Sosialurinarkiv
Sosialurin 1952-03-29, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 29. mars 1952síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr, 13 FOROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Marshallpeningsviðgerðin #7? 6 milliónur. Man in terer 1 marshallþengene bruges inc 5 ile de C ned fiskere 60 lee kel havde det. givet dem den kullu til for at iv } ibankt n | SE Í ÞÁ BAÐ | enkelt foretagende. Man nærede de størgte betænkeligh- der. idet det vel må være således, at lanetineet ikke må sætte tilliden til dets evner til ansvarlig realitetsbehandling af de okonomiske problemer i forst og fremmest relation til dets egen formå en over Styr, Men da partierne gik med til denne for lagtinget megel slore støtte for banken skete det i troen til, ja forvis- p1Ingen om at man derved: 1) for det første reddede banken og | undgik de forviklinger. som et bank- | kruk ville afstedkomme. bibragte banken det til 2) for det næsle evnen til videre al finansiere den knyttede erhvervsliv. 5) lor del tredie ved bankens re konstruktion vdede de på grund af kon mkturernes ugunst og andre uheldige omstændieheder hårdt ramte. men ell- ers under gen preltede stabile forhold livsdyotice foretagender den tiltrængte undsætning og frist til opn else af en rimelie akkord og sanerinesordning. Men allerede så kort tid efter har | ikke bare denne tro og forvisning svig- | tet. men situationen af i dag viser. at sely de kyndige er på gyngende orund. ár der er tale om al give en pålidelig I prognose af en økonomisk krise af den | ssvkiske dynamik er uberegnelige og í mance skjulte faktorer. bercende Di Sé Í (10 det må med henblik på situationen dav bemærkes. at delle cælder sær- | r tale er om så eksplosive gen- | I ! (í del end: 1 I mange vange stol dimentioner som tælde er med Sjóvinnubankens nye krise Sidste vane drejede det sig for lag- (frambald 9) JAKOB JONSSON frá Hrauni: ALDUR ri bestum er. Tað veit eingin um tað uttan eg jálvur og so skiparin á fransaskonnartini, sum lá inni her í fyrrakvøldið. tú dugir ikki franskt Volur: Ståsmadur, skiparin, Hann er gull verdur, og hann hevur fingið so gott eyga til min, síðan eg lat hann fáa vøltirnar í seinas Grímur: Og tå fekk kognaks fløskuna, ella ikki? Jú. beinrakt! Og nú vildi hann so fegin Valur ma Sera reydvinstunnu fyri einar tjúgu krónur, gamli. Hann ætlar at sunda hana í land Úti I Unun. Grímur: Í Hólmanum? Á, tí Valur: Ja, eg ætlaði at rógva út kvøldið og verða fyri teimum. Ég kundi tikið tann beina at selja mær eina hálva Hólma. og eg skuldi so vera har við peng- 1 fer við báti. sroða P. M. Dams framhald tingets vedkommende om 2 millidner. hvoraf de 800.000 kr. allerede er tabt Denne gang er der tale om ca. 5 plus 5 millioner, som lagtinget skal yde ved delvis at låne dem fra staten til videre lån til banken og delvis ved varantiydelser med statens baggaranti. Hertil kommer forslaget om 4 millioner af lagtingets marshallpenge. der i før ste omgang tænkes tilstillet banken som lån til ydelse af udrusaningslån og i anden omgang til konvertering af visse lån. som banken har ydet. Med de tabte 800.000 er der således i alt tale om små 13 millioner, som lag- tinget skal engageres med i Sjóvinnu- bank-affæren. Når man erindrer, at der allerede forinden problemet om rekonstruktion af Sjóvinnubanken blev aktuelt ble stærkt fremhævet af ansvarlige mænd indenfor alle partier, at lagtinget var inde i så svære engagementer og havde påtaget sig så store forpligtelser, at det måtte skønnes for værende udenfor muliehedens grænser, at det kunne ind- vå Í nye engagementer af nævnevær- dive dimentioner, er det vanskeligt for ikke at sige umuligt med ansvarlighe- dens bevidsthed og den for al handel ov vandel fundamentale hæderlighed i behold uden forbehold eller "betydelig moderation at kunne gå ind for den rolle. rekonstruktionsskitsen har til: tænkt lagtinget. Jes føler mig således desværre ikke at have mandat til at gøre det. uden nærmere samråd med min valggruppe. i hvert fald ikke i den udstrækning. som der er tale om, idet jeg ikke kan