leygardagur 7. juli 1956síða 2

Á i å 3 NR. 27 SOSIALURIN Alheims arbeidararørslan Vit loyva okkum at prenta upp aftur rødu, ið danski ráðharrin Ernst Christiansen helt um al- Hóast rødan varð hildin sum fundar- heimsarbeiðararorsluna. røda 1. mai í ár og sostatt ikki er heilt nýggj. so hevur hon so nógv at siga foroyskum arbeið- arum, at vit ivast ikki í at prenta hana. tá heitt verður á okkum um tað: Om fá ár er det tre kvart ár- hundrede, siden arbejderbevægel- sen første gang, det var i 1890, gik til 1. maj-demonstrationer rundt om i landene. Og om yder- ligere nogle få år er det et århun- drede, siden socialistiske arbejde- re startede den første internatio- nale sammenslutning. Det skete ved et møde i London 1964. Meget er forandret siden, Ver- den er på mangfoldige måder blevet helt anderledes. Arbejder- befolkningens vilkår er blevet andre, og det kan roligt siges bedre. Det skyldes i afgørende grad den arbejderbevægelse, som for et lille århundrede siden kun viste sig som spæde spirer, men siden er vokset til en stor og fro- dig skov. Så meget er blevet anderledes, at det ikke kan undre, at der nu af nogen — også indenfor arbej- derbevægelsen — spørges: Er der nogen grund til fortsat at afholde maj-demonstrationerne? Og vide- re siges der, for den sags skyld med rette, at ikke alene er det krav om 8 timers arbejdsdag, som var den store mærkesag for de første års maj-demonstrationer, forlængst gennemført, men der- udover har arbejderbevægelsen i hvert fald i Danmark og en række andre lande opnået en magtstil- ling, der gør det muligt at øve indflydelse på en helt anden måde end gennem demonstratio- ner, så demonstrationer på en måde kan siges at være overflø- dige, Når arbejderbevægelsen i Dan- mark og alle andre lande fort- sætter med at samles til møder og demonstrationer, så er det imidlertid ikke alene en demon- stration, som man føler sig for- deligt. Det er den dag, hvor man også vurderer bevægelsen inter- nationalt, Hvad bliver da resultatet af en vurdering af den internationale ar bejderbevægelse 1. maj 1956? For den arbejderbevægelse, der bygger på demokratiets princip- per, har det sidste år ikke bragt væsentlige forskydninger. Både Socialistiske Internationale og den Frie Faglige Internationale har i det forløbne år holdt kon- gresser, som begge var præget af klarhed og sikkerhed i målsæt- ningen, Den Faglige Internationale (F.F.I.) kunne ved sin kongres í Wien mønstre tilslutning fra 109 landsorganisationer i 75 lande 55 millioner medlemmer. For hvert år, der går, viser det sig i stadig højere grad, at F.F.I. er en virkelig verdensorganisation. — Dens tilslutning vokser ikke alene i Europa, men i Asien, Afrika og de øvrige verdensdele. Det er en stærk og solid organisation, der er skabt, siden F.F.I. for 6 ár siden dannedes efter bruddet med den af kommunisterne beherskede faglige verdensføderation. Denne sidstnævnte organisation har i de senere år haft hovedkvarter i Wien, men efter at Østrig er ble- vet selvstændigt, har den østrig- ske regering ikke ønsket længere at give plads for dette hovedkvar- ter for kommunistisk propaganda som det er kaldt, Om vedensføde- rationens medlemstal oplyses i øvrigt, at det er på 70—80 milli- oner, hvilket ikke forekomer usandsynligt, da den har tilslut- ning fra store organisationer bl. a. i Sovejområdet, Men i demo- kratiske lande har den kun væ- sentlig betydning i Frankrig og Italien og kan bortset herfra ikke betegnes som faglig organisation i den forstand, betegnelsen opfat- tes i de demokratiske lande. F.F.I. viste gennem beslutnin- ger på sin kongres en udpræget stærk faglig linie. Den satte som mål ikka alene de almindelige krav om bedre løn og arbejdsvil- kår, men fremhævede bl. a. tillige nødvendigheden af at få indfly- | stadig voksende magt i ameri- kansk samfundsliv. Socialistisk Internationale, der holdt sig kongres i London, har tilslutning fra partier i ca. 30 lande med ca. 10 millioner parti- medlemmer, der har tilslutning fra 65 mill. vælgere. Hertil kom- mer ca. 6 »konsultative« med- lemspartier, hvilket vil sige par- tier af emigranter fra lande, hvor socialdemokratiet er forbudt. En trediedel af internationales partier er enten regeringspartier alene eller deltagere i koalitions- regeringer. En anden gruppe af partierne, blandt hvilke det tyske socialdemokrati og det engelske arbejderparti er de mest betyd- ningsfulde, har en så stærk stil- ling