leygardagur 13. juni 1953síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 25
Framh. av 1. síðu.
Fiskivinnan . . .
vid norskum skipum, og
gremja seg um, at føroyskt politi
reka teir burtur, tá ið teir liggja
við kaj í
Sjálvandi
annað enn teirra reglur
Men hetta málið má koma til við-
rætta stað so skjótt sum
gjørligt. vilja fegin
sleppa við norskum skipum, og
teir leggja til kaj
heimarætt her;
teir
arbeiða.
ikki
Føroyum og
gera politimenn
gerðar á
Føroyingar
Føroyum og
ialda seg eiga
men teir fáa annað síggja.
Sjálvandi má eins rættur galda
yri norsk skip í Føroyum og fyri
oro0) sk Noregi;
spurningur, tá ið fleiri føroyskir
iskimenn eru við einum norskum
skipi, ikki undantak kann
verða gjørt frá galdandi reglum.
Men best er at málið
verður viðgjørt beinan vegin.
JL. H. Danbjúrg 9.
men tað er ein
um
síni heild
ÆDRU PAA
3 MINUTTER
Fyrrv. justitsmin-
istari K. K. Steincke
skrivar i »Social-De-
mokraten«:
talt
em-
Når
bedsvirksomhed — har været vid-
ne til de omfattende ulykker,
man -— bogstavelig
sin forskelligartede
som
den overdrevne spiritusnydelse
forvolder på personer, i familie-
ægteskabet o. s. v., kort sagt
i enhver henseende samfundsmæs-
livet.
sigt set, undrer man sig tit over,
hvor overfladisk og ligegyldigt
?
man som oftest tag
- på drikke-
ondet.
Dette
og mand
alene mand
imellem, men også for
de ansvarlige i kommune og stat
amt i pressen. Selvom man må
indrømme, at den í mine unge
dage næsten sportsmæssige be-
kunne
den med
gejstring for dem, der
anstand«
mest og »bære
tabt sig noget,
og
klar
at tilbøjeligheden til lige-
frem at more sig koøstelig over
drukkenskabens forskellige tåbe-
udslag og tilmed forskellige
dække over
har
selv om man yderligere et
OVET,
kælenavne at denne
last, også er gået noget tilbage,
á er dei dog mepgel langt igen,
for man nár til et nogternt og
ædrueligt syn på dette samfunds
onde,
vanedrikkeriet.
derunder frá sel kabs og
Sandsynligvis havde man fra
lovgivningsmagtens side næret en
vis forfrostning til, at den: vold
omt — øgede — spiritusbeskatning
kulle komme drikkeriet tillivs,
om tkke af moralske «å af ko
Nogen
denne
nomiske grunde, algøren
de indtlydelse trem
Syre:
FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR
| gangsmáde imidlertid ikke at ha-
ve haft eller at ville fá, sá længe
det almene syn pá det hemnings-
løse fylderi ikke til gavns har æn-
dret sig, hvad det jo ikke har —
end ikke ved >religiðsex fester
som konfirmationsgilder eller
Í en parentes bemærket fore-
kommer det tit ubegribeligt,
nár man daglig om, hvor
mange genstande folk, der iøvrigt
ikke har noget at »slå til Søren
har haft råd til
ender med at kom-
konen,
eller
er
læser
med, bælge í
inden de
sig,
slás, overfalde
kvæle kæresten
gøre landevejene usikre.
me op at
forsøge at
Personlig har jeg alle dage ha-
det at se »skabningens herre<
endnu mere deres damer) dingle
(og
rundt som lallende åndssvage el-
ler køre bil i middelsvær grad, og
det er måske
nes, der gores for lidt for
arbejde denne last, dels er tilbøje-
lig til at
dette område undlader at indpren-
derfor, jeg dels sy
at mod-
mene, al
man også på
te den enkelte borger hans ansvar
for hans personlige livsførelse,
som om fordums drikkegilde el-
ler det tåbelige vanedrikkeri var
sy gdom hos deltagerne.
udslag af arvelige anlæg
egentlig
Det er dog ingenlunde min me-
ning at tilråde forbudslovgivning
ler, men kun at gå imod den plad:
lignende tvangsforholdsreg-
derhumanistiske indstilling, som
også på dette område vil tage alt
ansvar fra den enkelte, og mon
det ikke ville hjælpe på den
manglende ansvarsfølelse, hvis
man gjorde lidt mere for at over-
holde beværterlovgivningen, tog
lidt mere håndfast på spritkører-
ne og undlod at vise alt for stor
overbærenhed med de forsømme-
forsørgere, socialrefor-
fastholde
lige som
men søgte at ved deres
ansvar, regler, som í praksis slet
ikke benyttes som tænkt var. Det
er jo nemlig ikke alene i Sverige,
at afholdsbevægelsen er gået til-
bag, samtidig med at alkoholfor-
bruget er steget stærkt,
gå
fremover, når man nu ved hjælp
Hvordan vil det for resten
af en indsprøjtning med B6-vita-
min kan gore den helt balstyrig
berusede ædru på 3 minutter —
selv om han naturligvis beholder
alkoholpromillen Í blodet. Sikke
udsigter for spiritusindustrien og
sikke chancer ansvarsløshe
den! Nár praksi
kendt, vil man sikkert í den pel
fremskridtet
denne blivet
sonlige frihed og
av ophæve eller lempe de be
stående ansvar regler og i stedet
gå over til gratis udlevering al
tilbehør til enhver
atholdsmand eller må
sprøjter med
der ikke et
ile hold do.
