leygardagur 4. juli 1953síða 3

4 juli 1953 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Nr. 28 Feroya | SOSIAL-DEMOKRATUR Blaðstjóri VILLI SØRENSEN telf. 2172 Postbox 76 Prent: A. ØSTER Umm —— ————……—————————————n stoffer og til fremme af en mere al- sidig landbrugseksport. Lånene må tage sigte på at støtte modernisering af avlsbygningerne, centralisering af mejeridriften, produktion af industri- elt forarbejdede landbrugsvarer og øgel ensilering. 3. Byggeri og bolig. Det er en vigtig opgave for sam- fundet at bidrage til at skaffe befolk- ningen gode og velindrettede boliger til en rimelig pris. Boligmangelen må afskaffes, og de gamle, usunde boliger i by og på land udryddes. Antallet af færdiggjorte lej- ligheder pr. år má derfor forøges. bl. a. ved en fast byggerytme med plan- mæssig anvendelse af arbejdskraft og materialer. Boligstottelovgivningen må ikke afvikles, men den må bidrage til billiggørelse og effektivisering af boligbyggeriet. Omkostningerne má holdes nede på det nødvendige gen nem rationalisening, ophævelse af prisaftaler og monopoler for bygge- materialer og forhindring af uberet- tigede avancer og fortjenester, Finan sieringen må billiggøres. Huslejen í det nye byggeri má dels ad disse veje og dels ved særlig stats- støtte nedbringes til niveauet i 1950. Der må tages særligt hensyn til at skaffe forsvarlige boliger til familier med børn, til invalider og gamle med- borgere, De enkelte kommuners udgifter til nedsættelse af boligafgiften eller lej- en må overtages af staten, hvis udgif- terne til disse formål overstiger et vist belåb pr. indbygger. De kommuner, især forstadskommuner, der kæmper med en svær økonomisk byrde ved. at hovedparten af boligbyggeriet fore- vår í deres områder, må sikres en særlig finansieringsstotte. 4. Truster og monopoler. En ny trust- og monopollov må gennemføres. Karteller, truster, syn dikater og prisaftaler gennemsyrer i voksende grad det danske erhvervsliv. Ud over de åbenlyse monopolistiske tilstande findes i mange brancher for- hold. der hæmmer den frie konkur- rence. Efter Socialdemokratiets opfattelse bør fri konkurrence være mere end“et slagord. Hvor den ikke findes i virke- ligheden, bør der enten tages skridt til dens gennemførelse, eller hvor det er mere hensigtsmæssigt bør en sam- fundsmæssig kontrol gennemføres. Også den almindelige prisudvikling bor kunne underkastes kontrol, hvor ekstraordinære forhold gør det på- krævet. Ikke mindst í den nuværende periode bør det sikres, at internatio- nale prisfald virkelig kommer forbru- gerne til gode og ikke berøves disse ved at omsættes til urimelige avancer. 3. En demokratisk skatteform. En modernisering og forenkling af vort skattesystem er påtrængende nød- vendig, Fordelingen af skatterne må gores mere ligelig og retfærdig ved en ind- gående og ensartet kontrol med selv- angivelserne og ved en ændring af skattefradragsregler, der nu favorise- rer de store indkomster på bekostning af de mindre, for Grænsen indkomstskatteplig- tens indtræden má hæves og ind- komstskatten nedsættes for de små og middelstore indkomster. Der må her- ved lægges vægt på, at skalaerne ind- rettes således, at man ikke hæmmer lysten til ved større indsats at øge indtægten. Reglerne for forsorgerbegrebet og fradraget må ændres, og selvpensio- nering indenfor rimelige grænser fri- tages for beskatning. Erhvervslivets adgang til skattefri afskrivninger må udformes således, at ikke den øvrige befolknings bekostning. de betyder en favorisering på Selskabsbe katningen ma revideres. og store udbylter må medføre skær pet beskatning. Der tages særlige hen- syn til produktive investeringer i ak- tieselskaber. kooperative selskaber og andelsføreninger. Samfundets værdier må inddrages. Beskatningen af spekulations- og ka- pitalgevinster må udvides og øges. Der bør ske en skærpelse af arve- afgifterne af store arvepartier og for arv til fjernere slægtninge. Fjendomsbeskatningen må omlæg- ges. En grundskyldsreform gennem- føres, Forbrugsafgifterne gores til gen- stand for saglig overvejelse med hen- blik på en mere elastisk udformning under hensyntagen til forbrugets ka- rakter og produktionens vilkår. 