leygardagur 8. mars 1952síða 2

Nr. 10 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 8. mars 1952 HØVUDSRØDA P, M i DAMS undir samrådingunum niðri finde sted inden en uge efter skibets hjemkomst, hvis købet med påfølgende afregning skal finde sted. Men hvis nu vedkommende fisker af en eller anden grund ikke får dette ar- rangeret, at den skriftlige begæring bliver indgivet? Hvad så? Det kommer nemlig at bero på så meget, hvorvidt fiskere på et skib in pleno kan indgive en sådan skriftlig begæring. Det er, bare for at nævne et forhold, tale om ture på flere måne: der. Det er forståeligt at fiskerne er besjælet af ønsket om at komme hjem til deres kære, så hurtigt deres fod har trådt på landjorden. Og sá vil det og- så for manges vedkommende ske, at man forlader skibet, inden et afreg- ningskrav har kunnet få hele mandska- bets underskrifter. Som d'herrer ser, har oppositionen meget vanskeligt ved at finde noget spocifikt gode for fiskernegi de ved: tagne afregningsbestemmelser. Det er måske endda et spørgsmål om de ikke forflygtige en i forvejen selvfølgelig ret for fiskerne til at erholde afregning fra modtageren af deres andel af fang- sten. Det kan i denne forbindelse be- mærkes, at fiskerne hidtil som regel har haft den bestemmelse i deres kon- trakt, at de skal erholde afregning inden en bestemt tid efter at fangsten er solgt. Men overholdelsen heraf har ladet meget tilbage at ønske. Afreg- ningsretten har simpelthen ikke været praktiseret. Fiskerne har affundet sig dermed. Der skal jo meget til inden man går til øvrigheden for at hævde sin ret. Det indrømmes, at mange gange har mangelen på likvide midler været den egentlige grund til den sene afregning til fiskerne. En rigeligere finansiering end hidtil vil selvfølgelig hjælpe en del her. Man må forresten mene, at det dog er lovlig meget at byde fiskerne, at de for at erholde deres selvfølgelige ret skal være nødt til at indgive skriftlig begæring derom, og at den enkeltes ret endda skal være afhængig af, at mandskabet in pleno må være med til den skriftlige begæring. Det er máske ikke ment som en hån. Men det er forståeligt, at en fisker har vanskelig ved at opfatte det anderledes. 75 % lånid uppå fisk å goymslu av stórum týdningi. Men en beláning af lageret med ind- til 75 % af værdien har selvfølgelig den allerstørste betydning for rederne. idet den vil sætte dem istand til at tørre fisken hvilket også er af funda- mental beskæftigelses betydning for den hjemmeværende befolkning. En finansiering af udrustningen er også en nødvendighed for at få ski- bene ud. Men ein saneringar- og akkordskipan vid modernisering Men disse punkter er kun to om end meget vigtige og afgørende led en række faktorer, der er bestemmen-- de for, hvorvidt vort fiskerierhverv og dets udøvere — fiskerne i fremti- den skal kunne friste tålelige kår. Marshallpeningurin allur til fiski- vinnuna. Í mindretallets forslag i lagtinget hedder det bl. a.: »Ved ekstraordinær marshallhjælp eller på anden måde tilvejebringes mid ler til industri i forbindelse med fiske- ri som Í. eks. til opførelse af kølelager- huse og fryseværker, filéfabrikation, fiskemelsfabriker, sildefabriker, tov- værks- og andre fabriker til fremstil. ling af udrustningsartikler. Ved ekstraordinær marshallhjælp elelr på anden måde tilvejebringes mid ler, med hvilke vi kan beholde vor fiskerflåde og sætte den i den bedst mulige stand til et effektivt fiskeri, så vor produktion og livsevne kan for- øges mest muligt. Det henstilles til fiskeribanken og stats- og fiskeriministerierne samt til vore banker og andre pengeinstitutio- ner, grossister og andre af vore rede- res og skibsejeres kreditorer ikki at angribe skibsejere og fiskeriselskaber, mens forhandlinger foregår mellem re- geringen, landsstyret og de af lagtin- get valgte repræsentanter...< Man ser heraf, at oppositionsparti- erne går meget stærkt ind for en gen- nemgribende sanering og istandsættel- se af vor fiskerflåde, så den kan er- holde den størst mulige fangstkapaci- tet. Hertil har vi altså tænkt os at bruge en væsentlig del af de marshallpenge. der tilkommer os, eller som' vi måtte kunne erholde ud over de allerede til- delte 10 millioner. Vi har selvfølgelig ikki noget imod. at de os tildelte marshallpenge flyttes hjem til Færøerne for at hjælpe på likviditeten. Tværtimod. Det har nem- lig fra vor side så vel som af andre væ- ret tålt om at få flytte vor andel af marshallpenge hjem til arbejde i det færøske erhvervsliv. Ikki fyri at marshallpeningur fer til bankan. Men nár man nu Íra anden side sy- nes at have planer om, at de marshall- millioner, som måtte blive ført hjem til Færderne, skal båndlægges til kon- vertering af bankernes lån til bestemte fiskeriforetagender. der ellers må an- ses for værende istand til ved egne midler at foretage den nødvendige istandsættelse, forbedring og moderni- sering af deres fiskerflåde, kan opposi- tionspartierne, som jeg har den ære at repræsentere. på ingen måde