Sosialurinarkiv
Sosialurin 1950-06-26, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mánadagur 26. juni 1950síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 25 ) 4 4 ? å Røda á rikisdegt... formelig gigantisk opbygningsar- bejde, der kommer hele den grønlandske befolkning og ikke bare nogle enkelte spekulanter til gode, levemande og ikke lidt Færingernes erhversliv ligner Gronlændernes. Jeg tror derfor, at der er de bedste forudsætninger til stede san for et frugtbart samarbejde mellem Færingerne Gronlæn- derne og Danskerne. Færingerne er rede til dette samarbejde, og det har glædet mig at mærke, at man indenfor Grønlænderne í alt stadig højere grad erkender, at det vil være til de to smaa nationers gavn, at et saadant samarbejde eta- bleres. Det er jo bekendt, at Færin- gerne har de allerstørste er- hvervsinteresser i Grønland. Og der findes derfor næppe nogen nation, der i højere grad inter- esser sig for, hvad der er ved at ske i Grønland i disse dage end Færingerne. Det er snart mange aar siden Færingerne med deres smaa kuttere sejlede til Grønland for at fange torsk med haandline. Det ofte, at de panden imod de lukkede porte der oppe. Og da den form for havde, af alle skete stødte som de fiskerinationer er fiskeri, verdens aner- kendt som fuldstændig uskade- lig for fiskebestanden, er det menneskelig set og særlig i be- tragtning af, at de var kommet den lange vej bare for at faa det allernødtørftigste til livets ophold forstaaeligt, at der opstod misforstaaelser, som ikke kunne undgaa at skabe en vis itterhed. Men det er mit haab og mit inderligste ønske, at den nve ordning af de grønlandske bare vil fjerne blive en ikke denne bitterhed, men meget kraftig virkende faktor i orhold for at skabe et venskabeligt og hjerteligt told mellem de tre enheder indenfor det danske rige: Færin- Grønlæn- estræbelserne for- gerne, Danskerne og derne. Man har paa Færøerne stiftet et andelsselskab til salg af den færoske salt- og klipfiskeproduk- tion. Der er saaledes ingen bedre end Færingerne istand til at for- staa, at man i Grønland gør det samme. Men naar man tænker paa at sætte det som en beting- else for, at Færingerne og Dan- skerne skal kunne drive fiskeri inden for 3 mile grænsen i Grøn- land, at de lader sælge igennem den grønlandske med for- deres fangst salgssammenslutning pligtelse til at erlægge en efter konjunkturerne bestemt afgift til en konjukturudligningsfond, som skal komme fiskerne til gode i var jeg og nedgangsperioder, FØROYA SOSIAL-DEMOKRBATUR er jeg bange for, at det vil falde og antagelig ogsaa fiskere svært at gaa nærmere de færøske de danske med hertil uddybning og drøftelse af Fær- uden en ingernes Okonomiske interesser. Man har som bekendt investe- ret en efter færøske forhold ko- lossal kapital i fornyelsen af den færøske fiskerflande, og har de allerstørste vanskeligheder med forrentning og amortisering af denne kapital, hvorfor man daar- ligt er i stand til at erlægge større afgifter af fangsten. Dette har man ogsaa fra kommissionens saavel som fra grønlandsstyrel- ses og statsministerens side for- stanet, hvorfor man har indsat i loven, at de særlige bestem- melser, der er i kraft med hen- syn til Færingernes og Dansker- nes fiskerettigheder i Grønland skal forblive i kraft indtil man har haft lejlighed til at drøfte sagen med de respektive færøske myndigheder og fiskeriorganisa- tioner. Jeg undlader ikke at takke den højtærede statsminister her- for, idet jeg føler mig overbevist det ikke vil volde en uovervindelig vanskelighed at samarbejdsform, der om, at finde en kan tilfredsstille de færøske saa- vel som de grønlandske inter- esser. Jeg skal til slut udtale min glæde over, at man allerede i aar løser det for Færingerne vigtige olieforsyningsspØrgsmaal, og jeg haaber og glæder mig til, at ge andre ogsaa for det færøske fiskeri saa betydningsfulde, ja, livsvigtige planer, maa komme til at nyde en lige saa hurtig og effektiv fremme. Men disse ord tillader jeg mig at give nærværende lovforslag min varmeste anbefaling. UTBJODING Sóknarstýrið fyri Tórshavnar uttanbýggja sókn, bjóðar við hes- um arbeiðið við at gera skúla og lærarahús á Argjum, út alment. Arbeiðið umfatar: útgrefstur, jord- og kloakarbeiði, planer- ing av spæliplássi, stoypiarbeiði, timbur- og snikkaraarbeiði sam- bart treytir og tekningar, sum fáast til låns hjá Esbern Simonsen, bankafulltrúa, móti at gjalda 20 kr. í veðgjaldi; um tað útlænta tillarið verður aftursent óskað, verður veðgjaldið afturgoldið. Teir bjóðandi skulu hava hugt at: grundøkinum, áður enn tilboð verða innsend. Tilboðini skulu verða Simonsen í hendi í seinasta lagi mikudagin tann 5. juli 1950 kl. 18,00, tá id tilbodini vera opnaði. Teir av teimum bjóðandi, id hug hava, kunnu tá verða til staðar. Sóknarstýrið hevur rætt til at velja millum tey innkomnu til- bodini, ella at vraka tey øll. Sóknarstýrið fyri Tórsh. uttanbýggja sókn. Esbern 26. juni 1950 Lýsin ysing Embætid sum verkstjóri á hinum nýggja háspenn- ingarverkinum í Gundadali verður lýst leyst frá 15. juli 1950. Lærdómur og praktiskur dugnaskapur verður kravdur eftir deild 9 í sterkstrey msreglugerðini dagsett 1. okt. 1946. Lønin verður 8000 kr. árliga í grundløn umframt vanligar viðbøtir eftir lønarskipan kommununar, tær eru- sum er- 6888 kr. til samans. Áðrenn maðurin verður skipaður í fast embæti gongur eitt royndarár. Umsóknin við avskriftum av viðmælum verður at Tórshavnar býráðs í seinasta lagi 10. juli 1950 kl. 12. Flektricitetsnevnd Tórshavnar býráðs próvhbrøvum og senda Elektricitetsneynd A. T. TVØROYRI klæðna - deildin tlf. 3—25—29 telegramadrs.: Trawlerdrift khaki, pr. m. kr. 4.75-4.50 khaki, blått pr. m. kr. 5.00 stout, 80 cm. pr. m. kr. 3.00 stout, 180 cm pr. m. kr. 8.00 drill, hvítt, hóskandi til bakara- og málaraklæðir 80 cm, pr. m. 4.25 Vit hava: vanligar klæðnavørur o.a. til kvinnur, menn og børn. og annars allar NORDOY A SPARIK ASSI Sparikassin er opin hvønn gerandisdag kl. 12 —1 . og kl. 4 — 5, leygardag bert kl. 12 —.- 2. Lán verða givin móti veð í jørð og bygningum. Renta av innskoti er frå 1. apríl 1950 3% p. a. og fyri innskot uppá uppsøgn 3!,%, p. a. Nordoya Sparikasst. i VÅGSBOTNI FÆST: Carbolinium — Black War- Måling. Takpapp nish — Finsk Tjøra Allar støddir ax PENSLUM og TJØRU- KUSTUM BUMMULLSSNØRIR, 3, 7, 8 Ibs. Hampsnørir, 1'2, 3'/2, 6 Ibs. P. f. Z. HEINESEN Tlf. 83 & 240 . Tórshavn