leygardagur 2. august 1958síða 3

2. AUGUST 1958 SOSIALURIN Utgevari: FØROYA JAVNAÐARFLOKKUR Bladstj.: Villi Sørensen. Prentsmidjan å Heygsbreyt TELF 1820 TAK — for god modtagelse folketings- Socialdemokratiets gruppe har i ånledning af, at det færøske socialdemokrati ikke er repræsenteret undertegnede til Færøerne for at sætte mig ind i de færøske forhold og derefter være kontaktmand mel- lem vort parti på Færøerne og fol- socialdemokratiske i folketinget sendt ketingets gruppe. Da min rejse nu er ved at være endt, og jeg rundt om på Færøer- ne har opnået gode forbindelser, føler jeg trang til at sige alle en tak for gode oplysninger og for den hjertelighed, jeg overalt har mødt. Det er mig også en tilfredsstil- lelse at vide, at jeg også fra poli- tiske modstandere er blevet mødt med venlighed. Skal jeg samle mit hovedind- tryk af min rejse, der har strakt sig over næsten alle Norderøerne med Klaksvig som udgangspunkt, og derefter Østerø, Vågø, Suderø, Sandø og Strømø, så bliver det først og fremest den enestående natur med de mange nuancer i grønt, gråt og blåt; men også ind- trykket af en befolkning, hvis gæst frihed er over alle grænser vil jeg bevare som et godt minde. Det er mig en glæde at konsta- tere, at der er enstammighed mellem det danske og det færøske social- demokrati om at søge fiskerigræn- sen gennemført på 12 sømil. Denne overensstemmelse i syns- punktet udspringer ganske natur- ligt af, at det færøske folk er hen- vist til næsten udelukkende at leve af den fangst, der gøres. Stats- og udenrigsminister H. C. Hansen har vist denne sag sin levende interesse ved sit besøg, og jeg føler mig over bevist om, at han vil gøre, hvad der står i hans magt for at tilfredsstille de færøske interesser. De kommende måneder vil for det færøske Socialdemokrati som andre partier stå i valgkampens tegn. Det gælder her spørgsmålet om øget socialdemokratisk indfly- delse ikke blot i Lagtinget, men også rundt om i kommunestyret. Gennem de samtaler, jeg har ført med de socialdemokratiske lag- tingsmænd og med kommunale folk, har jeg forståelsen af, at det færøske socialdemokrati foruden fiskerigrænsespørgsmålet går ind for en udbygning af fiskerflåden SOSTALURIN og de virksomheder, der i land kan fremme beskæftigelsen. Netop dis- se spørgsmål vil kunne fremme den demokratiske opbygning af Færøerne. Efter det, jeg har set af sociale og kulturelle ting på Færøerne, er det godt og rigtigt, når socialde- mokratiet i dag mere end noget an- det parti går ind for en udbygning af den sociale lovgivning. På man- ge punkter trænges til en udbyg- ning. Det gælder bl. a. forsorgen af gamle. Selv om ma nhar ført alders renten op til, hvad den var i Dan- mark, kommer man ikke uden om problemet folkepension, enkepen- fk KTO sion og hele særforsorgen niske syge invalder og de åndsvage Udbygningen af skolevæsenet er i gang, men også her tiltrænges en a jourføring af skoleloven, så den kommer på højde med de øvrige nordiske lande. Boligbyggeriet karakter. Det glæder mig, at har sin særlige soci aldemokratiet på Færøerne vil ar- bejde for, at man på dette område når frem til bedre lånemuligheder. Det, at end 20-25 pct. i lån, gør det vanskeligt man ikke når mere for den unge generation at stifte eget hjem. Spørgsmål som elektrificeringen, vejbygning og øget udnyttelse af kul- og lerforekomsten står på dags ordenen, og det færøske socialde- mokrati er her positivt, når det gælder disse problemer. Alt i alt det klart, at det færøske socialdemo- står mig ganske krati i sin målsætning har lagt et program klart, der bygger på en ophjæipning af sociale, kulturelle som økonomiske forbedringer for Færøerne. Socialdemokratiet på Færøerne er garantien for, at det færøske sprog og dets særpræg bevares, men at det under alle forhold må ske på baggrund af rigsfællesskab med Danmark og i med de øvrige nordiske demokra- tiske lande. Dette idet man fra dansk side gennem samarbejde kan realiseres, hjemmestyreloven erkergler Færø- ernes nationale egenart. Lad så være, at der har været visse børnesygdomme og der fort- sat er vanskeligheder at overvinde, men ingen havde vel tænkt sig, at man i løbet af blot 10 år have mulighed for at nå det fuld- komne. Det er da heller ikke løsrivelse, der tales mest om på Færøerne i dag. Alle er jo klar over, at løsri- velse blot vil betyde afhængighed af noget andet. Mit hovedindtrykt fra mit op- hold blandt det færøske folk er, at man positivt ønsker at arbejde med på Hjemmestyrelovens grund, og ud fra den, ganske vist i rigfælles- skab med Danmark, prøve [på at blive en ligeberettiget part i det nordiske