leygardagur 21. mars 1953síða 2

Nr. 11 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR GRUNDLOGARRØDA P. M. DAMS Á DANSKA FÓLKATINGINUM P, M. Dam: Jeg vil gerne have lov til at motivere, hvorfor jeg ved af- stemme for stemningen agter at grundlovsforslaget. Man kan at Norden er den plet på jordklo- vist uden at overdrive sige, den, hvor idealerne om frihed og tryg- hed det smukkeste frihed for ånden og al livsudfoldelse. har nået stade: harmonisk fælles- enkeltes der stiler imod et skab enkelte menneskegruppers ret til at uden at gå den eller leve og indrette tilværelsen i samklang med deres naturel og særlige livsbe- tingelser for nær; tryghed for enkeltes ukrænkelige livsret med forpligtelse til at give den- og værn om den ne et indhold, der indebærer garan- tien for opnåelse af et samfund. hvor ingen er proletariseret og sat udenfor livets goder, et samfund free from det om menneskerettighederne. hedder i erklæringen want, som Disse idealer er nedfældet i de fore- liggende forslag til Danmarks riges erundlov. På enkelte punkter diver- gerer udtryksformen noget for dybest set det samme standpunkt hos et fler: tal et mindretal. Mindretallet trykker sig således mere kategorisk vedrørende for samfundet til at sikre den enkelte ud- og sidstnævnte forpligtelse imod forbandelse. Men jeg ering ligger der en lige så stærk for- arbejdsløshedens synes, at í flertallets formu- pligtelse for en regering og et folke- ting, der føler sig bundet af grund- ovens ånd, idet samfundets grund- ovsmæssige forpligtelse til at søge at skaffe beskæftigelse til alle klart og tydeligt anerkendes. Grundloven forudsætter selvfølgelig en regering og et folketing, der på de- mokratisk vis er udgået af folket og således bundet af grundlovens ånd. Skulle det ske, at for den ulykke, at landet fik en rege- ring med totalitære tilbøjeligheder. man kom ud sig, ifølge de sørgelige er- vil det vise faringer, man har gjort i andre lande. at det i så tilfælde er ganske uden be- hvilken grundloven har. tydning. ordlyd form og Det er klart, at stod det til en so- cialdemokrat. en venstremand eller el hvilket som helst parti at forme de enkelte paragraffer uden hensyntagen til de være blevet noget anderledes, men jeg andre partier, ville ordlyden tror ikke, at grundtonen ville have afveget meget fra den. der er slået an I Politik er jo det muliges kunst, og der skal et flertal, et endda stort fler- tal, til for at gennemføre grundloven. det foreliggende forslag. hvorfor partierne, når man har fun- det en fælles grundtone, har máttel båje sig mod hinanden for også al finde en fælles formulering. Det for: står man godt. og det tjener demokra- tiet til ære. at det er sket. Som hørende til den nordiske fa- milies mindste gruppe, der igennem århundreder har fristet og i kommen- de tider vil komme til at friste den lod: med blomsten af vor manddoms kraft som indsats at kæmpe en hård og fortvivlet kamp for tilværelsen i håbet om engang at opnå freedom from want, stemmer jeg med glæde broderhånd- for dette grundlovsforslag, der i så rigt indebærer g det slag, som i hvert fald de færøske fi- mål skere og arbejdere i så høj grad som nogen indenfor rigets grænser har be- hov for. Jeg hilser med glæde gronlænderne som ligestillede med de andre rigs- »orgere med repræsentation i det høje olketing. Deres og færingernes kår igner hinanden, De sidste års udvik- ing på fiskeriets område har jo ført med sig, at de to folk har mødtes på angstfelter, og det er min overbevis- ning, al det vil tjene både dem og os edst, at vi så hurtigt som muligt for- står at etablere et broderligt samar- ejde. Et dagligt samvirke mellem de ærøske og de grønlandske repræsen- tanter her í rigsdagsbygningen vil det tvivler jeg ikke pá sig at være meget værdifuldt med hensyn til fjernelse af al misforstáelse og etablering af det ønskede gode sam- arbejde, Det er ikke mange år siden, jeg havde den glæde at opleve, i hvor høj grad frihedens og demokratiets ånd besjælede den samlede danske rigsdag uden hensyn til partiskel. Det var, da hjemmestyreordningen på Færderne blev gennemført, Jeg skal ikke sige, at jeg tror, det var rigtigt, da gentage mig selv, jeg vil dog jeg i en tale betegnede rigsdagens en- stemmige tiltrædelse af hjemmestyre- loven som et af de smukkeste blade. der er skrevet i Danmarks tusindårige historie. Framhald SPOTPRIS! Vid reparerede Lager til meget smaa Priser. Lange, uldne, svenske Kapper 19 Kr. Stortrøjer 18 Kr. Uldne Benklæder 10 Kr. Lumbert- jakker 12 Kr. Svære uldne Jakker 10 Kr. Regnslag 4 Kr. Arbejds- tasker m. Rem 3 Kr. Livremme 1,50. Meget, pæne indbundne Romaner, meget store (Værdi 5 Kr.) sælges for kun Kr. 1,50 pr. Stk. Andre spændende uind- bundne