leygardagur 29. mars 1952síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr, 13
FOROYA SOSIAL-DEMOKRATUR
Marshallpeningsviðgerðin #7?
6 milliónur.
Man in terer
1
marshallþengene bruges inc
5 ile de
C ned
fiskere
60 lee
kel havde
det. givet dem den
kullu til for at iv
} ibankt n
| SE Í ÞÁ BAÐ |
enkelt foretagende.
Man nærede de størgte betænkeligh-
der. idet det vel må være således, at
lanetineet ikke må sætte tilliden til dets
evner til ansvarlig realitetsbehandling
af de okonomiske problemer i forst og
fremmest relation til dets egen formå
en over Styr,
Men da partierne gik med til denne
for lagtinget megel slore støtte for
banken skete det i troen til, ja forvis-
p1Ingen om at man derved:
1) for det første reddede banken og |
undgik de forviklinger. som et bank- |
kruk ville afstedkomme.
bibragte banken
det til
2) for det næsle
evnen til videre al
finansiere
den knyttede erhvervsliv.
5) lor del tredie ved bankens re
konstruktion vdede de på grund af kon
mkturernes ugunst og andre uheldige
omstændieheder hårdt ramte. men ell-
ers under gen preltede stabile forhold
livsdyotice foretagender den tiltrængte
undsætning og frist til opn else af en
rimelie akkord og sanerinesordning.
Men allerede så kort tid efter har |
ikke bare denne tro og forvisning svig- |
tet. men situationen af i dag viser. at
sely de kyndige er på gyngende orund.
ár der er tale om al give en pålidelig I
prognose af en økonomisk krise af den |
ssvkiske dynamik er uberegnelige og
í mance skjulte faktorer.
bercende Di Sé
Í
(10 det må med henblik på situationen
dav bemærkes. at delle cælder sær-
| r tale er om så eksplosive gen- |
I ! (í del end: 1 I mange vange
stol dimentioner som tælde er med
Sjóvinnubankens nye krise
Sidste vane drejede det sig for lag-
(frambald 9)
JAKOB JONSSON
frá Hrauni:
ALDUR
ri bestum er. Tað veit eingin um tað uttan eg
jálvur og so skiparin á fransaskonnartini, sum
lá inni her í fyrrakvøldið.
tú dugir ikki franskt
Volur: Ståsmadur, skiparin, Hann er gull verdur,
og hann hevur fingið so gott eyga til min, síðan
eg lat hann fáa vøltirnar í seinas
Grímur: Og tå fekk kognaks fløskuna, ella ikki?
Jú. beinrakt! Og nú vildi hann so fegin
Valur
ma
Sera
reydvinstunnu fyri einar tjúgu krónur, gamli.
Hann ætlar at sunda hana í land
Úti I
Unun.
Grímur: Í Hólmanum? Á, tí
Valur: Ja, eg ætlaði at rógva út
kvøldið og verða fyri teimum. Ég kundi tikið
tann beina at selja mær eina hálva
Hólma. og eg skuldi so vera har við peng-
1 fer við báti.
sroða P. M. Dams
framhald
tingets vedkommende om 2 millidner.
hvoraf de 800.000 kr. allerede er tabt
Denne gang er der tale om ca. 5
plus 5 millioner, som lagtinget skal
yde ved delvis at låne dem fra staten
til videre lån til banken og delvis ved
varantiydelser med statens baggaranti.
Hertil kommer forslaget om 4 millioner
af lagtingets marshallpenge. der i før
ste omgang tænkes tilstillet banken som
lån til ydelse af udrusaningslån og i
anden omgang til konvertering af visse
lån. som banken har ydet.
Med de tabte 800.000 er der således
i alt tale om små 13 millioner, som lag-
tinget skal engageres med i Sjóvinnu-
bank-affæren.
Når man erindrer, at der allerede
forinden problemet om rekonstruktion
af Sjóvinnubanken blev aktuelt ble
stærkt fremhævet af ansvarlige mænd
indenfor alle partier, at lagtinget var
inde i så svære engagementer og havde
påtaget sig så store forpligtelser, at
det måtte skønnes for værende udenfor
muliehedens grænser, at det kunne ind-
vå Í nye engagementer af nævnevær-
dive dimentioner, er det vanskeligt for
ikke at sige umuligt med ansvarlighe-
dens bevidsthed og den for al handel
ov vandel fundamentale hæderlighed i
behold uden forbehold eller "betydelig
moderation at kunne gå ind for den
rolle. rekonstruktionsskitsen har til:
tænkt lagtinget.
Jes føler mig således desværre ikke
at have mandat til at gøre det. uden
nærmere samråd med min valggruppe.
i hvert fald ikke i den udstrækning.
som der er tale om, idet jeg ikke kan
såfremt del værste
se andet. end at
29, mars 1952
LL ffffyffyfyfyffffffffAf[fffyy ff [AA [A[ A[A [AA AA [AAA A[AÅA[A[[ [ff
skulle ske, nemlig at Sjóvinnubanken
ikke klarede skærene, vil lagtinget ikke
være i stand til at indfri sine forplig-
telser over for långiveren, i dette til-
fælde staten, uden lammende virkning
på de funktioner og opgaver, som det
ikke kan unddrage sig eller forsvare at
sætte ud af kraft eller bare forsømme.
