIAL"DEMOKRATUR Nr. 40 TIL GRØNLANDS 111. Víðari rættindi í Grønlandi vinnast einans við vinarlagi. Inni á fjørðunum í Grønlandi er sum longu sagt almikið av fiski. At tað er eitt glasiligt mál hjá okk- um Føroyingum at sleppa at vera við í veiðini har er eyðvitað. Men tað verður ætlandi at vara eina løtu enn, áðrenn hesin spurningur er greiddur. Men fyri at vinna á mál her ræð- ur um at vinna Grønlendingar sum vinir. Samarbeiði við Grønlendingar er ti ein hin týðing rmesti spurning- ur fyri okkum. At hetta samarbeiði eisini kann koma at hava mesta týdning, fyri Grønlendingar kemur okkum bara væl við. Ti åsannanin av tí vil gera tað lættari hjá okkum at fáa sam- arbeiði í lag. Men rætt nú liggur ikki so væl fyri samarbeiðinum viðvíkjandi, Tað er ongum loynt, at Grønlend- ingar eru vorðnir varnir yvir fyri Føroyingum. Ein misskiljan er komin teirra og okkara millum. Hesa misskiljan megu vit royna sum best at fáa burturjavnaða. Og hin besti og beinsti vegurin til tess er, at vit hvør í sínum lagi allastaðni og í øllum føri, sum til ber, royna at dugna Grønlendingum so væl, vit kunna og vera teirra hollu vinir. Hetta er eisini ein hugnalig støða og eitt aðalt og verðugt mál at seta sær. At hjálpa tí, ið aftari stendur á lívs- ins leið, ber altíð mikið lívsvirði við sær til tann, ið rættur ta hjálpandi hondina. Vit megu skapa álit og treysti til okkara hjá tí grønlendska fólkinum. Tað er eyðvitað, at eydnast tað okkum at skapa hetta álit, vilja Grønlendingar fegnast arbeiða í felag við okkum. Tí fáur og eingin tjóð kann sum tann føroyska vera teimum at gagni. Tað er rætt, sum ein av teimum leiðandi Grønlendingum ásannaði — vit vóru vorðnir vinir —: Føroy- ingar standa næstir Grønlendingum í lagnufelagsskapi, vinnulívi og lívs- hátti og eru tí teir, sum Grønlend- ingar náttúrliga og best eiga at læra av. Í ásannan av hesum umstøðum og av, at tað eigur at vera okkum ein kær skylda at dugna og hjálpa teirri lítlu grønlendsku tjóðini tað sindrið, ið vit við arbeiði okkara eru førir at gera, legði eg mín politikk á ferð- ini til tey ymsu plássini har uppi við skapan av vinarlagi og samar- beiði okkara og grønlendinga mill- um sum endamál. Eg taki upp aftur her fyrstu talu mína, ið var hildin út frá hesum sjónarmiði: „Grønlændere, Kære venner og Kammerater! Dei er mig en stor glæde at fá lejlighed til på det færøske lands- styres, lagtingets og hele det færøske folks vegne at frembære de venligste hilsener til Dem med de hjerteligste onsker om en lys og lykkelig frem- tid for Gronland ag dets befolkning. Jeg har fra bøgerne og ikke mindst fra mine kammerater, der har ar- bejdet og fisket heroppe, hørt så meget betagende om Grønland, og med mit besøg i Deres vældige og vidunderlige land er et af mine længslers mål gået i opfyldelse. av Petur Mohr Dam Landet er stort og skønt, men dets naturkræfter er også gigantiske og hårde og har igennem århundreder budt landets indbyggere et liv, der vel har været fyldt med jagtlivets spænding og eventyr, men som har været en uafladelig kamp ved mini- mumsgrænsen for menneskenes eksistens. Det må i sandhed aftvinge den allerstørste respekt, at landets be- folkning er kommet igennem denne kamp, hvorved den har gjort sig værdig til frem for nogen anden at nyde godt af de muligheder, som synes at tegne sig i perspektiver for fremtidens Grønland. Delagtiggørelsen i og udnyttelsen af disse muligheder vil også komme til at koste kamp, slid, de største an- strengelser og energiudfoldelser. Men det er min fulde ovrbevisning, at efterkommerne af dette lands store fangere vil på fiskeriets og andre erhvervslivets områder vise sig lige så ferme, adrætte og dygtige som forfædrene på jagtlivets om- råde. Men der må en omstillings — og lærdomstid til. Ingen er født med kunsten. Tiden er kostbar. Hver ge- neration kræver sit — sin andel i livets goder. Derfor gælder det om at finde den korteste og letteste vej til erholdelse af den fulde dygtig- hed. Men for et folk, som igennem lange tider har været isoleret og af- skåret fra den gensidige påvirkning ved forbindelser med andre folk, er det ikke altid sá let. Jeg har anstrengt mig for at lægge øret til det grønlandske folk og suge noget af dets åndedræt til mig. Den spørgende tilbageholdenhed og for- sigtighed for ikke at sige ængstelse over