Sosialurinarkiv
Sosialurin 1953-06-27, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 27. juni 1953síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

27 juni 1953 ÚR FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR »Sosialdemokraten« Det kommunistiske Nordkorea aab- nede sin krig mod Sydkorea søndag den 25. juni 1950 tidligt om morge- nen. Sydkorea var daarligt forberedt til på egen hånd at imødegá angre- bet, det havde så at sige ingen flyve- maskiner, ingen tanks og var over: hovedet ringe udrustet med moderne våben. Desuden havde det hovedmas- sen af sine forsvarsstyrker stationeret temmelig langt fra grænsen, så al nordstyrkerne havde meget let spil under deres forste fremstod, der satte ind som en stort anlagt offensiv over hele grænsens bredde. Både præsident Syngman Rhee, den sydkoreanske regering og den sydkoreanske nationalforsamling ap pellerede denfor omgående såvel til De forenede Nationer som direkte til USA, om hjælp imod angriberne, men skønt hjælpen blev ydet så hurtigt som tænkeligt, kunne angribernes overmægtigt anlagte offensiv dog ikke hurtigt standses. På angrebets første dag besattes Kaesong tæt ved grænsen, og med tanks i spidsen førtes offensiven di- rekte mod den sydkoreanske hoved- stad, Seoul, samtidig med at nord- koreanske tropper landsattes på øst- kysten, et lille hundrede kilometer syd for grænsen. På krigens fjerde dag erobredes Seoul og dens flyveplads. hvorefter de sydkoreanske tropper med tab af næsten alt deres materiel indtog nye stillinger langs med Han- floden, mens regeringen flyttede end- nu længere mod syd til Taejon. Nat- ten efter krigens femte dag gennem- brød nordkoreanerne også forsvars- linjen langs Han-floden, for på den tiende dag at erobre Suwon, der lig- ger omkring hundrede kilometer syd for den 38. breddegrad. TANKS AF RUSSISK MODEL I SPIDSEN Åbningsoffensivens kraftige vægt skyldtes især, at nordkoreanerne var overordentlig veludrustet med tanks, særlig af de store russiske modeller på 33 tons og 12 tons, mens sydkore- anerne som nævnt ikke havde tanks og heller ingen antitankvåben. Nord: koreanernes pansrede stødkiler havde derfor meget let ved at trænge igen- nem de temmelig værgeløse linjer af sydkoreansk infanteri, For det tog naturligvis tid at føre | hjælpen frem udefra. Den allerførste hjælp bestod í ti amerikanske jagere. som i Japan blev overgivet til syd koreanske flyvere på krigens anden dag. Forst på krigens tredje dag be gyndte man med skibe og flyvemaski ner at fore ammunition og andre for- syninger over til Korea fra Japan og ikke for på krigens fjerde dag ind lette attes amerikanske jagere 09 men den bombemaskiner í kampen dag havde nordkoreanerne allerede erobret Seoul. Den sjette dag kunne amerikanske flyvende fæstninger med basis i Japan sættes ind, og samme dag forlod de første amerikanske landtropper Japan med Korea som mål, men på det tidspunkt ' havde nordkoreanerne allerede overskredet Han-floden. Den forste bataillon ame- rikanske tropper, som var blevet fløj- et over fra Japan, var først på vej til fronten på krigens ottende dag, men da løb fronten allerede ved Taejon, og den lille amerikanske infanteri- styrke havde ikke kontakt med fjen- den før på krigens ellevte dag, det vil sige d. 5. juli. Det skete hundrede kilometer inde i Sydkorea, efter at også Suwon var faldet, og det var nordkoreanernes da forste gang, at tanks mødte modstand af moderne antitankvåben. Efter omstændighederne blev den amerikanske hjælp indsat med impo- nerende hurtighed og energi, men skønt man siger, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp, gælder det under en nutidig krig. at en hjælp, som først kan sættes ind efter krigens udbrud. kun er halv hjælp. Angriberen har alt for let spil overfor et lille land. hvis hjælpen først skal improviseres efter. at angrebet er startet, VESTLIGE FORSØG PÅ STANDSNING I STARTEN Forsøgene på at få nordkoreanerne til at standse deres forehavende blev indledt allerede samme dag, som de åbnede offensiven. FN's sikkerheds- råd vedtog i et hastigt sammenkaldt mode en resolution, der fastslog de nordkoreanske styrkers angreb om et fredsbrud og opfordrede til en øje- blikkelig standsning af krigshandlin- gerne, ligesom den opfordrede nord- koreanerne til omgående at trække deres styrker tilbage over den 38. breddegrad. Men da nordkoreunerne tværtimod fortsatte deres angreb over hele fronten, vedtog sikkerhedsrådet d. 27. juni en ny resolution, hvori det anbefaledes medlemmerne af De forenede Nationer at yde republiken Korea Hjælp. På dette grundlag trådte hele det inter- den nødvendige nationale hjælpeapparat i funktion, men man gjorde dog endnu et for- søg på at få konflikten standset i be gyndelsesstadiet ved at foretage en direkte henvendelse til Rusland, som igennem flere måneder havde hoycot- tet FN's organer og derfor heller ikke havde stemt hverken for eller imod de to resolutioner i sikkerhedsrådet. UNA opfordrede da d. 27. juni den rus- iske regering til at benytte sin ind flydelse på de nordkoreanske myndig heder til at fremkalde en standsning af fjendtlighederne og en tilbagetræk ning af de nordkoreanske styrker fra ydkoreansk område, men svaret blev absolut negativt. Den russiske rege ring mente, »at koreanerne har sam- me ret til at ordne deres indre