være med, idet vi er bange for, at man der- ved ikke bare lader fiskernes økono- misk svage, men ellers livsdygtige fore- tagender i stikken, men også hæmmer udfoldelsen af det for et erhvervslivs udvikling nødvendige nye initiativ. Teir fiskimenn, id hava lagt alt sitt til, og sum eru dugiligir Det fortjenes at bemærkes, nu da man behandler reorganiseringen med tilhørende sanering og fornyelse af vor fiskerflåde, at dengang, lige efter krigens afslutning, da vort lille sam- fund led en skæbnesvanger mangel på fiskerskibe, var det fortrinsvis fiskerne som i stort antal ud over deres op- sparede skillinger satte store beløb i køh eler bygning af skibe, hvilke be-* løb de ofte havde tilvejebragt ved lån med pant i deres huse, jord og anden fast ejendom. Hertil kommer det, sum jeg synes må anføres, når man vurde: rer, hvorvidt det er vedkommende fis- kers og fiskeres mangelfulde kvalifika tioner og på anden måde uegnethed, der er skyld i det uheldige resultat, der har medført nødvendigheden af en sanering og rekonstuktion af driften, at for de nye skibes vedkommende skete det, at de for det første blev me- get dyrere end forventet, og at de der- næst blev leveret ind til to år senere end beregnet. Sidstnævnte førte jo med sig, at man gik glip af største delen af tiden med de helt høje priser og rela- tivt sikre fangstmuligheder og kom ind i en særlig hvad angår ferskfiskeriet meget ustabil markedsperiode, i hvil- ken tid fangstmulighederne på de gam- le felter også mange gange viste svig: tende karakter, hvilket har sin natur- lige forklaring i det efter krigen in- tensivt drevne fiskeri. Udover den uforholdsmæssig store anskaffelsessum og de på grund af den stadig voksende tilførsler fra de sædvanlige søgte fiske- felter reduserede fangstmuligheder med lave markedspriser har de vældige prisstigninger på — udrustningsartik- lernes område ramt meget hårdt. Det har også mange gange været tale om defekte maskiner eller maskindele. skønt disse var nye ved anskaffelsen — en kalamitet, der utvivlsomt referer sig til dårligt krigsmateriel, men som var mere end tilstrækkelig til at slå vedkommende skibsejer fuldstændig ud. Ognarskifti hjá ódugnamonnum, meðan dugnamenn... Der er selvfølgelig tale om personer, der har vist sig uduelige og i det hele taget uegnede til at forestå og drive et fiskefartøj. Man kan i sådanne tilfælde ikke komme udenom ejerskifte. Men jeg føler det som meget uretfærdigt, hvis man ikke i de tilfælde. hvor dei bevisligt er konjunkturernes ugunst og andre uforudsete uheldige omstændig- heder. der har medført nødvendighe- den af en sanering, gør hvad man kan for, at f. eks. den fisker eller de fiskere som har sat alt deres til for at skaffe sig et fiskerfartøj. efter saneringen får ov til at beholde skibet. Og sanering over en bred front for alle deres ved- kommende, som har anskaffet de i forhold til indtjeningsmulighederne alt for dyre skibe kommer vi ikke uden om, hvad enten det sker frivilligt eller ved tvangsanering. Skipini i g6dan stand. Mange af skibene trænger også til et gennemgribende eftersyn med páføl- gende istandsættelse og modernisering. Oljufyra trolararnar. Vedrørende sidstnævnte tænkes sær- lig på de kulfyrede trawlere. Disses fiskeri til saltfisk er faktisk umuliggjort af den vældige stigning í kulpriserne. Men en installering af oliefyring vil muliggøre et intenst drevet saltfiskeri med dem. Olien er billigere end kul- lene købt i Norge. på Færøerne eller hvad de eventuelt vil kunne fås for i Grønland. Den forøger trawlernes ak- tionsradius, så de kan fiske ved Bjørn- den, i Bæringshavet og ved Grønland alt efter som fisken kan fås til de for- skellige tider af året. Fangstmæssig og driftsøkonomisk byder oliefyringen sáledes pá store fordele frem for kulfyringen. Det kan í denne forbindelse bemær- kes, at i henhold til oplysninger fra Álborgs skibsværft vil installering af oliefyring med indsættelse af de nød- vendige olietanke komme til at dreje sig om ca. 150.000 kr. Da der er tale om ca. 20 trawlere, drejer det sig om ca. 3 millioner, man har brug for af marshallpengene til dette formål. Til frivillig akkord og nedskrivning af prioritetslånene har man tænkt at bruge andre 3 millioner. søgn 4%, p. a. NORÐOYA SPARIKASSI Sparikassin er opin hvønn gerandisdag kl. 12 1 og 4—5 leygardag kl. 12—2. Lán verða givin móti veð í jørð og bygningum. Renta av innskoti er 3!/5/,p.a. og fyri innskot uppá upp- Í > p Høvuðsskrivslova TORSHAVN Tlf. 110, 304 & 639 mæ ”artafelagid Sjóvinnubankin Renta á bankabók: 31/2 %% — við 3 mánaða uppsøgn: 4% ALT VANLIGT BANKAYRKI Bankin er opin hvønn gerandisdag kl. 11 Vága deild SORVAGUR Tlf, 19 -3, leygardad kl. 11—2 TRYGGINGARSAMBANDID FØROYAR Føroya Kriggstrygging .. telf. 372 Førova Brunatrygging .. telf. 372 Føroya Sjóvátrygging... telf. 372 Føroya Vanlukkutrygging telf. 221 Vit tryggja: Bátar - skip - veru - hús - innbúgv - ferðagóðs bilar o. a. Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging - RSÍ