leygardagur 7. apríl 1956síða 2

NR. 14 SOSIALURIN Vort broderfolk í Nordvest Í danska blaðnum »Fra Haslev Høj- skole« hevur J. Christensen eina grein um føroysk viðurskifti. Hesa grein halda vit vera so skilagóða, at vit loyva okkum at prenta hana uppaftur alla sum hon er: Hvørjum man tykjast vakurt hjá sær, vakrast í Foroyum tykist mær. Tað er so vakurt í Føroyum at búgva! Sádan svneer færingerne í en af de- res kønne nationalsange. De synger pá en gammel folkevise-melodi, og nár har hørt disse linjer og fornemmet lidt af den fine på een gang beskedne og stolte kærlighed til folk og land, der ånder ud af dem, så begynder man at ane en lille smule om, at det gamle stolte klippeland mod nordvest beboes af et nordisk broderfølk, der med minst lige så stor ret og lige så ægte stolthed som vi kan regne sig blandt Nordens folk, ja vel tør regne sig for at have bevaret og værnet gammel- nordisk kultur renere, end det er til- fældet i nogen af de andre nordiske ande, Det blev i efteråret 1955 min lykke- ige lod at få lov at gæste de skinne der og lære broderfolket lidt nærmere at kende under en tre-ugers rejse rundt já Færðerne. Fra dette besøg, der hø- rer til mine rigeste minder, skulle jeg forsøge at gengive nogle af de indtryk, jeg fik. Lad mig da samlende udtrykke det i tilknytning til den før omtalte nationalsang: Jeg lærte med hjerne og ijerte at forstå, hvorfor færingerne synger: Tad er so vakurt i Føroyum at búgva, jo, for der er dejligt, der er storslået skønt i de smilende bygder mellem de grønklædte fjelde. Mødet med færøsk natur og folkelynne blev for mig een stor oplevelse. Jeg ved ikke hvilke forestillinger danske i al- mindelighed gør sig om de stormom- suste atlanterhavsder, men hvis man overhovedet gør sig forestillinger, mon de så ikke går i retning af vildt for- revne klipper, der skimtes gennem tåger og havsprøjt, mørke, triste, kol- de. en ødemark i atlanterhavets uende- lighed. Da jeg først fik landkending på min iøvrigt særdeles stilfærdige henrejse. dukkede erne netop frem således. trist og koldt var det ved landgangen i Thorshavn med sine ær- værdige minder fra hovedstadens år- hundredårige historie. Thorshavn er ingen opkomling, var allerede i den senere middelalder dernes hovedsæde. Her residerede det ældgamle folkelige agtinget på Tinganes. Tt selvstyre, selvstyre, som vor enevældige sjette Frederik desværre fik slået i stykker til ubodelig skade for udviklingen af en fri folkelighed, og som jeg mener til skade for forholdet mellem Dan- mark og Færøerne, Vi danske har godt af at blive mindet om, at Færð- erne har haft et lige så gammelt og nok så demokratisk folkeligt styre som Danmark, og at de kun fik deres slået i stykker, fordi vi udefra tvang dem til det. Sådan talte i hvert fald de gamle gader på Tinganes til mig. At danskerne heller ikki handels- mæssigt har behandlet broderfolket som ret og rimeligt havde været, vid- særdeles maleriske ner den iðvrigt brygge om, sådan som den i dag rej- ser sig med sine psidse gavle, min- dende om Tyskebryggen i Bergen. Thorhavn er dog ikke bare gamle min- der. men en by i rivende udvikling Derom vidner de mange smukt farvede tar ore træhuse. som skyder op, og de st moderne instilitioner. prædike i Thorshavn store smukke kirke der også af træ. Den rummer 7—800 mennesker, og den var fuld, Man sagde mig. at sådan er det altid. Her er et træk, der forhavser os, der vance lov til at Í Í Í kommer sydfra, Hvor levende, hvor stærkt er ikke det kirkelige