leygardagur 19. apríl 1952síða 2

Nr. 16 „Kampen om arbejderne« Sådan hedder en spidsartikel i »Dimm.« af den 5. ds. Man skal lede længe for at finde en sådan kynisme imod arbejderbevægel- sen som i denne artikel. 3ladet tillader sig at fremstille det som en samfundsforbrydelse. at arbej- dere og fiskere drister sig til at gore forsøg på selv at etablere praktiske virksomheder til afhjælpning af ar- hejdsløsheden. Selvfølgelig skal arbejdernes forret: ningsvirksomhed på Tverå holde for som den store syndebuk. Det er ikke grænser for det onde, som denne virk- somhed skal have gjort. Og hvad er så det onde, den har lavet? Den blev startet i en tid da arbejds- løsheden bredte sig som en forban- delse og lagde en dåd hånd på alt for- retningsliv. Den var intet andet end et fortvivlet forsøg frå arbejdernes og fiskernes side på at skabe liv igen, hvor døden rugede, men hvor der før havde hersket livskraftig virksomhed. Arbejderne og fiskerne gjorde dette uden at skade de andre virksomheder på et hår. Tværtimod. I den tid. denne virksomhed har bestået, har den bety- det henimod 12 millioner i hyre og ar- bejdslån til den arbejdende befolkning. jvnf. >Føroyatíðindi.< — Hvad skulle arbejderne og fiskerne have gjort uden denne indtægt? Hvor- dan skulle Frodebø sogns kommune have klaret at komme igennem den dyre krigstid uden denne indtægtsgi- vende virksomhed? Og så tillader »Dimm.« sig at be- tegne denne drift som noget smudsigt. som noget skadeligt og samfundsopløs- sende. der har trængt sig på til uhode- lig skade for samfundets hæderlige og gode borgere. A la 14. September »Dimmalætting« arbejderforetagendet A. T. som en samfundspolyp, en kræft- fremstille skade… Men, jubler bladet, til held og lykke for de skikkelige, kørte arbejderfore- tagendet i afgrunden! Straks ved foretagendets start havde bladet spået og håbet dette. udtaler ar- tikelens forfatter brovtende. O. hav af visdom og uendelig men- neskelig godhed! Men faren fra arbejdernes side er større end sinde, råber dette autoriserede organ for borgerlighedens nogen uforlignelige dyder. Se, arbejderne og fiskerne vil samles til en organiseret enhed og de ud- strække denne enhed til kammeraterne i den øvrige del af riget. Forfærdeligt! korser bladet sig. For- færdeligt! Men Gud ske lov. vor frelse ligger hos 1. September, løsrivelsesorganet. lader bladets dydsirede forfatter os for- nemme: 14. September har lagt bredsiden til og lader alle sine kanoner affyre imod de skrækkelige socialister, der har gjort sig til talsmænd for en sam- menslutning af Føroya arbeidsmanna- felag og Samvirkende! Glemt er al løsrivelse. Bladet er rede til at falde 14. mændene om halsen í uendelig taknemmelighed. Det beder til, at 14. Sept. får medbør. så det for- slår inden for arbejderne. Splittelse, splittelse. det er løsenet! Som med >Dagblaðið< og folkeflok- ken sá med 14. September og tjóðveld- ismændene — tusind gange hellere den argeste løsrivelse til makker og kamp- FOROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 19. april 1952 —————————————————————V<|"V!V/Vi—"V—#3—<—— Gronlendsku landsráðssamráðingarnar 1951 Framhald Meddelelsen af 2/9 1951 er sálydende: Í overensstemmelse med foreliggende af- taler har der nu, den 2. 