leygardagur 7. juli 1956síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
7. JULI 18956 SOSIALURIN
pE Er Y
| so KUNNGERD
| ufgevari:
| FØROYA JAVNADARFLOKKUR
| Blaðstj.:
Villi Sorensen.
Box 76.
Prentsmiðjan á Heygsbreyt
TELF 1820
Í
—— OR —— 8"
komme til virkelige positive for-
handlinger, medens pá den anden
side samarbejdet mellem social-
demokratiske kommunistiske
partier afvises.
De sidste måneder har i høj
grad aktualiseret spørgsmålet om
stillingen mellem de kommunist-
iske og de socialdemokratiske
partier. På det russiske kommu-
nistpartis kongres i februar frem-
kom udtalelser, der almindeligt
opfattedes som indledning til en
ny »folkefront« med et eventuelt
nært samarbejde mellem social-
demokrater og kommunister,
Udtalelserne på kongressen i
så henseende har siden da fået en
undertegning gennem den kam-
pagne, der er ført af det russiske
kommunistparti mod personfor-
gudelse, d.v.s. mod den gennem
mange år skete fremhævelse af
Stalin som en næsten overmenne-
skelig skikkelse.
Ophævelsen af »Kominform«
for knapt et par uger siden er op-
fattet som et udtryk for den
samme taktik, som var anslået på
kongressen i Moskva i februar.
»Kominform«, der oprettedes i
1947, har været betragtet som en
fortsættelse af »Komintern«, det
kommunistiske Internationale,
som ophævedes i 1943. »Kom-
inform« omfattede dog kun et be-
grænset antal partier, nemlig de
kommunistiske partier i Sovjet-
y
og
unionen, Polen, Czekoslovakiet,
Ungarn, Bulgarien, Rumænien,
Jugoslavien, Frankrig og Italien.
Allerede i 1948 kom det som be-
kendt til et brud mellem Jugo-
slavien og »Kominform«. Nogen
egentlig international organisa-
tion kan man næppe sige, at
»Kominform« har været, i hvert
fald ikke som man i arbejderbe-
vægelsen hidtil har opfattet be-
grebet »internationale«. Ret hur-
tigt efter Stalins død var der i
1953 rygler fremme om, at »Kom
inform« ville blive ophævet. De
russiske deltagere i »Komin-
form«s stiftende kongresser var
Stanov. der døde kort tid efter, og
Malenkov. Det
sidstnævnte ikke havde stor inte-
resse for >Kominformæ.
Af de oprindelige deltagere í
stiftede
mentes, at den
den af »Kominform«
kongres er tre, nemlig Gromulko,
Polen. Anna Pauker, Rumænien,
og Slansky. Czekoslovakiet, sene-
Tad verdur her gjørt kunnugt, at skrivstova el-verksins er flutt
oman å Bryggjubakka 14 (Samvinnufelag Fiskimanna).
Frå 1. juli f år verdur øll avgreidsla vidvikjandi elektricitetsverkinum
framd frå hesi skrivstovu.
Býráðsskrivstovan tekur ti ikki móti inngjaldi fyri el-nytslu longur.
Avgreidslan er opin frå kl. 11—13, 15—16, leygardag tó bert | | —13.
Telefonnr. hjá skrivstovuni er 2326.
Verkstjórin hittist best á háspenningsverkinum í Gundadali frá kl.
11—12. Telefonnr. 1366.
Elektricitetsnevnd Tórshavnar býráðs.
| P-F. FØROYA BANKI
(Stovnaður 1906) |
Utbankar: |
Norduroya deild
KLAKKSVÍK tlf. 274
Adalskrivstova:
| TORSHAVN, telf. 1350
Suðuroyar deild:
TVØROYRI, tlf. 32
Avgreidsla:
MIÐVÁGI, tlf. 7
Renta av bankabók 31/59/, p. a.
Renta av innskoti við uppsegn uppá 3 mánaðar 4%.
PRENTSMIÐJAN Á HEYGSBREYT
TÓRSHAYN
AVRIKAR ALT PRENTINGARARBEIÐI
TELF. 1320
Skipafelagið Foroyar
1225
TELEFON
Tórshavn
FODERSTOFFER
maiet Majs, knust
Foderbianding, maiet syg, Majs.
Hønsefoder »Rekord«, Kyllingefoder, hel Byg,
| hel Hvede, Hvedeklid, hel Havre, hel Dari.
