leygardagur 11. desember 1954síða 2

or Nr. 49 FOROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 11. desbr. 1954 2 Arbeiðararørslan er felagsheitið fyri fakligu og politisku rørsluni, hvørs so- siala støði er arbeiðarafjøldin og sum hevur til enda máls at bta um livilík- indi og verja áhugamál teirra arbeið- andi. Eisini samvinnufeløgini (koope- ratiónin) er partur av arbeiðararørsl- uni, Hin kapittlistiski framleidsluhått- urin hevur framalt stórvirki, har nógv- ir arbeiðarar við toluliga javnsettum arbeiðs- og livilíkindum standa undir einum felags arbeiðsgevara. Hvat við- víkir búsiting í bý og bygd liva teir undir javnlikum umstøðum. Hetta hev- ur skapað eina kenslu av felagsskapi, ystætta-samhugi<, sum er grundarlagið fyri arbeiðararørsluni, og sum á fram- ferð og í vøkstri sínum hevur vunnið stríðsmegi frå teirri samskipadu ar- beiðararørsluni. Arbeiðararørslan er elst á teimum størstu arheiðsplássun- um. Í Noreg kenna vit til verkfalls- rørslur og byrjandi arbeiðararørslu longu í 17 øld. Men ikki fyrr enn idn- aðurin tók dik á seg verður sjálvt grundarlagið fyri samskipaðari arbeið- ararørslu lagt. Ein slík arbeiðararørsla byrjaði í Onglandi. Teir ófaklærdu ar- beidararnir, ið komu frá landbúnaði- num høvdu stórar trupulleikar við halda saman um feløg síni; men menn- ingin kom, Almikið er avrikad. tó al- mikid er framvegis at vinna. Upplysingararbeidi. Eitt hitt mest sermerkta vid hini de- mokratisku samfelagsskipanini er tað sjålvbodna upplysingararbeidid ið tey ymisku feløgini ganga á odda fyri. Tað arbeiðið, ið tey einstøku feløgini gera er sjálvandi av grundleggjandi týdningi, men tað eigur at verða hild- ið fram av stovnum, ið hava hetta sum seruppgávu, t. d. lesiringar, samrøðu- løg, frídaga- og vikuskeiðum, dags- skúlum o. s. fr. Í øðrum londum er eitt stórt ar- beiði gjørt á hesum økjum; eisini vit eiga at taka okkum um reiggj, ti hetta arbeiðið er ein beinleiðis lívs- treyt fyri eina hvørja samfelagsskipan, ið byggir á fólkaræðisliga grund. fakfeløgini hesum øki. Í Norðanlondum hava gjørt eitt stórarbeiði á Tað eru eisini fakfeløgini, ið er geisla- røðin í Arbejdernes oplysningsfor- bund, ið fevnir yvir eitt størri okj enn nakað annað felag. Samvirkandi fe- løg eins og einstøk feløg eru hvør í sínum lagi við í arbeiðinum. Tað sama er við politisku flokkunum — og ung- mannafeløgunum og ikki at gloyma tey ymisku kvinnufeløgini. Ansurin og áhugin fyri mongu spurningunum á samfelagslív- inum má vekjast og haldast við líka, um vit skulu byggja upp hitt sanna og sunna samfelagið, ið kann veita hinum einsttaka borgaranum tey livi- og menningarlíkindi, ið neyðug eru fyri at standa javnbjóðis teimum mest framkomnu tjóðunum. Ungdómurin má vera vakin og seta sær sum fremsta mál at leggja á valin åt, so skjótt sum tekin eru til at ein- ræðismenn eru á ferð fyri at forkoma teimum dýrmettu fólkaræðisligu ogn- um, ið arbeiðararørslan við so mikl- um stríði gjøgnum øldir hevur vunnið. Samfelagið fyri øll — tað er enda- málið; men arbeiðarafjøldin verður ikki at ogna sær henda rætt, uttan hon sjálv gongur á odda í stríðnum teimum ÍSFISKURIN Hesa vikuna hava selt: Sjúrðarberg 1932 kit fyr; 6162 stp. og Jóannes Pa- tursson 2129 kit fyri 5628 stp. IKK! ELLISRENTA MEN FOLKA- TRYGGING. — Umboðsmaður javnadarmanna í donsku fólkatryggingini, hevur nú sent nevndini hitt endaliga minniluta- upskotið. Her verður sagt, hví minni- lutin krevur fólkatrygging, ið umfatar allar borgarar samfelagsins. Núgaldandi ellisrentuskipan er so- leiðis háttað, at hon ikki kann lúka ta rimuliga má verða kravt av einari tí- líkari Víst verður m. a. 1. Tann, ið av elli má fara úr van- ligu inntøku síni til ellisrentu, fær livi- líkindi síni gjørd ringari enn tilfelli er hjá vanligum tænustumonnum, tá ið teir taka við eftirløn síni. 2. Tad er stórur munur millum lik- indini fyri at hava atkomu til eftirløn og tær galdandi treytirnar fyri ellis- rentu, serstakliga hvat vidvikur at- gongdin; til at hava aðra inntøku utt- anum ávikavist ellisrentu og eftirløn. 