liv! En hengivenheden overfor Selv- egen glid i fædrenes kirke præger folket. følgelig var også der verdsligheden begyndt at gore sig gældende, men tro- skaben mod Guds ord og sakrament er et iøjnefaldende træk, Jeg synes også, at man under Indre Missions årsmøde i hovedstaden sporede en ecen varme og oprigtighed, som man sammenlignet med danske forhold er fristet til at karaktisere som ualminde- lig. Det var ikke mindst oplevelse af denne side af folkets liv, der gjorde ugerne så festlige for mig. Men Thorshavn er ikke hele Føroy- ar. så lidt som København er Dan- mark. Under mit ophold gæstede jeg 10 bygder på de nodre der og modte overalt en enestående gæstfrihed, og í betragtning af den noget spændte politiske situation en forbavsende ven- lighed og troskab over for Danmark. Min rejserute lå således, at jeg star- tede med 4 Møder i Klakksvík. og vel var atmosfæren ladet med kritik, ja vrede over den noksom bekendte sør- celige tingenes tilstand, men man for- i | nam alligevel under det allsammen, at der endnu er mange hjertebånd, der binder de to broderlande sammen. Stedet her er ikke til at komme nær- mere ind på de forviklede og til dels forkvaklede komplekser, der førte til Klakksvík-affæren, men jeg synes gerne, jeg vil benytte lejligheden til at sige, at det er mit bestemte indtryk, at der er meget beretiget i deres harme, I hvert fald har de mange sam- taler. jeg havde både med folk i Klakksvík, som var midt oppe i det tele, og med andre fjernere og derfor måske nok så objektive iagttagere, ært mig, at det, det drejer sig om for os danske med hensyn til forholdet til 'ærderne, ikke er forarget at himle op over færingernes tilsyneladende op- rørstrang, men at gribe i vor egen arm og se, al der í tidens løb — og især i fortiden er begået megen uret ra dansk side i retning af manglende orståelse for færøske spørgsmål, og især derved, at vi, der så sandelig skulle have vidst bedre, i alæt væsent- ligt totalt har manglet syn for, at Fær- derne er et folk med deres egne fuld- code kultur og historie. Bare den lille oplysning, at det først var í 1938, at færøsk blev gjørt til undervisnings- sprog i skolerne kan tjene til oriente- ÉT TELEFON 1564 Tá ið tit vaska upp og niður, keypið reinsievni SÁPUHÚSINUM har fáa tit alt, ið hartil tørvar, gott og bíligt z 1 vid 15 % avslåttur til 14. april. IR ME ON 15 pst. avslåttur r á øllum verum í hesum døgum til 14. apríl Øll reinsievnir. Soda, såpa, toiletsåpa, vaskipulvur, sápuspønir, flótandi sápa. Gólv-, kar-, og støvklútar. Ymisk sløg av luktilsi, Brillantine, tannpasta og barberkrem, -sápa, -maskinur og -bløð. Vaskiskinn. Flótandi bonevoks og bonikrem. Ymisk møbil- politur. Skúri-, panel- og skóbustir, feii- og støvuklútar, kol- skeiðir, grýtusvampar, stálull. Baljur og spannir, vaskibrettir, vaskiføt, -grýtur, te- og kaffikannur, ketlar. Tilleylyktir, borðlampur og reservalutir. Borðvoksdúkur og plastic. Voksdúkur og plastic til hillar. Innkeypstaskur, visittaskur og skúlataskur. Innkeypsnet, toilettaskur og toiletposar, skitiðtoyposar av plastic. Til damur Nylon- og tricot charmeuse flonel náttkjólar. Undirkjólar, buksur og troyggjur, undirklokkur, stórt úrval í sokkum. Til harrar Stórt úrval í skjúrtum og serliga bíligar skjúrtur, arbeiðs- skjúrtur. Undirtroyggjur og buksur, hosur, ullintar og crep- nylon, pyjamasir. Til børn Dreingjaskjårtur, hvitar og kulørtar. Undirtroyggjur og buksur bædi til gentur og dreingir, interlock náttkjólar til gentur 12—14 