såfremt del værste se andet. end at 29, mars 1952 LL ffffyffyfyfyffffffffAf[fffyy ff [AA [A[ A[A [AA AA [AAA A[AÅA[A[[ [ff skulle ske, nemlig at Sjóvinnubanken ikke klarede skærene, vil lagtinget ikke være i stand til at indfri sine forplig- telser over for långiveren, i dette til- fælde staten, uden lammende virkning på de funktioner og opgaver, som det ikke kan unddrage sig eller forsvare at sætte ud af kraft eller bare forsømme. Vilja styðja rúmliga finansiering og sanering. Jeg vil gerne gentage, at oppositi- onspartierne selvfølgelig går stærkt ind for en finansiering af fiskeriet. hvad enten det drejer sig om udrust- ningslån eller lagerlån. Men oppositi- onen insisterer samtidig som anført megt stærkt på, at man yder de hårdt- trængte fiskeriforetagender, der ellers er levedygtige, hjælp til en gennem- gribende sanering på frivillighedens basis med en akkordordning med de simple kreditorer og en betydelig ned- skæring eller favorabel konvertering af prioritetslånene. Auktionarsaneringina berjast vit ímóti En tvungen sanering ved tvangsauk- tioner af sá godt som alle skibe, der tilhører enkelte fiskere og sammenslut- ning af fiskere og arbejdere med det resultat, at vi igen kører í den gamle dur, hvor samtlige fiskerskibe samle- des på nogle få hænder. vil selvfølgelig mode modstand hos oppositionsparti- erne. Man vil bekæmpe denne udvik- ing. Og lad mig straks på opposilio- nens vegne så tydeligt som det over- hovedet er muligt gore det klart, at så- remt man. hvad jeg antydningsvis har fornemmei i planerne om Sjóvinnu- unkens rekonstruktion, indføjer en oc realisering af de til Sjóvinnuban- ken knyttede foretagender, der ikke I [—————[[—[[ É[ É[ [ [ [ [ [ [ [ [ [AA [ [ [ [ [ [ [ [[ÉÅ[ É[Å[É[Å[[ [[Å[[Å[ [ÅAÆfÅ[ [[Å[Å[[É[ U[[ [| ———a0 Grímur: Ja, og hvat ætlar tú nú? Valur: Eg veit einki. Eg kann ikki bragda, uttan at fólk fer at hugsa at har býr okkurt undir og so fara te yat gita, hvat eg man hava viljað Íransinum, og tey gevast ikki fyrr enn tey eru komin eftir ti, sjålvt um eingin menniskjans skapningur sigur teimum nakað. (Gongur tætt fyri einki. álit. tu viku. land. leygarkvøldið at Grími). Tú verður at hjálpa mær, Grímur. Grímur: Hví skal eg hjálpa tær, hví skal eg gera tað heldur enn ein og hvør annar? Valur: Eg líti ikki á nakran uttan teg. Tú hevur ongantíð givið mær orsøk til annað enn fylt Grímur: Og hvat vilt tú so hava meg at gera? Valur: Rógva út í Hólma — onkuntíð fyri mid- nátt — leygarkvøldið og fáa fransin at fara av stað aftur við tunnuni. Hon má ikki koma í Grímur (álvarsamur): Valur, tú sigur at tú hev- ur álit á mær? Valur: Ja, eg líti á teg uttan at ivast. Grímur: í Hólma um lítla bát hjá pápa tínum uttan at nakar varn- aðislt, Fransurin ætlaði at halda hálm ifl. tttlan al verða sæddi frå húsum. seg ultan fyri Tå kunna teir sunda tunnuna í land, Ger so eitt aftrat, Valur. Sýn tað í verki, at tey sum higartil hava litið á teg, framvegis kunna líta á teg uttan at ivast. (Tjaldið). ANNAR TÁTTUR (Køkur í heimi Ásmundar formanns. Eldstaður og ymiskatr búnyttur. Dyr fyri aftan og aðrar høgrumegin. Grímur (brestur útúr). Valur: Hvørjum fjandanum lær tú al? Grímur: Tnd munna ikki vera mangir sýslumenn, sum noyðast al byrja vid at taka niður á herða- toppin á sjalvum sær, Valur: Og heldur tå tað vera so láturligt? Heldur tú 120 heyði verið hugnaligt, um hetta kom upp? Tað er mær sum eg síggi geilatíkarnar Tú kennir kjaftaslitið ir. Tad er sum sjóðandi sildatorva 1 . , jemja seg um hy edina her um leið treymrøst í drúgvast skuldi eg kent til tað nú. í silvitni og sum andarisi. Jú Borð undir vindeyga vinstrumegin. Tætt við vindeygað er lítil mynd í rammu. Tað er skýming á leikpallinum. Vindur hoyrist á húsunum av og á). Hilda (kemur inn høgrumegin frá við lampu í hond, og heingir hana á bróstið har sum lýsa kann yvir leikpallin. Síðan fer hon at vindeyg- anum. lyftir gluggatjaldið frå og hyggur út. Kastar eyguni at myndini, tekur hana niður og turkar hana við svintuhorninum). Helga (kemur inn um dyrnar fyri aftan. Hon er tekkiliga klødd í sunnudagsklæðum sínum. Let-