Sosialurinarkiv
Sosialurin 1956-07-07, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 7. juli 1956síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

7. JULI 18956 SOSIALURIN pE Er Y | so KUNNGERD | ufgevari: | FØROYA JAVNADARFLOKKUR | Blaðstj.: Villi Sorensen. Box 76. Prentsmiðjan á Heygsbreyt TELF 1820 Í —— OR —— 8" komme til virkelige positive for- handlinger, medens pá den anden side samarbejdet mellem social- demokratiske kommunistiske partier afvises. De sidste måneder har i høj grad aktualiseret spørgsmålet om stillingen mellem de kommunist- iske og de socialdemokratiske partier. På det russiske kommu- nistpartis kongres i februar frem- kom udtalelser, der almindeligt opfattedes som indledning til en ny »folkefront« med et eventuelt nært samarbejde mellem social- demokrater og kommunister, Udtalelserne på kongressen i så henseende har siden da fået en undertegning gennem den kam- pagne, der er ført af det russiske kommunistparti mod personfor- gudelse, d.v.s. mod den gennem mange år skete fremhævelse af Stalin som en næsten overmenne- skelig skikkelse. Ophævelsen af »Kominform« for knapt et par uger siden er op- fattet som et udtryk for den samme taktik, som var anslået på kongressen i Moskva i februar. »Kominform«, der oprettedes i 1947, har været betragtet som en fortsættelse af »Komintern«, det kommunistiske Internationale, som ophævedes i 1943. »Kom- inform« omfattede dog kun et be- grænset antal partier, nemlig de kommunistiske partier i Sovjet- y og unionen, Polen, Czekoslovakiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien, Jugoslavien, Frankrig og Italien. Allerede i 1948 kom det som be- kendt til et brud mellem Jugo- slavien og »Kominform«. Nogen egentlig international organisa- tion kan man næppe sige, at »Kominform« har været, i hvert fald ikke som man i arbejderbe- vægelsen hidtil har opfattet be- grebet »internationale«. Ret hur- tigt efter Stalins død var der i 1953 rygler fremme om, at »Kom inform« ville blive ophævet. De russiske deltagere i »Komin- form«s stiftende kongresser var Stanov. der døde kort tid efter, og Malenkov. Det sidstnævnte ikke havde stor inte- resse for >Kominformæ. Af de oprindelige deltagere í stiftede mentes, at den den af »Kominform« kongres er tre, nemlig Gromulko, Polen. Anna Pauker, Rumænien, og Slansky. Czekoslovakiet, sene- Tad verdur her gjørt kunnugt, at skrivstova el-verksins er flutt oman å Bryggjubakka 14 (Samvinnufelag Fiskimanna). Frå 1. juli f år verdur øll avgreidsla vidvikjandi elektricitetsverkinum framd frå hesi skrivstovu. Býráðsskrivstovan tekur ti ikki móti inngjaldi fyri el-nytslu longur. Avgreidslan er opin frå kl. 11—13, 15—16, leygardag tó bert | | —13. Telefonnr. hjá skrivstovuni er 2326. Verkstjórin hittist best á háspenningsverkinum í Gundadali frá kl. 11—12. Telefonnr. 1366. Elektricitetsnevnd Tórshavnar býráðs. | P-F. FØROYA BANKI (Stovnaður 1906) | Utbankar: | Norduroya deild KLAKKSVÍK tlf. 274 Adalskrivstova: | TORSHAVN, telf. 1350 Suðuroyar deild: TVØROYRI, tlf. 32 Avgreidsla: MIÐVÁGI, tlf. 7 Renta av bankabók 31/59/, p. a. Renta av innskoti við uppsegn uppá 3 mánaðar 4%. PRENTSMIÐJAN Á HEYGSBREYT TÓRSHAYN AVRIKAR ALT PRENTINGARARBEIÐI TELF. 1320 Skipafelagið Foroyar 1225 TELEFON Tórshavn FODERSTOFFER maiet Majs, knust Foderbianding, maiet syg, Majs. Hønsefoder »Rekord«, Kyllingefoder, hel Byg, | hel Hvede, Hvedeklid, hel Havre, hel Dari. STØRSTE LAGER BILLIGSTE PRISER P-F VALDEMAR LUTZEN TELEFON 1020 — 4 LINIER GRÓT OG SKERVUR Oll, ið vilja