år, pyjamas bæði til gentur og dreingir. Stórt úrval i hosum og sokkum. TÓGV í nógvum litum. GÓLVLAKK. Schans 2 timars og 4 tímars gólvlakk. Flot! Plastic gólvlakk. Niðursettar verur Interlock náttkjólar til gentur 12— 14 år 6,30 kr. Interloek harraundirtroyggjur uttan ermar 3,50 kr. Náttúrsilkisokkar 6,00 kr. Silkisokkar 4,75 kr. Tlf. 1564 Såpuhusid ff ————»— 7, APRÍL i556 ring. Indtil da skulle der tales dansk í kirke, skole og retssal. Det var det Danmark, der í slesvigsspørgsmálet har talt store og sande ord om tysk underkuende sprogpolitik, det var det Danmark, der har haft en Grundtvig til at synge om modersmålet som hjertesproget, ja, det var med skam at melde det Danmark, der førte en sådan sprogpolitik overfor et broder- folk. der var betroet i vor politiske " varetægt, Jeg kan ikke se rettere end, at vi har meget at gore godt her, og at vi først og fremmest kan gøre det ved. at vi enkelte danskere lærer at forstå og respektere Færderne som et nordisk folk og det færøske sprog som et nordisk sprog jævngodt med de andre, ja, i mange henseender ædlere og skønnere end nogen af de andre. Meget af det, der er Færðerne og Danmark imellem, er historie, ja vel — men det er jo også historien, der bestemmer folkets liv og stillingtagen i dag. Det er i hvert fald lagt hen til os at søge at gore det godt, som fædre- ne har gjort ilde, så at de folk kan modes i et broderligt fællesskab, hvor den ene fuldt ud respekterer den an- dens folkelige og menneskelige egen- art. Hvilke politiske konsekvenser et sådan tnyt syn målte have. kan måske være dunkelt i øjeblikket, men jeg tror virkelig på, at det kan lykkes, at de to folk kan finde hinanden på en ny måde. Vi kan ikke undvære hinanden, for vi har så meget at lære hinanden, så meget skønt at dele med hinanden. Jeg skulle have fortalt om mange vidunderlige naturindtryk, men den slags skal vel opleves og kan vanskeligt beskrives; jeg skulle have fortalt om den respekt, man uundgåelig får for mænd. der under vanskeligst tænkelige kår fravrister havet nogle af dets rig- domme, og nøjsomhed og trofasthed over for det fra fædrene nedarvede. Jeg skulle vel også have berørt de brydninger, som nye tider fører med sig, brydningen mellem gammel bon- dekultur og moderne fiskeri- og industrisamfund, en brydning, der vel desværre, men uundgåeligt vil med- føre, at det gamle færøske kulturliv, som netop betager os, om føje ár vil være blot en saga. Det kunne være blevet til en hel lille afhandling, som vort blad ikke kunne give plads til. Lad så det lidet, jeg her har for- søgt at gengive af tanker og stemnin- ger under et besøg i højnorden, stå som en kærlighedserklæring, for sådan var det ment. Provtøkunervar Ein adaltåttur i sosialistisku stevnuni er at gera skålan — ikki minst hin hægra skålaskapin eins fyri øll — uttan mun til peninga- pungin og aðrar umstøður. Ein annar táttur er at minka um próv- tøkurnar til lítið og einki. Tær goyma oftast i sær eilt himmal- rópandi órættvísi. Danskur lækni segði her fyri til »Socialdemokraten« í Keypmh.: — Nú er tað byrja daftur, Hin fyrsti 11 ára gamli óttafulli sjúk- lingurin hevur longu verið her, og so veit eg, al upptøkuroyndirnar til millumskúlan eru í nánd. Hesa tíð á hvørjum ári kemur ein øgilig rúgva av foreldrum og børnum úr S-klassunum í fólkaskúlanum. — Børnini hava fingið ringar nervar sum tey hugsa um royndina, og í sneisavís av tilfellum hevur verið neyðugt at lati dtey fingið phenemal-miksur fyri at tryggja náttarsvøynin,