1951, fundet en forhandling sted mellem den grøn- landske administration og repræsentanter for de færøske fiskeriorganisationer. I forhandlingerne deltog landshøvdingen og landsfoged Simony og fra færøsk side kap tajnerne Debes Christiansen, m/k >Grun- dick< og O. H. Olsen, m/sk. »Tinganæs Der var mellem parterne enighed om, at hvorefter alle september den nu etablerede ordning, danske, herunder færøske, fiskere med stats- ministeriets tilladelse har adgang til at drive fiskeri på det grønlandske soterritorium og de grønlandske fjorde, kan give anledning til vanskeligheder og misforståelser mellem på den ene side de grønlandske fiskere, den anden side de danske og færsske fiskere, Fra færøsk side er man ganske klar over, at det er af betydelig interesse for grønland- ske fiskere, at disse ikke ufrivilligt bliver af andre fiskere på gronlændernes generet sædvanlige fiskepladser i nærheden af bo- pladserne. Det er derfor í en almindelig vej- ledning til de færøske fiskerskippere, udstedt af de færøske fiskeriorganisationer, blevet tilkendegivet de færiske skippere, at disse ikke alene i almindelighed skal arbejde for størst mulig forståelse med den grønlandske befolkning, undgå at fiske på nævnte særlige fiskeom- i strid med grønlandske fiskeriinte- men i særdeleshed skal søge at rådet resser. Man har overvejet, hvorvidt det var muligt nærmere at afgrænse de områder, der såle- des må antages at være af særlig interesse for de grønlandske fiskere. Man er dog ble- vet enig om, at en sådan afmærkning nær- mest er umulig og også i andre henseender vil virke mindre heldig, idet den vil fremme en adskillelse mellem grønlandske og fær- øske fiskeriinteresser,, der ikke synes helt naturlig, og som i hvert fald vil være egnet til at hindre en fremtidigt og onskeligt sam- arbejde mellem på den ene side gronlandske, på den anden side danske og færøske fiskere. Da spørgsmålet om, hvordan man da kan opnå en nær foreståelse mellem parterne og en naturlig sikring af, at de grønlandske fiskeriinteresser ikki bliver gået for nær, har man overvejet muligheden af, at de danske og færøske fiskerskippere sætter sig i for- bindelse myndighederne med de gronlandske ved- kommende danske og færøske fiskere påtæn- ker at fiske i det pågældende distrikt. Man finder. at en sådan personlig henvendelse og deraf følgende direkte kontakt mellem de in gennem fiskeriorganisationer, når fælle. i hvad form den end måtte vise sig, end at det skulle lykkes de for- hadte socialdemokrater at samle arbej- derne og fiskerne på Færøerne til en samlet kraft. der allieret med kamme: raterne i Danmark vil være istand til at tage maglen i vort eslkede fødeland Føroyar, hvor de ædle riddere af privi- legierne hidtil har været født og båret til famandevældet! Sådan ræsonnerer sambandsspidser- ne. der så ædelmodigt kastede sig op som den frelsende engel for folkeflok- kens faldefærdige guder. Sådan ræsonnerer sambandets ædle organ »Dimm.«, der nu sætter hele sin lid til 14. Sept. tjóðveldisfolkene. løs- rivelsesdesperadoerne. Og så findes der endnu vodtrende sambandsfolk. der virkelig tror på sam bandsspidsernes = samhørighedstrang som det fundamentale í deres politiske liv. nár kendsgerningen gang på gang viser sig at være den. at hos dem fin- des ingen anden samhørighedstrang end trangen til at gore fællessag med dem. venner eller fjender af Danmark. der melder sig til bekæmpelse af socia- lismen. arbejdernes frigørelseskamp. Arbejderne og fiskerne skal være vanske klar over, al herefter vil de over alt finde håndlangere for sam- handsspidserne. folkeflokksmatadorer- ne og tjóðveldisdesperadoerne i samlet front mod den sande arbejderbevægel- se. socialismen, hvis motto er: Proletarer i alle lande. forener jer! 4. teresserede parter vil muliggøre ikke alene en