leygardagur 11. august 1956síða 2

í Í NR. 32 handling af dette gav befolknin- gen på Norderøerne det bestemte indtryk, at man anså vort ønske ikke bare for berettiget, men også for gennemførligt, jfr. bl. a. lands styremand Håkun Djurhuus tale, der blev optaget på stålbånd, og som findes oversat, hvor han lover at sætte alt ind på, at befolknin- gens ønske måtte imødekommes. Når det så viste sig, at befolk- ningens ønske på trods heraf ikke blev fremkaldte det den spontane aktion for at af- Halvorsen blev imødekommet værge, at læge fjernet fra sygehuset, Denne aktion er i radio og í hele blevet bundende i re- pressen i det taget fremstillet som belske tilbøjeligheder og manglen- de respekt for det, man i daglig tale forstår med overholdelse af lov og orden. Denne fremstilling er misvisende. Befolkningen var under det moralske tryk, at det følte sig bun- det af forpligtelserne til at gøre sit yderste for at beholde den, man var kommen til at holde af som læge, som den, i hvis hænder man trygt kunne overlade dem, man havde kærest. I erkendelse heraf finder vi i Klaksvig og på Norderøerne i det hele taget afsendelsen af Parke- ston til Færøerne som et meget beklageligt fejlgreb. Og det vil være urigtigt at fortie, at man fra forstanderskabet og norderinger- nes side dybt beklager, at lands- styret og de andre respektive fær- øske myndigheder gjorde sig skyl- dige i en så katastrofal fejlvurde- ring af eller ukendskab til karak- teren af de virkelige bevæggrunde til befolkningens holdning under lægekonflikten. Det var selvfølgelig meget for- kert gjort at sende Parkeston til Færøerne. Men jeg og vi er klar over, at den, man i første instans har at bebrejde herfor, er lands- styret, fordi dette ifølge de for- fatningsmæssige rettigheder an- SOSIALURIN modede om politihjælp fra Dan- mark. Jeg foler mig nodsaget til at ud- tale, at for bibeholdelsen af et godt samherighedsforhold mel- lem de to dele af riget er der næppe nogensinde í vor historie gjort en skadeligere gerning end den, landsstyret gjorde ved at kræve politiaktion fra Danmark over for norderingerne, Man kan med fuld berettigelse sige dette, idet ikke bare al indblanding eller indgriben fra dansk side i færø- ske indre stridigheder kun kan skade og aldrig gøre gavn, men den værste form for indgriben eller indblanding, man kan tænke sig, er en aktion, der har karakter af politi eller militær. Jeg beklager dette af hensyn til et godt forhold mellem norder- ingerne og danskerne. Efter gen- nemførelsen af den meget frisin- dede hjemmestyreordning har jeg kun grund til at ønske det bedst mulige forhold mellem færinger- ne og danskerne. Jeg beklager det skete, også fordi det gavnede ikke en positiv løsning af konflikten, men medførte derimod rejsningen af en bølge af vrede for ikke at sige had imod dem, som vi ikke på nogen måde ønskede at komme i konflikt med. Samtidig som jeg må beklage aktionen med Parkeston kan jeg ikke undlade at udtale min tak for og fulde anerkendelse af den værdifulde indsats, man fra mini- steriets side gjorde for at finde en tilfredsstillende løsning af kon- flikten ved den højtærede minister Kampmanns ankomst som mægler mellem de implicerede parter. Det er min overbevisning, at den overenskomst, man opnåede ved minister Kampmann som mægler, var et fortrinligt grund- lag for opnåelsen af en løsning af lægesagen, bare man fra lands- styrets og læge Halvorsens side havde opfyldt den del af overens- KUNNGERD Orsakad av turki kemur nå so litid drekkivatn i vatnbrunnarnar, at vandi er fyri størum vatntroti. Tad verdur ti her gjørt kunnigt, at byrådid fyri at spara um vatnid letur vatnbrunnarnar steingja frå kl. 8 um kveldið til kl. 7 á morgni. Annars verður, so leingi vatntrot er, roynt at regulera vatnið soleiðis, at hvor býarpartur fær vatn 1—2 tímar hvønn dag. Samstundis verður heitt á allar borgarar um at spara mast møguligt um vatnið og ikki lata kranar standa og renna til onga nyttu. Um nakar verður varur við kranar, leiðingar o. a. ið leka, eigur hann beinan vegin at siga býráðnum frå. Tórshavn, tann 7. august 1950. Tórshavnar býráð. Skipafelagið Foroyar TELEFON 1225 Tórshavn stýri landsins hevði gjøgnum tid- USS komsten „som tilkom dem. Denne landsstyrets og landsstyre- partiernes sabotering af overens- komsten má tage hovedansvaret for det, der senere skete, og som jeg har beklaget og stadig be- klager. Det kan desværre ikke nægtes, at der er sláet skár, som jeg med god samvittighed kan sige, at jeg har