leygardagur 1. juli 1950síða 1

FØROYA I ANDSBOKASAVN JAVNAÐUR Lýsingarprísur fyri mm: 12 oyru á I. síðu, 10 oyru á 3. og 4. síðu RØDA AV P. M. DAM (Hildin í danska útvarpinum 15.-5. 1950) Í over tusinde aar har de særlige og egenartede natur- og merhvervsforhold skabt et særligt folk paa Færøerne. Til for kort tid siden talte og digtede de store i Norden kun om 5 paa den nordiske folkestamme — man Færingen, som maaske, naar alt kommer til alt, er den mest nordiske af dem alle. Men nu anerkendes Færingerne af alle som den 6. nordiske nation med egen kultur, sæder og skikke, eget sprog, det gamle nordiske sprog i forskønnet skikkelse, kaldet den norrøne eller den danske tunge, Færingerne grene glemte ogsaa en ædelsten, som har indlagt sig udødelig hæder ved at bevare ren og lutret med usvækket nordisk kraft og skøn- hed. I forbindelse med denne kends- gerning og den nordiske aand, der i dag med særlig styrke flammer i den danske saa vel som i den færøske folkesjæl, aabner der sig straalende mulig- heder for styrkelsen af solidaritet- samhørigheden mellem folk indenfor rigsfælles- en og os to skabet. Jeg mødte forleden dag en begavet og kultiveret bonde fra Færøerne. Vi kom til at tale nye styrelsesordning for Færøerne — han havde paa et vist tidspunkt været modstander af den. Men hans indstilling var totalt uden at han dog var om den ændret, blevet mindre national. Tværti- mod. Hans intense nordiske følelse og samhørighedstrang med Nord- en, den nordiske aand og folke- lynne havde forankret sig i den erkendelse, at Færøerne kunne bedst bestaa som den 6. nordiske nation i rigsfællesskab med det danske folk. Den nye styrelsesordning var efter hans mening tilstrækkelig rummelig for, at man kunne erholde alt det selvstyre og den nationale vækst, røgt og pleje, som nogen Færing, der ikke af prinsip og for enhver pris er løsrivelsesmand, kan ønske sig. Han ansaa for resten løsrivelse ikke for at være ensbetydende med den fulde frihed. Tvært- imod. Den indebar efter mening en stor fare for national udslettelse, idet han var bange for, at den lille færøske nation, løsrevet fra Norden, ville blive opslugt af en af de store og stærke, hans der rivaliserer om verdensherre- dømmet. Ud registreringen af kendsgerningen, at en aktiv modstander af den nye Styrel- sesordning har affundet sig med den, nu den engang er gennem- ført, er det interessant at be- mærke, at han ikke bare aner- kender ordningens gode sider men erkender, at man inden for godt kan lose det dansk-færøske problem. Og saa over den er han dertil meget stærkt op- taget af, hvordan man bedst kan gøre det. «Der er», siger den stoute kongsbonde, vikke saa lidt af komplekser, der fremkalder dis- harmoni Færingerne Dan- skerne imellem. Vi maa have disse komplekser fjernede. Danskerne og Færingerne maa lære hinanden at kende ud over det rent ydre. og Man maa lære at forstaa hinanden. Der maa skabes en balance. en ligestilling, der ikke bare er et juridisk fakta, men maa række ind til følelseslivet, være en sjælelig kendsgerning. Der maa ydes fra begge sider. Og her har udbryder kongsbonden, »noget at give af ogsaa VIC uvurderlig betydning for det danske folk. Vi ved, at det danske folk . . - har vredet sig under sin Store nabos haandgribelige og aande- lige voldtægt. Vi ved, at Danmarks bedste har ofret al arbejdsevne ikke men og døtre deres styrke og for genvindelse af den territoriale frihed, saa for frigørelsen fra den tyske sønner bare og- aandelige og sproglige infiltration. Og her kan vi ingen anden yde de ædle danske værdifuldt maaske som mænd møer et broderhaandslag. og Leygardagin 1. juli 1950 kostar kr. 2,50 Hvorfor gaa til et andet land, selv om det er til et af broder- landene, for at hente et nyt ord eller et bogstav, naar det man søger rent i skrift som i tale inden for rigets egne grænser? Hvorfor søge derhen, naar der er tale om lever klingende ikke ogsaa og helst at rense det fremmede ud og erstatte det med den nordiske aands fynd og kraft? Hvis man gør det, hvis det danske og det færøske folk finder hinanden i et broderligt samarbejde paa dette nordiske omraade kan det ske, at det danske sprog igen bliver <dønsk tunga» í nordisk forstand. aandens ; samleren, hovednævneren og fortolkeren af nordisk aand og kraft«, slutter kongsbonden. Hvor store muligheder bon- dens sproglige entusiasme har som en sammensvejsningens digel ved jeg ikke. Det faar staa hen. Men maalet er smukt, danskt. færøskt-nordiskt. nævner fundet følelser dybeste, Jeg det, fordi det har nordiske i det mine 1 genklang i saa selve grund- m—" —————……—— ->>»————%»—>|8|——lp———…———| Bladid verdur bilagt å posthåsinum, og Vel Som | med + porto um fjórðingsárið tonen i samhørighedsforholdet til Danmark og fordi det kaster et lys over, hvilke virkninger den fulde nationale og aandelige forstaaelse, som er kommet til udtryk i den nye styrelsesord- ning, har haft paa det ikke mindst for samhørigheden vig- tige aandelige omraade. Det vil maaske tjene den rig- lige forstaaelse af den nye sty- relsesordning og af situationen i dag forholdet mel- lem det egentlige Danmark og Færøerne, at man giver en om- vedrørende end ikke dyberegaaende saa dog skematisk oversigt over udvik- lingen af Færðernes styrelses- ved al hoved- faserne i den, hvilket kan gøres historie nævne med ganske faa ord: 800 til 1035 var Færøerne selvstændig stat med eget ting og en efter dati- dens forhold ret højt udviklet retsordning. Aar med at Fra ca. aar en 1035 ophørte Færøerne selvstændig stat, idet Øerne blev et skatland under den norske konge. Men være er selve styrelsen foregik fremdeles hjemmel i de paa tinget i (Frh. sidu 4) VÁGASTEVNAN 1950 STEVN Leygardagin 8. juli: USKRÁ Kl. 19.00 Skrúðgonga. Kl. 19.30 Handbóltur. 21.00 Kl. KI. 24.00 Sunnudagin 9. juli: Dansur til kl. 24.00. Kyndlagonga aftaná. KL. 10.00 Guðstænasta. (Brimnes prestur prædikar) K1. 13.00 KI. 13.30 Skrúðgonga. Fólkafundur. (Rødarar Heðin Brú. Salomon Joensen, prestur og H. A Djurhuus. KI. 15.00 KI. 16.30 KI. 17.00 KI. 18.00 KI. 19.00 KI. 20.00 KI. 21.00 21.00 Fundur í Fótbóltur. Kappróður. Handbóltur. Missionshúsinum Frælsur ítráttur Kappríðing. Frelsunnarherurin. Dansur alla náttina. Vágastevnunevndin.