leygardagur 27. juni 1953síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
27 juni 1953
ÚR
FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR
»Sosialdemokraten«
Det kommunistiske Nordkorea aab-
nede sin krig mod Sydkorea søndag
den 25. juni 1950 tidligt om morge-
nen. Sydkorea var daarligt forberedt
til på egen hånd at imødegá angre-
bet, det havde så at sige ingen flyve-
maskiner, ingen tanks og var over:
hovedet ringe udrustet med moderne
våben. Desuden havde det hovedmas-
sen af sine forsvarsstyrker stationeret
temmelig langt fra grænsen, så al
nordstyrkerne havde meget let spil
under deres forste fremstod, der satte
ind som en stort anlagt offensiv over
hele grænsens bredde.
Både præsident Syngman Rhee,
den sydkoreanske regering og den
sydkoreanske nationalforsamling ap
pellerede denfor omgående såvel til
De forenede Nationer som direkte til
USA, om hjælp imod angriberne, men
skønt hjælpen blev ydet så hurtigt
som tænkeligt, kunne angribernes
overmægtigt anlagte offensiv dog ikke
hurtigt standses.
På angrebets første dag besattes
Kaesong tæt ved grænsen, og med
tanks i spidsen førtes offensiven di-
rekte mod den sydkoreanske hoved-
stad, Seoul, samtidig med at nord-
koreanske tropper landsattes på øst-
kysten, et lille hundrede kilometer syd
for grænsen. På krigens fjerde dag
erobredes Seoul og dens flyveplads.
hvorefter de sydkoreanske tropper
med tab af næsten alt deres materiel
indtog nye stillinger langs med Han-
floden, mens regeringen flyttede end-
nu længere mod syd til Taejon. Nat-
ten efter krigens femte dag gennem-
brød nordkoreanerne også forsvars-
linjen langs Han-floden, for på den
tiende dag at erobre Suwon, der lig-
ger omkring hundrede kilometer syd
for den 38. breddegrad.
TANKS AF RUSSISK MODEL I
SPIDSEN
Åbningsoffensivens kraftige vægt
skyldtes især, at nordkoreanerne var
overordentlig veludrustet med tanks,
særlig af de store russiske modeller
på 33 tons og 12 tons, mens sydkore-
anerne som nævnt ikke havde tanks
og heller ingen antitankvåben. Nord:
koreanernes pansrede stødkiler havde
derfor meget let ved at trænge igen-
nem de temmelig værgeløse linjer af
sydkoreansk infanteri,
For det tog naturligvis tid at føre |
hjælpen frem udefra. Den allerførste
hjælp bestod í ti amerikanske jagere.
som i Japan blev overgivet til syd
koreanske flyvere på krigens anden
dag. Forst på krigens tredje dag be
gyndte man med skibe og flyvemaski
ner at fore ammunition og andre for-
syninger over til Korea fra Japan
og ikke for på krigens fjerde dag ind
lette
attes amerikanske jagere 09
men den
bombemaskiner í kampen
dag havde nordkoreanerne allerede
erobret Seoul. Den sjette dag kunne
amerikanske flyvende fæstninger med
basis i Japan sættes ind, og samme
dag forlod de første amerikanske
landtropper Japan med Korea som
mål, men på det tidspunkt ' havde
nordkoreanerne allerede overskredet
Han-floden. Den forste bataillon ame-
rikanske tropper, som var blevet fløj-
et over fra Japan, var først på vej til
fronten på krigens ottende dag, men
da løb fronten allerede ved Taejon,
og den lille amerikanske infanteri-
styrke havde ikke kontakt med fjen-
den før på krigens ellevte dag, det
vil sige d. 5. juli. Det skete hundrede
kilometer inde i Sydkorea, efter at
også Suwon var faldet, og det var
nordkoreanernes
da forste gang, at
tanks mødte modstand af moderne
antitankvåben.