gensidig personlig forståelse mellem par- terne, men en praktisk ordning af fiskeriin- teresserne. Under sådanne forhandlinger vil man let kunne få indledt et samarbejde med mulighed for gensidig ydelse af råd og dåd. Af forskellige grunde har den forhand- ling, der nu har fundet sted, ikke kunnet etableres før nu, på et tidspunkt, da fiskeri- sæsonen 1951 er nær sin afslutning. Der er derfor blevet enighed om, at man næppe i år kan opnå større resultater ved at organi- sere en kontakt som den foran omhandlede, men man har vedtaget at søge etableret en ordning før indledningen af fiskerisæsonen 1952, hvorefter danske og færøske fiskeriinteresser og repræsentan- ter for grønlandske fiskeriinteresser foretager en rejse langs Gronlands kyst for at optage lokale drøftelser med de grønlandske myn- digheder og fiskeriorganisationer, Derudover vil man foreslå, at en ordning som den foran skitserede etableres, hvorefter de enkelte danske og færøske fiskeskippere søger kon- takt md lokale grønlandske fiskeriorganisa- tioner, inden fiskeri påbegyndes i de enkelte distrikter. De færøske delegater har under forhand- lingen givet udtryk for det dybe ønske, der næres fra færøsk side om et så godt og gnid- ningsløst samarbejde med grønlandske fis- muligt. De færøske delegater vil allerede i år sí at orientere de færøske fis- kere om foranstående retningslinier, men sikkerhed for, at dette praktisk lader sig gennemføre, foreligger ikke, også under hen- syn til, at de færøske fiskerskibe i løbet af 2—3 uger vil have forladt de gronlandske farvande. Den henstilles derfor til den grón- landske befolkning at vise størst mulig for- ståelse og sagtmodighed, hvis tilsyneladende tilsidesættelse af gronlandske interesser mát- te blive udvist fra danske og færóske fisker- skibes side. Under alle omstændigheder vil det være naturligt, om de grønlandske fis- kere i givet tilfælde tager initiativet til at komme i kontakt med sådanne danske og færøske fiskerskibe, der antages at fiske i strid med de anførte retningslinier. Forhåbentlig vil man til næste år på den angivne måde kunne få indført en praktisk fremgangsmåde, der vil være til gavn både for gronlandske, færøske og danske fiskeri- repræsentanter for kere som interesser. fugo Lynge udtalte: Hålge loven af 27. maj 1950 om udøvelse af erhverv i Grønland blev der givet ret til at drive fangst, erhvervsmæssig fiskeri og jagt på det grønlandske land- og soterritori- um … forbeholdt danske statsborgere med fast bopæl i Grønland samt andre danske statsborgere, der af statsministeren måtte få særlig tilladelse dertil<. I år, i 1951, praktiseredes loven forste gang således, at statsministeren har givet tilladelse til. at over 70 færøske fiskere drev fiskeri i soterritoriet. De gjorde det på en sådan måde, at en del af dem fiskede ved de grønlandske plad- umiddelbare nærhed, på nogle af de allerbedste fiskepladser indenfor søterrito- riet. De kom og fiskede allerede i juni må- ned, mens ingen i Gronland vidste, at en så- dan tilladelse var givet. Ingen meddelelse herom var givet offentligheden i Grønland, og forst langt hen på sommeren forlod det rygtevis, at meddelelsen herom var givet kommunerådene, som heller ikke alle gjorde noget for at bekendtgøre meddelelsen. Og dt forlød, at de færøske fiskere blev instrue- ret om at soge kontakt med de stedlige myn- digheder i Grønland, forinden de påbegyndte deres fiskeri ved de beboede steder. Men et sådant skridt blev der ikke gjort fra færøsk side. Derfor kan det heller