leygardagur 26. mai 1956síða 2

NR. 21 Danmørk og føroysk-islendsk mál Í bókini »Fra Vallekilde Folke- højskole«, hevur hrr. Valdemar Nielsen skriva hesa grein: Klaksvig har været avis-stof í dette ár, men ikke pá helt tilfreds- stillende måde = For udover at bringe sensationspræget nyheds- stof har aviserne — med enkelte undtagelser ikke gjort forsøg | på at benytte anledningen til at give danske læsere hjælp til en af færøske folks Og en sådan forstå- forståelse det indstilling. else skulle ellers være baggrun- | den for, at vi kom videre end til at hænge fast i denne episode og dens forskellige uheldige forete- elser. På den anden side har der været for megen tavshed i aviserne om den sag, der endnu er uløst i til Island, nemlig spørgsmålet om de islandske hånd- forholdet skrifters tilbagegivelse, skønt net- oop en rolig, folkelig debat herom kunne hjælpe politikerne til at finde en forsvarlig løsning. Í begge forhold er Danmark stillet over for en praktisk nordisk opgave, og dens positive løsning er betinget af en folkelig forstå- Hermed mener jeg en for- er dels bygger på virke- og' dels på en selvbesin- else. ståelse, « lig viden delse angående det folkelige og emfolkelige livs grund- forhold. At pege på betydningen heraf skulle være hensigten med denne artikel. I forholdet mellem Danmark og Færøerne har en grundskavank al- tid været, at danskerne har haft så svært ved et forstå og anerken- det mel de, at færingerne udgør et selv- stændigt folk med helt selvstændig kultur, sprog og politisk problem- stilling. Det er delvis undskylde- ligt i tiden før 1850, fordi vi ikke engang så på os selv ud fra et folkeligt synspunkt. Men kun del- vis undskyldeligt; og beklageligt er det, at vi ikke forstod, at Lag- tinget på Færøerne var noget an- det oog mere end et led i admini- strationen, nemlig et udtryk for folkets politiske selvstændighed. Og ikke mindre beklageligt er det, at vi ikke havde sans for, at det danske sprog — især fra og med reformationstiden — trængte det færøske sprog til side som kirke- sprog, undervisningssprog, rels- sprog oog administrationssprog. Men med de liberale og natio- nale ideers sejr 1848—49 skulle man vente en forandring til det bedre; vemoodigt er det at måtte konstatere, at det ikke skete. De nationalliberale bestemte i 1850, uden i mindste måde at spørge færingerne om deres mening, at junigrundloven uden videre skulle gælde for Færøerne og i forbindel- med en fra dansk der skulle give nd +Å se sICEe ud. formet valglov, færingerne to ma i rigsdagen som deres , neste politiske repræ- sentation. Kun Grundtvig | mm . Lol hs | Tscherning og enkelte andre pro- SOSIALURIN 26. MAI 1556 og beklageligt at se, hvordan den danske regering stritter imod og SOSTALURIN men det hjalp ikke. Lagtinget, soom i 1852 blev gen- oprettet, blev i virkeligheden kun Heller ikke i sproogsagen skete der nogen for- bedring, skønt færingerne selv vågnede til forståelse af faren og krævede = foorandring. LI 1850 havde provst Hammersha'mb gi- vet det færøske skiftsprog sin en- delige udformning, og siden hen blev højskolemændene Simun av Skardi og Rasmus Rasmussen fo- testerede, et slags amtsråd. regangsmænd i den sproglige og nationale vækkelsse.. De havde hentet inspiration og hjælp dertil i den danske højskole, der altid har støttet denne sag. Således sag- de f. eks. Ernst Trier engang til en færing, der var hans elev í Valle- kilde: »Det bliver aldrig rigtig goodt deroppe hos jer, før I får forkyndelssen på jert eget moders- mål både i skolen og kirken; men det kommer vel engang.« Og 5v. Grundtvig, der iøvrigt var en fore- og stu- gangsmand i indsamlingen diet af de folkeviser, | skrev et berømt skrift: »Dansken på Færøerne — et sidestykke til tysken i Slesvig«. Alene denne titel viser, at han regner med, at hvis man forstod kampen for mo- dersmålet i Slesvig, ville man også kunne færingernes kamp for deress modersmål. På bag- grund af alt det er det mærkeligt færøske forstå Føroya BjOr ØL- og MINIRALVA TNSVIRKI fastholder det danske sprogs stil- | ling. — Først så sent som 1938 blev der givet endelig tilladelse til at bruge det færøske sprog som | undervisningssprog i skolerne. Er det da underligt, at den fær- øske rejsning også måtte blive en politisk rejsning. 