gjort mit yderste for at afvær- ge, og som Klaksvig og Norder- øerne helst så undgået. Man kan ikke dølge, at det gode forhold mellem Norderøerne og Danmark har taget skade, så- | ledes som forholdene stiller sig i dag. Som ordentlige mandfolk ! er vi istand til at se sandheden i øjnene, tale ud, finde fejlene, ikke for udmåling af straf, men for at lære at undgå at gentage dem i fremtiden. Det erkendes, at vi slikker sår, | som manglende forståelse og ufor- | stand har afstedkommet. Men samtidig, som man på det dybeste må beklage dette, ved vi, at vi ikke kan fortabe os i det skete, Vi må håbe på og gøre vort bedste for, at sårene må heles. Jeg har altid anset det for en ulykke, hver gang der opstår en kløft mellem to brødrefolk eller dele af disse. Og uden hensyn til kløftens 7 ; art má det ligge os, der er venner af samherighed og venskab mel- lem danskerne og færingerne og 11. AUGUST 1956 de nordiske brodrefolk í det hele taget, pá sinde at hele det skilte og genoprette venskabet og den tabte forståelse som det sømmer sig for brødre eller medlemmer af samme familje. Der er vældige opgaver af kul- turel sá vel som af materiel natur at løse, opgaver, der kalder på forståelse og godt samarbejde, op- gaver, der måske i særlig grad har bud til os her på Norderåerne. Jeg tænker på handels- og afsæt- nigsforholdene, hvis beskaffenhe« og udvidelsesmuligheder er af fundemental stadig voksende produktion. Jeg tænker på skoleforholdene, hvis udvikling og udbygning stiller sta betydning for vor | dig større krav i en by som Klaks- vig, der i den sidste tid har'været og stadig er i en eksplosiv vækst. Og jeg kan i denne forbindelse ikke undlade at nævne læge- og sygehusforholdene, der lader så meget tilbage at ønske. Må jeg tilslut udtale ønsket om, at den højtærede statsministers besøg her i Klaksvig og på Færø- erne ievrigt må bidrage til at skabt det bedst mulige forhold mellem os den danske befolkning. [ Klakksvik vitjadi statsminist- arin m .a. sjúkrahúsið og skúlan eins og hann hugdi at ymiskum virkjum hjá p/f. J. F. Kjølbro, m. a. dampvaskarínum, ullvirkinum, turkihúsum, hermetikkvirkinum. Statsministarin til samkomu í Suðurstreymoyar javnaðarfelag Hóast ferðingartíðin hjá H. C. Hansen sjálvandi er ógviliga knøpp, fingu partamenn í Havn tó hov itil at heilsa upp á hann. Mikukvøldid beyð Suðurstreym- oyar javnadarfelag honum til samkomu i KFUM. Løgtingsmenn javnaðarflokksins = vóru eisini bodnir, J. P. Henriksen, borgar- stjóri, bjóðaði limunum og gest- unum, serstakliga partamanninum og flokksformanni danska brødra- flokksins, statsministaranum væl- komin. Undir samkomuni helt H. C. Hansen frålika rødu, har hann bar fram kvødu donsku javnadar manna til allar føroyskar flokks- felager. Tað gleddi hann almikið at kunna heilsa uppá føroyskar flokksfelagar, hóast hann á hesum sinni ikki vitjadi Føroyar sum forrmaður danska javnaðarflokk- sins, men sum statsministari Dan- markar. Í rødu síni nam hann vid teir trupulleikar. ið javnaðar- stjórnin hevði at berjast vid, men undir ollum umstødum var tað fyrst og fremst avgerandi, at ar- beidararørslan hevði ábyrgdina fyri leiðslu landsins. Sosialistiska irnar verið slóðbrótandi og hevði fingið loyst mong stórmál, eitt nú fekk igjøgnum í 30-árunum, hevdi ver- sosialreformin „ið Steincke ið av alstórum týdningi fyri væl- ferð fólksins. Nú verður hitt stóra takið at loysa fólkatryggingar- spurningin. Líkindi eru til, at málið verður loyst, nú fólkatingið kemur saman í september. Hetta. verður so stórsta sosiala framstig, ið okkara ættarlið kemur at upp- liva. Hildið verður áfram við at útbyggja og fullfíggja vælferðar- statin „har tey sjúku, tey gomlu, tey avlamnu, ja, øll somul kunnu kenna seg trygg. Hverjum einasta a vhesum sosialu framstigum berj ast okkara métstødumenn — teir borgarligu flokkarnir — ímóti; men tað merkiliga hendir, at teir aldri finna upp á at avtaka nakrar av hesum góðum, tá ið teir fyrst eru komnir í lag. Eisini vidgjørdi hann ungdómsviðurskiftini, sum í okkara nútíðar samfelagi elva stórar = trupulleikar, somuleiðis valutastøduna o. a. spurningar. H. C. Hansen endaði við einaferð enn at bera fram sína og danska javnaðarflokksins bestu kveðu til foroyska javnaðarflokkin, til alt Foroya fólk, foroysku tjóðina. Síðani hildu ymsir limir stuttar reður. Um midnáttarleitið var henda frålika og hugnaliga samkoma at enda komin. Fyrr á kveldi høvdu javnaðar- tingmenninir, umboðandi Foroya javnaðarflokk, eina samkomu við slatsminisaranum.