leygardagur 8. juli 1950síða 1

FRÆLSI FØROYA — SOSIAL-DEMOKRATUR JAVNAÐUR Lýsingarprísur fyri mm: 12 oyru á | I. síðu, 10 oyru á 3. og 4. síðu RØDA AV P. M. DAM (Hildin i danska útvarpinum 15.-5. 1950) (ENDAD) Men trangen til mere frihed og selvstyre døde ikke i befolk- ningen. Der fandtes til stadighed baade danske og færøske røster, der hævede sig for genoprettelsen af lagtingssituationen. Efter en langvarig kamp lyk- kedes det i 1852. Men det var ikke det gamle lovgivende ting med de meget vidtgaaende beføjelser. Det nyoprettede lagting blev kun raadgivende. Den ærværdige lagmand blev byttet om med en dansk embedsmand, amt- manden, som dog m. bh. t. ledelsen af lagtinget blev erstattet med en folkevalgt lagtingsfor- mand. Men dette er sket først i den nyere tid. Det kan ikke nægtes, at man dansk ansvarlig side ikke havde øje for værdien af det færøske nationale liv. Enkelte mænd som Svend Grundtvig m. fra fl. dannede dog en straalende undtagelse. Disse mænd har gjort deres navne udødelige i Færøernes sprog nationale vækkelseshistorie. Vækket til fuld bevisthed af den danske højskolebevægelse rejste de nationale krav og følel- ser sig som en uimodstaaelig flodbølge, og man blev vidne til den stadig haardere nationale kamp med krav om fuld ret for det færøske sprog, geninf6- relse af lagtingets lovgivnings- myndighed m. m. og I ufornuft misforstaaelse søgte man, som det staar í bi- belen, at stampe imod brodden hvilket bare førte ud í den end- nu i frisk minde værende pin- lige afstemning om samhørig- hed med Danmark eller fuld adskillelse. Det stod paa nippet. Men samhørigheden sejrede. Forhandlingerne kom i et nyt luftlag, hvor der aandede fuld national forstaaelse og erkendelse af, at Færingerne er en særlig nordisk nation med fuld ret til national hævdelse og alt det selvstyre, som de maatte ønske. Vi fik den nye styrelsesform, og som er blevet betegnet som en forbilledlig venskabs- og friheds- pagt mellem to brødrefolk. Den nye styrelsesordning i korthed ud paa: Fuld anerkendelse af det fær- øske sprog dernes hoved- sprog. Men dansk skal læres godt og omhyggeligt og er í alle forhold paa Færøerne sideord- net med det færøske sprog. Anerkendelse af det færoske flag som dernes nationale symbol. Lagtinget faar igen sin gamle Lovgivningsmagt, der op- rettes et landsstyre, der bestaar af lagmanden med et vist antal landsstyresmænd. Hjemmestyret bestaar af landsstyret og lagtinget, der lovgivningsmæssigt og 6ko- nomisk har det fulde ansvar i alle særanliggender, d.v.s. paa de omraader, som hjemmestyret har overtaget som specifikt fær- øske. De af lagtinget vedtagne love kundgøres og sættes i kraft ved lagmandens og en af lands- styresmændenes underskrift. som og Øernes anliggender deles iðøv- rigt i A og B-sager. Alle under A nævnte omraa- der og de er langt de fleste kan hjemmestyret overtage bare ved at meddele regeringen det, medens man vedrørende B-sagerne maa forhandle med regering og rigsdag, hvis man maatte ønske nogen ændring der. Retsvæsenet er fælles med un- derinstansen paa Færøerne Danmarks landsret og højesteret som overinstanser. Fælles borgerrettigheder. og Fælles pengevæsen. Dog har Færøerne ret til at have deres egne, men af nationalbanken garanterede pengesedler, hvis kurs er den danske krones. Færingerne har ret til at di- sponere over den af dem indtjente valuta, men kan, naar