fællesskab. Hertil kræves økonomisk, social skulle og kulture! indsats. Det er mit håb at det færøske socialdemokrati på linie med de øvrige nordiske soci- aldemokratiske vinde god fremgang ved lagtings- som de partier må kommunale valg. En socialdemokratisk fremgang vil være til gavn for fiskere som arbejdere, handlende som tjeneste mænd og håndværkere. Med disse linjer vil jeg takke hver enkelt, jeg har været i forbin- Det er håb, at vi 14 1 opretholde kontakten, delse med mit fortsat må idet jeg i min virksomhed i folke tinget vil varetage Færøernes som den enkelte færings interesse. Med 1 enlig hilsen Tíðindi nordanifrå Omandeottin - lå úti í 4 sam- døgtr. Viðareiði, um ólavsokuna Sum vanligt liggja Viðingar í bjørgunum og fleyga lunda, bæði í »Urdini« og "Settorvu“. Bæði stød ini eru heldur torfor at sokja og ikki slepst til tey uttan við báti; tí omanfyri eru ógviliga hog og steyr rætt meitilberg. ; manns plaga vanliga at liggja í hverjum staðnum; men ofta er ein fjórði maður við, eina mest til stutt leika, tí góður sportur er. Um næstsidsta vikuskifti fór so- leiðis smiður, eina slíka ferð; men longu Julius Lassaberg, telefon- månamorgunin kl. 10 var hann fyri ti óhappi at detta oman. Hann steig Stein- honum og á ein stein í bakkatromini. urin loysnaði undan maðurin útav, boltaði oman móti sjóvarmálanum einar 30 til 40 m Aftaná honum kom steinurin bólt- andi og rakti hann. Julius var heilt illa Hann hovdið og lendarnar eins og annað beinið stokk heilt tvortur av. meiddur. fekk skaða í 2tim- ar seinri raktu hinir fleygamenn- inir vid, hvat hent var. Hus er, har teir bugva i; men husid er litid og bert utgjørt vid ti allraneydugasta at halda uppå, tå båtur vanliga kemur til teirra annan hvønn dag. Teir fingu ikki flutt mannin at hus unum; til tess var hann alt ov illa løstadur. Bert at flyta hann nakrar fåar metrar i eitt glopur millum teir urðini tók teimum heilar 8 tímar. Hetta sera åtrokandi at fáa gjørt, ti hann lá so niðarlaga, at brimið spruttaði stóru steinarnar í var niðan móti honum. Sjálvt um bjargamenninir hava sera lítið at halda uppá av klæðum og oðrum, fingu teir fjálgað um hann við klæðum, dýnum og olju- klæðum. Ókyrt var, so bátur kundi ikki koma til teirra. Á annan hátt er ógjorligt at fáa boð frå sær. Ikki fyrr enn seinrapartin friggjadagin varð farið til teirra, sjálvt um tað vísti seg, at hósdagin hevði tað eydnast at fingið samband við teir. Hesin illa lostaði maðurin hevði tå við miklari pínu og vidhvørt í óvitsku ligið í einari urð, dygst i NR. 31 niðri við sjóarmálan i regni, vindi og óvanligum nógvum kulda eftir árstíðini í meira enn samfull 4 sam dogur. Hinir triggir máttu alla tíðina skiftast um at halda vakt yvir hon- um. Heppid var tað, at ein teirra hevði nakrar tablettir, id lættu eitt indur um pinuna. Tå teir skuldu flyta urðini friggjadagin var eisini rætt uliga ókyrt. Hetta gjørdi, at 3 mans fóru niður fyri, tá børan skuldi ] last umborð á | 1. Voru løg ini ikki 700, sur júst vóru bja hesum monnunum, vildi 1 i iik } VI ð ] nn 1 ta t h h r 1} fl 1 K | } R 1 S ; Í lag hendi tað, tt en bygdum okk kon at liggj ipað i el-ljósi Hes ferð var ) bygdin Viðareið | y summar hevur verið dúgliga arbeitt uppá at fáa til veg 1 arbeiði hevur inst Rudolf Joen sen } greitt Ul h« ndi ! El-verk er reist. 2 motorar eru keyptir, annar 50 og annar 25 hk Megin, id teir kunnu geva, er 220 volt, t. v. s., at oll húski kunnu fáa ljós, kóking og hita. r letur kommunan, ið er sera væl stillad, 30,000 kr. Av láni hev ur hon 70.000 kr. I studningi hevur hon fingið 40.000 kr. og sjålvi hava menn gjørtøkeypis arbeiði fyri o. u. 30.000 ki Hvannasund og Nord Viðareiði fingið ravmgn, depil hava nú hetta er alt við motororku til reiðar at lata streym til oll hesi eins og tað nú fer at gera í verk, Árnafirði. Hetta er sjálvandi leiðin, ti við tíðini verða oljuverkini óivað 1 OV QVT. Eitt minni verk, ið áður gav megi til ein part av Viðareiði, er nú selt til Svinoyar, men verður hetta einans at geva el-ljós til eini 6 hús. Sostatt er neyðugt við meira útbyggjan har. Nú SEV er komið so is, er eingin ivi um, at fáa tað enn longur. Vit her norðan- fyri verða tí ikki at helma í, fyrr enn vit hava fingið el-megina til angt aveg vit kunnu allar oyggjar og allar bygdir i Nordoyum. Hetta er ivaleyst lætt gjørt, og tessvegna vóna vit, at teir, ið ábyrgdina hava, vilja veita okk- mikla sóma og hetta um henda mæta framstig. Vit hava onnur mál. Í Hvannasundi og Norðdepli eru bryggjugerðir settar í verk, men á hvørgum staðnum eru hesar full- figgjadar, sjålvt um ábeturnár eru reiðiliga stórar. Uppgávan er nú at útvega meira