1903 startede Johannes Patursson »Selvstyre- partiet« med kravet om Lagtingets lovgivningsret under dansk over- højhed, Mærkeligt nok fandt det- te gehør hos 1, C. Christensen, mens der på Færøerne rejste sig en modbevægelse, det såkaldte »Sam- bandparti«. Tiden til den ende- lige dom over dette parti er vel | ikke inde endnu, men hvad dan- | skernes hooldning angår, er der | den væsentlige bebrejdelse, at vi altfor ofte har nejedes med at lyt- te til deite partis oplysninger om stemninger og tilstande på Færø- erne. Det er selvfølgelig fristen- de at lade dansk rigsfølelse be- | kræfte af koonservative kredse på Færøerne samt at berolige sig med | at tro, at kravet oom selvstyre kun kom fra et ubetydeligt mindretal og fra brushoveder, man ikke be- høvede at tage alvorligt. Navnlig i tiden efter 1945 blev dette skæb- nesvangert. En anden ting, der har gjort det vanskeligt for danskerne at be- dømme stillingen deroppe, er den af hele | voldsomme omlægning Føroya Pilsnar Ekta Maltøl. TRYGGINGARSAMBANDID FØROYAR telf. 1086 telf. 1089 Føroya Kriggstrygging . Foroya Brunatrygging.. Vit tryggja: Bátar - skip - voru - hú bilar Føroyingar eiga at tryggja | í landsins egnu trygging + —| | P-F. FOROYA BANKI É (Stovnaður 1906) || | der end andre steder, sá Aðalskrivstova: TORSHAVN, telf. 1350 Avgreidsla: MIDVÅGI, tlf. 7 Renta av bankabók 31/29 Renta av innskoti við uppsøgn uppá EINAR WAAG, Klakksvik — MÅLTRÅDUR 4 Citrén sodavatn Appelsin limonada Hindber limonada Jørdber limonada Vanillie limonada Åppolinaris Føroya Sjóvátrygging ... telf. 1086 Foroya Vanlukkutrygging telf. 1721 s - innbúgv - ferðagóðs 0. a. Útbankar: | Norðuroya deild | | KLAKKSVÍK tlf. 274 || | he Suðuroyar deild: TVØROYRI, tlf. 32 p. 2. mánsðar 40 0» ufgevari: FØROYA JAVNADARFLOKKUR Bladstj.: Villi Sørensen. Box 76. Prentsmiðjan á Heygsbreyt TELF 1820 samfunds- og erhvervslivet efter ophævelsen af monopolhandelen 1856. På frobavsende kort tid blev det gamle almuesamfund, der byggede på landbrug og kystfiskeri, ændret til et moderne fiskersamfund, der byggede på eksport og stillede store krav til kapital og kredit. Når dansk styre i den foregående tid har et stort ansvar for, at der manglede ka- pital og kreditmuligheder, var det dobbelt beklageligt, at det nye danske styre ikke for alvor satte ind her. De nye politiske partier: socialdemokratiet og erhvervspar- | tiet — det senere Folkeflokken — ønskede af Danmark investerin- ger oog lån, der kunde muliggøre det for færingerne helt eller dog delvis at klare sig selv, i stedet for at Danmark passivt skulle se til og betale det underskud, som så måtte komme. Hvor vidt disse partier havde ret i deres synspunk- ter er vanskeligt foor en lægmand at bedømme, men klart er det, at når de ikke vandt gehør for deres synspunkter, skærpedes spændin- gen. Man begyndte at tvivle på dansk evne og vilje til at forstå, og kravene om selvstyre blev mere radikale. Hertil kom den åndelige gæring, som måtte følge af opløsningen af det gamle al- muesamfund og opgaven, der nu stod for: nye veje for et nyt na- tionalt åndsliv. Der kom da ind i debatten både voldsomme toner og utiltalende agitation, og alt dette bidrog til, at man i Danmark ofte mere tog afstand end prøvede at se igennem de ydre udslag ind til problemerne bagved. Vi må vist indrømme, at vi stort set ikke har forstået, hvor stor en del af det færøske flok der std bag ved en radikal selvstyreplitik. Og så kom krigen med besæt- telsen af Danmark og Færøerne, hvorved for det første forbindel- sen mellem de to lande blev af- brudt, og vi vanskeligt kunne følge med i, hvad der skete deroppe. I stedet foor den danske regering overtog nu amtmand og Lagting i fællesskab styret, oog det gik ud- mærket. Og skønt krigens ofre i forhold til folketallet var større betød aland et så stærkt økonomisk opsving, at det måske tæril handelen med En erne vel optimistiske atidsdremme, men samtidig dem med et helt nyt (Fremhald