leygardagur 4. juli 1953síða 2

Nr. 28 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 4. juli 1953 ANDSSTEVNA DONSKU JAVNADARMANNA »FOR FRED, FRIHED OG TRYG- HED« lýsti yvir talarastólinum. Loft og veggir vóru skrýdd við merkjum hjá teimum einstøku feløg- unum. Men ovast í »Idrætshallen« lýsti ein flagggardur frá teimum ymsu tjóðun- um, ið vitjadu stevnuna. hitt før- fløgg Ímillum hesi var oyska. Borðfløgg vóru fyri tær ymsu vitj- andi tjóðirnar. Har, ið Føroyingarnir sótu. stóð hitt føroyska flaggið. Hugtakandi at vera á hesi størstu landsstevnu hjá nøkrum donskum flokki. Har vóru megnarrøður hildnar. Hedtoft, ið hildin at Danmarkar størsti talari, hevur verið sjúkur, kundi tí ikki møta fyrstu dag kom framleggja verður vera hann á flokksins slevnuskrå, og menn vóru samdir um. arnar. Men týsdagin slevnuna at at hann helt eina av sínum størstu tal- um. ið líkasum kyndi stríðsbrand í alla samkomuna. Sjálvt teir gesttir. ið ikki skiltu danskt. sýntust at verða djúpt griþnir av stemninginum, ið talan skapti. Stevnuskråin: »VEJEN TIL FREM. SKRIDT: varð einmælt samtykt. Høvuðsheitini í stevnuskránni vóru: I. FREMJAN AV TEIRRI DEMO- KRATISKU SOCIALISMUNI II. a) Framleiðslu og arbeiði fram fyri alt. b) Jarðabrúksins framburð vid tí al veita smábrúkarum meiri jørð sum eitt høvuðsmál. c) Okjan av húsabyggingini. so hús- aloysi ikki verður meiri tann pin- andi spurningur, sum tað er í dag. d) Serlig lóggáva. sum skerjir trust- a- og kartellanna trýst á hina ar beidandi fjøldina. e) Eina fullkomuliga umskipan av skattalóggávuni, ið letur teir múgvandi bera skattin og forðar skattasnýting. f) Sociala trygd til øll við millum annað ígjøgnumføring av javn- aðarmannauppskotinum av eini »folkeforsikring«. o) Flokkurin gongur ógvuliga heit- ur í strid fyri. at ikki peninga- pungurin men evnini skulu av- gera til besta skúla- skaps. Skúlabygging fyri fólkaskúlan, atgonguna ungdómsskúlan eins og fyri lærd: askúlan fullfíggjast vegin, má beinan- h) Styðjan av fiskivinnuni. so hon í allar mátar verður kappingarfør við fremstu tjóðir í heiminum. III. DANMARK OG VERÐIN a) Samgonga millum allar demo- kratiskar tjóðir ímóti kríggi og fyri friði, frælsi og trygd fyri øll menniskjur. Norðan. Eingin ivast á, at javnadarmenn við b) størri samling a Hedtoft á odda vilja vinna við næsta fólkatingsval tann 22. september. Fyri Føroyingar møtti Frithiof úr Skúoy. Hann bar kvøðu frá Føroyum. ið varð mikið fagnað. Seinri var flokksformaðurin P. M. Dam. Hann helt ið< og fagnaði Buhl. Hedtoft, Kamp- røðu um »manifest- mann og ríkisdagsfelagunum fyri. hvat teir og harvið flokkurin hovdu gjort fyri góðari samvinnu millum Førovar og Danmark. Vejen til fremskridt I. DEN DEMOKRATISKE SSCIALISME Det danske Socialdemokrati beken- demokratiske tet for al socialdemo- der sig til den ocial- isme. Midtpun kratisk politik folkningens ve er mennesket. Hele be- færd er grundlaget for frem- samfundet virksomhed og skridt. Målet er at sikre frihed og lig: 5 hed, økonomisk og social tryghed for alle medborgere. Grundloven sikrer de politiske og åndelige frihedsrettigheder, Men for at alle borgere kan få fuld nytte af friheden, má de økonomiske og so- ciale problemer løses. Fattigdom og savn, arbejdsløshed og vilkårlig øko- nomisk magtudøvelse betyder en be- erænsning i den virkelige frihed. Frihed og social tryghed må gå hånd í hånd. Retten til arbejde og indkomst må sikres. En ligelivere ind- komst- og formuefordeling må tilstræ- bes. og lige adgang til uddannelse og kulturgoder skabes. Høj og voksende beskæftigelse er det forste krav, der må opfyldes for al økonomiske fremskridt og social tryghed kan skabes, Enhver må have mulighed for ved eget arbejde at tjene en rimelig løn. Gennem stigende produktion skabe levestandard. basis for en voks- Produktionen må ende tillige være effektiv og konkurrence: dygtig. Gennem et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter må en stadig hojere produktivitet skabes. For at dette kan lykkes, er det en forudsæt ning, at arbejderens. tjenestemandens og funktionærens trivsel på arbejds: pladsen sikres, og at samarbejdsud- valgene udvikles videre. Den demokratiske ger på sammenhold og solidaritet og enkelt på socialisme byg- kræver samlidig, at hver sin plads gør sin pligt efter evne. So cialpolitikken bør ikke blot være en vej til hjælp, hvor trang er indtrådt, men skal først og fremmest forebygge, at nod, ulykke og sygdom opstår. Den demokratiske socialisme er en kæde af hje humanistiske mål, der skal gennemføres på det parlamenta- riske demokratis grund, Veje og mid- ler må afhænge af skiftende økonomi- ske og politiske forhold, Såvel regu- lerende metoder som fri konkurrence valuta- kan anvendes, alt efter hvad og beskæftigelsessituationen