de har det fornødent, faa deres fremmede valuta suppleret af nationalbankan. Færøerne erholder to folkevalg- te repræsentanter i det danske folketing. Udenrigstjenesten er fællesan- liggende. Leygardagin 8. juli 1950 Bladid verdur bilagt å posthåsinum, og kostar kr. 2,50 + porto um fjórðingsárið BROÐURSKAPUR 24 årg. SØLUURSLIT OG FISKANØGD FYRI JUNI 1950 Juni £ 1. Stattur Aberdeen 126 Cwi. 170-13-5 2. Hovgrimur Grimsby 301 kit. 763- 6-0 3. Njarlingur » 83) > 865-19-3 5. Alvi » 271 » 832- 6-0 8. Alvur » 236 > 338- 3-0 9. YValfarið » 78 » 708-19-0 15. Dragasund > 120 „> 822- 7-0 16. Simin á Torkilsheyggji > 260 » 644-15-0 > Havsøki » 310 » 732- 2-8 17. Eystnes » 263 » 862-14-6 > Sudurfarid » 247 > 454-14-6 > Blåfossur » 173 » 209-12-1 > Fossá » 396 » 717- 6-6 20. Nordberg 384 » 1054-19-0 » Fagriklettur Aberdeen 272 Cwt. 376-16-0 > Barið 305 » 454-19-0 23. Kúrberg Grimsby 323 kit. 810-15-0 > Poppy » 480 » 2939-11-0 » Royndin > 372 » 961- 1-0 26. Trygve » 278 » 753- 9-8 27. Trekroner Aberdeen 216 Cwt. 315- 2-6 28. Sonja Egholm Grimsby 340 kit, 759- 3-0 > Hoyvík » 211 » 437- 9-0 Juni 1950 388.188.2 kg Juni 1949 891.824.1 kg 5378 kit Em 919 Cwt. 17204- - 334.470,39 kr. — 1.005.414,24 kr. -———id€liÞrvwiiiitddiddddddaaaaeeneneeeeneeaneneneaeeeanweneeeeeneeeens Hjemmestyret kan dog, naar det drejer sig om hvervsinteresser ØBrnes er- føre selvstæn- dige forhandlinger med udlan- det under introduktion og assistance, lige- som hjemmestyret kan lade sig repræsentere, hvis det drejer sig om forhandlinger erhvervsforhold, der vedrø- udenrigsministeriets udenlandske om rer baade færøske og danske interesser. Disse rettigheder har man fra færøsk side allerede i vid udstrækning gjort brug af ligesom det betragtes som en selvfølge, at Færingerne parti- politisk, fagforeningsmæssig, kul- turelt og nationalt lader sig re- præsentere paa møder og stævner. denne forbindelse henvise til de nordiske studentermøder og den nordiske socialdemokratiske sam- udenlandske Jeg skal i arbejdskomites møde nu i Oslo, til hvilke har sendt deres egne repræsen- tanter. Hvordan har nu den nve ord stævner Færingerne ning virket, spørges der. Der at man kan besvare dette spørgs- er gaaet for kort tid, til maal fyldestgørende. Jeg tror dog, at jeg uden tø- ven kan sige, at den i det store og hele har virket godt. Dette bare af erkendes ikke styrelsesordningens oprindelige tilhængere og forkæmpere, men erkendelsen rækker langt ind modstandernes lejr, for ikke at at inderst inde tilfredse med den. sige, er alle Det er mig en stor glæde at kunne sige, at har, siden styrelsesordningen blev vedtaget været et glimrende samarbejde mellem hjemmestyret og de for- skellige færøske repræsentanter der paa den ene side og den danske regering, rigsdag, ministerielle kontorer og embedsmænd paa den anden side, hvilket samar- bejde ogsaa paa alle omraader har givet resultater af den aller- største betydning. at anføre nogle omraader, hvor der alle- For eksempelvis rede kan spores gode frugter af samarbejdet, kan nævnes: Gennemførelsen af alders- og invaliderentelov. Loven om born af enker Loven om særforsorg m.m Den nye lærerlønningslov. 50%, lagtings- og 25% statstil- skud til udbygning af havnefor- holdene paa Færøerne. Udførelse af et hypermoderne sygehus paa Suderøen Lagtingets og statens medvirk- ning til anskaffelse af et hyper- (Frh. síðu 4)