3. Bæði ellisrentunjótarar og eftir- lønarfólk i stats. og kommunalari tæn- anstu fáa virðisfasta viðbót. Hetta gildur ikki privat eftirlønarfólk = og fólk við sjálvstøðugum yrki. Fram- burdurin krevur. at eisini hesi koma pan. á hesi viðurskifti: undir virðisfasta eftirløn, ið má vera eins fyri øll, ið ynskja at tryggja seg økonomiskt í ellisárunum. Einans ein fólkatrygging kann loysa henda spurn- ing. 4. Tær frádráttarreglur, ið eru gald- andi í samband við ellisrentuskipan- ina eiga at verða avtiknar, Tær hava eina fordandi ávirkan uppá uppspar- ing og arbeiði; hetta til skaða fyri hin einstaka og samfelagið. So gera tær eisini umsitingina óneyðuga dýra og tvørliga. Frádráttarreglurnar mugu ti stigvíst verða avtiknar. Bøtan av teirri sosialu forsorgini er ein adaltåttur í javnadarstevnuni. — Í tí skrivi, ið sent varð øllum flokkum á tingi um samarbeidi í nýggja lands- stýrinum, varð sett sum eitt samar- beiðsgrundarlag, at løgtingið eftir for. imuni skuldi bøta um hina soialu for- sorgina, it. v. s.: fáa hana á hædd við hina sosialu forsoreina í hinum Norð- anlondum, Høvuðsmálið er sjálvandi full FÓLKATRYGGING søleiði> at allir landsins íbúgvar fáa fulla eftirløn uttan mun til starv og inntøku. Í løtuni fáa bert landsins tæn- astumenn eftirløn eftir serligari reglu- verð. Seinni hevur eisini tjóðveldisflokk- urin tikið henda spurning við í upp- skotsskrivi sínum um samarbeids- grundarlag í nýggja landsstýrinum. Tá ið H. D. Joensen varð doktari. Úr «Sociai-Demokraten». Brysternæringen Der er meget, der tyder pá, at vi ikke har haft særlig sikker viden om modermælkensbetydning for det spæ- de barn, før færingen læge Hans De- hele problemer nærmere. Det ser end- og ud til, at sundhedsmyndighederne har bygget deres vejledninger til mø- drene på et meget spinkelt grundlag og at man nu hurtigst muligt må ud- sende nye direktiver til fødselsafdelin- ger, jordemødre, praktisernde læger — selvfølgelig forst og frem- og alle med mest mdrene selv som har born at gore. Dr. Joensena forsvarede í går sin kæmpemæssige afhandling om bryst- emæringens udbredelse og betydning, belyst ved en stor under:øgelse foreta- vet i Holbæk amt, for den medisinske doktorgrad. Vi læger er jo også fædre. Som forste opponent indledede pro- fessor onnevie med a; erklære, at vi kender mere til mælkeproduktionen hos kvæget end til alle de forhold, der er knyttet til spædbarnets ernæring (professoren har også tidligere slået fast, at vi kender mere til pattegrises væk:t end til væksten hos menneske- børn), Men der var den formildende omstændighed m. h. t. lægers og sund- hedsmyndigheders fejltagelser, at kvin- derne retter sig mere efter deres egen sunde fornuft end efter de vejlednin- ger. man giver dem — og skaden bli- ver derfor ikke så stor, som man kunne forestille sig. Mange kvinder. måske de fleste, er, udtalte professor Bonne- vie, behersket af angsten for ikke at have inælk nok til deres barn og denne angst kan meget ofte føres til- bage til poulære fremstillinger og ikke minds; til vægten. Sásnart et bryst- barn vejer nogle gram for lidt, bliver man nervøs. Men vi læger er jo også fædre og når vi een gang har gjort et eksperiment med en børnevægt. gør vi det aldrig mere! tilføjede han. Hvor længe skal møderen amme? Man forstod, at det ikke altid er væg. ten man skal rette sig efter men al- 3 máneder:zlderen »tvinges danicus< enten ved lerede í vi tl at anlægge morbus (den danske syge, fedme), hjælp af modermælken alene eller med tilskud. Profe::or Bonnevie mente, at vi har stillet for store kran