Efter omstændighederne blev den
amerikanske hjælp indsat med impo-
nerende hurtighed og energi, men
skønt man siger, at hurtig hjælp er
dobbelt hjælp, gælder det under en
nutidig krig. at en hjælp, som først
kan sættes ind efter krigens udbrud.
kun er halv hjælp. Angriberen har alt
for let spil overfor et lille land. hvis
hjælpen først skal improviseres efter.
at angrebet er startet,
VESTLIGE FORSØG PÅ
STANDSNING I STARTEN
Forsøgene på at få nordkoreanerne
til at standse deres forehavende blev
indledt allerede samme dag, som de
åbnede offensiven. FN's sikkerheds-
råd vedtog i et hastigt sammenkaldt
mode en resolution, der fastslog de
nordkoreanske styrkers angreb om et
fredsbrud og opfordrede til en øje-
blikkelig standsning af krigshandlin-
gerne, ligesom den opfordrede nord-
koreanerne til omgående at trække
deres styrker tilbage over den 38.
breddegrad. Men da nordkoreunerne
tværtimod fortsatte deres angreb over
hele fronten, vedtog sikkerhedsrådet
d. 27. juni en ny resolution, hvori
det anbefaledes medlemmerne af De
forenede Nationer at yde republiken
Korea Hjælp. På
dette grundlag trådte hele det inter-
den nødvendige
nationale hjælpeapparat i funktion,
men man gjorde dog endnu et for-
søg på at få konflikten standset i be
gyndelsesstadiet ved at foretage en
direkte henvendelse til Rusland, som
igennem flere måneder havde hoycot-
tet FN's organer og derfor heller ikke
havde stemt hverken for eller imod de
to resolutioner i sikkerhedsrådet. UNA
opfordrede da d. 27.
juni den rus-
iske regering til at benytte sin ind
flydelse på de nordkoreanske myndig
heder til at fremkalde en standsning
af fjendtlighederne og en tilbagetræk
ning af de nordkoreanske styrker fra
ydkoreansk område, men svaret blev
absolut negativt. Den russiske rege
ring mente, »at koreanerne har sam-
me ret til at ordne deres indre anlig-
sender med hensyn til at førene Syd-
og Nordkorea i en enkelt national
stat, som nordamerikanerne havde i
forrige århundrede, da de forenede
Amerikas syd og nord i en enkelt
national stat«. Meget bemærkelsesvær-
digt nægtede Rusland at gore blot sá
meget som at mæle ord for at med-
virke til en standsning af krigen i
dens udbrud,
HJÆLPEN FRA F.N
Jævnsides med disse begivenheder
på det politiske plan blev beslutnin-
gerne om den særligt betydningsfulde
amerikanske hjælp truffet. Nogle få
timer før sikkerhedsrådets mode den
27. juni gav præsident Truman med:
delelse om, at han havde givet ame-
rikanske luft- og flådestyrker ordre
til at yde »dække og stotte« til de
sydkoreanske tropper, hvilket var i
fuld overensstemmelse med rådets re-
solution af 25. juni, ligesom det ibv-
rigt udtrykkeligt i FN-pagten er fast-
slået, at intet i denne pagt skal ind-
skrænke den naturlige ret til indivi-
duelt eller kollektivt selvforsvar í til-
fælde af et væbnet angreb. Denne før-
ste hjælp var dog, som allerede vist,
yderst provisorisk, og og først den 30.
juni gav præsident Truman medde-
lelse om. at amerikanske luftstyrker
havde fået bemyndigelse til at an-
gribe specielle mål i Nordkorea, at
han havde givet ordre til en flåde:
blokade af hele den koreanske kyst.
og at general MacArthur havde fået
bemyndigelse til at indsætte »visse
støtteenheder til lands« i Korea. Be-
slutningen om indsættelsen af land-
styrker kom imidlertid ikke, før det
havde vist sig, at de øvrige hjælpe-
foranstaltninger ellers ville være nyt-
teløse,
Efter at svarene fra FN's medlems-
stater var indløbet, fra en overvej-
ende majoritet med udtalelse af til-
slutning og med løfte om større eller
mindre hjælp, besluttede sikkerheds-
rådet endeligt d. 7. juli at oprette en
forenet FN-kommando under ameri-
kansk ledelse, idet man opfordrede
USA til at FN-styrkernes
øverstkommanderende.