Vilja styðja rúmliga finansiering og
sanering.
Jeg vil gerne gentage, at oppositi-
onspartierne selvfølgelig går stærkt
ind for en finansiering af fiskeriet.
hvad enten det drejer sig om udrust-
ningslån eller lagerlån. Men oppositi-
onen insisterer samtidig som anført
megt stærkt på, at man yder de hårdt-
trængte fiskeriforetagender, der ellers
er levedygtige, hjælp til en gennem-
gribende sanering på frivillighedens
basis med en akkordordning med de
simple kreditorer og en betydelig ned-
skæring eller favorabel konvertering
af prioritetslånene.
Auktionarsaneringina berjast vit ímóti
En tvungen sanering ved tvangsauk-
tioner af sá godt som alle skibe, der
tilhører enkelte fiskere og sammenslut-
ning af fiskere og arbejdere med det
resultat, at vi igen kører í den gamle
dur, hvor samtlige fiskerskibe samle-
des på nogle få hænder. vil selvfølgelig
mode modstand hos oppositionsparti-
erne. Man vil bekæmpe denne udvik-
ing. Og lad mig straks på opposilio-
nens vegne så tydeligt som det over-
hovedet er muligt gore det klart, at så-
remt man. hvad jeg antydningsvis har
fornemmei i planerne om Sjóvinnu-
unkens rekonstruktion, indføjer en
oc realisering af de til Sjóvinnuban-
ken knyttede foretagender, der ikke
I [—————[[—[[ É[ É[ [ [ [ [ [ [ [ [ [AA [ [ [ [ [ [ [ [[ÉÅ[ É[Å[É[Å[[ [[Å[[Å[ [ÅAÆfÅ[ [[Å[Å[[É[ U[[ [|
———a0
Grímur: Ja, og hvat ætlar tú nú?
Valur: Eg veit einki. Eg kann ikki bragda, uttan
at fólk fer at hugsa at har býr okkurt undir og
so fara te yat gita, hvat eg man hava viljað
Íransinum, og tey gevast ikki fyrr enn tey eru
komin eftir ti, sjålvt um eingin menniskjans
skapningur sigur teimum nakað. (Gongur tætt
fyri einki.
álit.
tu viku.
land.
leygarkvøldið
at Grími). Tú verður at hjálpa mær, Grímur.
Grímur: Hví skal eg hjálpa tær, hví skal eg gera
tað heldur enn ein og hvør annar?
Valur: Eg líti ikki á nakran uttan teg. Tú hevur
ongantíð givið mær orsøk til annað enn fylt
Grímur: Og hvat vilt tú so hava meg at gera?
Valur: Rógva út í Hólma — onkuntíð fyri mid-
nátt — leygarkvøldið og fáa fransin at fara
av stað aftur við tunnuni. Hon má ikki koma í
Grímur (álvarsamur): Valur, tú sigur at tú hev-
ur álit á mær?
Valur: Ja, eg líti á teg uttan at ivast.
Grímur:
í Hólma um
lítla bát hjá pápa tínum uttan at nakar varn-
aðislt,
Fransurin ætlaði at halda
hálm ifl.
tttlan al verða sæddi frå húsum.
seg ultan fyri
Tå kunna teir sunda tunnuna í land,
Ger so eitt aftrat, Valur. Sýn tað í verki,
at tey sum higartil hava litið á teg, framvegis
kunna líta á teg uttan at ivast.
(Tjaldið).
ANNAR TÁTTUR
(Køkur í heimi Ásmundar formanns. Eldstaður og
ymiskatr búnyttur. Dyr fyri aftan og aðrar høgrumegin.
Grímur (brestur útúr).
Valur: Hvørjum fjandanum lær tú al?
Grímur: Tnd munna ikki vera mangir sýslumenn,
sum noyðast al byrja vid at taka niður á herða-
toppin á sjalvum sær,
Valur: Og heldur tå tað vera so láturligt? Heldur
tú 120 heyði verið hugnaligt, um hetta kom
upp? Tað er mær sum eg síggi geilatíkarnar
Tú kennir kjaftaslitið
ir. Tad er sum sjóðandi sildatorva
1 . ,
jemja seg um hy edina
her um leið
treymrøst í
drúgvast skuldi eg kent til tað nú.
í silvitni og sum andarisi. Jú
Borð undir vindeyga vinstrumegin. Tætt við vindeygað
er lítil mynd í rammu. Tað er skýming á leikpallinum.
Vindur hoyrist á húsunum av og á).
Hilda (kemur inn høgrumegin frá við lampu í
hond, og heingir hana á bróstið har sum lýsa
kann yvir leikpallin. Síðan fer hon at vindeyg-
anum. lyftir gluggatjaldið frå og hyggur út.
Kastar eyguni at myndini, tekur hana niður
og turkar hana við svintuhorninum).
Helga (kemur inn um dyrnar fyri aftan. Hon er
tekkiliga klødd í sunnudagsklæðum sínum. Let-