ikke forundre, at det uheldige forhold affødte megen utilfreds- hed hos den grønlandske befolkning. Jeg skal derfor på egne og mine vælgeres vegne og efter stærk tilskyndelse fra landsmænd protestere over forholdet. sers Man kan sige, at der ved loven blev givet lige adgang til gronlandske, danske og fær- inger til at drive erhvervsmæssig jagt og fis keri over alt i Gronland og í de grønlandske farvande. for loven skal fortolkes på denne samt andre danske statsbor- gere ingen indskrænkninger, og statsministeren kan den dag han vil vive hele den danske og færøske fiskerflåde adgang til hele søterritoriet med undta- gelse af enkelte fjorde i måde. Ordene rummer samt jagt i land- territoriet. Den giver hjemmel til at hjem- føre enorme værdier fra de allerbedste fiske- pladser indenfor søterritoriet, mens landets egne beboere er ude at stand til at udnytte dem på grund af manglende materiale. Og det er sandelig langt fra meningen fra gronlands side. Meningen var lige fra be- vyndelsen af, at enkelte danske og færoske skibe kan få tilladelse til at fiske på sóterri- toriet imod at optage gronlændere som ind- til halvdelen af besætningen, for at oplære dem i mere moderne fiskeri, At hele det grønlandske sø- og landterritorium skal fri- gives, har ingen gronlænder tænkt på. Framhald Dagblaðið og AT Dagblaðið heldur áfram við at tríva í A. T. teir hava sett tað í hálsin, ella rættari tað er Dam teir eru úti eftir. A. T. er farið á heysin, ti skipa- keypini hava ikki verið av teium bestu, og standsetanin av teimum hevur kost- að meira enn virkið hevur verið fort fyri at:klára uttan við stórum fiski- skapi, tíverri hevur fiskiskapurin verið heilt miseydnaður tvey ley seinastu árini. so teir hava ikki kunna svara hvørjum sítt. So kunnu vit fara at loyva okkum at spyrja um hetta eisini hevur gjørt seg galdandi hjá Sperm, Uvak o. s. fr. Bæði hesi vit hava neynt hava havt nýggj før, og hava veitt so nógv, al tað er ringt at koma uppá síðuna á teimum. hvat veiðunøgdini viðvíkur. Roknskapurin hjá A. T. hevur altíð ligið frammi til ásettu tíð á hvørjum ári. og var dagliga grannskoðaður av bankastjóra eingin hevur nýtst at hugsa um. hvussu hann hevur sæð út. Hvussu hevur handa síðan víst seg at veri hjá teimum id Dagblaðið roynir at halda í herðatoppin á áðr- enn teir søkka. men hin gamli Knút, tú verður at lúgvast. men royn sum longst ella fara teir at halda teg vera ógvu- liga ótakksamam fyri tað hjålpandi hond teir rættu tær lá teir stóðu væl í li. Tá A. T. var fyri stóð trolarastjórin fyrrverandi A. Sørensen og helt rokn- skapin ikki vera nóg greiðan. tað er nokk ikki at undrast yvir. ti har stóð einki um politiska styðjan av nøkrum kanska hevur onkra Baja, so hann sæð aðrastaðni. Tað er nógv fyri at síggja hvat Dag- blaðið skrivar um eitt tap í A. T. uppá 15.000 kr.. onkur er hildin uppat vid at rokna i milliónum. Men hvussu síggja tapini út hjá teimum e gnevndi í áðni. onkur vil halda, at tey eru kom- in av politiskari stemmufiskan, men tað eina navni merkir jú tosk. og hvør kann rokna við nøkrum av fyristøðu høvdi fyri toskafelagið. Hetta eru so tey virkir ið komin eru upp vegna privatinitiativ, Gud náði okkum fyri tílíkt privatinitiativ. sum í. Arbeiðsmannafelagið FYLKING hevur aðalfund leygardagin tann $ mei 1952 kl. 7 á kvóldi. Til umreðu 1. eftirgrein 20 í felagslógini 2. ynist. TANNKLINIK Dr. Jakobsensgota, 11 Tórshavn. Viðtalutíð kl. 10—13 og 14—16 Leygardag 10—13 717. Máltráður. Magnus Jensen, tannlækni. MAXGSAPA við Ala uttan trúsa SGR REKLAMA