STØRSTE LAGER
BILLIGSTE PRISER
P-F VALDEMAR LUTZEN
TELEFON 1020 — 4 LINIER
GRÓT OG SKERVUR
Oll, ið vilja keypa skerv ella grét, eiga at venda sær til
kommunukantórið.
Grét og skervur megu verða goldin fyrst, áðrenn tey verða
heimtað. |
Bilstjórar verða ámintir, at teir ikki kunnu heimta grót ella
skerv uttan við einum limi av vegnevndini ella einum um boðs-
manni fyri kommununa.
FROÐBIAR SÓKNAR KOMMUNA
Í a —————WW"."
henrettet, har i | kommunistiske partier nu bedre |
sky, der blev
meget begrænset omfang fået sit | vil være i stand til at arbejde |
renomme forbedret. Blandt delta- | uden dette organ. Ophævelses- |
dokumentet er undertegnet af
kommunistpartierne i af
stiftende lande, det 9., Jugosla-
vien, var af gode grunde ikke med
|
gerne í det stiftende Kominform-
Q
(0) de
møde i 1947 var også bulgaren
Chervenkov, der nu er styrtet fra
i
sin ledende post i Bulgarien. Be-
re stvrtet fra deres magtposi- slutningen om »Kominform«s op- | her. |
tioner. De to forstnævnte er nu hævelse motiveres med, at den Det er antaget, næppe med
blevet delvis rehabiliteret. Slan- | har løst sine opgaver, og át de | uretle, a »Kominform«s ophæ-
Í ar leiðir, t.
Í ella
NR. 27
————
velse navnlig har adresse til Jugo-
slavien, fordi »Kominform« un-
den skarpe kommunistiske
kampagne mod dette land' i 1948
talerør.
der
og siden var Sovjets
Under disse omstændigheder har
man naturligvis allevegne med
opmærksomhed iagtaget den hold
ning, Tito og kommunisterne i
Jugoslavien har indtaget. Det har
ikke vakt forbavselse, at de har
triumferet »Kominform«s
ophævelse, men derudover fore-
over
ligger ingen tilkendegivelse om
nye jugoslaviske retningslinjer.
Der er dog grund til at mærke
sig, at Tito har erklæret, at han
ikke anser tidspunktet inde til
dannelse af nogen ny internatio-
nal sammenslutning.
De socialistiske partier har ta-
get klar afstand fra de nye forsøg
på samvirke mellem socialdemo-
krater og kommunister. ST's le-
delse fastslog på sit møde i marts,
at der ikke er sket forandringer i
den kommunistiske taktik, som er
»tilstrækkelig bevis for en virke-
lig forandring i det kommunisti-
ske partis principper og politik».
Videre siger SI, at den minimale
forudsætning for drøftelser på et
internationalt plan er »genopret-
telsen af virkelige frie demokra-
tiske arbejderbevægelser i alle
de lande, hvor de eksisterede tid-
ligere og er blevet undertrykt
eller udryddet af det kommunis-
tiske diktatur«. Et tilsvarende
standpunkt indtages af den frie
faglige internationale.
Stillingen er da klar, at
socialistiske partier i alle lande
og den frie fagbevægelse fortsæt-
ter på et rent demokratisk grund-
tilstræber demokratisk
vejen til
de
lag
socialisme
og
som frem
menneskehedens frigørelsse.
r . .
Tidindi
Porkeri. i juli 1956.
Vit
ganga nú aftur móti teirri myrku
Longsti dagur er farin.
tíðini. Summarveðrið má sigast at
hava verið vánaligt — ómetulig:
kalt, og harfyri er grødin lítil,
eplavísarnir eru farnir at gulna,
og grasið er lítið. Sjóveður hevur
verið. og hópur av stórum góðum
toski fáa. Menn eru ofta
er at
Í komnir upp ímóti hundrað krón-
um í part um dagin, og vidhvørt
hava teir fingið væl yvir hundrað
krónur, og má hetta sigast at vera
bátum. Sum oftast fara teir lang-
d.
Sumbiar
væl opnum
suður um Munkin,
og
á grynnuna of
stundum longri vestur um oynna.
Í góðum veðri letur alt seg gera.
Men vidhvørt er illveður brostið
á, og tá er lívið í váða. Í summar
hevur tað tó verið heilt toluligt í
| so mála.
Nú er ætlanin at byrja at gera
nakað við strondina her í Porkeri,
skulu
at dekksbátar
soleiðis
kunna li
1
|
|
iggja her í ollum vanlig-
um veðri. Í ódnarveðri hava vit