Sosialurinarkiv
Sosialurin 1956-08-11, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 11. august 1956síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

SOSIALURIN NR. 32. LEYGARDAGIN 11. AUGUST 1956 FRÆLSI JAVNADUR BRØDRALAG 29. ÅRG. | pá Vågø — er denne trafikvej en | tiver for de handlinger og indtag- H. C. HANSEN statsministari Danmarkar og for- maður danska javnaðarflokksins á umfatandi vitjunnarferð í Feroyum Hetta er fyrsta ferð, formaður danska javnaðarflokksins vitjar Føroyar sum statsminisari. Hann hevur áður lagt at í Føroyum, men var hesin steðgur sera stuttur — bert meðan Drottningin á yvir- og heimferðini í regluligari sigl- ing til Íslands, har allir teir norð- urlendsku arbeiðaraflokkarnir hildu felags fund. Tidliga månamorgunin tóku myndugleikarnir móti statsminist- aranum og Elkjær-Larsen, skriv- stovustjóra i statsministeriinum á kaiini í Havn, haðani farið varð heim til ríkisumboðsmannsins. Henda sama dag hevði hann m. a. samráðingar við myndug- leikarnar. Kl. 1114 f. p. gjørdi Havnar byråd samkomu fyri hon- um å hotel Føroyum. Undir hesi samkomu helt J. P. Henriksen, býráðsformaður, soljóðandi rødu fyri statsministaranum: Højtærede statsminister H. C. Hansen, ærede gæster. Vi er í dag kommen sammen for at hilse pá vor statsminister. Det er forste gang, H. C. Hansen gæster vor by som statsminister — og vi ønsker ministeren hjertelig velkommen her til. Desværre er besøget kortvarigt. Ja ,man kan vel sige alt for kort. Dette besøg bliver sandelig ikke nogen ferietur for ministeren — dertil er programmet anlagt i et for hæsblæsende tempo og det vil kræve god fysik af ministeren for at kunne gennemføre det; men vi håber, ministeren holder til an- strengelserne. Vi er meget glade over, at stats- ministeren er kommet herop for ved selvsyn at sætte sig ind i de forskellige sager og problemer, som vi har at slås med, En minister får selvfølgelig alle sagerne tilsendt og forelagt — får sendt rapporter, får teknisk men ofte mangler der bistand; noget, og dette noget er — at han rejser ud til de forskellige steder og personlig taler med folk og bedømmer de forskellige sager på stedet. Men sådan at skulle rejse ud, er ikke altid så nemt for minister — og særlig vanskeligt må det være for en regeringschef — så vi er dobbelt glade for dette besøg. Jeg vil takke statsministeren, Landsstyret og Lagtinget for den hjælp og støtte, vi har fået til vort havne- og skolebyggeri. Skolen vil blive indviet om ca. 14 dage, og det ville glæde os, om statsmini- steren kunne afse tid til at af- lægge et besøg på skolen inden af- rejsen. 2 Desværre der langt igen, for vi kan sige, at vi har en god havn. Ansøgning om tilskud til fortsættelse af havnebyggeriet er er tilsendt statsministeriet, og vi tak- ker for, at både ministeriet og lag tinget har stillet sig meget imøde- kommende ang. modelforsøget, som først må gennemprøves, før ende- lig stilling kan tages til sagen. Thorshavn bys fremtid står og falder med havnesagen —. En anden sag, som også er af stor vigtighed er Oyggjarvegurin — vejforbindelsen herfra til Vest- manhavn — og særlig nå, da der er tale om at få en flyverute til Færøerne — og i denne forbin- delse at få udbygget flyvepladsen nødvendighed, som må løses i nærmeste fremtid. Vi har et gammel ordsrog på Færøerne, som siger: »Gløgt er gestsins eyga«, og frit oversat be- tyder det noget lignendi som: »gæsten er skarpsynet«. Det er mit håb, at vor højtærede stats- minister under dette — desværre altfor korte besøg — må få et godt indtryk af vort folk og land, og at dette vil medvirke til løsnin- gen af de mange sager, som der i de kommende dage vil blive for- handlet om med de respektive myndigheder. Jeg er overbevist om, at stats- ministerens andel i så henseende ikke vil mangle; men at statsmi- nisterens gode vilje er en borgen for, at forhandlingerne må bringe resultater, til gavn lykke for os allesammen. Endnu en gang hjertelig vel- som er og kommen til vor by. Kl. 3. sp. var statsministarin i løgtinginum og heilsadi upp å løg- tingsmenninar eins og hann bar fram kvødu rikismyndugleikanna