keypa skerv ella grét, eiga at venda sær til kommunukantórið. Grét og skervur megu verða goldin fyrst, áðrenn tey verða heimtað. | Bilstjórar verða ámintir, at teir ikki kunnu heimta grót ella skerv uttan við einum limi av vegnevndini ella einum um boðs- manni fyri kommununa. FROÐBIAR SÓKNAR KOMMUNA Í a —————WW"." henrettet, har i | kommunistiske partier nu bedre | sky, der blev meget begrænset omfang fået sit | vil være i stand til at arbejde | renomme forbedret. Blandt delta- | uden dette organ. Ophævelses- | dokumentet er undertegnet af kommunistpartierne i af stiftende lande, det 9., Jugosla- vien, var af gode grunde ikke med | gerne í det stiftende Kominform- Q (0) de møde i 1947 var også bulgaren Chervenkov, der nu er styrtet fra i sin ledende post i Bulgarien. Be- re stvrtet fra deres magtposi- slutningen om »Kominform«s op- | her. | tioner. De to forstnævnte er nu hævelse motiveres med, at den Det er antaget, næppe med blevet delvis rehabiliteret. Slan- | har løst sine opgaver, og át de | uretle, a »Kominform«s ophæ- Í ar leiðir, t. Í ella NR. 27 ———— velse navnlig har adresse til Jugo- slavien, fordi »Kominform« un- den skarpe kommunistiske kampagne mod dette land' i 1948 talerør. der og siden var Sovjets Under disse omstændigheder har man naturligvis allevegne med opmærksomhed iagtaget den hold ning, Tito og kommunisterne i Jugoslavien har indtaget. Det har ikke vakt forbavselse, at de har triumferet »Kominform«s ophævelse, men derudover fore- over ligger ingen tilkendegivelse om nye jugoslaviske retningslinjer. Der er dog grund til at mærke sig, at Tito har erklæret, at han ikke anser tidspunktet inde til dannelse af nogen ny internatio- nal sammenslutning. De socialistiske partier har ta- get klar afstand fra de nye forsøg på samvirke mellem socialdemo- krater og kommunister. ST's le- delse fastslog på sit møde i marts, at der ikke er sket forandringer i den kommunistiske taktik, som er »tilstrækkelig bevis for en virke- lig forandring i det kommunisti- ske partis principper og politik». Videre siger SI, at den minimale forudsætning for drøftelser på et internationalt plan er »genopret- telsen af virkelige frie demokra- tiske arbejderbevægelser i alle de lande, hvor de eksisterede tid- ligere og er blevet undertrykt eller udryddet af det kommunis- tiske diktatur«. Et tilsvarende standpunkt indtages af den frie faglige internationale. Stillingen er da klar, at socialistiske partier i alle lande og den frie fagbevægelse fortsæt- ter på et rent demokratisk grund- tilstræber demokratisk vejen til de lag socialisme og som frem menneskehedens frigørelsse. r . . Tidindi Porkeri. i juli 1956. Vit ganga nú aftur móti teirri myrku Longsti dagur er farin. tíðini. Summarveðrið má sigast at hava verið vánaligt — ómetulig: kalt, og harfyri er grødin lítil, eplavísarnir eru farnir at gulna, og grasið er lítið. Sjóveður hevur verið. og hópur av stórum góðum toski fáa. Menn eru ofta er at Í komnir upp ímóti hundrað krón- um í part um dagin, og vidhvørt hava teir fingið væl yvir hundrað krónur, og má hetta sigast at vera bátum. Sum oftast fara teir lang- d. Sumbiar væl opnum suður um Munkin, og á grynnuna of stundum longri vestur um oynna. Í góðum veðri letur alt seg gera. Men vidhvørt er illveður brostið á, og tá er lívið í váða. Í summar hevur tað tó verið heilt toluligt í | so mála. Nú er ætlanin at byrja at gera nakað við strondina her í Porkeri, skulu at dekksbátar soleiðis kunna li 1 | | iggja her í ollum vanlig- um veðri. Í ódnarveðri hava vit