Á. Á. Steincke
Túnatos
Per andnegl og Óli í leysari
luft stóðu nú ein dagin og prát-
aðu saman tann vitin-
skapsmannin Kristian Djurhuus,
sum fyri landsins røkning heldur
um stóra
vitinskapligar fundir í Ameriku.
Óli var ikki heilt greiður yvir,
hvat tað var ið Per talaði um,
men Per tók so Dimmalætting
fram og las hesi orð:
»Internationala vitskapsmann-
asamkoman i New Haven, Amer-
ika, sum føroyski løgmaðurin Kr.
Djurhuus tekur lut i, endadi leyg-
ardagin.<
Óli: Tú landsins
segði
fyri
rokning. Tað má væl vera Amer-
ika, ið betalir okkum fyri, at vit
læna teimum okkara størsta vis-
Hann kann
ulkum,
indamann yvir hagar.
greiða Írá állarungum,
krabbum og mongum øðrum for-
vitnisligum og virdismiklum djør-
um,
Per: Ja, ein skuldi tråd ti,
men Amerikumenn halda, at tad
er ein heiður fyri Føroyar at
kunna senda ein so stóran vísind-
amann út ímillum aðrar tílíkar
garpar. Næsta ár skal fundurin
Marokku. og
fara at
verða tað sigst, at
røðurnar lá snúgva seg
um ross, sum liva í plantasjum.
Tað sigst, at Kr. Djurhuus er
ekspertur á tílíkum kringumstøð-
un.
13. juni 1953
Óli: Eg haldi fast uppá, at
Føroyingar eiga at fáa pening aft-
urfyri, at vit ix na okkara størsta
vitinskapsmann út í onnur lond.
Per: Tað haldi eg nú eisini;
men her í Føroyum eru aðrir góð-
ir vísindamenn at stýra, um løg-
maðurin ikki altíð er heima. Ri-
chard hin vísi og Hákun hin
sterki.
Óli: sigur nakað. Hákun
hevur jú sama eftirnavnid sum
hann man ganga
»udi
løgmaðurin, so
við einum vísindamanni
egen indbildning«, um einki er
annað.
Per: Hví sigur tú: um einki er
annað? Hevur tú ikki sæð, hvussu
klókir allir fólkaflokksmenn eru
t. d. krevja teir fáa
navnið á tí hvalbinginum,
skråvar soleidis at
hann kann koma å svartalista hjå
nú at
sum
í Sasialinum,
eins og fiskimenn,
teimum stóru,
sum undir krígnum vórðu koyrd-
ir í land, tá ið ikki vildu
syngja haleluja fyri stórmonnun-
teir
um.
Óli:"
einki annað. Syng heldur
tåttin.
Per: Eg dugi hann ikki;
hevdi hoyrt hann i
nú ein dagin. Tey hildu tað var
í Amerika hann bleiv sungin.
Óli: Man so Kristian Djurhuus
hava lært tey hann har yviri?
Onkur sigur, at Kristian er ófør
ur at syngja. Kanska er
sjálvur, ið syngur har yviri.
Per: Okkurt má hann gera.
Hann kann ikki tala um ulkur í
fleiri mánaðir. X
Nå ert eitt tvørball og púra
steyra-
mer
onkur radio
tad hann
KIRKEORGLER
Orgelbyggeren, Intonatør Frede í
igen til Færøerne, antagelig
Aagaard, København, kommer
Juli. Kirker, der skulde være
interesseret i Stemning og Eftersyn af Orglerne, bedes snarest
meddele dette til min
MODERATE PRISER
Adresse
Kobenhavn, Tagensvej 183
Frede Aagaard
INTONATØR
Tagensvej 183 — København.
TRYGGI
NGARSAMBANDID
FØROYAR
telf. 1086
telf. 1089
Førova Kriggstrygging.
Førova Brunatrygging .
Føroya Sjóvátrygging.. telf, 1086
Føroya Vanlukkutrygging telf. 1721
Vit tryggja:
Råtar - skip - veru - hús - innbúgv - ferðagóðs
bilar o. a.
Føroyingar eiga at tryggja
í landsins egnu trygging —
FÆROSK
FÆRØSKT PRODUKT
A ae |
MARGARINE
VITA N2 1
VITAMINISERET
FINT PRODUKT
—