og danska fålksins til Føroya løg- ting og Føroya fólk. KI. 5—7 sama dag var sam- koma fyri landsins myndugleik- ar, løgtingid, almennar stovnar, útlendsku konsulatini, blødini o. a Statsministarin vitjar Vestmanna og Vágarnar Týsdagin gekk leiðin vesturum, yvir Kollafjørð til Vestmanna og haðani til Vágarnar, har hann lá nátt. Gestablídnið var 6ført alla staðni. Í Vestmanna varð hugt at SEV-verkinum og í Vágum var | tað serstakliga flogvellurin, ið hevði athuga statsministarans. — Talan er jú um at seta vellin í stand og fáa í lag regluligt flog- samband við útheimin. Veðrið var av tí fagrasta. Norður um oyggjarnar til Klakksvíkar Mikumorgunin fór statsminist- arin við fylgi við Thorshavn av Sørvågi vestur og norður um Miki nes og helt so leiðina á Klakks- vík, har umboðsmenn fyri sóknar- stýrið tóku ímóti honum. Við kaffiborðið í skúlanum bjóðaði Pól J. Olsen, sóknarstýrisformað- ur statsministaranum at vera væl- komin og vísti á teir ovurstóru spurningar, skúlamál, ravmagns- mál, havnamål o. a., ið Klakks- vikar kommuna hevði at loysa og vónaði vælvild ríkismyndugleik- anna. Eisini Richard Jacobsen, log- tingsmaður og sóknarstýrislimur, helt rødu undir hesi samkomu, Í rødu síni segði Richard Jacobsen: Jeg slutter mig til formandens velkomsthilsen til den højtærede statsminister. Jeg føler dog trang til atbenytte lejligheden til at føje et par bemærkninger til det, for- manden har udtalt på forstander- skabets vegne. Jeg føler mig overbevist om, at den højtærede minister ligesom jeg selv finde rdet naturligt, at man efter det, der er sket i Klaks- vig berører den konflikt, som har sat sindene i så stærk bevægelse. Det er jo erkendt, at det kun kan gavne den gode forståelse, som er betingelsen for et frugtbart sam- arbejde mellem to parter, at man i fordragelighed og den tilbørlige respekt for hinanden taler ud om de divergerende meninger og mo- ne standpunkter, der har skabt irritation og sammenstød, som alle retsindede mennesker uden hensyn til stilling eller partifar- ve må beklage. Det er i hvert fald mit ønske og håb, at det, jeg har på hjerte, og som det er meningen at gøre forsøg på at udtrykke, må kunne bidrage til at fjerne eller formindske eventuelle misforstå- elsen og fejlvurderinger og tjene til den rette belysning af motiver- ne til forstanderskabets, ja, jeg sige norderingernes overvældende flertals holdning under lægekon- flikten. Det er jo ingen hemmelighed, at igennem lange tider har syge- hus- og lægeforholdene på Nor- derøerne desværre været meget at beklage. Befolkningens interesse for og ønske om at bringe disse forhold iorden, på højde med ti- dens krav, har været og er stadig meget brændende. Det er forståe- ligt, at man fra Norderøernes be- folknings side har ladet denne interesse og dette ønske komme til orde over for de respektive myn- digheder, og at man har reageret kraftigt, hver gang man havde følelsen af, at vedkommende myndigheder tilsidesatte eller ikke tog tilbørlig hensyn til be- folkningens berettigede krav pá dette omráde. I dr. O. Halvorsen havde man fundet en læge, som havde vun- det befolkningens tillid, og som man i det hele taget var glad for. Da nævnte læge af myndighe- derne var sendt til Klaksvig som konstitueret sygehuslæge og havde bestridt stillingen til myndighe- dernes og befolkningens fulde til- fredshed, drømte ingen på Nor- derøerne om, at han skulle blive forbigået ved besættelsen af det ledige sygehusembede her på Nor derøerne. Når dette imidlertid skete, måtte det chokere befolkningen og fremkalde den kraftigste reaktion med indsendelse af en adresse med underskrift fra den alt over- vejende del af Norderøernes be- folkning, der ønskede den af syge husmyndighederne trufne afgørel- se ændret til fordel for læge Hal- vorsen, så han måtte fortsætte sit arbejde som sygehuslæge i Klaks- vig. Jeg finder det rigtigt ved denne lejlighed at anføre og understrege som meget betydningsfuldt til for- ståelse af udviklingen af norder- ingernes behandling af sagen, at landsstyret og de øvrige respekti- ve myndigheders modtagelse af norderingernes ønske og første be-