leygardagur 28. februar 1953síða 2

Nr. 8 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Úr Sjóvinnubankafrágreiðingini NEVNDARÓSKILIÐ 0.A. Samarbejdet mellem direktion og be- styrelse, bestyrelsesprotokollen m. v. Mellem bankens direktør og besty- relsens formand var der et snævert samarbejde. Holm Jacobsen kom me- get ofte í banken, efter Thorstein Pe- tersens forklaring daglig, efter Holm Jacobsens egen forklaring í hvert fald flere gange om ugen, og Thorstein Pe- tersen drøftede med ham. Derimod var samarbejdet foreliggende sager med de øvrige bestyrelsesmedlemmer udenfor de egentlige bestyrelsesmøder mere tilfældigt. Næstformanden Jo- hannes Olaus Joensen kom i banken 3—4 gange om måneden. Han plejede navnlig at gå ned i banken, når han havde hørt rygter i byen om denne, og han talte i så tilfælde med Thor- stein Petersen eller Roland Hansen om det, han havde hørt. Han blev kun ringet op mellem bestyrelsesmøderne, hvis der var ting af særlig karakter, som man ville drøfte med ham, og det skete ikke ofte. Long blev ligeledes kun ringet op engang imellem, navn- lig når det drejede sig om store be- slutninger, og han deltog efter sin egen forklaring sjældent i bestyrelses- måderne, navnlig ikke i de senere år, da man ikke kunne skaffe gode vika- rer for ham i skolen. — En optælling i bestyrelsesprotokollen viser dog. at han i 1949 har deltaget i 7 møder af ialt 9 og i 1950 i 7 måder af ialt 8. Ja- cob Michael Jacobsen. der boede i Klaksvig, kom ikke i banken undta- gen til bestyrelsesmøder og blev ikke ringet op udenfor dem, og det samme gjaldt Jacob Pauli Christiansen. Ved indkaldelse til bestyrelsesmøder søgte man at tilsige så mange som mulig. For Jacob Michael Jacobsen var det dog vanskeligt at komme til Thors- havn. hvor Under forhold, direk- tionsinstruksen altså ikke blev over: holdt .og givet af direktøren og formanden, u- den at den øvrige bestyrelse i alt fald disse hvor bevillinger ofte blev í sin helhed var underrettet, burde det være formanden magtpáliggende at få så mange sager som muligt behandlet på egentlige bestyrelsesmøder og på disse at foranledige alle siden sidste møde afgjorte sager refereret. Til be lysning af, hvorledes forholdet har væ- ret i så henseende, har udvalget gen- nemgaået bankens bestyrelsesprotokol i oversættelse til dansk fra året 1945. Protokollen indeholder referat fra tal- rige måder, men er yderst mangelfuldt ført, Som det fremgår af bemærknin- verne til de enkelte engagementer, er mange betydelige lån overhovedet ikke omtalt i protokollen. og det synes rel tilfældigt. hvad man har ladet indføre. Undertiden forekommer hentydninger til tidligere indgåede engagementer, om hvilke man forgæves søger tidli- vere oplysning í protokollen. Denne angiver som regel, hvilke bestyrelses- medlemmer der har været til stede, men i et overvejende antal tilfælde er protokolførslerne kun underskrevet af formanden og direktøren. Bestyrelses- formanden har end ikke sørget for at lade protokollen tilføre bevillinger af lån eller transaktioner, i hvilke han selv er part som kautionist eller som bestyrelsesmedlem i vedkommende sel- skab, der har opnået kreditten. Som omtalt under engagementet vedrørende Sperm har han ej heller foranlediget det af Thorstein Petersen til fordel for Sperm optagne lån på 350.000 kr. ret- tidigt indført. Der findes i protokol: len kun få spor af, at sager, der er af- gjort siden sidste mode, er refereret for bestyrelsen. Thorstein Petersen har dog overfor