6. Ungdommens problemer. Den stærke stigning i antallet af unge vil i de kommende år skærpe de unges beskæftigelsesproblem såvel som de ungdomsproblemer. ovrige i Ungdomskommissionens forslag má derfor tages op til positiv behandling. De pligtiges sociale kår forbedres, og Lærlingeloven revideres. værne- spørgsmålet om deres adgang til un- dervisning tages op til tilfredsstillende løsning. Adgangen til videregående uddannelse må lettes. En lov om bo- "SILO UIIUU9D UB[SBUNUæs {. Folkepension i stedet for alders- rente. En folkepensionering gennemføres efter de af Socialdemokratiet foreslå ede retningslinier. Forslaget betyder en øjeblikkelig forbedring af de nu værende rentemodtageres kår samt en gradvis afløsning af aldersrenten til fordel for en højere pension til alle borgere over en vis alder. Folkepensionen skal gores værdi- fast, ikke påvirkes af prissvingninger. De nu- således at deres købekraft værende fradragsregler, der virker hæmmende på initiativ og virkelyst, skal gradvis afvikles, Folkepensionen skal stige til samme beløb uanset mod- tagerens bopæl. Í nuværende tjenestemænds pensi- onsforhold skal der ved folkepensi- onsordningens gennemførelse ingen ændring ske. Invalidernes, enkernes og dermed ligestilledes forsørgelsesproblemer må samtidig låses under hensyntagen til disse gruppers særlige forhold. 8. Social sikkerhed for alle. Familiens. moderens og barnets so- fremmes. Børnetil- ciale interesser forbedres og bør i skudsordningen forbindelse med skatteformen fastlæg- ges som en ydelse, der udbetales til moderen. Midrehjælpsinstitutionen udbygges. Kommunerne bør have adgang til at gennemføre skolebespisning i sam- me omfang som tidligere. Sygekassernes regler for dagpenge tidssvarende til syge má ændres. så salser kan opnås, og sygekassegræn- sen bør revideres Medicin og præpa- rater hør gøres billigere. Inva idernes omskolings- Og be skæftigelsesproblemer må låses, I in- valideordningen må indføjes en appel- instans. kom- munehjælp og regler om valgrets for- Tilbagebetalingspligten for tabelse må ændres. Institutioner for sindslidende og åndssvage samt andre særforsorgs institutioner bør forbedres og moder- niseres. Arbejdsløshedskassernes økonomi má sikres, uden at byrderne herved ensidigt pålægges arbejderne, der er uden skyld i arbejdsløsheden. Arbejderbeskyttelsesloven må sna- rest fornyes i overensstemmelse med Socialdemokratiets forslag. Et socialt forskningsarbejde søges fremmet. 9. Kulturelle reformer. Kulturelt demokrati må bygge på enkeltes frihed alle diktaturets afskygninger og stille den med front mod mennesket i centrum. Det er på tide, at der gennemføres en mere konsekvent demokratisering af skole og uddannelse. Der tiltrænges en reform af folkeskolen henimod en samlende skole uden eksamenspræg og en dertil knyttet modernisering af læreruddannelsen. Der oprettes et in- for Landsbyskolens børn bør have lettere stitut pædagogisk forskning. adgang til uddannelse. Skolebyggeriet fremmes. For den videregående uddannelse bor der være lige start for lige ev- ner. Ungdommens adgang til studium og dygtiggårelse må ikke være al- økonomiske hængig af forældrenes kår. Ungdomsskolen for de 14—18: | i Térshavnar likkistugoymsla + hevur telefon nr. 2206 MEISTARI TIL OYRNAFJALL snikkari vantandi skulu vit nýta 1 ella 2 meistarir í august mána. Umsøkjarir biðjast venda sær skrivliga til FARMUR skjótast årige udbygges. Vilkårene for den vi- denskabelige forskning må fortsat for- bedres, Den frie folkeoplysning, der er af så afgørende betydning for demokra- tiets vækst, må have bedre arbejds- betingelser. De store kulturmidler teater, film, radio, fjernsyn 0. 5. V. — bør udvikles til den højeste ydeevne og alsidighed og således blive en me- re værdifuld drivkraft i kratiske kulturudvikling. For at give befolkningens fritid det den demo- rigest mulige indhold bør der i vi- dere omfang bygge: sognegárde., for- samlinesbyeninger. ungdomshuse, bi- blioteker o. s. v.. o der bør í erken- delse af kunstens store betydning i det moderne samfund stilles de udøvende kunstnere opgaver i tilknytning her- til. Framhald Preliminerprógvini Hanus Bærentsen, Kvívík. Anna Christina Henny Danielsen, Saltangará. Dagmar Davidsen, Skáli. Andreas Guttorm Djurhuus, Klakks- vík. Joen Pauli Højgaard Ellefsen, Mið- vágur. Johan Edvard Evensen, Tórshavn. Jakob Egholm í Gerðinum, Vest-- manna. Marie Hummeland Haldansen. Stykkið. Eli Hansen. Toftir. Johanne Kristine á Heygum, Vest- manna. Klara Aurora Hilduberg. Tórshavn. Helgi Joensen, Bøur. Johannes Joensen. Sandavágur. Jónleivur Johannesen. Lorvík. Gudmund Hentze Kristin Niclasen, Miðvágur. Kristianna Bertha Maria Sonja Nor- dendal. Sandavágur. Brynjálvur Petersen. Sandavágur. Hans Nicolai Eyðun Svabo Samuel- sen, Miðvágur. Edmund Friman Símunarson. Skála- vík. Jákup Højgaard Simonsen, Vest manna. Marjun Simonsen, Saltangará. Søren Pram Sørensen, Tórshavn. Ejler Børge Viderø, Skálavík.