gør mu- igt og tilrádeligt. Samfundet er tjent med et samspil af privat erhverv, koo- eration. andelsbevægelse, kommunal og statslig drift, Ejendomsret til pro- skal et tillids- werv, ikke et privilegium, Kapitali- roduk- og omsætning må forhindres. karteller enten afløses af fri konkurrence eller duktionsmidler være stisk planløshed og spild í tion ma Monopoler. truster og underkastes samfundsmæssig kontrol, sa hverken forbrugernes. arbejdernes. andre er ivervsdrivendes eller samfun- dets interesser skades. Spekulation i Den samfundsudvik- oligforsyningen må afskaffes. ing rummer for en overhåndtagende den moderne ureaukralisering. må bekæmpes, Socialdemokratiels mál er et sam- fund. der sikrer økonomisk og social tryghed under voksende produktion, tekniske fremskridt og stigende leve: Der skal være ret og uret for ingen. Gennem en anti- kapitalistisk politik skal klassefor skelle fortsat bryde: ned. økonomisk standard. for alle såvel som kulturelt. Il. DE NÆRMESTE POLITISKE OPGAVER 1. Produktion og beskæftigelse. Betingelsen for al fremgang er, at kræfter voksende produktion, i hvis goder får Intet samfund kan vinde økonomisk sund- samfundets forenes om en hele befolkningen andel. hed ved en politik, der medfører pro- duktionssænkning og arbejdsløshed. For Danmark er voksende produk tion og beskæftigelse i industri og håndværk af særlig vigtighed. fordi tærk vækst, at 6 år vil være en til- befolkningen er i så der i løbet af 5 gang af unge til arbejdsmarkedet. som er 50 % større end nu. Samtidig har udviklingen medført, at tusinde: af arbejdere hvert år forlader land- ruget. For at sikre vækst í produktion og eskæftigelse må lav rente og smidig kreditpolitik Den rende indflydelse på landets rente- og tilstræbes. afgå reditpolitik må ligge hos regering og rigsdag, Billige lån til særlig sam- fundsvigtige erhvervsområder og til remme af produktion og eksport må fortsat ydes, De resultater, der er op- industri, nået ved Marshall-lånene ti iåndværk, handel, fiskeri og det min- dre landbrug. opfordrer til at fort- sætte ad denne vej. Dansk eksport må udvikles i retning af større alsidig- hed og nye markeder må opdyrkes, | | Der må gives fiskerierhvervet bedre udviklingsmuligheder. Sæsonsarbejds- løshed skal bekæmpes. Områder med permanent ledighed især blandt ufag- lærte må gores til genstand for under- søgelse og ondet afbødes ved fælles indsats gennem privat, kommunalt og statsligt initiativ. Stillet overfor den mulighed, at en international krise påny kaster arbejdsløshed ud over landene, skal planer forberedes, som holdes i beredskab over for krisear- bejdsløshed. Disse planer må stadig føres á jour og må tilrettelægges i samarbejde med kommuner og pri- vale erhverv samt med de faglige or- ganisationer. Til sikring af funktionærernes og arbejdernes positive deltagelse í be- stræbelserne for højere produktion nodven- peger Socialdemokratiet på digheden af at fortsætte og udvide samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Interessen i hojere produktion ska arbejdere får stigende indsigt i og styrkes ved, at de enkelte med- indflydelse på produktionens tilrette- ægning. Danmark er interesseret í den størst mulige internationale vareudveksling á betingelse af gensidighed og lige- ighed i vilkårene. Í handelspolitik- ken må der tages hensyn til produk- lionens og beskæftigelsens tarv. 2. Landbruget. De gældende jordlove har ikke gi- vet mulighed for en rimelig jordfor- deling. Socialdemokratiet kræver, at der for at fremskaffe jord til nye brugs oprettelse og tillægsjord til »in- deklemte« husmænd sker en udvidelse af statens forkøbsret til landejendom- me. For yderligere at fremskaffe vel- beliggende tillægsjord skal ekspropri- ation mod fuldstændig erstatning ta- ges i anvendelse. Den høje rente har vanskeliggjort de unge landmænds kår. Problemerne omkring den private finansiering er genstand for et kommissionsarbejde, men en lempeligere kreditpolitik er den forste forudsætning for, at der kan findes nye veje. For husmands- brugenes vedkommende bør renten af de ydede lån være konjunkturbestemt; dog således. at der i de første år ikke kan kræves en højere rente end 4 %. Landbrugets arbejdere må sikres tilsvarende løn- og arbejdsforhold som arbejdere i andre erhverv, lige: som der må drages omsorg for be- skæftigelsesmuligheder også udenfor højsæsonen. Der må stilles flere mid- ler til rådighed til opførelse af arbej- bestaa- De gæl. dende regler om brug af tjenestehuse derboliger på landet, og de ende boliger må udbedres, må ændres, sá bolig- og arbejdsfor- hold adskilles. Medhjælperloven bør revideres, For landbrugserhvervet som helhed bør lån stilles til rådighed til fortsat nedbringelse af importen af foder.