Bøger kun 50 Øre pr. Stk. Husk vi er billigst i Danmark. Skriv i Dag. 3 Dages Returret. SKOTØJSLAGERET, PANDRUP ST. sælger gode, brugte, >Legmannsdóttirin á Steig« í Klakksvík Hesin sjónleikur brýtur við teir vanliga framførdu sjónleikirnar, við tað at hann fer fram undir víðum lofti og ger tað ikki uppgávu leikaranna lættari ;soleiðis hevði hann óivað verið meira greiður og róliga framborin, um t. d. hugnalig roykstova við góð- um og avleiðandi útbúnað hevði verið ramma um ein part av sjónleik- inum. Tað hvíldi ov tungt á leikarun- um, at einki var at styðja seg vid og hava okkurt til ítriv, og eingin sessur (steinur) fanst í túni løgmanns- ins. Hetta var ein stórur meinbogi hjá leikarunum og var ætlandi ein orsøk til týskvøldið í hvussu er at alt sýnt- ist forcerað. Um leikararnar má sigast, at Inga og Jákup í Haraldsstovu vóru tey kvøldið, setti prestur kom væl frá sínum og bestu hetta men eisini av- Beinta við. Anna sum løgmannsdóttir var nakað stirvin og kanska ov lítið »impulsiv« vid hvørt, annars var hon góð. tá tað verður havt í huga, at hon skuldi staðið eitt stig omanfyri >al- muen«. Óli sum fjåkutur skrøggari fekk ov lítið burtur úr, sýntist sum hann er av stillari nátúr og hevði ov nógvar hábrøgdir, men evnadi ikki at greiða frá, harvið misti áskoðarin ella møguligt fekk ikki greiðu á viss- um tydningarmiklum, ið álagt varð honum at greiða frá. Kulissurnar vóru so meistarliga væl úr hondum greiddar, at orð neyvan kunna geva lovorð nokk. og tá sagt verður, at Sigm. Petersen hevur mál- að. nýtist meir! Skýggini yvir Koltur vóru sera áhugaverd og sjáldsom. Tekniska síðan virkaði so væl sum ongantíð fyrr, og mikukvøldið kom buldrid, tá løgmaður skuldi brúka tað sum ystikorð<; Ásbjørn Joensen skip- aði fyri hesum. Sessirnir kundu verið betur; roynið tað næstu ferð. Musikkurin stemningurin óhósk- berum var ógvuliga andi; fór jazzmusikki. Havi plåtur sum t. d. av »Intermezzo« etc. næsta kvøld. Hugnalig kvøld vóru tað alt í alt, kortini. — - Sum høna i brimi eftir Tummas skundar sær oman Tånajord, kveitti inn ímóti Dalinum, tók so aftur dik á seg fyri at sleppa undir ein neystavegg. áðrenn hegl- ingsælid, ið fjalt hevði Skriðibakka. loysnar fyri innan. Sloppin undir veggin koma tey stóru heglingskornini brestandi móti jørðini: gera eitt lítið hopp falla niður aftur og liggja 21. mars 1953 TORSHAVNAR LIKKISTUGOYMSLA hevur telefon nr. 706 ymiskir prisir JACOB C. JOENSEN snikkari still. Bráðna burt, so eftir verður ein lítil klárur dropi, ið eisini hvørvur. Ælið er hasað av. Hønan, ið hevur krokað saman við Tummasi, fer nú so jánkasliga raggandi oman mót tarábrúnni. Tummas eygleiðir hana, sær at hon er gomul og heldur skirv- islig á at líta. Ver varin, tonkti hann við sær sjálvum, tá hann sá, at hon var heldur dirvislig úti á taranum — eftir møðkum, sjálvandi, tí hann sá, at hon ikki hevði roknað tað aldu- skvatli út, ið fleiri ferðir hevði sleikt yvir tarabrúnna. Sum tonkt, so gekst. — Næsta alduskvatlið hægri enn hini fyrru; tað fekk tak i hana og lyfti hana varliga útfyri var eins og tarabrúnni, so hon skríggjaði øgiligt. Nú var tað so Tummasi einaferð í kjøti borið, at hann ongantíð hevði dámt at sæð hvørki heiði ella kristi pinst, so hann leyp útí og tók í velið á henni, slepti henni uppá turt. Av skaða verður ein vísur — men ikki ríkur, helt Tummas við hønuna; tí nú mundi verið við tær, sum mað- urin segði á sinni á fundinum mikla fyri sunnan fjall um flokkin, ið var sum »hona í brimic. Einki sýntist hønan at geva Tumm- asi gætur, tí hon helt við skund niðan aftur undir neystaveggin. Tummas sessaðist, og meðan hann sat og vant sjógvin úr hosunum, kemur Hanus gangandi oman mót honum. Hvat í alverdens land og ríkir gert tú her- niðri í morgun? spyr hann. — Tá Tummas hevur fingið aðra hosuna uppá seg, hyggur hann upp og smil- ist, í tí hann sigur: Eg havi bjargað einari skyldgentu tínari í morgun frá druknideyða. Hanus skimast um seg, gløir aftur upp á Tummas, ið hann helt vera vorðnan vitleysan. — Alt skemt, sigur Tummas, ti hann visti, at Hanus var fólkaflokksmaður; tað var bara ein høna, ið eg havi bjarg- að í briminum í morgun, og sum tú hevur hoyrt, er tað kynið ikki brim- vant. Tummas sá, at raktur var nagli beint á høvdið, tí hin hvarv deilandi yvir teir argu sambandsflokkar, ið altíð vóru við tí illa orðinum. Tá Tummas kom til hús, lá eitt >Dagblað< á borðinum. Hann tók tað upp og las um fiskimannaorrustuna, saman við øðrum snøklum — tå så hann og mátti sanna orðini fyri sunn- ar fjall. at nú mólu teir aftur um verunleikan. sum høna í brimi! j Á. 0. FØROYA JAVNADARFELAG heldur ringfelagsfund mánakvøldið 23. í h. kl. 20 í Havn. Fundarevni: 1. Fólkatindsvalið. 2. Blaðið. 3. Ýmist. Formaðuin.