det er ikke ubetinget nødvendigt, at kvinder- ne ammor deres børn i et halvt ár. — Sker det i 4—5 måneder, skulle man være på den sikre side — og så meget synes i hvert fald sikkert, at børn, der i en rimelig lang tid har fået moder: mælk har mindre sygdom end andre børn. Det gælder mæslinger angina og Orebetændelcer og sikker: også an- dre sygdomme, Professor Bonnevie sluttede med at fremhæve, at denne store og grundige disputats vil spare den danske stat for mange tusinde kroner om året ved at give nye og rigtigere retnings!njer for spædbarnets ernæring — og for milli- oner af kroner senere hen fordi den tice ernæring i den forste levetid spiller kolossal rolle også for den voks- nes måde at reagere overfor sygdom- me på, Han advarede mod at iværk- sætte hygiejniske foranstaltninger, når man ikke har grundlaget í orden (og det har man altså ikke haft på dette vigtige punki). Stof nok til en ugelang kongres. Eftr get professor dr. phil. Chr. Ma- tras havde gjort opmærksom på, at dr. Joensen var den tredje i rækken af fær- øske doktorer og den første medi- cinske opponerede professor Pre- ben Plum, der mente, at hele emnet, der var så uhyre centralt, mere egnede sig til en ugelang kongres end til nogle få timers diskussion. M. h. t. brysternæringen har vi været opfyldt af overtro, vrangforestillinger og tra- dition først nu begynder vi at kun- ne se mere videnskabeligt på proble. merne, Han mente ikke. ai det var mærkeligt, at det havde taget så lang tid at blive klogere, også herhjemme, hvor vi stadig må indlægge børn på voksenafdelinger eller på børneafdelin- ger uden børnelæger. Selvom viden- skaben nu var kommet ind i billedet på afgørende måde, mente han ikke at vi var så fremskredne og moderne, som vi gerne forestiller os — og han tak- kede dokior Joensen for, at han ikke havde givet sikre og uomgængelige råd til mådrene — mange synspunkter kan endnu ændres. Det er f, eks. altid blevet hævdet, at den regelmæssige die- givning har være at foretrække — men det er ikke sikkert, at det er rig- tigt, Det er vigtigt, at barnet får noget at drikke, når det er sultent, men det er også vigtigt, at moderen kommer af med mælken, når det passer hende. Også en lang række andre forhold blev berørt — men der er ikke andet for, end at en ny vejledning kommer mødrene i hænde. Måske ikke en vej- ledning, der indeholder »sandheden om brysternæringens betydninge men en vejledning, der indeholder det, man nu mener er í bedst overensstemmelse med alle erfaringer. Så meget er i hvert fald sikkert, at dr. Joensen har vendt op og ned på mange fastgroede synspunkter, og at hans arbejde ligger j de medicinske di- sputatsers top-niveau. esm. LØNJAVNINGAR GRUXNUR SKIPSFISKIMANNA Viðbót fyri 1954. Bløð til umsóknir um lønarvið- bót verða flýggjað út hjá sýslu- monnunum (í Skúvoy og Mykinesi hjá sóknarstýrinum) og á skriv- stovu grunnsins í Torshavn (tlf. 2143 Tað verður mint á, at umsóknir- nar eiga at vera innkomnar innan I. mars 1955 saman við avrokn- ingunum fyri 1954. N.B. I. Umsóknir, ið koma aft- aná 1. mars verða ikki viðgjørdar. N.B. II. Halda menn seg eiga viðbót og hava ikki fingið avrokn- ingar, eiga teir kortint at senda umsóknina inn áðrenn 1. mars og skila til, nær avrokningarnar kunnu væntast og senda tær tá. Eru avrokningarnar ikki komn- ar innan 1. 1". 1956 fella um- sóknirnar burtur, sbrt. 4. grein í reglugerðini. NEVNDIN Limir av Havnar Sjúkrakassa, ið ætla at skifta lækna frá 1. janu- ar 1955, mega siga frá á skrivstov- uni í seinasta lagi mánadagin tann 20, desember 1954. Sambært sáttmálan við læknafe- lagið mega hjún hava sama lækna. Tað er at velja ímillum ein av kommunulæknunum dr. Poulsen og dr. Højgaard. Tórshavn, tann 2. des, 1954. Formaðurin. Skrivstovutíð 10-—1 og 4-—6. leygardag 10—2, Tlf. 2099.