udpege
Men da havde nordkoreanerne al-
lerede nået Kum-linjen. En uge senere
blev denne linje gennembrudt, og
endnu en uge senere målte den syd-
koreanske midlertidige residens i Ta-
ejon ligeledes rømmes. På mindre end
fire uger havde nordkoreanerne så-
ledes besat halvdelen af Sydkorea, og
efter endnu fjorten dages forlob var
der kun det yderste sydvestlige hjørne
tilbage. FN styrkerne fastholdt et 75
dybt
Pusan til opladning for en modoffen
kilometer brohovede omkring
siv til landets befrielse,
DEN STORE MODOFFENSIV
Mørkest sá det ud i begyndelsen af
1950. da
havde presset sig sá langt frem mod
september nordkoreanerne
den sydkoreanske regerings hoved:
stad, Taegu, at byen lå indenfor ar-
tilleriet: rækkevidde, Men angrebet
Nr. 27
blev slået tilbage, og den 12. septem-
ber kunne FN-kommandoen erklære,
at det værste var over. Den 15. sep-
stor modoffen-
tember indsattes en
siv, med landsætning af FN-styrker
mange steder på punkter af kysterne
i ryggen af den nordkoreanske front-
linje, forst og fremmest i Inchon, 25
kilometer vest for Seoul, samtidig
med al luftbårne tropper erobrede
flyvepladsen Kimpo kun 15 km fra
Seoul.
Inden månedens udgang havde FN.
styrker fra de to brohoveder omkring
Pusan i sydøst og omkring Inchon
i nordvest fået kontakt med hinanden
tværs igennem landet og afskåret sto-
re kommunistiske hære, mens resten
var i fuldstændig opløsning og på
vild flugt mod nord, Den 1. oktober
overskred FN-styrkerne den 38. bred-
degrad, og en uge senere erobredes
Wonsan på østkysten,
hvor Nordkorea er smallest.
Den 20. den
nordkoreanske administrations sæde,
Pyongyang, og efter nedsættelsen af
4.100 mand faldskærmstropper nord
for byen, var den nordkoreanske hærs
sammenbrud totalt. Organiseret mod-
stand i Nordkorea var ophørt, og den
26. oktober nåede sydkoreanske trop-
per den manchuriske grænse. Man
havnebyen
oktober erobredes
troede at kunne se krigens afslutning.
KINA GÁR TIL ANGREB
Men i de samme dage begyndte
rygterne at svirre om en kinesisk in-
tervention. Det forlød, at store kine-
siske styrker skulle være rykket ind
over grænsen til Nordkorea, og ryg-
terne viste sig hurtigt at være sande.
Inden midten af november anslog
man antallet af kinesiske tropper i
Nordkorea til ca. 70.000 mand, og
ved månedskiftet til december stod
FN-styrkerne overfor en helt ny fjen-
de med tropper i Nordkorea på op
imod en halv million mand.
Det var et nyt angreb, en ny krig,
der begyndte. Og den begyndte atter
med et kraftigt tilbageslag for syd. I
begyndelsen af december rømmede
FN-styrkerne igen Pyongyang, i be.
gyndelsen af januar 1951 opgaves
Seoul, men den blev generobret i he-
gyndelsen af februar. FN-styrkerne
havde påny initiativet, men de har
lige siden benyttet det med stor for-
sigtighed. Formålet har ikke længere
været at tilintetgøre fjendens mod-
standskraft ved at sætte alle hans
militære styrker ud af spillet, således
som man gjorde det med de nord-
koreanske styrker. Noget sådant vilde
udelukket i
hvor man stod overfor Kinas million-
være den ny situation,
hære, som uanset tab af menneskeliv
stadig kan fornys med frisk mand-
skab til indsættelse på den udvalgte
krigsskueplads, í den rækkefølge det
passer den kinesiske regering. Í ste-
det for har FN-styrkerne stort set
søgt at holde en linje omkring, eller
slide modparten op ved at tilføje ki-
neserne meget betydelige tab af vel-
uddannede tropper og af materiel,