udvalget hævdet, at han, når bevillin- ger af kreditter skulle ske mellem be styrelsesmøderne, talte med så mange bestyrelsesmedlemmer, som han kunne få fat på, og at bevillingerne desuden blev gennemgået med medlemmerne. når de var til stede i banken. Denne forklaring støttes til dels af Johannes Olaus Joensen. Derimod har Jacob Pauli Christiansen forklaret, at han kun undertiden blev gjort bekendt med, hvad der var sket siden sidste be- styrelsesmøde, og Jacob Michael Ja- cobsen har udtalt, at der ikke ved be- styrelsesmøderne blev gennemgáet, hvad der var sket siden sidst, og at han var henvist til at fá sine oplysnin- ger om, hvad der var sket í banken. gennem revisionsprotokollen. Efter banktilsynets beretning fra 1935 synes der før krigen at have ek- sisteret en bevillingsprotokol, hvori så- rel de af direktionen som de af besty: relsen bevilgede lån og kreditter er blevet indført. I den periode, udvalget særlig har undersøgt, er man udover den egentlige hestyrelsesprotoko! kun- stødt på en såkaldt >ansøgnings- og bevillingsprotokol« i året 1917. Den er kun ført i ca. Í måned og indehol- der 24 sager, hvoraf nr. 1-—23 ifølge bestyrelsesprotokollen er forelagt på et bestyrelsesmøde den 15. januar 1947, medens nr. 24 ikke omtales i þestyrelsesprotokollen. Holm Jacobsen har om denne protokol forklaret, at han mener at den blev anbefalet af en man men al opgav udenforstående, den igen. da der ingen interesse var for den. Der førtes ikke andre proto- koller. Holm Jacobsen har over of ud: valget villet undskylde det forhold, at sager. der blev behandlet siden sidste bestyrelsesmåde. ikke altid blev fort ind i protokollen, med, at medlemmer- ne jo havde været enige om bevillin- verne og kendte sagerne. Dette er efter det ovenfor anførte imidlertid ikke rig- tigt. Med hensyn til den højst mangel fulde førelse af bestyrelsesprotokollen påhviler ansvaret formanden, Holm Jacobsen. Banktilsynets beretning om eftersynet i 1939 viser, at tilsynet har instrueret formanden om, at bestyrel- sen bør foretage systematisk og fuld- stændig gennemgang mindst een gang årlig af engagementer, og at der i pro- tokollen skulle gøres udførligt rede for gennemgangen og dens resultater. Ved eftersynet i 1945 anføres det i beret- ningen, at bestyrelsesprotokollen gav det indtryk, at bestyrelsen fulgte godt "med i bankens arbejde og blev holdt godt underrettet, samt at et udvalg af bestyrelsen senest den 20. septem- ber 1914 har gennemgået engagemen- terne og i protokollen gjort bemærk- ninger derom, Ved tilsynene i 1946 og 1919 omtales protokollen med en be- mærkning om, at den væsentligst inde- holder bevillinger. Tilsynet synes ikke senere at have gentaget sin instruk- tion eller have forsøgt — eventuelt DAGBLADID OG 28. februar 1953 stikprøvevis — at kontrollere, om y- dede kreditter alle er indført i proto- kollen, ligesom man ikke har påtalt det særligt angribelige forhold med hensyn til bevillinger, for hvilke Holm Jacobsen selv hæfter. Det skal dog tilføjes, at bestyrelsesprotokollen er fort pá færøsk ,hvilket bankinspektø- ren í 1946 forgæves bad ændret. Holm Jacobsen har ved ikke at for- anledige bevillinger til sin broder D. J. Jacobsen eller lán, for hvilke han iøvrigt kautionerer, eller som han er indført í protokollen og kan interesseret i, overtrådt banklovens 8 21 næppe søge sig undskyldt ved, at bank- tilsynet ikke har påtalt denne overtræ- delse af bankloven. Endvidere har han overtrådt banklovens $ 9 ved ikke at foranledige