for det nye, forstår jeg så godt ud fra mit eget folks historie. Også vi var i lange tider undergivet mono- pol, og vi var meget stærkt isoleret fra omverdenen, Også mange af vore folk var tilbageholdende, stod for- sigtige og ængstelige over for det nye, ja, kæmpede ligefrem imod at gå ud af de gamle folder og strække vingerne for,at give sig i flok og samvirke med den øvrige verden, forst og fremmest nabofolkene. Men isolationen blev brudt. Det færøske folk evnede at strække vingerne og komme i fri forbin- delse og samarbejde med den øvrige verden. Det tog tid at nye driftsformer. Men det gik. Der mådte os ikke store rigdom- me det sker meget sjældent for ikke at sige aldrig for en fiskerbe- folkning. Men ved hårdt arbejde gik vi fremad og opad, som det så smukt hedder ombord i et af marinens lære og gå over til fartøjer. Ved kamp og nøjsomt slid står Færderne idag med en fiskerflåde, der strækker sig over hele skalaen med store damptrawlere, store skonnerter, motortrawlfartøjer, snur- revádsbáde fra 25 til 80 tons, lang- lineskibe, mindre moetorbáde og åbne både med eller uden motor, en fiskerflåde, der er i stand til at søge alle fiskefeltér, og som i forhold til folket og landet, der ejer den, kan måle sig med hvilken som helst anden nations fiskerfláde. Det er som allerede antydet ikke noget land, der har større skæbne- fællesskab med Grønland end Fær- øerne, og jeg føler mig overbevist om, at Grønlænderne, der efter- hánden er blevet en decideret fisker- nation ligesom Færingerne, ikke kan finde noget folk, som de med større udbytte kan arbejde sammen med end Færingerne, og jeg ved, at der ikke findes nogen, som Færin- gerne hellere vil arbejde sammen med end Grønlænderne. Ja, jeg er i stand til at gentage det af Færin- g'rne allerede i 1523 fremsatte til- bud til Grønlænderne om, at man fra færøsk side gerne vil give et vist an- tal grønlandske fiskere plads om- bord i de forskellige typer af fær- øske fiskerskibe til samme løn-, arbejds- og andre betingelser som de særlig fiskeriet ved Grønland inden- færøske fiskere har. Dette gælder for så vel som udenfor territorial- grænsen. Dertil vil jeg som formand for driftsrådet for Færdernes næst- storste fiskerivirksomhed, et andels- selskab, som ejes af fiskerne og ar- bejderne på denne drifts vegne som en understregning af vor gode vilje til at stille vore erfaringer på fiske- riets område til rådighed for Grøn- lænderne og samarbejde med dem, udtale, at man, om Grønlænderne ønsker det, gerne i vintertiden, da det på grund af isvanskeligheder ikke er muligt at drive fiskeri på en stor del af Grønland, vil give plads for nogle raske grånlandske fiskere om bord i selskabets to trawlere, hvorved de kan få lejlighed til at sætte sig ind i disse skibes fiskeri på fiskefelter, der ligger langt borte fra de grønlandske fiskebanker. Jeg håber, at Grønlænderne er be- sjælet af den samme gode samar- bejdsvilje. Jeg vil føle det som en lykkelig dag, da et sådant samarbejde er ble- vet etableret med gensidig tillid til hinanden og i erkendelsen af, at man udfylder hinandens tarv så- ledes, at Færingerne lader deres erfaringer på alle fiskeriets om- råder komme Grønlænderne tilgode, og Grønlænderne til gengæld giver Færingerne gode arbejdsvilkår på de forskellige grønlandske fiskefelter indenfor som udenfor søterritoriet. Da vil lykkens og fremskridtets sol skinne over vore to smá fisker- nationer. En lys og lykkelig fremtid for Grønland og Grønlænderne,” Tað er mær ein gleði at kunna siga, at okkara millum Grønlendinga, Dana og mína, sum vóru í ferðalagi, var hitt besta vinarlag og samrenn- ing, um tað fyri okkum Føroyinga hugnaliga mál, ið er, at skapt verður fatan av hvørjum øðrum og viljin til samarbeiði millum allar tríggjar partarnar — Grønlendingar, Føroy- ingar og Danir — um vinnulívsupp- gávurnar í Grønlandi. (Frh. á 4. síðu.) ——biiiiienie Skipafelagið Feroyar Teiefonir 209 171 274 Tórshavn TRYGGINGARSAMBANDIÐ FØROYAR telf. 372 telf. 372 Føroya Kríggstrygging.. Føroya Brunatrygging .. Føroya Sjovåtrygging ... telf. 372 Føroya Vanlukkutrygging telf. 221 Vit tryggja: Bátar - skip - verur - hús - innbúgv - ferðagoðs bilar o.a. Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging — Færøsk Margarine VITA Ne 1 Vitaminiseret Færøsk Produkt. Fint Produkt.