anlig- sender med hensyn til at førene Syd- og Nordkorea i en enkelt national stat, som nordamerikanerne havde i forrige århundrede, da de forenede Amerikas syd og nord i en enkelt national stat«. Meget bemærkelsesvær- digt nægtede Rusland at gore blot sá meget som at mæle ord for at med- virke til en standsning af krigen i dens udbrud, HJÆLPEN FRA F.N Jævnsides med disse begivenheder på det politiske plan blev beslutnin- gerne om den særligt betydningsfulde amerikanske hjælp truffet. Nogle få timer før sikkerhedsrådets mode den 27. juni gav præsident Truman med: delelse om, at han havde givet ame- rikanske luft- og flådestyrker ordre til at yde »dække og stotte« til de sydkoreanske tropper, hvilket var i fuld overensstemmelse med rådets re- solution af 25. juni, ligesom det ibv- rigt udtrykkeligt i FN-pagten er fast- slået, at intet i denne pagt skal ind- skrænke den naturlige ret til indivi- duelt eller kollektivt selvforsvar í til- fælde af et væbnet angreb. Denne før- ste hjælp var dog, som allerede vist, yderst provisorisk, og og først den 30. juni gav præsident Truman medde- lelse om. at amerikanske luftstyrker havde fået bemyndigelse til at an- gribe specielle mål i Nordkorea, at han havde givet ordre til en flåde: blokade af hele den koreanske kyst. og at general MacArthur havde fået bemyndigelse til at indsætte »visse støtteenheder til lands« i Korea. Be- slutningen om indsættelsen af land- styrker kom imidlertid ikke, før det havde vist sig, at de øvrige hjælpe- foranstaltninger ellers ville være nyt- teløse, Efter at svarene fra FN's medlems- stater var indløbet, fra en overvej- ende majoritet med udtalelse af til- slutning og med løfte om større eller mindre hjælp, besluttede sikkerheds- rådet endeligt d. 7. juli at oprette en forenet FN-kommando under ameri- kansk ledelse, idet man opfordrede USA til at FN-styrkernes øverstkommanderende. udpege Men da havde nordkoreanerne al- lerede nået Kum-linjen. En uge senere blev denne linje gennembrudt, og endnu en uge senere målte den syd- koreanske midlertidige residens i Ta- ejon ligeledes rømmes. På mindre end fire uger havde nordkoreanerne så- ledes besat halvdelen af Sydkorea, og efter endnu fjorten dages forlob var der kun det yderste sydvestlige hjørne tilbage. FN styrkerne fastholdt et 75 dybt Pusan til opladning for en modoffen kilometer brohovede omkring siv til landets befrielse, DEN STORE MODOFFENSIV Mørkest sá det ud i begyndelsen af 1950. da havde presset sig sá langt frem mod september nordkoreanerne den sydkoreanske regerings hoved: stad, Taegu, at byen lå indenfor ar- tilleriet: rækkevidde, Men angrebet Nr. 27 blev slået tilbage, og den 12. septem- ber kunne FN-kommandoen erklære, at det værste var over. Den 15. sep- stor modoffen- tember indsattes en siv, med landsætning af FN-styrker mange steder på punkter af kysterne i ryggen af den nordkoreanske front- linje, forst og fremmest i Inchon, 25 kilometer vest for Seoul, samtidig med al luftbårne tropper erobrede flyvepladsen Kimpo kun 15 km fra Seoul. Inden månedens udgang havde FN. styrker fra de to brohoveder omkring Pusan i sydøst og omkring Inchon i nordvest fået kontakt med hinanden tværs igennem landet og afskåret sto- re kommunistiske hære, mens resten var i fuldstændig opløsning og på vild flugt mod nord, Den 1. oktober overskred FN-styrkerne den 38. bred- degrad, og en uge senere erobredes Wonsan på østkysten, hvor Nordkorea er smallest. Den 20. den nordkoreanske administrations sæde, Pyongyang, og efter nedsættelsen af 4.100 mand faldskærmstropper nord for byen, var den nordkoreanske hærs sammenbrud totalt. Organiseret mod- stand i Nordkorea var ophørt, og den 26. oktober nåede sydkoreanske trop- per den manchuriske grænse. Man havnebyen oktober erobredes troede at kunne se krigens afslutning. KINA GÁR TIL ANGREB Men i de samme dage begyndte rygterne at svirre om en kinesisk in- tervention. Det forlød, at store kine- siske styrker skulle være rykket ind over grænsen til Nordkorea, og ryg- terne viste sig hurtigt at være sande. Inden midten af november anslog man antallet af kinesiske tropper i Nordkorea til ca. 70.000 mand, og ved månedskiftet til december stod FN-styrkerne overfor en helt ny fjen- de med tropper i Nordkorea på op imod en halv million mand. Det var et nyt angreb, en ny krig, der begyndte. Og den begyndte atter med et kraftigt tilbageslag for syd. I begyndelsen af december rømmede FN-styrkerne igen Pyongyang, i be. gyndelsen af januar 1951 opgaves Seoul, men den blev generobret i he- gyndelsen af februar. FN-styrkerne havde påny initiativet, men de har lige siden benyttet det med stor for- sigtighed. Formålet har ikke længere været at tilintetgøre fjendens mod- standskraft ved at sætte alle hans militære styrker ud af spillet, således som man gjorde det med de nord- koreanske styrker. Noget sådant vilde udelukket i hvor man stod overfor Kinas million- være den ny situation, hære, som uanset tab af menneskeliv stadig kan fornys med frisk mand- skab til indsættelse på den udvalgte krigsskueplads, í den rækkefølge det passer den kinesiske regering. Í ste- det for har FN-styrkerne stort set søgt at holde en linje omkring, eller slide modparten op ved at tilføje ki- neserne meget betydelige tab af vel- uddannede tropper og af materiel,