som opposition indenfor deres lande, at de i en overskue- lig fremtid kan ventes at rykke frem til regeringsmagten. Så er der videre en række partier, der endnu ikke har formået at vinde en afgørende tilslutning i deres lande. Alt dette vil sige, at der er meget uensartede vilkår, de soci- aldemokratiske partier rundt i landene har at arbejde under. Det hindrer ikke, at SI klart og sikkert kan fastslå grundprincip- perne, udfra hvilke alle partierne arbejder, men det må naturligvis betyde, at partiernes arbejde i praksis arter sig på forskellig måde, SI's opbygning og retnings- linjer er i overensstemmelse her- med, det er stedet, hvor fælles problemer drøftes og erfaringer udveksles men det er ingen kom- mandocentral, hvis ordre de til- sluttede partier har at lystre. Den mest betydningsfulde be- givenhed indenfor SI i det for- løbne år er vel det franske social- demokratis placering som leden- de regeringsparti. Efter et valg i januar, der på grund af en ejen- dommelig valglov formindskede partiets mandattal en smule, men alligevel ved et voksende stem- 7. JULI 1956 ÉÉÉ[[ [ [AA [AA AA AA AA AA ici! metal var en sejr, stod det franske socialdemokrati som det eneste parti, der i den komplicerede po- litiske situation kunne tage ledel- sen i en samlingsregering af de- mokratiske partier. De parlamen- tariske vilkår, som Guy Moller's regering har haft at arbejde un- der i de forløbne måneder, har ikke været lette, og samtidig har Guy Mollet været stillet overfor umådeligt svære opgaver. Idag vil næppe nogen bestride, at han og hans regering har skaffet sig øget respekt ved en både fast og smi- dig politik. Men en mindretals- regering med det grundlag, som den nuværende franske regering ! har, kan ikke føle sig sikker. — Í Hvad der er sket indtil nu, vil dog utvivlsomt være af værdi for det franske socialdemokrati i dets fremtidige virksomhed. Omtrent samtidig med SI's kon gres afholdtes i Geneve det, man kan vel kalde det historiske møde mellem »De Fire Store«. SI's kongres har i den anledning ud- trykt håb om, at Geneve-mødet må betyde øgede muligheder for fred ved forhandling. Det blev åbent sagt, at selv om det måske kunne frygtes, at det drejede sig om en taktisk manøvre fra Sovjet- unionens side, burde dog ingen muligheder for at komme til for- ståelse lades uforsogt. Meget bemærkelsesværdigt var det, at socialdemokratiske partier om de mange udtalelsesr om »co-exi- stence«, sameksistens, meget stærkt fremhævede, at fredelig samarbejde kun er et middel til mål mod fred og internationalt samarbejde, et samlet samarbejde mellem alverdens folk. De socialdemokratiske partier har i det forløbne år fastholdt og understreget den linje, som hidtil har været fulgt, nemlig på den ene side at gøre det mest mulige for, at der mellem de demokra- tiske stater og de af kommunisti- ske regeringer styrede lande kan Í krambúðunum hjá okkum Pí. J. J. JACOBSEN, Klakksvík fáa tygum allar verur: telefonir : skrivstovon 7 og 207 toystovan 307 ma:vorudeildin 107 pligtet til at bevare. At maj- | deles på bedrifternes ledelse. Der- slacks | demonstratonerne i år har en gan- | udover tilrettelagdes en endnu | vindjakkat 8 ske særlig betydning her í Dan- stærkere oplysningsvirksomhed i | kjólatoy spísistell i mark, er en sag for sig, som ikke de områder, der betegnes som | meturvorur kaffistell | mindst understreges af den op- uudviklede lande. | damufrakkar nógv av emaljuvorum | mærksomhed. den borgerlige løvrigt er det forløbne års | harrafrakkar annars alt ísínkramm presse på forhånd har vist dem. | største begivenhed sammenslut- | Mædningar oll slog av viðskera Men derudover har maj-dagen | nigen af de to store faglige orga- | ktædningatoy altíð nógva og góða foroyska kjøtpylsu stadig sin betydning som den dag, | nisationer í Amerika, A.F. og | grísakjut hy på hvilken arbejderbevægelsens , C.1.0. Det betyder, at en strid, | kålvakjøt ! internationale karakter stærkest | der har varet í en snes år, er til- | oksakjøt | markeres. Det er ligesom arbej- | ende, og det giver amerikansk | 7 ET Annars allar matvortur derbevægelsen den dag rækker | fagbevægelse en meget ogei | VIT KEYPA p hånden ever grænserne, føler | styrke. Amerikansk arbejderbevæ allar føroyskar verur, ull og kloddar, neytakjøt og kålvakjøt | samhørigheden med andre landes | gelse former sig anderledes end | |. befolkninger stærkere end almin | europæisk, men er på sin vis en | ; h