lånet til Thorstein Peter- sen indført behørigt i protokollen. TELEFONÓSKILIÐ Í SUÐUROY »Dagbladid« sigur nú, at Lands- stýrið onga skuld hevur í óskilinum; tí tað er ikki Landsstýrið, men harí- móti stýrið fyri telefonverkinum, ið hevur betalt manni løn fyri at kvetta máltráðin millum Hov og Øravik, og at hetta er gjørt fyri at gagna Vág- bingum. Orð »Dagbladsins« eru hesi: „Fyrr var Porkeri, Hov og Øravik á linjuni millum Vág og Tvøroyri og tá ið tvær av hesum smáu bygdunum tosaðu sínamillum, typtust linjurnar millum Våg og Tvoroyri.« Slíkt kunna tápulingar og tvørball royna at forsvara seg við; ti triggjar linjur eru nå millum Vág og Tvør- oyri. og um Porkeri og Hov sleppa inn á eina av hesum linjunum, so hava Vágbingar tvær eftir og viðhvørt kunnu teir eisini nýta hana, sum Por- keri og Hovi nýta, soleiðis tarnaðu vit Vágbingum nógv minni enn við at ringja til Vágs og taka tíðina frá Vág- bingum á teirra støð.. Telefongentan í Vági kundi nógv betur røkta starv GULAK JACOBSEN PRÓSTUR Orðatakið sigur: doyggja, hin gamli skal doyggja«. Tó komu deyðaboðini av okkara gamla presti og prósti ógvuliga dátt við; ti >Hin ungi kann stutt er síðan hann sá út at kunna liva mong ár enn. Ikki er meira enn mánaður síðan, at undirritaði vitjaði Gulak Jacobsen í heimi hansara í Hvalbø og hevði eina ógvuliga hugnaliga samveru við honum. So frýntligur og væl hýrdur sum hann tann dagin var, kundi eg ikki hugsa mær til at hann so stutt aftaná skuldi liggja lík. Men hann var 82 ára gamal, og tá eru einans fá, ið hava nakra gleði av lívinum. Tá ið eg fór av stað aftur bað Gu- lak Jacobsen meg um endiliga at heilsa øllum og ta heilsanina vil eg hervið flyta fram. Hann var ein vin- sælur maður og øll, ið kendu hann máttu koma at halda nógv av hon- sítt, um hon slapp frá Porkerningum og Hovbingum, heldur enn hon eisini skal arbeiða fyri okkum. At landsstýrið er uttan skuld er heldur ikki satt; tí undirritaði var- skógvaði á Løgtingi at óskil fór at koma, um linjan millum Hov og Øra- vík fór at verða avkvett, og Hovbingar hava eisini verid hjå Landsstyrinum og mótmælt hesum. Landsstýrið er yvir num. Men Landsstýrið lurtaði ikki eft- ir mær og heldur ikki Hovbingum. Teir lurta meira eftir fólki, sum eru púra ókend við viðurskiftini í Suð- telefonstjóra- uroy. J. H. Danbjørg. um, bæði sum prestur, próstur og sum menniskja. Hann hevði lisið nógv og hoyrt og sæð nógv, og minnið hevdi hann so 6- metaligt og væl dámdi honum at for- telja og at pråta um øll viðurskifti. Trúfastur vinur var hann og hugna- ligt var allastaðni, tá Gulak Jacobsen var tilsteðar — sum tað sigst í ørind- vertskapi fróur og glaður við z inum í annans sum við egið borð. Gulak Jacobsen var ættaður av Kirkju í Fugloy, lærdi fyrst til lær- ara og arbeiddi nøkur ár sum lærari, men fór so at lesa til prests. Nøkur ár var hann í Eysturoy fyri próst Petersen, sum tá var landstings- maður. Í 1908 kom hann til Suðuroy- ar, og har varð hann alla ta tíð, hann livdi. Hann doyði á veg til Havnar. Hetta minnir okkum á eina aðru ferð hann gjørdi millum Suðuroy og Havnina, tá ið ein flúgvari gjørdi álop á Smiril, ein kúla fór tvørtur gjøgnum øksl hansara beint sum hann bukkaði seg niður. Hann segði sjálvur, at um hann ikki beint tá hevði hoykt seg til at seta seg niður so var deyðin vísur. Nú doyði hann um hesa somu leið. Hann hvílir nú á Leirubø í Hvalbø, har hann virkaði í mong ár og har forfedrar hansara fyri mongum árum vóru prestafólk. Friður yvir minni hansara. J. H. Danbjørg. 7